Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 11. maj 2020

Nyt fra maskinafdelingen #19-20 11/5:



En remise fyldt med damplokomotiver! Sukkergris mangler dog nok et værkstedsophold på 3-5år før den også er køreklar..


Genåbningen af Danmark betyder også at flere medlemmer kommer ud fra deres Corona-skjul. Det betød at vi nåede 10 mand og så må vi jo ikke være flere sammen. Dog var vi fordelt over et stort areal på alle værksteder, så vi holdt fortsat en lav risiko… Men herligt at se folk dukke op igen efter så lang tid!


Først på aftenen kørte Carsten og Peter en masse skrot fra oprydningen i vognhalsreolen ud til Brandhøj. Senere blev domhat og domen løftet ud af Sukkergris med gravemaskinen, da de er temmelig tunge. Bagefter fortsatte Peter med renovering af bogie og Carsten, sammen med Kjeld, tog sig af afrensning afkøleren til M30. Et sort arbejde! 
På Da7 monterede og indbyggede Bo en ny reguleringshane til styring af ekstern trykluft, der bruges under opfyring. Trykluften er tilkoblet ringblæseren og det er praktisk at kunne regulere luftmængden fra førerpladsen. 
Steen og Lars fortsatte med skrotning af Aalholmvognen. Steen fik skåret resten af siderne op og så blev det store grej blev taget i brug, idet gravemaskinen blev kørt i stilling til at flå sider og gulvbrædderne af. Et effektivt værktøj! 
Hans Henrik og Jan kiggede på, hvad der kan gøres for at få en endnu bedre styring af tomgangen på M25. 
Jeg arbejdede videre med installationerne i Superfos-loket ud i museet, så måske fik jeg ikke alt med. Vores vogne er nu efterset og klar til sæsonen – men sæsonen blev ikke helt klar til os. Den tidligste dag plantoget kører til perron bliver den 14. juni. Hold dig opdateret på ibk.dk /Leif
Den 6/5 kører Jan M25 ud over den nye 
vedligeholdelsesgrav foran den lille remise.
Han ser bekymret ud af vinduet...  Sporet holdt!


Hane til styring af ekstern trykluft indbygges 
i en inddækningsplade fra førerhuset i Da7
Aftenstemning foran remisen. De nymalede trækbomme skinner i kap med aftensolen!


Domen løftes ud af førerhuset fra Sukkergris. Der går nok et par år inden 
den kan sættes på en ny kedel, der både skal bygges og finansieres først.


Det lille koben mod det store... Den store vandt denne runde :-)

Aalholmvogn i byggesæt... Og her ryger gulvplankerne
Køler fra M30 under afrensning

Låget til styringen på M25 er løftet af og der lægges planer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.