Meteorologerne havde ret - mindst 28 grader og heldigvis - en svag vind.
De forrige dages arbejde sad stadig i kroppen, da Børge og Peter mødte ind til en god kop kaffe og en snak om, hvem der havde mest ondt efter arbejdet med fjernelsen af de midlertidige overgange.
Derfor aftalte vi, at det ikke var i dag næverne skulle tale, men maskinerne........
Hvis vi når ud til der, hvor verden skal forlænges med brædder, har vi skruerne.
Vi ville rydde op på Hedehusgården.....
Den tanke har aldrig ligget til højrebenet, men i dag skulle det være.
Vi startede med at flytte det sporskiftetømmer, der ankom sammen med de sveller vi bruger på strækningen. Et arbejde minigraveren kunne ordne og som ekstra bonus fik vi frigivet et sæt diplorier vi altid kan bruge.
Mikado for let øvede. De sveller der kom med sidste leverance er nu lagt øverst. Svellerne stakket med omhu og akkuratesse.
Bemærk skinnerne i bunden af billedet - dem kommer vi til.
Efter frokost var vi nået til oprydning af diverse skinnestakke, der har ligget temmelig længe. Vi startede med at smide de skinner, der havde holdt den gamle perron på plads på Stenager. Nu havde de også ligget og ventet i 3½ år, så det var på tide, at de kom i skrotspanden.
Vi fik også indsamlet skinner andre steder fra, der har ligget hist og pist på Hedehusgården, så resultatet blev et fyldt sæt diplorier, der skal køres ned på Brandhøj, når det passer ind.
Til orientering - den sidste skinne blev også læsset på diplorierne - ingen helligdage.
Til sidst fandt vi en 700 mm sporramme frem, der kan bruges til det sidste stikspor ved drejeskiven, så nu er der ikke flere undskyldninger - Kjeld...!Endnu et areal tømt for gamle skinner - se evt. billedet tidligere i bloggen. Vi kan altid bruge et stikspor mere.....
På lørdag fortsætter arbejdet på den lille veteranbane, så må vi se, hvem der dukker op.
//Peter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.