Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten radiosystem. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten radiosystem. Vis alle opslag

mandag den 10. juni 2024

Nyt fra maskinafdelingen #21-24 10/06:

Besøg ved antennen og vores repeaterstation til radiosystemet

 Byggefolket havde en travl aften med at udlægge isolering, så der nu er klart til at støbe gulv i værkstedstilbygningen på onsdag. På B3 blev der også afholdt ”byggemøde”; der blev målt op og tegnet byggetegninger for de jernplader, som skal skæres og skiftes ud. I museumsafdelingen blev der forberedt til opsætning af frontplader. Der bliver også snart savet ud til monitorerne, så det hele bliver flot inddækket. Vi var også et hold, der kiggede på radiomasten for at finde en løsning på den støj, som lejlighedsvis driller kommunikationen. Det blev noget bedre, men vi arbejder videre med det. Rideklubben afholder sommerfest på søndag den 16/6, så der blev også fremstillet og opsat vejviserskilte, så vores rejsende kan finde stien bagom ridehallen, i fald hestelågerne spærrer for de gående. Vi var 12 flittige folk på Gården denne aften /Leif

Der udlægges et godt lag Sundolit til at isolere gulvet, så vi ikke får kolde fusser


Der er allerede etableret en sporforlængelse ud i det nye område

Byggetegningerne til B3 gennemgås og revideres


Et kig ind i senderudstyret

mandag den 5. december 2016

Nyt fra maskinafdelingen #40-16 05/12:


M25 - igen uden dækplade foran køleren og med ny radio
  
Efter en forrygende start på juletrafikken med fyldte tog og glade gæster, så var det tid at se på, hvorfor M25 havde fået alarmlys i olietrykslampen. Efter en debat lige så ophedet som olien, men dog i venlig og konstruktiv tone – så blev konklusionen at vinterafdækningen af kølergitteret var for meget og pladen blev derfor afmonteret og ombygget, så den kan komme på igen i tilfælde af meget frostvejr. Lars og jeg deltog ikke i debatten, så vi monterede i stedet nye radioer i M25 og Da7. De gamle radioer har drillet lidt og det går jo ikke, for de er en del af vores sikkerhed. Vi fremstillede nye monteringsplader og fik enhederne monteret og testet før vi gik op og fik en kop kaffe.
6 mand på Gården denne aften.

Brugsvejledningen er nem: Tryk på volumenknappen øverst til venstre for at tænde/ slukke og drej for at justere højttalervolumen. Brug tast på mikrofonen, når der skal tales.




Ny radio i Da7