Baneafdelingen har været aktiv gennem flere hverdage i uge 27. Torsdag aften lykkedes det at få slagleklippet en del af banestrækningen omkring Brandhøj Station. Det grønne havde efterhånden nået en højde, der gjorde klipning nødvendigt. De tre mand på holdet nød middagsmad på Brandhøj undervejs i arbejdet.
Ugen bød også på den endelig afslutning af vores svelleudskiftningsprojekt med støtte fra 'veterantogspuljen', idet vi modtog udbetalingsbrev fra Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen lydende på det fulde beløb fra bevillingen på 349.000 kr.
Lørdag blev brugt til maskinvedligehold af vores 'forstmaskineri', idet vejret var præget af byger og blæst, ligesom der var særtog på banen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.