|
Så sidder motoren på sin rette plads i M4 efter en aftens målrettet indsats! |
|
Fint eftermiddagsvejr til at male oste - senere blev det regn... ØV! |
Lørdagens sandblæsning og grunding af sporskifte-ostene (trækbukkene) måtte følges op af en omgang rød, hvis og sort maling, så de fremstår så flot som muligt til jubilæet. Jeg startede eftermiddagen med den opgave, mens Anders og Carsten kastede sig over T1. Der skulle motorhus og førerplads have en grundig omgang med rustbørsten og grunderen. Sidst på aftenen fik vi det også malet, så Carsten kan få monteret endnu flere dele og vigtigst; få motoren på plads igen. Koblingshuset blev også bearbejdet, idet koblingsarmen er blevet bedre fastgjort..
For M4-holdet var det en stor dag. Renoveringen kom et langt stykke videre, idet motoren kom tilbage på sin rette plads – nu flottere end nogensinde før. Motorhuset fik også en maling på fladen mod undervognen – men resten må vente på en ny leverance af maling… der bruges store mængder for tiden. Også No3 fik endnu en omgang maling på røgkammerdøren. Det var efter at Peter og Carsten havde monteret og påsvejst de nye beslag til røgkammerets låsepal. Mikkel hentede M2 ind til rep. og eftersyn. Der har været lidt startvanskeligheder – men ikke længe efter ankomsten til værkstedet, så lød den fede motorlyd; frembragt af den 4 cyl. Ford Kölner benzinmotor (55hk) Mikkel fik bl.a. repareret speedertrækket, så det reagerer bedre på banens hurtigste lokomotiv… Og Niels fortsatte det gode arbejde med at få indrettet et bedre snedkerværksted. 10 mand arbejdede de tre lokomotiver nærmere en klarmelding. Det ender med en hyggelig kappestrid om hvilket lokomotiv der først kører ved egen kraft igen…
|
Grundig afrensning af "bagagerummet" på T1 |
|
Førerpladsens væg er også ved at være klar til maling |
|
Afrensning... M4 motorhus får malet undersiden |
|
Så er det lige før motoren er klar til at blive løftet på plads i M4 |
|
Sekunderne inden motoren lander... |
|
Beslag til låsebjælken monteret og døren kan males |
|
T1 får en omgang Massey Ferguson "New silver mist" - en flot grå nuance! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.