Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 7. august 2016

Nyt fra Bafd 06-08-2016

Sommerferien er ved at være overstået for de fleste og dermed vil der i den kommende tid formentlig også komme flere indlæg fra Baneafdelingen end hvad der har været praksis den seneste måneds tid. Arbejdet har dog ikke ligget stille, men blot fortsat med reduceret styrke. Således er slagleklipningen langs med sporet f.eks. blevet afsluttet, ligesom der er blevet slået græs på arealet ved Brandhøj.

Lørdag fik vi samlet 4 mand og kørte strækningen igennem med banetoget inkl. medbragt plænetraktor. Vi fik slået perronerne, klippet bevoksning samt ikke mindst monteret sporskifteaflåsning af den nye model på Fem Ege. Herved er alle aflåste sporskifter ombygget til den nye model.

Det blev også til lidt reparation af værktøj; plæneklipper, plænetraktor, spyd til spigerhammer samt nye tænder til den skovl på gravemaskinen, som vi benytter til at udveksle sveller.

På Hedehusgården var Bo og Peter i gang med montage af kedelbeklædning på Vildmosemaskinen, så dette projekt skrider også fremad.

Næste lørdag er der grillaften, så husk tilmelding til Leif.

Steffen

Den nye model af sporskifteaflåsning er monteret
og som sidste opgave afkortes kæden til låsen.


Plæneklipperen er gået i stykker. Flere fejl blev lokaliseret, men endelig
udbedring afventer indkøb af et nyt tændrør. 

torsdag den 4. august 2016

Torsdagsbilledet #71




Billedet er taget af HEPE i 2000 – han mener vi burde markere at vi i år kører på skinner der har 100 år på bagen, først ved Køge-Ringsted banen (1916/17-1963) og senere ved HVB fra 1983.



Skinnerne er valset i 1915, KRB er anlagt i 1916 og indviet i d. 4 august 1917.



Mvh



Carsten


(se også dette foto af Henrik Skov på Instagram)

mandag den 1. august 2016

Nyt fra maskinafdelingen #26-16 01/08:


Peter damprenser og M30 er på vej ud i hallen... M30 står og tørrer efter sin afrensning.


Sumpen er vendt tilbage til M25 motoren og ser stadig ud til at holde tæt. Carsten fik afrenset M30 med damprenseren, så vi kan få malet undervognen og bagefter gav Peter skjoldet fra dynamoen en tur med damprenseren, nu han var i gang med at afrense dæk-lemmene fra lokomotivgraven. Der har lejret sig mange års olie og skidt, men nu får de en tur, så gulvet kan fremstå lidt pænere til Grillfesten. Carsten og Hans kørte M15 (snart M3) ud til vognhallen og fik gjort plads til den. M25 skal snart lige låne pladsen…
Hans og jeg kæmpede endnu en omgang med at få sandblæseren til at fungere ordentligt og denne gang fandt vi løsningen; der findes en stilleskrue, som justerer en indvendig dyse og pludselig fungerer alt som det skal! Så fik vi afrenset de sidste dele til M30-trinbrædderne, samt grundet og malet. Pyhaa… det har holdt hårdt!

Det var en fin aften, som vi afsluttede med lidt video fra Gotland. Her har man genopbygget 8 km spor, størstedelen siden 2012 , på det oprindelige trace og istandsat oprindelige vogne og lokomotiver, som man har fået hentet tilbage til øen. 18 mio. svenske kroner har de modtaget i EU-støtte. Så kan man nå langt… Ser absolut ud til at være et besøg værd! 7 mand på værket denne aften.






Holder sumpen tæt?

Snart er alle dele til M30-trinbrædderne malet

Afrenset. M25 dynamo-del

torsdag den 28. juli 2016

Torsdagsbilledet #70

M25 forrest og M24, der her kan køre, men ikke er færdigrenoveret. Lige nu er det omvendt :-)
Foto fra Grillaften 9/8-2003. Husk din tilmelding til årets grill-aften!
Foto: Leif Ulrich Johannsen - med mit første digitalkamera...

mandag den 25. juli 2016

Nyt fra maskinafdelingen #25-16 25/07:


dejligt at være under tag mens regnen styrter ned udenfor


M25 motoren viste sig at dryppe fra sumpen, som derfor blev afmonteret. Først fik pakningerne skylden, men det viste sig også at gevindene i selve sumpen havde løsnet sig. Heldigvis har vi flere liggende i reserve og en ny vil blive sat på snarligt. Carsten arbejdede videre med montage af trinbræt på M30 og jeg fik malet de allerede grundede fodplader/ sparkestykker og afrenset en side mere. Dog ville sandblæseren ikke rigtig køre og en god del af aftenen blev brugt på at tømme hele systemet for sand. Nu må vi se om det er blevet bedre… Vi havde flere fine sommergæster på besøg og samlet var vi 8 mand på værkstederne denne regnvejrsaften.

Første sparkeplade til M30 får lidt sort


M25 sump afmonteres, mens M30 støtte påmonteres

Tilføj billedtekst
Den afmonterede sump besigtiges

Gevindstykkerne er indsat i kransen, men et par stykker har løsnet sig

torsdag den 21. juli 2016

Torsdagsbilledet #69

I maj 2005 fik vi 80 rå-støbte hjul hjem fra Sydafrika, hvor de stadig har en omfattende mineindustri. De fleste af dem er nu drejet fint til og sidder under vores mange vogne. Men et lille lager findes da endnu...

mandag den 18. juli 2016

Nyt fra maskinafdelingen #24-16 18/07:


M24 var blevet fejlmeldt med problemer på gløderør. Der var set på sagen, men ingen fejl fundet. Der var også meldt om uro i området 8-1100 omdrejninger. Per trillede derfor lokomotivet ud af remisen for at starte motoren udendørs – men starte ville den ikke og vi målte straks et defekt gløderør. M30 kom derfor og hentede M24 og kørte den til værkstedet. Med gløderøret skiftet kunne maskinen starte, men fejl med urolig motorgang blev ikke fundet. Det er vel sket i dag, onsdag hvor holdet mødtes igen. Jeg tog mig af opgaven med afspærring af de bagerste to spor i vognhallen af hensyn til vores gæsters sikkerhed. Børn er begyndt at kravle lidt for meget rundt på materiellet, hvilket det ikke er egnet til. Det blev også til ophængning af lidt udstilling, mens trinbrættet til M30 må vente til næste mandag. Trods sommerferietid var vi 8 mand, der alle havde nok at gøre.

M30 skubber M24 ned til værkstedet

M24 kan nu køre for egen kraft igen, men mangler justeringer.

Motoren til M25 blev forleden transporteret tilbage til remisen. Nu skal den snart på plads i lokomotivet igen.

En del af den nye afspærring af driftsområdet i vognhallen.
Lars reparerer en spigeroptager til Bafd

søndag den 17. juli 2016

Plantog 17. juli 2016 - set fra damplokomotivet:


Så har "Grønlænderen" lige trukket Da7 ud af den lille remise og vi kan begynde at smøre op...





























På en dejlig søndag, ikke for varm, ikke for blæsende, men næsten uden regn, så kom der herligt mange rejsende med vores tog – fint fordelt henover dagen på både motor- og damptog. Jeg havde fornøjelsen at køre som fyrbøderaspirant sammen med Peter H. som lokomotivfører. Han kunne sagtens lære sådan en hvalp som mig nogen godt trix og vi fik sammen fyret godt op under kedlen og brugt en masse dejlig damp på at futte frem og tilbage dagen igennem. Så med Hans som togfører, så var det (som altid) en fornøjelse at køre toget gennem Hedeland. Et par fotos fra førerummet blev det da til undervejs. Se dem herunder >>

En fint fyldt første motortog afgår planmæssigt

Hedeland er også godt til mountain biking. Her har et hold lige passeret toget

Mange folk på Naturlegepladsen denne dag

Klar til afgang fra Fem Ege

Køer på sporet

En tur på broen på sidste tur

Vi passerer Stærkendevej i flot aftenlys

Godt at se at vores gæster har en god tur :-)

Fyret kradset ud og toget retur i remisen. Tak for en fin dag!

torsdag den 14. juli 2016

Torsdagsbilledet #68

På torsdagbilledet #62 kunne vi se M25 køre det sidste plantog i 2003 og her ser vi så første plantog den 15. maj 2004. Her bliver den nye strækning til Fem Ege standsmæssigt indviet af borgmesteren fra Tåstrup Kommune, Anders Bak mens den samlede verdenspresse rapporterer fra begivenheden. På Fem Ege var opsat telt og der blev indtaget masser af røde pølser.
M23 transporterer gæsterne hjem fra indvielsesfestlighederne på Fem Ege station (Fotos: Leif Ulrich Johannsen)

mandag den 11. juli 2016

Nyt fra maskinafdelingen #23-16 11/07:


M30 med færdigsamlet trinbræt



Opgaven med at få bygget trinbrætter på M30 er nu inde i en ny fase. Nu har Carsten og Anders fået fremstillet trin til begge sider og der skal nu gøres klar til endelig montage. Carsten skar derfor trinene til førerhuset ud, idet de ikke længere har en funktion. I stedet bliver de ombygget til åbne værktøjsrum, som baneafdelingen nok skal forstå at få anvendelse for. Anders påtog sig den noget beskidte og besværlige opgave at fjerne graterne fra de fjernede trin på lokomotivet, mens jeg gik i gang med at afrense de enkelte dele af trinbrættet, så de kan få en omgang grunder og maling. De meget lange sparkestykker kræver en lille ombygning af sandblæseren, men så gik det også fint.



Afgratning af trin-rester (højre)
M30 omringet: trin af og afgratning på hver side


Afgratning af trin-rester (venstre)
 
De sandblæste holdere får lige en omgang finish før grunding
Trinbrætter og sandblæsningsopstilling i baggrunden
Det flittige M25-motorteam fik monteret den ny-servicerede brændstofpumpe. Der viste sig ikke større fejl, men styringen er blevet tilpasset, så den går lettere og dermed burde fungere bedre. (Se fakturateksten herunder > )

En prøvekørsel med motoren sidst på aftenen viste at motoren nu kører rimelig jævnt med en formodning om at det bliver endnu bedre, når dynamoen kommer på og stabiliserer med belastningen. Projektet går dermed ind i næste fase, der bliver at få motor og dynamo bragt tilbage i motorrummet på M25 – hvor den retteligen hører til! En fin aften med 8 fremmødte på Gården
Servicebeskrivelse fra fakturaen for rep. af M25 brændstofpumpen
 
 

Pumpen monteres


Motor en startet og larmer en del - men oser næsten ikke

søndag den 10. juli 2016

Nyt fra Bafd 9-7-2016

Den sidste måneds regnvejr har fået græs og buske til at indlede en eksplosiv vækst langs med banen. Torsdag startede Lars og Kenneth med at køre slagleklipper og lørdag fortsatte denne indsats, således at der nu er ryddet på den ene side af sporet. Jørgen og jeg fulgte efter med buskrydder og grensakse. Kenneth har sendt et par billeder fra indsatsen torsdag aften.

Steffen

Slagleklipperen æder sig gennem græsset syd for Rubjerg st.


Der er noget særdeles høj og sejt græs langs med sporet.

Det færdige resultat.

torsdag den 7. juli 2016

Torsdagsbilledet #67

 Det er sjovt at være på træf (2) Niels Peder Pedersen, Ole Bredberg og Peter Hein på bagperronen...
Over 20 IBK-medlemmer deltog i 2003 på et helt fantastisk træf hos WEM Waldeisenbahn Muskau, der ligger nordøst for Dresden. IBK deltog igen med stor fornøjelse på  deres feltbanetræf i 2012.
Fotos: Leif Ulrich Johannsen
Se mere fra banen her:

mandag den 4. juli 2016

Nyt fra maskinafdelingen #22-16 04/07:




Mens jeg gav vugge og bundstøtte fra No3 en omgang sort, så fortsatte Anders og Carsten på det højre trinbræt til M30. Det er endeprofilerne, der arbejdes på. Efter den sorte maleopgave var klaret, så gik turen til vognhallen, hvor arbejdet med endevæggen lige skulle afsluttes ved at montere de øverste plader – og så var det tid til at male hvid – eller lys grå på ydersiden af vindfanget. Her kom Anders heldigvis forbi og gav en hånd med. Undervejs kom hele M25-holdet forbi i vognhallen for at hente stumper til dynamoen. Den kan der arbejdes på mens man venter brændstofpumpen retur fra reparation ude i byen. Det er stator for kullene og bagdækslet, der står for tur i første omgang.

De skal afrenses og efterses, før de kan genmoteres på dynamoen. 8 mand arbejdede på Gården denne aften.

Endeprofil er tilpasset og kan fuldsvejses



Prøvemontage af profilet på M30 trinbræt

Toppladerne færdigmonteret på endevæggen
- og vindfanget i nymalet udgave


stator for kullene til M25´s dynamo på arbejdsbænken




Men vi er heldigvis ikke den eneste klub, der roder med smalspor. Se her en præmierekørsel med Kastrup M8 i Dokkedal. Det er en stolt flok, der betragter deres værk køre ud af remisen ved egen kraft. Det var i øvrigt her af Vildmoselokomotivet no 3 stod opmagasineret i mange år før en privatmand købte det og langt senere endte hos os i Hedeland. Se filmene og historien om renoveringen via Smalspor.dk her >>   og Remisens hjemmeside her: