Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 14. april 2013

Nyt fra Bafd 13-4-2013

Endelig er sne og frost forsvundet fra Hedeland og vi kan arbejde videre uden at skulle kæmpe med sammenfrosne materialer og frossent grus. I ugens løb var der blevet arbejdet med at få repareret stoppemaskinen, så den atter kunne bruges på sporanlægget på Brandhøj. Lars og Ole havde lavet en pasbolt, der blev krympet på plads i den ene af styrene, som stoppemaskinens motor og vibrationsenhed bevæger sig ad. Maskinen blev samlet torsdag aften, testet af foran værkstedet  på gravsporet og kørt til Brandhøj.

Lørdag gik vi i gang med justering af de spor i vognhallen, som vi har lagt henover vinteren. Sporene blev rettet op med laser nivelleringsudstyret, og ballasten jævnet med ballastploven. Arbejdet gik fantastisk godt med kun et enkelt havari på stoppemaskinen, som dog hurtigt blev klaret med en stift fremstillet af et 4 mm metalbor.

Dagen bød også på en premiere, da vi fik afprøvet "Edderkoppen" ved understopning af sporet i skydebrograven. Det er et stoppeaggregat, som ophænges i minigraverens skovlfæste. Et hav af hydraulikslanger forbinder den med minigraveren, men så er den til gengæld ret støjsvag og samtidig uhyre effektiv.

Næste lørdag afholdes der bygningsdag. Husk tilmelding til mig senest onsdag.

Steffen

Understopning af spor 108. Alle mand, undtagen fotografen Lars, er i sving
Stoppemaskinen i gang i vognhallen. Skydebroen ses i forgrunden
"Edderkoppen" bruges til at understoppe sveller i skydebrograven.
Det støver meget mindre end når vi bruger trykluft til understopning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.