Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 4. maj 2013

Nyt fra Bafd 4-5-2013

Lørdagen startede med reparation af et sporskifte på Hedehusgården, hvorefter vi kørte ud på Sletten og begyndte at justere sporet på den strækning, hvor vi skiftede sveller lige inden julekørslen. Et par islandske heste i folden fulgte os med stor interesse hele dagen, som desværre blev afbrudt af et havari med stoppemaskinen. Vibrationerne er i stand til at ødelægge bolte, gevind og splitter og denne gang kunne vi ikke klare det på stedet. Stoppemaskinen blev sat i hallen på Brandhøj, og den havarerede hydraulik cylinder afmonteret. Vi satser på at få repareret den snarest, så vi kan få afsluttet understopningsarbejdet.

Steffen
Understopning af sporet med tilskuere i baggrunden.
Frokostpause med nærgående tilskuere

mandag den 29. april 2013

Nyt fra maskinafdelingen #12-13 29/04:

Nogen af pladedelene til kedelindækningen på Vildmosen

På dagholdet havde Bo færdiggjort pladerne til inddækningen til Vildmosen og malet delene. Fra Per har klubben modtaget en hel reol med mindre størrelser maskinskruer i både metrisk og tommer. Mads, Carsten og jeg fik monteret reol og skuffer oppe på loftet, så vi også er dækket af de mindre størrelser. Jan og Per fortsatte med at samle M25 efter den vellykkede prøvetur i onsdags. Herligt var det at se Mogens igen. Han er ved at fremstille et prototype-forslag til en vogndør til brug for C1 og C2. Lars fik mærket hydraulik-tilslutninger op for bedre overblik. Kenneth, Mads, Martin og jeg fik afvasket alle vognene så de er rengjort til plantogene søndag den 12. maj. 10 mand forbi Gården denne aften.


Den ny-tilkommende skrue-reol under opbygning
Jan og Per trækker nye ledninger til instrumentpanelet.

Mogens måler op til en dør...
Kenneth, Mads og Martin vasker vognstammerne af.
Posted by Picasa

søndag den 28. april 2013

Nyt fra Bafd 27-4-2013

I ugens løb har der givetvis været arbejdet på banen eller værkstederne næsten alle dage. Baneafdelingen har været aktiv onsdag, torsdag og lørdag og maskinafdelingen har bl.a. arbejdet på Vildmoselokomotivet og ikke mindst haft M25 ude at køre med nyrenoveret banemotor.

Onsdag fik Lars og Ole kørt kasserede sveller til Brandhøj og bl.a. hentet noget træktømmer med retur. Om aftenen blev overkørselsanlægget ved Stærkendevej afprøvet og efterset af Claus og Arne.

Torsdag var det igen eftersynsdag, hvor Kenneth og jeg gennemkørte banen fra en ende af. Undervejs vaskede vi overkørselskilte og stationsskilte, blæste overkørsler rene for grus samt rensede, smurte og kontrolmålte sporskifter. Affald langs med sporet blev indsamlet og diverse småreparationer blev udført ved samme lejlighed.

Lørdag arbejdede vi på sporarealet ved Hedehusgården og fik skiftet nogle sveller, smurt de sidste sporskifter og understoppet det sporskifte, som blev renoveret for en uges tid siden. Understopningen foregik med "edderkoppen", der er mere fleksibel end stoppemaskinen og dermed lettere kan bruges i et sporskifte.

På næste lørdag arbejder vi med sporjustering og grøftegravning på Sletten.

Steffen.
Afvask af overkørselsskilt ved km 2.0

Slibning af hjertestykke. Forstærkninger til arbejdsholdet
 er tilkørt på skinnecykel

Udskiftning af sveller på Hedehusgården. Forlængeren til
gravearmen virker men skal videreudvikles lidt.

Understopning af spor med "Edderkop"

mandag den 22. april 2013

Nyt fra maskinafdelingen #11-13 22/04:

Motorhuset er lige landet på plads igen...


Mads og jeg startede aftenen i Gartnersektionen og fik ryddet buskads og småtræer rundt om lokomotiverne i spor 4, så de nu ser ud som noget vi passer på… Så kunne vi bagefter give en hånd med på M25. Motorhuset kom på plads og så skulle alle boltene skrues i, samt kabler og rør monteres. På visse tidspunkter lignede lokomotivet et køretøj i et motorløb med alle de mange folk i gang på samme tid – uden sammenligning i øvrigt J Vi kom så langt, at der er planlagt en prøvestart på onsdag, hvor vi forhåbentlig kan mærke forbedringer med nyrenoveret brændstofpumpe og banemotor. På trods af flere aktive fra maskinafdelingen sad fast i Hamburg pga. Lufthansas flystrejke, så var vi 7 medlemmer i værkstedet denne aften.



Per afmonterer krogen
bolte og møtrikker monteres
Kabler tilsluttes og strippes
Der er kamp om pladsen :-)
Posted by Picasa

søndag den 21. april 2013

Bygningsdagen d. 20. april 2013




Årets collage fra Årets bygningsdag 2013
Den årlige bygningsdag blev afholdt i fantastiskt forårsvejr med højt solskin allerede fra morgenstunden. Vi mødtes til morgenmad kl. 9 og derefter blev opgaverne fordelt. Der blev arbejdet frem til frokost, der sædvanen tro bestod af håndmadder fra byens lokale slagter. Til eftermiddagskaffen var der hjemmebagt kage fra Peter, Annemarie og Finn's kone, så der manglede bestemt ikke noget. I alt var vi 17 personer der gennem dagen fik udrettet:

Hovedrengøring og oprydning i kiosken
Reparation af stakit ved kiosk
Reparation af tag på kiosk
Afvaskning af bænke samt maling af en del af dem
Bygning af træovergange foran vognhallen
Eftersyn og reparation af tagrender på alle vores bygninger
Rengøring af tag på oliedepot
Afdækning af huller i drejeskivedæk
Afrensning af grafitti på nordgavlen af værkstedremisen
Opydning på arealet
Maling af dør i vognhallen
Oprydning i snedkerværkstedet
Smøring af dørhængsler
Montage af stålplader ved et par trækbukke foran vognhallen, så der lettere kan slås græs
Montage af trækbuk på det sporskifte, hvor der er i ugens løb var blevet udvekslet sveller.

En rigtig udbytterig dag med højt humør og hyggeligt samvær. Se Leifs fotos ved at klikke her: ¤


Alle mand i gang på bygningsdagen


/ Steffen

mandag den 15. april 2013

Nyt fra maskinafdelingen #10-13 15/04:

Bo havde brugt eftermiddagen på Vildmosen og bl.a. fortsat arbejdet med inddækningen ved kedlen. Peter fik smurt gravemaskine. Lars og Carsten skulle udbore to præcisionshuller til et par koniske stifter på M25´s ny-nivellerede banemotor. De skal hjælpe med at angive motorens rette placering på konsollen til kommende generationer. Det blev en krævende opgave, som gik noget ud over ”normal”arbejdstid. Operationen kolliderede samtidig lidt med det malearbejde vi allerede var gået i gang med, så arbejdsarealet blev noget indskrænket og ”farefuldt” I stedet fik Malerholdet malet rør, inddækning mv. og kommende arbejder blev luftet overfor Maskinchefen. Per og Martin arbejdede samtidig med genetablering af motorkablingen. Vi fik også fremvist vores faciliteter til et par interessenter, der tilsyneladende syntes godt om disse. 10 medlemmer sås på Gården denne milde forårsaften.
Arbejde på M25: Gang i boring, maling og etablering af kabling
 
Håndboring med Ø10 konisk rival og 8" skiftenøgle, samt Carsten-pres
Inspektion af hullet og eksempel på konisk stift.

Posted by Picasa

søndag den 14. april 2013

Nyt fra Bafd 13-4-2013

Endelig er sne og frost forsvundet fra Hedeland og vi kan arbejde videre uden at skulle kæmpe med sammenfrosne materialer og frossent grus. I ugens løb var der blevet arbejdet med at få repareret stoppemaskinen, så den atter kunne bruges på sporanlægget på Brandhøj. Lars og Ole havde lavet en pasbolt, der blev krympet på plads i den ene af styrene, som stoppemaskinens motor og vibrationsenhed bevæger sig ad. Maskinen blev samlet torsdag aften, testet af foran værkstedet  på gravsporet og kørt til Brandhøj.

Lørdag gik vi i gang med justering af de spor i vognhallen, som vi har lagt henover vinteren. Sporene blev rettet op med laser nivelleringsudstyret, og ballasten jævnet med ballastploven. Arbejdet gik fantastisk godt med kun et enkelt havari på stoppemaskinen, som dog hurtigt blev klaret med en stift fremstillet af et 4 mm metalbor.

Dagen bød også på en premiere, da vi fik afprøvet "Edderkoppen" ved understopning af sporet i skydebrograven. Det er et stoppeaggregat, som ophænges i minigraverens skovlfæste. Et hav af hydraulikslanger forbinder den med minigraveren, men så er den til gengæld ret støjsvag og samtidig uhyre effektiv.

Næste lørdag afholdes der bygningsdag. Husk tilmelding til mig senest onsdag.

Steffen

Understopning af spor 108. Alle mand, undtagen fotografen Lars, er i sving
Stoppemaskinen i gang i vognhallen. Skydebroen ses i forgrunden
"Edderkoppen" bruges til at understoppe sveller i skydebrograven.
Det støver meget mindre end når vi bruger trykluft til understopning

mandag den 8. april 2013

Nyt fra maskinafdelingen #09-13 08/04:



Ole og Lars havde brugt eftermiddagen på at reparere det knækkede hovedstyr fra stoppemaskinen; Ole havde drejet et nyt gevindstykke og Lars drejet en pasning i styret, så det kan krympes sammen. Carsten, Peter, Mads og jeg startede med at fylde spildolie på en stor tromle, så vi kan få det afhentet af miljø-manden. Dejligt sort arbejde.
Oles nye gevindstykke ved styret


 



 














Carsten fik sat de sidste gummiringe på banemotores sammenkoblingspunkter og så gik vi alle i gang med aftenens store opgave: at genmontere banemotoren i M25: Efter lidt rangering kunne vi få hejst motoren op og med megen vrikken med den store motor på meget lidt plads, så kom den ned på soklerne. 

Banemotoren på vej ned på plads

Næste skridt blev at få banemotor og gear til at mødes via de ny-monterede gummiringe. Ved brug af megen ”glidecreme” kom alle stag på plads. Nu resterer nivellering og afbalancering og derefter skal alle dele tilbage på plads.
- lige før det falder på plads...

Den lille trækenhed skal monteres på wiren


 Per og Peter arbejdede på at reparere kabeltrækket til nødstop af motoren. Jeg fik malet inddækning og motorhus-reparationer. En fin aften med 11 medlemmer forbi.

Inddækningen males - i baggrunden arbejdes på M25

Posted by Picasa

søndag den 7. april 2013

Nyt fra Bafd 6-4-2013

I ugens løb har der været arbejdet flittigt i baneafdelingsregi. Tirsdag fik Lars og Kenneth lavet vores ballastkost færdig og testet den med et godt resultat. Den er monteret som et redskab på minigraveren og er i stand til at feje svellerne helt rene. Ved samme lejlighed fik de også monteret en flot nymalet trækstang på minigraverens transportvogn.

Lørdag arbejdede vi videre på Brandhøj i noget der efterhånden mindede om forårsvejr. Ole og Finn fik lavet stålinddækningerne omkring den tredie af dørene i vognhallen. Resten af holdet fik forlænget udtræksporet om bag ved vognhallen og fik ryddet op i en del spormaterialer. Kaffen blev indtaget i solskinnet sammen med en dejlig hjemmebagt kage fra Finn's kone, Solveig.

Næste lørdag arbejder vi videre på Brandhøj.

Husk også tilmelding til bygningsdagen d. 20-4-2013.

Steffen



Den nymalede trækstang monteret i holder på transportvognen



Frokosten indtages i forårssolen en særdeles hyggelig dag.
   

tirsdag den 2. april 2013

Smalfilm fra Faxe kalkbrud

FJ I. Fakse Kalkbrud. -- Febr.1960  evp.dk




Kære Blog-læsere

Jeg ved ikke om I allerede kender denne film. Det er en af Poul Adamsens gamle smalfilm. Når I ser den, er det altså ikke jer, der trænger til briller - filmen er ekstremt uskarp. Det bliver lidt bedre hen mod slutningen, men rigtigt godt bliver det aldrig. Men indholdet og motiverne fejler ikke noget! Man ser både to store Krauss-dampere, en grøn Schöma og den høje Deutz. For dem der er til gravemaskiner er de også repræsenteret og en rød Scania med ståltip passerer også forbi linsen på Adamsens filmsapparat. Den løbende rangist med rødt flag og blød hat omkring 14.10 er lige til Olsenbanden!
 


 
Mvh
 
Claus

- og så er det jo altid en fornøjelse at gå til:
  http://evp.dk/index.php?page=faxe-jernbane

mvh Leif

mandag den 1. april 2013

Nyt fra maskinafdelingen #08-13 01/04:


Denne aften var der indkaldt til afklaringsmøde i Mafd. vedr. løsningsmodellerne for at frembringe en brugbar brændstofpumpe til M24. Der var stor enighed om fortsat at forsøge flere spor samtidigt.

Fire flotte nitter; den ene undersænket for at give plads til et beslag.
Vi var 11 fremmødte, der derfor ikke kom i værkstedet denne dag – med undtagelse af Bo og Carsten der tidligere havde været i gang med at nitte GM32 rammen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
Lidt blandet status er at den renoverede banemotor nu står klar til montage i M25 og batteristativet er malet; at M15 har fået monteret sin generator, køler, starter m.m., at der nu står en flot og kraftig søjleboremaskine med vario-gear og de udfræsede lejekasser til nye bogier er ankommet. Nyd dagens statusbilleder J

Renoveret banemotor i flot, rød lakering
M15 med ny remskive og monteret starter m.m.


Udenbys CNC-udfræsede lejekasser til de nye bogier.
Posted by Picasa

søndag den 31. marts 2013

Nyt fra Bafd 30-3-2013

Dagen startede tidligt med ombygning af det hydrauliske system på minigravemaskinen, så den kan køre med det hydrauliske stoppeaggregat, der efterhånden er klar til brug. Sideløbende med dette fik vi med den gule gravemaskine flyttet M25's banemotor over til værkstedsremisen. Den er blevet renoveret ud i byen og er nu klar til montage i M25, så lokomotivet atter kan bruges i almindelig drift. En nyerhvervet søjleboremaskine blev også fragtet over i værkstedsremisen ved samme lejlighed.

Midt på dagen kørte vi ned på Brandhøj og forsatte aktiviteterne. Vi fik siderettet spor 107 og fyldt ballast  dette samt 108. Ballastploven blev afprøvet i forbindelse med udjævning af ballastdyngerne og den kan givetvis fremover spare os for en del manuelt skovlearbejde. Vi fik også foretaget yderligere oprydning i den ene af godsvognskasserne og lagt materialerne på plads på lageret.

Dagen sluttede med en prøvekørsel af skydebroen. M12 blev første det første stykke materiel på skydebroen og vi konstaterede at den relativt let kan bevæges selv med et lokomotiv på.

Næste lørdag fortsætter arbejderne på Brandhøj.

Steffen
Læsning af ballast. Six-pence kasketten vinder tilsyneladende
indpas på pladsen

Ballastploven på vej gennem spor 108

Ballasten er udjævnet og sporet er klar til understopning
Første lokomotiv på skydebroen
Den er god nok - skydebroen virker

torsdag den 28. marts 2013

Skinnebanen på Rømø

I mandags pjækkede jeg fra Arbejdsaften og befandt mig i stedet på Rømø, sammen med fruen, i anledning af påsken. Som et plaster på såret har jeg opdateret mit indlæg fra TIPVOGNEN 2.09:

En lille fortælling fra fotoalbummet:

Forleden sad jeg og bladrede i min mors gamle fotoalbum, hvor jeg så fandt dette hyggelige billede fra familiens rejse til Rømø. Min mor gætter på at det er taget sommeren 1926, hvor familien holdt ferie på Rømø. Den gang drog min mors forældre af sted med en større gruppe af familie og gode venner. Mændene skulle i øvrigt ofte hurtigt hjem igen og passe deres arbejde, mens de øvrige familiemedlemmer så kunne holde ferie resten af sommeren. Det er min mor og hendes tvillingesøster, der står lidt betuttet i midten af billedet, lige over drengen med pinden og de er på det tidspunkt ca. 5 år gamle.



En af troljerne med min mor og hendes søster i 1926

 
I slutningen af 1800-tallet var Rømø blevet et landbrugssamfund i tilbagegang med befolknings-nedgang til følge, men turismen begyndte så småt at gøre sit indtog. På Rømø arbejdede præsten i Skærbæk, pastor Jacobsen, på at tiltrække turister ved blandt andet at anlægge en skinnebane med sporvidden 750 mm, hvor vognene blev trukket af heste. Banen på 4,5 km gik helt ud fra færgebroen i Kongsmark, hvor færgen fra Ballum lagde til- og til det nyopførte Nordsøbad ved Lakolk. Den blev godkendt til drift som en hestebane for person- og godstrafik mellem Kongsmark og badekolonien Lakolk i 1901. ”Troljebanen”, som den blev kaldt, blev nedlagt i 1939. Tidens regulativer fortæller, at farten ingen steder måtte overstige 15 km/t. Banens lange lige forløb skærer sig stadig tværs over Rømø. Flere af de tidlige sommerhuse fra turismens første tid eksisterer endnu ved Lakolk.

Med indvielsen af Rømø-dæmningen i 1948 lettedes turisternes adgang til Rømø betydeligt, og i dag er Rømø i høj grad præget af turismen. Øens vandværk ligger ved en sandvej, som officielt hedder Gl. Skinnevej, men som de lokale kalder ”æ troljevej”. Man kan visse steder stadig finde spor af den gamle skinnevej over heden mellem Kongsmark og Lakolk, men vi måtte konstatere at der nu er lukket for adgang til den midterste del af traceet fra 1. marts til 30. august, grundet fredning.
 
Det gamle trace midt over øen - ingen adgang!

 
 
På dette link er der mange flotte fotos af banen og den store samling af forskelligt materiel:


Med venlig hilsen Redacteuren


Posted by Picasa