Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten Trækbukke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Trækbukke. Vis alle opslag

mandag den 17. oktober 2022

Nyt fra Bafd uge 41

Velmalede trækbukke ved sporskifterne er et synligt signal at sende til forbipasserende om, at her på banen vedligeholder vi vores anlæg. På HVB har vi næsten udelukkende brugt rød og hvidmalede trækbukke med en oprindelse på de danske privatbaner, og fra tid til anden bliver de malet op. Et hyggeligt arbejde, der giver mange dejlige timer i naturen i Hedeland.

På opfordring er John og Steen gået i gang med opgaven og i det gode efterårsvejr fik de malet trækbukke på Rubjerg og Fem Ege stationer. Vi glæder os til at nyde det færdige resultat.


Steffen

John er i gang med opmaling af den sydlige trækbuk på Fem Ege.

mandag den 8. juni 2020

Nyt fra maskinafdelingen #23-20 7/6:


Så er kedlen løftet af B3 og undervognen kan trækkes ud uden de ca. 4 tons jern ovenpå sig...



Forleden onsdag blev kedlen løftet af Sukkergris -B3 og står nu udendørs Bo fortsatte afmonteringen af dele. B3 er nu nærmest så flad som Aalholmvognen, der er ved at blive opbygget til en fladvogn til intern værkstedstransport. Kjeld fremstillede et par vinkeljern til endegavlene og Lars O. tilpassede pufferstokkene, der var noget for lange. Carsten fik en akutopgave med at skifte klodser på M12, som har været i intensiv brug her i foråret. Gården svirrede af liv, for på lørdag kører første særtog og plantoget starter på søndag. Jan og Hans Henrik fik derfor de sidste småting på plads på M25, så den er klar til at trække glade folk ud i Hedeland – endelig! Hans fik malet endnu et par sporskiftebukke og perrontipvognen står nu skarpt opmalet og flot med blomster. Steen fik etableret et smart hejseværk til kioskens tunge låger og jeg fik tilsluttet fyret op opryddet Superfoslok, så det kan besigtiges udefra. Vi venter lidt med at åbne til førerhuset…
Vi var 12 mand fordelt på hele Gården. Godt at forsamlingsforbuddet nu er 50… /Leif


M25 - køreklar til den udsatte sæsonstart på søndag den 14. juni

Det sidste tjekkes inden søndagens ture

Pufferstokkene forkortes en sjat

M12 hævet for skift af bremseklodser 
Snart står alle Gårdens trækbukke knivskarpt



Sidst på aftenen er der munter stemning før det alvorlige øjeblik, hvor hejsemekanismen skal testes...

Med lidt justering kom det til at fungere som tænkt. Nu kan man let enmandsåbne lågerne...

Et invendigt kig i Superfos med lys i lampen og "ild" i fyret

Pifft. Så kører togene snart igen!

mandag den 11. maj 2020

Nyt fra maskinafdelingen #19-20 11/5:



En remise fyldt med damplokomotiver! Sukkergris mangler dog nok et værkstedsophold på 3-5år før den også er køreklar..


Genåbningen af Danmark betyder også at flere medlemmer kommer ud fra deres Corona-skjul. Det betød at vi nåede 10 mand og så må vi jo ikke være flere sammen. Dog var vi fordelt over et stort areal på alle værksteder, så vi holdt fortsat en lav risiko… Men herligt at se folk dukke op igen efter så lang tid!


Først på aftenen kørte Carsten og Peter en masse skrot fra oprydningen i vognhalsreolen ud til Brandhøj. Senere blev domhat og domen løftet ud af Sukkergris med gravemaskinen, da de er temmelig tunge. Bagefter fortsatte Peter med renovering af bogie og Carsten, sammen med Kjeld, tog sig af afrensning afkøleren til M30. Et sort arbejde! 
På Da7 monterede og indbyggede Bo en ny reguleringshane til styring af ekstern trykluft, der bruges under opfyring. Trykluften er tilkoblet ringblæseren og det er praktisk at kunne regulere luftmængden fra førerpladsen. 
Steen og Lars fortsatte med skrotning af Aalholmvognen. Steen fik skåret resten af siderne op og så blev det store grej blev taget i brug, idet gravemaskinen blev kørt i stilling til at flå sider og gulvbrædderne af. Et effektivt værktøj! 
Hans Henrik og Jan kiggede på, hvad der kan gøres for at få en endnu bedre styring af tomgangen på M25. 
Jeg arbejdede videre med installationerne i Superfos-loket ud i museet, så måske fik jeg ikke alt med. Vores vogne er nu efterset og klar til sæsonen – men sæsonen blev ikke helt klar til os. Den tidligste dag plantoget kører til perron bliver den 14. juni. Hold dig opdateret på ibk.dk /Leif
Den 6/5 kører Jan M25 ud over den nye 
vedligeholdelsesgrav foran den lille remise.
Han ser bekymret ud af vinduet...  Sporet holdt!


Hane til styring af ekstern trykluft indbygges 
i en inddækningsplade fra førerhuset i Da7
Aftenstemning foran remisen. De nymalede trækbomme skinner i kap med aftensolen!


Domen løftes ud af førerhuset fra Sukkergris. Der går nok et par år inden 
den kan sættes på en ny kedel, der både skal bygges og finansieres først.


Det lille koben mod det store... Den store vandt denne runde :-)

Aalholmvogn i byggesæt... Og her ryger gulvplankerne
Køler fra M30 under afrensning

Låget til styringen på M25 er løftet af og der lægges planer!

mandag den 20. april 2020

Nyt fra maskinafdelingen #16-20 20/4:


Superfors-lokomotivet på sin fremtidige plads foran ASEA EL-lokomotivet fra Rørdal Kridtgrav


I lørdags blev Superfos-lokomotivet kørt ud i museet og med donkrafte sænket ned på 785mm sporet og placeret lige foran ASEA-lokomotivet. Således kan de to Aalborgensere fremover stå og snakke om de gode gamle dage i Nr. Sundby og omegn. Mon ASEA er lidt misundelig over naboen flotte udseende. Måske vil det samme overgå den en dag?! Jeg fik puslet lidt om loket og trukket et el-kabel dertil. Det skal forsyne al det interaktive, som nu skal indbygges og levendegøre lokomotivet, så nutidens unger måske kan få en fornemmelse hvordan det er at stå i førerhuset for at passe fyr, haner og styring i et damplokomotiv.

Peter stod foran værkstedet og sammen med Bo fandt han de bogier, der skal renoveres og dem, der blot kan anvendes til værkstedsbrug. Til formålet var gravemaskinen kørt frem, så opgaven blev lidt lettere. Damprenseren kom derefter i brug, så der er knap så meget olie og gammelt skidt på bogien, inden den kommer indendørs. Hans og Lars O. arbejdede videre med istandsættelsen af trækbukken til den lille remises sporskifte og Steen fik sandblæst et par stumper til en trolje. Carsten gav værkstedet den stor oprydningstur efter Superfos-loket er kommet ud og derfor efterlader tomme pallerammer og en masse skidt… Bo fortsatte med klargøringen af Da7 og vi kan jo kun håbe på, at vi får mulighed for at køre det første tog søndag den 17. maj. Derimod er vores traditionsrige Bygningsdag den 25. april aflyst og udsat til bedre tider. Man er dog meget velkommen til at udføre klargøringsopgaver på egen hånd. Tal evt. med Steffen. Således var vi, Corona til trods, 7-8 mand spredt godt rundt på Gården. /Leif


Bo har nymalet sikkerhedsventilerne på Da7

Bogie-udvælgelse: Hvilke skal renoveres og hvilke blot være til værkstedbrug


En udvalgt får den store tur med damprenseren
Aftenstemning i solskin. Tipvogne med ballast til sporombygningen foran den lille remise.

Et par nye huller i dækpladen til trækbukken foran den lille remise

Serviceringspladsen foran den lille remise er fortsat under etablering. Det går rask fremad med opgaven.

søndag den 14. maj 2017

Nyt fra bafd. 13-05-17

Sidste lørdag skiftede vi et par sveller i et af sporskifterne på Hedehusgården station. Denne lørdag var der igen fokus på sporskifter og på at lave skillevæg i vognhallen. Mens de forskellige arbejdshold startede op, blev banechefen kørt til Fem Ege, hvor han begyndte sin årlige strækningsvandring mhp. at tjekke banens tilstand og udarbejde sommerens vedligeholdelsesplan.
Sandblæsning af trækbuk. Arbejdstoget er kørt ind på vognhalsbanegården, hvis en af dagens mange lokomotivprøvekørsler skulle få behov for at komme ud på strækningen.

Hjemme på Hedehusgården blev den første skifteost sandblæst, mens det motoriserede jordbor blev hentet frem. Vi manglede nemlig at sætte et par stolper til væggen i vognhallen. De skulle sættes, før vi kunne begynde at bygge væggen.
Så begynder opsætningen af væggen. Jørgen og Lars på stiger, mens Kenneth i baggrunden må benytte et ASEA-lokomotiv som ståsted.

Imens den ene prøvetur og materielafhentning efter den anden passerede, bevægede sandblæsningen af trækbukke sig støt fremad. Inden dagen var omme var fire styks sandblæst og grundmalet. Forhåbentligt kan et malerhold i løbet af ugen få dem gjort færdige.
M 30 rangerer materiel på vognhalsbanegården. Lige foran M 30 har fotografen kortvarigt efterladt sit sandblæsningsarbejde.

I vognhallen fortsatte vægholdet resolut sit arbejde og nåede samtlige alu-lægter og fem gipsplader inden det blev fyraften. Ind i mellem var der også blevet tid til lidt målrettet græsslåning omkring vognhallen. Der blev ikke holdt mange pauser denne arbejdsdag!

Glæden var til gengæld stor, da det endelig blev tid til kaffe i baneafdelingen! Når vejret er godt, smager kaffen og småkagen bare lidt bedre.



























Arbejdsdagen sluttede med aflæsning af et af de telte vi skal bruge ved jubilæet på lørdag, tankning af lok og kompressor, inden kompressorvognen kørtes til Brandhøj og M 40 blev taget med den modsatte vej.

mandag den 10. april 2017

Nyt fra maskinafdelingen #15-17 10/04:


Så sidder motoren på sin rette plads i M4 efter en aftens målrettet indsats!
Fint eftermiddagsvejr til at male oste - senere blev det regn... ØV!

Lørdagens sandblæsning og grunding af sporskifte-ostene (trækbukkene) måtte følges op af en omgang rød, hvis og sort maling, så de fremstår så flot som muligt til jubilæet. Jeg startede eftermiddagen med den opgave, mens Anders og Carsten kastede sig over T1. Der skulle motorhus og førerplads have en grundig omgang med rustbørsten og grunderen. Sidst på aftenen fik vi det også malet, så Carsten kan få monteret endnu flere dele og vigtigst; få motoren på plads igen. Koblingshuset blev også bearbejdet, idet koblingsarmen er blevet bedre fastgjort..
For M4-holdet var det en stor dag. Renoveringen kom et langt stykke videre, idet motoren kom tilbage på sin rette plads – nu flottere end nogensinde før. Motorhuset fik også en maling på fladen mod undervognen – men resten må vente på en ny leverance af maling… der bruges store mængder for tiden. Også No3 fik endnu en omgang maling på røgkammerdøren. Det var efter at Peter og Carsten havde monteret og påsvejst de nye beslag til røgkammerets låsepal. Mikkel hentede M2 ind til rep. og eftersyn. Der har været lidt startvanskeligheder – men ikke længe efter ankomsten til værkstedet, så lød den fede motorlyd; frembragt af den 4 cyl. Ford Kölner benzinmotor (55hk) Mikkel fik bl.a. repareret speedertrækket, så det reagerer bedre på banens hurtigste lokomotiv… Og Niels fortsatte det gode arbejde med at få indrettet et bedre snedkerværksted. 10 mand arbejdede de tre lokomotiver nærmere en klarmelding. Det ender med en hyggelig kappestrid om hvilket lokomotiv der først kører ved egen kraft igen…



Grundig afrensning af "bagagerummet" på T1

Førerpladsens væg er også ved at være klar til maling

Afrensning... M4 motorhus får malet undersiden

Så er det lige før motoren er klar til at blive løftet på plads i M4
Sekunderne inden motoren lander...

Beslag til låsebjælken monteret og døren kan males


T1 får en omgang Massey Ferguson "New silver mist" - en flot grå nuance!




søndag den 25. september 2016

Nyt fra Bafd 24-09-2016

Sommersæsonen er afsluttet, men det gode sommervejr fortsætter. Både fredag, lørdag og søndag har der været særtog på banen, og det sætter naturligvis en begrænsning for hvilken type banearbejde der kan udføres samtidigt med at særtogene afvikles.

Lars og jeg startede dagen med at køre til Brandhøj, hvor vi afkortede gamle skinner, der skal bruges til HVB's udgave af "Giv agt" mærket ved overkørsler med begrænset udsyn. Skinnestykkerne blev slebet rene i toppen og grundmalet, inden vi kørte videre til Rubjerg st.

På Rubjerg og Fem Ege fik vi malet trækbukkene til sporskifterne, samt malet den sydligste kilometersten (km 5,0) færdig. Særtoget ankom til Fem Ege, foretog et omløb og returnerede mod Hedehusgaard i mens vi færdiggjorde malearbejdet.

På vejen tilbage fik alle trækbukkene på Brandhøj en ekstra gang sort maling på håndtaget, så der forhåbentlig går en del år inden det slides af. "Giv agt" mærkerne fik ved samme lejlighed første omgang med den gule pensel.

Dagens sidste opgave blev græsslåning ved vognhallen på Hedehusgaarden.

Steffen
Det sydlige sporskifte på Rubjerg bliver malet. På svellen står en radio. så
kørslen kan koordineres med særtoget.

Det færdige resultat på det nordlige sporskifte på Fem Ege.


Det kommende "Giv agt" mærke i kvægfolden på Sletten. De lokale køer
har tydeligvis allerede indviet signalet som kløpind og skubbet godt til det.
Tiden må vise om der her skal en mere solid konstruktion til.

lørdag den 10. september 2016

Nyt fra Bafd 10-9-2016

Lørdag fortsatte vi med opmaling af trækbukkene ved sporskifterne på Brandhøj st, og vi blev færdige med alle 8 stk. Ved siden af dette fik vi læsset nogle skinnelængder og en tipvognsunderdel, der skal bruges i forbindelse med filmoptagelser. Materiellet blev kørt til Hedehusgaarden så det er klar til afhentning.

Claus har taget dagens billeder.

Steffen





Inden læsning af skinnerne var det nødvendigt at flytte en del deplorider
med nye og gamle sveller.


Trækbukkene er malet færdige. I området findes 4 forskellige typer
600 mm sporrammer fra de franske millitærbaner under 1. Verdenskrig.
Sporrammerne skal bruges i vognhallen på Hedehusgård.

søndag den 4. september 2016

Nyt fra Bafd 3-9-2016

Gennem de senere par år har en opgave stået på arbejdsprogrammet uden dog at blive udført; opmaling af trækbukke til sporskifterne. Lørdag var vejret perfekt til dette, og alt i mens der kørt et dampsærtog på banen arbejdede vi med denne opgave på Brandhøj. Opgaven er illustreret med billederne taget af Claus.

Dagen sluttede af med transport af 3 tipvogne med optændingstræ fra vognhallen på Brandhøj til brændeskuret på Hedehusgaarden. Træet har stået indendørs i en periode og kan derfor bruges med det samme.

Steffen
Trækbukkene blev først renset med sandblæsning.
Trækbukken stammer fra Tjæreby st og er formentlig
fra Skelskørbanens åbning i 1892.
Inden grundmaling blev evt. fedt afrenset med terpentin.

Dampsærtoget passerer arbejdsområdet. Der sandblæses til venstre og grundes i midten af billedet

M12 med optændingsbrænde passerer dagens resultat. Der mangler kun en
omgang med den hvide pensel.