 |
Grundig afrensning af bogieramme og hjulsæt. Regnfrakke anbefales, trods det fine vejr... |
I lørdags kom arbejdet med M30 et stort skridt
videre, da prøvestarten af den renoverede motor gik helt som forventet. Så nu
skal den ”bare” sættes på plads i lokomotivet. Denne aften gik dog med at få
værkstedsfladvognen svejst færdig. Først skulle Peter dog dreje en bøsning til pufferen,
inden det sidste stykke plade kunne lægges og Lars O. svejse den fast. Bo og
Carsten fik adskilt mere på Sukkergrisen, som bliver fladere og fladere. Anders
afrensede bogieramme og hjulsæt, så de kan få en omgang maling, inden bogien
kan samles igen. Ude i vognhallen syslede Lars med gravemaskinen og jeg fik
malet kantlisterne på C379, så de lettere kan afsprittes. De skal dog have en
omgang mere næste mandag. Sædet fra Superfos fik en gang lak og lysføleren blev
gjort færdig. Nu er det klart til at blive kigget på, men der mangler lige det
sidste, inden vi kan lade folk træde ind i førerhuset. 8 mand var på Gården
denne dejlige sommeraften.
 |
Opstillingen fra prøvestarten af M30s motor i lørdags |
 |
Kajs hus er sandblæst for at fjerne skadelig maling. Sig farvel! |
 |
Kantlisterne på C379 trænger - maleren gør klar |
 |
En bøsning til pufferstokken under forarbejdning |
 |
Montering af samme, mens Lars venter på at kunne svejse |
 |
Ild i fyret og kul på skovlen. Udstillingsklar! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.