Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten snerydning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snerydning. Vis alle opslag

fredag den 1. december 2023

Snerydning fredag eftermiddag

Med sne på banen forud for den første juletogsweekend tog et lille arbejdshold fredag eftermiddag afsted for at feje sporskifter og overkørsler rene. Steffen, Benjamin og Claus N tog M 30 og rensede de sporskifter og overkørsler som Rasmus ikke allerede havde fikset. Rasmus selv mødte vi på Brandhøj, hvor han superflittigt fortsatte arbejdet med skovning og brændesavning.

M 30 foran en af Rasmus' fine brændestabler på Brandhøj.

Ohøj manne, skibakke forude!

Steffen og Claus N renser overkørsel. Foto: Benjamin Sayoc.

Hjemturen foregik i tiltagende mørke og med små snefnug i luften. På Hedehusgård kunne vi glædes over en fin, snedækket perron med belysning og et nyt publikumsareal, hvor der sikkert skal drikkes en del kaffe og varm kakao den kommende weekend. Banen meldes klar til julekørslen!

Fyraften for rydningsholdet. Banen er klar til julekørsel.

torsdag den 1. december 2016

Torsdagsbilledet #88

Glædelig 1. december! På lørdag starter julekørslen. Måske endda med lidt sne?

I marts 2005 var der sne nok på banen og forud for et særtog kørte vi et rydningstog med M 12. Der var rig lejlighed til at både skovle og feje, for sneen lå tungt. Flere steder havde M 12 da også ganske svært ved at stå fast.

Få uger før havde jeg investeret i et nyt digitalkamera, et Sony DSC P-100. Det kostede med hukommelseskort lidt over 4.000 kroner. Det beløb får man en del mere kamera for i dag!

Det sydlige skifte på Rubjerg station fejes rent. Som sædvanligt, når det har sneet og blæst, lå der en del driver på stationen og lige syd for.
M 12 gennembryder en drive på Fem Ege station. Her samler sig ellers ikke normalt større driver, men i 2005 må særlige vejrforhold have gjort sig gældende!