| En kold og blæsende martsdag i 2004. Skabet er åbent og der funderes over indstillinger og forbindelser. Fra venstre ses Morten, Søren og Finn. I forgrunden ses et af de isolerede skinnestød. |
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
torsdag den 5. januar 2017
Torsdagsbilledet #93
Inden banestrækningen fra Rubjerg til Fem Ege blev indviet i maj 2004, var der arbejdet intensivt med at etablere et overkørselsanlæg ved krydsningen med Stærkende-vejen. Alle HVB's elkompetencer arbejdede i fællesskab om at få anlægget til at virke. En del af arbejdet foregik i sagens natur udendørs. Men var det nødvendigt at vejret var så koldt og blæsende?
Etiketter:
overkørselsanlæg,
Torsdagsbilledet
mandag den 2. januar 2017
Nyt fra maskinafdelingen #01-17 02/01:
Så kom vi godt i gang med det nye år 2017. Det bliver jo
spændende hvad vi kommer til at opleve på værkstederne i løbet af året. En
gennemgang af ”Året-der-gik” i Mafd for 2016 kommer i næste udgave af Tipvognen
.
Carsten
har fået sat T1på højkant og er ved at tilpasse en ny bundplade til
batterikassen. Den gamle havde en del tæring. Nittehullerne er blevet markeret
og pladen lagt under boremaskinen. Næste opgave bliver at bore de mange huller.
Jeg gik i gang med afrensning af aksler og hjul, så de kan få en frisk omgang
maling. M25-holdet så på det problem der havde været med trykluften og fik
renset det sidste skidt ud af ventilen, så den igen holder fuldt tryk. Lars og
Peter foretog vedligehold af gravemaskinen og jeg fik set at både D10 og den
ene Superfos-maskine er kommet på deplorider og klar til rokade/transport ud
til Brandhøj. Niels og jeg fik desuden set på opgaven med at forbedre
forholdene i træværkstedet. 9 mand startede året godt i Mafd.
| T1 på siden. Den nye bundplade står lænet opad rammen |
| Den store boremaskine er i brug til at bore de mange huller til nitterne |
| T1´s hjulsæt under afrensning, så de kan få en omgang sort maling |
Ekstern trykluft ledes ind i tanken og skidt ud i en klud i stedet for at sidde fast i ventilen.
Bagefter kom kun ren luft ud, så problemet med ventilen anses nu for løst.
|
| I vognhallen er D10 og Superfos 1 nu på deplorider, takket være en flittig indsats fra Peter og co |
Etiketter:
aksler,
D10,
M25,
Minigraver,
T1,
træværkstedet
onsdag den 28. december 2016
Torsdagsbilledet #92
I alle hidtidige torsdagsbilleder har vi set tilbage i tiden. Med dette torsdagsbillede ser vi både fremad og tilbage i tiden. Tegningen er en af dem Morten lavede af HVB, som han drømte banen kunne komme til at se ud.
Sæt kryds i kalenderen og kom til medlemsmøde 19. januar 2017 i Hedehuset. Lad os mødes og sludre om hvad vi gerne vil nå, inden vores bane fylder
50 år. Send gerne et fotografi, en skitse eller nogle ord om dit ønske for HVB 2027. Billedet kan være fra en bane du har besøgt,
set på nettet eller fra en for længst nedlagt bane. Du kan også tegne eller
skrive. Formen er underordnet. På mødet ser vi alle de indkomne bidrag og taler
om dem. Alt i en afslappet stemning, der også vil byde på andre former for
underholdning. Vi skal bl.a. se billeder fra de første 40 år. Der er meget at
se tilbage på. Hvad vil vi gerne nå de næste 10 år?
Både
aktive medlemmer og støttemedlemmer, nye som mere erfarne, er
velkommen til at bidrage. Af praktiske hensyn skal du sende dit bidrag
til post@ibk.dk senest 12. januar 2017.
Etiketter:
IBK-arrangementer,
Møde,
Torsdagsbilledet
tirsdag den 27. december 2016
Nyt fra bafd. 27-12-2016
På årets sidste arbejdsdag i baneafdelingen mødte fem mand op med forventningen om at få brændt lidt af julefedtet af. Stormen Urd var draget over landet uden at skabe ravage i Hedeland, men der stod stadig en stiv vestenvind over Hedehusgården, da vi gik ud i vognhallen for at begynde dagens opgave: At flytte to 600 mm. lokomotiver til udstillingssporet. I midten af november etablerede vi en stump 600 mm. spor i bunden af udstillingssporet i vognhallen. Inden vi starter kørselssæsonen 2017 er det nemlig planen at have øget udstillingen med flere lokomotiver og vogne.
For at få de to 600 mm. lokomotiver på plads var det nødvendigt med en del rangering. Alle sporene foran vognhallen var i brug. Selvom blæsten var hård, skinnede solen og himlen var blå.
Udover to lokomotiver fik vi også hentet vores unikke trætipvogn frem i
lyset. Med en sporvidde på 650 mm. passede den ikke helt på 600 mm.
sporet. Hjulene er dog designet så de kan flyttes på akslen og det vil
vi arbejde på i den nærmeste tid.
En fin billedserie fra leverancen af tipvognen kan ses på jernbanen.dk Af billederne at dømme fik vi vognen i sommeren 1996. Vognen kom straks under tag og fremover kan vi også præsentere den for vores publikum.
Om vores arbejde med donkrafte og rangering fik brændt ret meget af julefedtet bort, er nok tvivlsomt, men vi havde det sjovt. Vi ser frem til masser af gode arbejdsdage i 2017. Godt nytår!
| Bagnall-maskinen løftes på deplorider inden transporten til udstillingssporet. |
| Deutz 8417 fra 1928 på deplorider foran vognhallen. |
![]() |
| Der blev rangeret flittigt gennem hele arbejdsdagen for at få flyttet de to lokomotiver. |
| De to lokomotiver fra Valby Gasværk som er udlånt af Danmarks Tekniske Museum på deres blivende plads i vores udstilling. |
| Så er tipvognen også på plads. En del af arbejdsholdet beundrer vognen, der med sine smalle 'barnevognshjul', tipkasse i træ og ramme i træ og stålprofil er en af vores mere usædvanlige vogne. |
Om vores arbejde med donkrafte og rangering fik brændt ret meget af julefedtet bort, er nok tvivlsomt, men vi havde det sjovt. Vi ser frem til masser af gode arbejdsdage i 2017. Godt nytår!
Etiketter:
Bafd,
deplorider,
materielflytning,
museum
torsdag den 22. december 2016
Torsdagsbilledet #91
Efter sidste juletog er kørt må vi konstatere, at vi igen i år får grøn jul. Heldigvis ikke lige så våd som andre år. I januar 2003 stod vandet høj på den lave oplagsplads ved km. 1,5. Så højt at man enten skulle være iført gummistøvler eller gravemaskine hvis man ville undgå våde fødder!
| Peter Hein og Jørgen Panum læsser 'støvler' på den lave og våde oplagsplads. Senere på dagen gik turen til Fem Ege, hvor arbejdet med at opsætte både 'støvler' og perronforkanter straks gik i gang. |
mandag den 19. december 2016
Juletog og Nyt fra maskinafdelingen #42-16 19/12:
![]() |
| Stemningsbilleder fra søndagens juletog - med masser af gæster og pigekor :-) |
Weekend 3 med juletog gik endnu
bedre end de to andre rigtig velbesøgte juletogsweekender. Så på trods af den
manglende sne, så har vi forhåbentlig bragt vores gæster nærmere den gode
julestemning, som både en herlig togtur og et hyggeligt besøg hos spejderne kan
give. Vi fik i hvert fald kørt mange flotte juletræer hjem i toget og humøret
ombord har været strålende. På den ene tur søndag havde vi endda et lille
pigekor, som sang dejlige julesange det meste af vejen og bragte smil på de
andre rejsendes læber.
Mandag aften kunne 21 fremmødte
medlemmer så ønske hinanden god jul til masser af gløgg, æbleskiver og
småkager, dertil serveret herlige film fra både vores egen bane, men også fra
andre fine smalsporsbaner i både Sverige, USA, Tyskland og andre steder i verden.
Et historisk tilbageblik med roebanefilm fra Assens blev det også til… Således
fik vi lukket et godt år i både trafik-, bane- og maskinafdeling af – selvom der
endnu er et par gode dage tilbage af det gamle år, hvor der kan arbejdes. Bafd
har i hvert fald planlagt at mødes 3. juledag, hvor noget af julefedtet kan
arbejdes af!
Alle medlemmer og vores dejlige
gæster ønskes en glædelig jul og et godt nytår!
De bedste hilsner fra Redacteuren,
der takker for et godt år på Bloggen.
| Julehygge med gløgg, æbleskiver, smalsporsfilm og masser af hyggesnak! |
Etiketter:
Da7,
IBK-arrangementer,
Juletog,
M25
torsdag den 15. december 2016
Juletogsreklamebanner sat op!
I dag modtog vi endelig vores nye juletogsreklamebannere på 2x3 meter, som Lars og Jørgen M så fik sat et eksemplar op af sidst på eftermiddagen - tak til dem.
Det er lige det sidste der skal til for at vi får fyldte vogne begge de sidste juletogsdage for i år.
Og DMI forventer let vind og tørvejr! Alle tiders togvejr!
Det bliver en herlig weekend :-)
mvh Leif
Torsdagsbilledet #90
mandag den 12. december 2016
Nyt fra maskinafdelingen #41-16 12/12:
| M25 klar til lørdagens første afgang, mens Da7 pænt venter på at komme forbi |
Weekend 2 med juletog gik rigtig flot med næsten lige mange rejsende begge dage – søndagens regnvejr fik desværre nok en del til at blive indenfor – men vores gæster er den seje slags og klæder sig bare fornuftigt og kører en tur ud i altid dejlige Hedeland.
M25 kørte fint begge dage, så eneste udestående var lidt højt olieforbrug og en utæt skål på blindakslen – og en dør, der ikke var blevet malet. Alt blev klaret, så M25 forhåbentlig også er trækkraften sidste juleweekend – hvor der forhåbentlig og forventeligt kommer rigtig mange gæster.
Bo, Peter og Carsten fik arbejdet på fyrdørens låsemekanisme og bagefter samlet og monteret skabelonen til No3´s skorsten, der skal sørge for optimal placering af udgangshætten. Der blev også tid til lidt forpremiere på en af de film Per vil vise på mandag. Glæd jer! 9 mand tog forskud på julehyggen denne mandag.
| dæklåg til akslen forsøges tætnet. |
| Den sidste dør - får osse en omgang maling |
| låge til No3 fyrboks |
| Skabelonen sættes i skorstenen |
| Udgangshætte foreløbigt placeret. |
torsdag den 8. december 2016
Torsdagsbilledet #89
Denne uges torsdagsbillede er tegnet af Eyði av Hamri, der snart er færdiguddannet fra Animation Workshop i Viborg. Det er en bestillingsopgave, der skal vise alt det gode vi har at byde på, når vi sammen med spejderne kører juletog ud i dejlige Hedeland.
Vi har derfor brugt denne tegning på vores nye julepamflet, på bannere og andre reklamer for juletoget. Vi håber det vil få alle folk ud at køre med vores juletog :-)
mandag den 5. december 2016
Nyt fra maskinafdelingen #40-16 05/12:
Efter en forrygende start på
juletrafikken med fyldte tog og glade gæster, så var det tid at se på, hvorfor
M25 havde fået alarmlys i olietrykslampen. Efter en debat lige så ophedet som
olien, men dog i venlig og konstruktiv tone – så blev konklusionen at vinterafdækningen
af kølergitteret var for meget og pladen blev derfor afmonteret og ombygget, så
den kan komme på igen i tilfælde af meget frostvejr. Lars og jeg deltog ikke i
debatten, så vi monterede i stedet nye radioer i M25 og Da7. De gamle radioer har
drillet lidt og det går jo ikke, for de er en del af vores sikkerhed. Vi
fremstillede nye monteringsplader og fik enhederne monteret og testet før vi
gik op og fik en kop kaffe.
6 mand på Gården denne aften.
Brugsvejledningen er nem: Tryk på
volumenknappen øverst til venstre for at tænde/ slukke og drej for at justere højttalervolumen. Brug
tast på mikrofonen, når der skal tales.
| Ny radio i Da7 |
søndag den 4. december 2016
Den første weekend med juletog 3-4/12-2016:
Hvor heldig kan man være…. denne 1. weekend viste vejret sig fra den bedste side og mon ikke det var derfor, at vi både lørdag og søndag havde rigtig mange glade rejsende med vores tog ud til spejderne og deres juletræer og julehygge!
Lørdag blev flere ivrigt fotograferende herrer set langs banestrækningen og resultatet udeblev da heller ikke. Allerede sidst på eftermiddagen var der billeder af vores tog på jernbanen.dk
![]() |
| Det sidste lørdagstog ruller op ad rampen. M 24 venter på at rangere frem og hente togstammen, så kollegaerne på Da 7 kan komme i gang med lukke maskinen ned. |
torsdag den 1. december 2016
Torsdagsbilledet #88
Glædelig 1. december! På lørdag starter julekørslen. Måske endda med lidt sne?
I marts 2005 var der sne nok på banen og forud for et særtog kørte vi et rydningstog med M 12. Der var rig lejlighed til at både skovle og feje, for sneen lå tungt. Flere steder havde M 12 da også ganske svært ved at stå fast.
Få uger før havde jeg investeret i et nyt digitalkamera, et Sony DSC P-100. Det kostede med hukommelseskort lidt over 4.000 kroner. Det beløb får man en del mere kamera for i dag!
I marts 2005 var der sne nok på banen og forud for et særtog kørte vi et rydningstog med M 12. Der var rig lejlighed til at både skovle og feje, for sneen lå tungt. Flere steder havde M 12 da også ganske svært ved at stå fast.
Få uger før havde jeg investeret i et nyt digitalkamera, et Sony DSC P-100. Det kostede med hukommelseskort lidt over 4.000 kroner. Det beløb får man en del mere kamera for i dag!
| Det sydlige skifte på Rubjerg station fejes rent. Som sædvanligt, når det har sneet og blæst, lå der en del driver på stationen og lige syd for. |
![]() |
| M 12 gennembryder en drive på Fem Ege station. Her samler sig ellers ikke normalt større driver, men i 2005 må særlige vejrforhold have gjort sig gældende! |
onsdag den 30. november 2016
Klar til juletræstog?
"Tiden sig nærmer..." lyder det i en julesang fra dengang jeg var dreng. Snart skal vi i gang med juletogene og som sædvanligt har mange været i gang med forberedelserne. Banen er klargjort, materiellet er set efter og vi har holdt trafikafdelingsmøde. I den seneste måned har vi uddelt brochurer, sendt materiale til aviser og markedsført juletogene online. Faktisk har vi delt brochurer ud i et omfang, så vi netop nu er i færd med at trykke et nyt oplag af julebrochuren.
Som noget nyt hænger vi i år et par 2x3 m. bannere op omkring Hedehusgården for at sikre, at ingen, der har lyst til at køre med juletog, får problemer med at finde ind til stationen.
God julekørsel!
Som noget nyt hænger vi i år et par 2x3 m. bannere op omkring Hedehusgården for at sikre, at ingen, der har lyst til at køre med juletog, får problemer med at finde ind til stationen.
God julekørsel!
![]() |
| Taastrup Lokalavis med flot blikfang i form af Da 7. |
![]() |
| Nærbillede af tekstboksen om HVB. |
![]() |
| Et af vores Facebook-opslag om julekørslen. Dette er fra Facebook-gruppen 'Hedehusene netavis' og har fået ikke mindre end 65 'likes'. |
mandag den 28. november 2016
Nyt fra maskinafdelingen #39-16 28/11:
| Status kl. 22.00: M25 nymalet og klar til julekørslen. Der mangler blot julegran med lys på fronten! |
Efter en
hyggelig julefrokost i fredags var der jo rigeligt at snakke om, men det var der næsten
ikke tid til for M25 skulle jo have den sidste finish før julekørslen starter
på lørdag… Første opgave for M25-holdet var blandt andet at få styring af lys til
at fungere korrekt. Det har været lidt skævt tidligere. Det snavsede motorhus
skulle også afvaskes og fremstod bagefter som næsten nymalet, mens vandet blev kulsort.
Dækpladen foran køleren skulle monteres. M25 skulle osse litreres igen. Og der skulle males! Så på et tidspunkt havde
vi 4-5 aktive malere i gang, så lokomotivet kan stråle om kap med julelysene,
når det kører ud af værkstedet. Lars og Peter syslede først med drejeskiven; en
uafsluttet opgave fra i lørdags. De forsøgte at få de løsnede midterbolte ud –
dog uden held; så fik den lille stoppemaskine "hopperen" sin cylinder tilbage i repareret tilstand og bagefter stod den på
oprydning ved den store drejebænk. Desuden blev skorstensskabelonen til No3 færdiggjort.
Carsten fik bl.a. udskiftet fremføringsslangen til svejseapparatet. Vi var 8
mand på denne frostkolde aften – mon der kommer sne til juletogene i år?
| Lys i lampen! lige om lidt |
| 5 mand maler liige det sidste! |
| Præcisionsudmåling af litrering |
| - og så er både byggeplade og nummer på plads igen |
| Den frostklare drejeskive |
| Skabelon til No3 skorsten færdig |
| Oprydning af værktøj til og ved den store drejebænk |
Etiketter:
drejeskiven,
Juletog,
M25,
No3,
Værkstedet
lørdag den 26. november 2016
Nyt fra Bafd 26-11-2016
At vi fredag har deltaget i julefrokosten for HVB's aktive medlemmer plejer ikke at være en hindring for arbejde på banen lørdag. Det var det heller ikke denne lørdag. Tre mand samledes op ad formiddagen på Hedehusgården.
Efter at have konstateret at vi ikke behøvede at supplere beholdningen af bremsesand fra fjernlageret på Brandhøj, rensede vi drejeskivegraven for gamle blade. Vi tog også hånd om en del blade fra sporene foran den store remise. En bivirkning af at have smukke løvtræer tæt ved sporene på Hedehusgård station.
Af flere omgange i løbet af dagen prøvede vi at afmontere låsemøtrikkerne på drejeskivens midtertap. Enkelte lokomotiver har nemlig vist sig, under særlige forhold, at kunne strejfe toppen af boltene og møtrikkerne. Efter en del asen og masen og iblødsætning af møtrikkerne i WD40 fik vi efter kraftig opvarmning endeligt låsemøtrikkerne af. Nu kan vi få reduceret højden på arrangementet.
Den utætte cylinder fra 'hopperen', som blev afmonteret sidste lørdag, var i løbet af ugen blevet repareret. Cylinderen blev sat på plads på maskinen, mens samtlige skifter på vognhalsbanegården og Hedehusgård station blev smurt og gjort klar til juletrafikken. Vi fik desuden fjernet de mange nedfaldne blade omkring kiosken, renset tagrender og gjort området omkring kiosken klar til juletrafikken.
Som led i bestræbelserne på at få gjort snedkerværkstedet operationelt igen, indledte vi første etape af en oprydning. Vi flyttede bl.a. fire arkivskabe til kontoret, hvor vi også fik justeret lidt på bord- og lampeplacering.
Alt i alt en produktiv dag. Desuden virker lidt arbejde som en god måde at overkomme den mæt- og mathed, der kan følge en god julefrokost!
Efter at have konstateret at vi ikke behøvede at supplere beholdningen af bremsesand fra fjernlageret på Brandhøj, rensede vi drejeskivegraven for gamle blade. Vi tog også hånd om en del blade fra sporene foran den store remise. En bivirkning af at have smukke løvtræer tæt ved sporene på Hedehusgård station.
![]() |
| Steffen tømmer drejeskivegraven for nedfaldne blade. En vigtig forberedelse inden juletrafikken. |
Af flere omgange i løbet af dagen prøvede vi at afmontere låsemøtrikkerne på drejeskivens midtertap. Enkelte lokomotiver har nemlig vist sig, under særlige forhold, at kunne strejfe toppen af boltene og møtrikkerne. Efter en del asen og masen og iblødsætning af møtrikkerne i WD40 fik vi efter kraftig opvarmning endeligt låsemøtrikkerne af. Nu kan vi få reduceret højden på arrangementet.
![]() |
| En låsemøtrik varmes op med blæselampe, inden den skrues af med fastnøgle og rør. |
![]() |
| Trods varmen skulle der to mand til at skrue møtrikkerne af. De tomme øldåser har vi ikke selv tømt. De er indsamlet på stationsarealet og panten ender i klubkassen. |
Den utætte cylinder fra 'hopperen', som blev afmonteret sidste lørdag, var i løbet af ugen blevet repareret. Cylinderen blev sat på plads på maskinen, mens samtlige skifter på vognhalsbanegården og Hedehusgård station blev smurt og gjort klar til juletrafikken. Vi fik desuden fjernet de mange nedfaldne blade omkring kiosken, renset tagrender og gjort området omkring kiosken klar til juletrafikken.
![]() |
| Lars er næsten klar til ønske god jul til vores passagerer. |
![]() |
| Overkørslen renses. Det er ikke småting, der samler sig i sporrillen. |
Alt i alt en produktiv dag. Desuden virker lidt arbejde som en god måde at overkomme den mæt- og mathed, der kan følge en god julefrokost!
Abonner på:
Opslag (Atom)














