Onsdag fik Lars og Ole kørt kasserede sveller til Brandhøj og bl.a. hentet noget træktømmer med retur. Om aftenen blev overkørselsanlægget ved Stærkendevej afprøvet og efterset af Claus og Arne.
Torsdag var det igen eftersynsdag, hvor Kenneth og jeg gennemkørte banen fra en ende af. Undervejs vaskede vi overkørselskilte og stationsskilte, blæste overkørsler rene for grus samt rensede, smurte og kontrolmålte sporskifter. Affald langs med sporet blev indsamlet og diverse småreparationer blev udført ved samme lejlighed.
Lørdag arbejdede vi på sporarealet ved Hedehusgården og fik skiftet nogle sveller, smurt de sidste sporskifter og understoppet det sporskifte, som blev renoveret for en uges tid siden. Understopningen foregik med "edderkoppen", der er mere fleksibel end stoppemaskinen og dermed lettere kan bruges i et sporskifte.
På næste lørdag arbejder vi med sporjustering og grøftegravning på Sletten.
Steffen.
Afvask af overkørselsskilt ved km 2.0 |
Slibning af hjertestykke. Forstærkninger til arbejdsholdet
er tilkørt på skinnecykel
|
Udskiftning af sveller på Hedehusgården. Forlængeren til
gravearmen virker men skal videreudvikles lidt.
|
Understopning af spor med "Edderkop" |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.