|
Det skal går hurtigt, når man reparerer lynskifter :-) |
Nu står alle dele til M30 klar til at blive samlet sammen til et køreklart lokomotiv igen. Carsten fremstillede et nyt motorophæng til erstatning for et knækket og Kjeld fremstillede en dims til dynamoophænget og fandt frem til en del reservedele, der lige mangler før det hele kan samles igen. Et oliefilter til hydraulikolien kom med på listen. Jeg tilbød at give det flot afrensede motorrum en gang maling og det blev modtaget positivt. Benjamin konfigurerede imens micro-pc til den nye skærm til Superfos-monitoren – men vi måtte erkende at vi alligevel ikke havde det korrekte kabel… Næste gang, måske. Og så gik Benjamin i stedet i gang med den store oprydning på det gamle snedkerloft. Det så meget bedre ud bagefter og Hans Henrik fik udskiftet det defekte lysstofrør, så der atter er lys deroppe. Peter og Lars havde en bunden opgave med at få lynskiftet på gravemaskinen til at fungere igen. Heldigvis var skaden ikke stor og ved at spænde de rette komponenter, så kom det hele til at virke igen. Steen og Hans besigtigede deres veludførte arbejde med både græsslåning og sokkelmaling. Der er bare flot på vores områder efterhånden!
9 mand på Gården denne herlige, men lidt kølige sommeraften /Leif
|
Fik du ikke sagt farvel til Kajs hus, så er det nu for sent - men det bliver en flot have, når græsset kommer op! |
|
Alle dele fra køler, motorhus, lokomotiv og motor er nu linet op! |
|
Det flot afrensede motorrum kunne alligevel godt bruge en sidste klud og lidt maling |
|
Redacteuren i sit rette element med en pensel i hånden |
|
Motorrummet fremstår lidt lysere efter en tur med penslen |
|
Fremstilling af nyt motorophæng i proces |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.