Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten Plandag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Plandag. Vis alle opslag

torsdag den 14. maj 2026

Torsdagsbilledet #261

 For tyve år siden havde vi da så sandelig også en 1. køredag og det fejrede jeg den gang med at udføre denne collage. Den gang gik turen over Sletten med masser af både køer og tyre, som til tider passerede tæt foran toget. På dette sted vil der i år i stedet befinde sig en del af de over 30.000 spejdere - de kommer til Hedeland i uge 30! Bemærk også den sparsomme vegetation på Rubjerg - der er kommet en del træer siden da. Vi glæder os mindst lige så meget til sæsonstarten nu som dengang :-) /Leif


søndag den 2. august 2020

Plantogskørsel 2. august

Vejret var fint og solen kunne akkurat bryde igennem dagens skydække. Det kunne ligne en rigtig veterantogsdag for familier, her inden ferien slutter for mange. Det så ud som om familierne tænkte det samme, for der var kø ved billetsalget til tog 3, ligesom der havde været det ved tog 1 og som der blev ved flere andre tog igennem dagen. Med vores coronaforholdsregler kan vi ikke tilbyde så mange en plads, som vi gerne ville, men vi kunne da køre et ekstra togpar, så alle fik en tur. Og det gjorde vi så. En travl og fin dag på banen. Som fotograferende gæst en dejlig dag i solen og vinden. Jeg håber at både passagerer og personale havde det lidt på samme måde.

Tog 3 venter ved perron mens coronaguide Anne-Marie venter på at hjælpe næste gruppe passagerer fra køen på plads i toget.

M 25 med tog 2 passerer Brandhøj med de få passagerer, der bare lige skulle til Fem Ege for at vende.

Tog 4 med Da 7 og tog 5 med M 25 har netop krydset på Brandhøj og Claus W ser lidt bekymret på sit ur. Der var mindre forsinkelser hele dagen pga. passagertilstrømning.

Togpersonalet på tog 7 afventer ankomst af M 25 med tog 6 fra Fem Ege. Mon ikke de snart er her?

Der kom de! Sikkerhedsventilen er lige ved at lette på Da 7, så der er godt tryk på til en hurtig tur over sletten.

M 25 med tog 10 passerer sletten på vej mod nord med kvæget i forgrunden.

Kort tid efter passerer tog 11 på vej mod Fem Ege.

Tog 12 mellem Fem Ege og naturlegepladsen.

M 25 med tog 14 syd for Brandhøj med Vinkelsø i forgrunden. Under normale forhold sidste tog for dieselmaskinen.

Men i dag fik M 25 lige en ekstra tur til Fem Ege og retur. Der var flere, der skulle hjem fra Hedelandsturen.

søndag den 14. juni 2020

Årets første plantog 14. juni 2020:

Så kom vores bannere endelig op igen. Sæsonen er i gang!

Endelig!
Årets Corona-gang har indtil nu budt på gradvis åbning af Danmark og denne dag åbnede Hedelands Veteranbane også forsigtigt op for årets sommersæson. Mange forskellige regelsæt, forholdsregler og vejledninger er gennemlæst. Ud af det er de mest relevante blevet ført ud i praksis. Det er afspærringer, så afstigende og påstigende er holdt fuldt adskilt, vognene er afsprittet efter hver tur og billetterne er afløst af et sindrigt reservationssystem til togets kupéer og hver anden endda afspærret for at give den nødvendige afstand mellem de rejsende.
Dagens vejr viste sig fra bedste side og allerede fra morgenstunden stod der forventningsfulde gæster og ville gerne med toget. Vores skiltning og venteområde fungerede rigtig fint og togene blev dagen igennem fyldt fint op – uden dog at være udsolgte.
På både Hedehusgården og Fem Ege havde vi kompetente afsprittere og perronguides i form af Formanden og Sikkerhedschefen, som samtidig kunne overvåge om skiltning og afspærringer fungerede som planlagt. På vores lille evalueringsmøde efter togene var kørt i remise, var vi enige om at alt var forløbet fint og alle vores gæster virkede til at være forstående og tilfredse med foranstaltningerne.
Så må vi se, hvordan næste søndags trafik forløber. Vi havde en fin dag! /Leif

Første hold gæster føres af perronguiden over til toget, der står klar til afgang

Højt humør ombord på toget!

Skilte og afspærringsmaterialer er aflæsset fra første tog og stilles op, så gæsterne også kan opdeles på Fem Ege

Køerne er også kommet på græs og skal lige hilse på lokomotivet. Det giver også gæsterne en oplevelse!

Et fint fyldt damptog ankommer til Brandhøj

På vognene ses tydelig skiltning med kupé-navn og hvilke kupéer der ikke må anvendes
I løbet af dagen lagde fire motorcykelentusiaster køreturen forbi Hedehusene. De kørte alle fire med sidevognsmaskiner fra Ирбитский мотоциклетный завод, bedre kendt i Danmark under salgsnavnet Ural, efter bjergkæden, hvor byen Irbit ligger.

Endnu et møde på Brandhøj

Dagens sidste tog på vej op ad bakken. Alle så ud til at have haft en dejlig tur ud i Hedeland

M25 henter dampstammen og dagen er slut. 

torsdag den 9. maj 2019

Torsdagsbilledet #205

Når vi nu glæder os til den 19. maj 2019, hvor sommerens første tog afgår er det vel passende at se, hvordan det kan tage sig ud en herlig sensommer-dag:
Denne dags Torsdagsbillede er fundet som et link på nettet; det er altid dejligt når andre kan se at vi har en herlig bane og tager sig tid til at skrive en fin beretning. Denne er skrevet af Preben Madsen tilbage den 5, september 2010, så kig og klik her >>: 

Foto lånt fra Preben Madsens hjemmeside http://www.prebenmadsen.dk.

søndag den 9. september 2018

Sommersæson K18´s sidste plantog den 9. september:



Første tog på sommerens sidste plandag står klar til afgang
Sommerens sidste plantog afgik i dejligt roligt vejr og allerede fra morgenstunden blev togene godt fyldt. Om det var fordi det var vejret; at det var sidste dag eller fordi Brandhøjbanen også kørte kan jo være svært at gisne om… Men fint gik det og dagens første damptog havde 106 ombord efter Sølund, hvor der lige kom lidt flere ombord. Heldigvis var der mange børn blandt passagererne – ellers havde sæderne nok været for smalle 😊. Således var der dagen igennem stor aktivitet ved Stenager og Fem Ege, men også flere der skulle af ved Rubjerg og nyde en vandretur til toppen. Sidst på dagen sås flere medlemmer, der fik en sidste tur med toget inden vi traditionen tro afslutter sæsonens togkørsler med en dejlig omgang stegt flæsk. 25 mand m/k blev dejlig mætte denne aften. Nu må vi så tålmodigt vente til efterårsferiens tog kører og derefter igen vente helt til jul. Ventetiden er lang, men mon ikke den bliver belønnet…



. og præcist 10.30 afgår M24 med fyldt tog fra spor 3

Et af dagens togmøder på Brandhøj
et andet slag togmøde for fuld damp ses på Stenager

en flok glade gæster stiger på efter et par gode ture med "de små tog"

Tid til kapløb med toget - de nåede det!


Endnu et fyldt tog på vej hjemad 110 ombord - masser af plads!


På dagens sidste tur er der traditionen tro flere medlemmer, der tager turen med

Dagens ture er slut og Da7 skal have renset røgkammeret

- bagefter er det tid til en sæsonafslutnings-øl på bænken

- og bagefter serveres der masser af stegt flæsk hos Bollinis 


en brand-go afslutning på sæsonen!
(Klik på et billede for at få dem alle vist i stor størrelse!)

søndag den 15. juli 2018

Plantoget 15. juli 2018



M24 rangerer til perron og M25 står klar til at hente sine vogne.

Så sært det er i år: Solen skinnede for en gangs skyld ikke fra morgenstunden. Men varmt og tørt er det stadig, og der er fortsat afbrændingsforbud. Så jeg kunne derfor ikke udfylde min tjeneste som fyrbøder-aspirant og fyre op under damplokomotivet. I stedet fik jeg den ære at påbegynde min oplæring som lokofører på M25 under Steffens kyndige vejledning, og vi startede derfor med en grundig gennemgang af lokomotivet og de punkter der altid skal kontrolleres førend nøglen kan drejes. Efter gennemgangen og lidt justeringer, så blev lokomotivet startet og mens vi ventede på at folkene på M24 fik trukket deres vogne ud og kørt til perron, fik jeg øvet lidt bremseteknik og blanket maskinen af, så den strålede i solen.
Vi hentede vognene og stod klar i udtrækssporet, mens dagens første, godt fyldte tog kørte afsted. Så kørte vi til perron og så kunne dagens ture ellers bare komme an! Solen kom skam også og det blev en varm dag i førerhuset - næsten som havde det været på damplokomotivet. Vi fik en herlig dag ud af det og jeg tror da nok jeg gennemførte dagen nogenlunde til kørelærerens tilfredshed :-)

mvh Tog-Leif

Rideklubben skal have ny stald og nedrivningsarbejdet forberedes


M24 på dagens første tur. M25 venter i skyggen...

Så er dagens "damptog" klar til afgang...

Så glad ser en aspirant ud efter første tur :-)

På sletten går hestene rundt - ret tæt på sporet og der udvises forsigtighed fra førerpladsen

- Vi kom forbi uden forhindringer

På Brandhøj må både vi og passagererne tålmodigt vente på M24 ;-)

Klar til afgang fra Fem Ege på dagens sidste tur. Herlig dag!

torsdag den 17. maj 2018

Torsdagsbilledet #162

Dette Torsdagsbillede er taget på første Plandag i 2004 og der er da sket en del med både bevoksningen, dyrene og personalet og passagertallet siden da.. Beplantningen og antal rejsende er vokset betydeligt, fårene er vokset op og blevet til køer, vognene på dampstammen har fået tag og fyrbøderne går ikke længere med hanekam. Togføreren ligner derimod sig selv... (+ 14 år)

Dampstammen uden tag (bortset fra 379)

Se bare - togføreren ligner sig selv ;-)

Dengang der stadig var får på Sletten

Stefan og hans flotte hanekam renser røgkammer efter endt dagsarbejde