Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten M 9. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten M 9. Vis alle opslag

lørdag den 14. januar 2017

Nyt fra Bafd. 14-1-2017


Bafd 14/1-17 – M22 flyttes til Brh:

Denne flotte vinterdag, hvor der mest var sol – men også kom snebyger forbi ,var hovedopgaven at få bugseret M22 ud til opbevaringshallen på Brandhøj. I mandags blev lokomotivet renset og klargjort til henstilling. Først blev der hentet grej så deploriderne kunne placeres bedre end det havde været muligt på den trange plads i vognhallen. Derfor måtte vi løfte M22 i hver ende og rykke lokomotivets placering på deploriderne en anelse. Herefter blev M12 indkoblet som adapter og ekstra bremse mellem M22 og M24, der var trækkraften. Så kørte vi afsted i gangtempo mod rampen, som vi kom fint nedad og fortsatte indtil vi holdt et lille fotostop ved Sølund. Efter endnu et fotostop ved Vinkelsø var vi fremme og kunne begynde indrangering og derefter skulle M22 sporsættes igen. Det kræver en masse operationer med donkraftene, men forløb uden problemer og derefter kunne vi skubbe M22 ind mod skydebroen. Inden da havde vi kørt M40 og M9 ud med hver deres last og flyttet lidt rundt på et par tipvogne for at gøre plads. Nu står M22 fint ved siden af ASEA-lokomotivet. Så var det tid til en drikkepause inden vi fik ryddet op og kunne begive os hjemad. Her gik Steffen i gang med at gøre klar til ilægning af en stump 785mm-spor, så den anden ASEA-maskine kan komme ud af hallen og over på udstillingssporet. Peter og Lars påbegyndte nedkoblingen af den enen Superfos-maskine, der også skal til Brandhøj og Panum fik repareret ”Hopperen” hvor en vinkelforskruning skulle udskiftes. En fin dag på banen!
mvh Claus og Leif

Først en film, der viser M 12 skubbe M 22 ind i opbevaringshallen:


Klik på et foto for større billeder:
Vores stærke formand kan bremse et tog!

Der skal drejes mange omgange på
kaffemøllerne for at løfte et lokomotiv!



M24 på vej mod drejeskiven. Dejligt vejr!

Der holdes vagt mens toget passerer vejen

Fotostop ved Sølund.

Lige før Stenager. Banetoget kører togfølge.
Transporten foregår med 5 km/t


"Diesel 24 her. Maa jeg komme ind paa Brandhøj?" (foto:CN)



M22 klar til sporsætning på 785-sporet

Midt i arbejdet kommer der en heftig snebyge!

Alle de stærke mænd skubber M22 på plads ved siden af E26



Drikkepausen afholdes siddende i
den gamle Aalholm-vogn



Der ryddes op og materiellet køres på plads i hallen.

Endnu et billede fra fotostoppet ved Vinkelsø


Vel hjemme igen, så går man straks i gang
med de næste opgaver: Nedkobling af Superfosmaskinen
og udskæring i porten, så der kan ilægges
en stump 785 mm spor udenfor.





torsdag den 22. september 2016

Torsdagsbilledet #78

I sommeren 1996 forlængede vi perronen på Stenager trinbræt. Der var brug for en del fyld, da perronen skulle bygges langs bredden af søen nord for trinbrættet. Hedeland gav fyldmaterialet, der lå langs sporet ved det senere Flintebjerg trinbræt. To tipvognskolonner på hver fem-seks vogne kørte igennem en hel dag pendulkørsel mellem fyldbunker og Stenager.
M 12 og M 9 krydser på Brandhøj st. M 9 er med Lars Petersen i førerhuset på vej til Stenager, mens M 12 med tomme vogne skal til fyldbunkerne og hente et nyt læs.

Tipvognstog læsses med fyld. Bo Jørgensen ser til mens gravemaskinen arbejder.

torsdag den 15. september 2016

Torsdagsbilledet #77

I sidste uges udgave af Torsdagsbilledet så det ret koldt ud. I denne udgave er der stadig minusgrader, men sneen ligger noget højere. Et bevis på, at vi ikke bare sidder indendørs selvom det er koldt.
Det er vinter 1995 og vi er på Brandhøj for at hente sveller til et af sporene i vognhallen på Hedehusgård st. I baggrunden ses en af de store svellebunker, der med mellemrum prydede Brandhøj-arealet. M 9 er klar til afgang. Carsten står på trinbrættet, Finn og Steffen sidder i førerhuset, mens Claus lige får taget et billede med sit Nikon F401x inden der er afgang.

torsdag den 12. maj 2016

Torsdagsbilledet #59

I 1991 gennemførte HVB et lokomotivbytte med en privatmand på Falster. Han var kommet i besiddelse af det Pedershaab-lokomotiv, der havde været i anvendelse ved Højbygård Papirfabrik. I bytte for PM-loket afgav vi et Schöma-lokomotiv fra Ivigtut.
M 9, PM-loket fra Højbygård, ses her på Sølund station foran M 12 og M 4. Udover prøvekørsel af M 9 havde køreturen til formål at afprøve nogle lånte radioer. I M 4 kan man således skimte Jan Olsen (iført Top Gun-solbriller) med 'walkie talkie' ved siden af Per Jensen. I M 12 sidder Allan Christensen, mens M 9's fører midlertidigt har forladt sin plads - sikkert for at snuppe et billede af lokomotivparaden.  

torsdag den 28. april 2016

Torsdagsbilledet #57

I sommerheden 1991 blev der bygget et regulært spor under en del af de henstillede lokomotiver vest for spor 3 på Hedehusgård st. De fleste af maskinerne var i sporvidde 785 mm. og havde været hensat på løse sporstumper. Med bygningen af spor 4 blev der nu mulighed for forsigtigt at rangere med 785 mm. materiel, når det var nødvendigt. Spor 3 fik ved samme lejlighed ilagt en tredjeskinne, dog på den modsatte side af tredjeskinnen i spor 4. Noget der med mellemrum udløste en helt ufarlig afsporing, eder og forbandelser og en efterfølgende kølig kvajebajer.
Spor 4 under bygning en steghed sommerdag. Spor 3 er fyldt med materiel. Sporet var fast opstillingssted for personvognsstammen. Med ryggen til ses Steffen Lyngesen og bag ham skimtes Bo Pedersen.
M 9 trækker forsigtigt M 29 ud på drejeskiven fra spor 4. Lars Petersen har hånden på bremsehåndtaget. I baggrunden ses Henning Dyrkilde i gang med et af hans mange træarbejder - her på en af vores melisvogne.

søndag den 20. marts 2016

Nyt fra Bafd 19-3-2016

Lørdag var der stor aktivitet på Hedehusgården. Et hold skulle efter planen skifte de sidste 20 sveller i spor 3. Et andet arbejdshold skulle færdiggøre det årlige eftersyn af en af personvognene og der skulle også udføres arbejde på M 30.
To ihærdige medlemmer løsner spirg i spor 3. I baggrunden arbejder Carsten på den grønne Schöma overvåget af remisekatten.

Det var udmærket vejr til sporarbejde; let sol, næsten ingen vind og en behagelig temperatur. Vi fjernede den tredjeskinne, der var lagt i spor 3 nærmest drejeskiven. Den blev lagt i starten af 1990'erne for at muliggøre rangering med det 785 mm. materiel, der var henstillet i spor 4. Materiellet er nu bragt under tag i opbevaringshallen. Når det igen vender tilbage til Hedehusgården er det for at blive omsporet og restaureret!
Ny sveller lægges i spor 3. Kenneth bærer spormål ud.
Sporet samles igen. Det er næsten 30 år siden spor 3 nåede drejeskiven. Mon det varer 30 år, inden vi igen arbejder i spor 3?


Efter sporet var samlet, ballasten udjævnet midlertidigt og værktøjet samlet sammen, kørte vi til Brandhøj for at læsse ballast og hente stoppemaskinen. Begge dele skal bruges til justering og understopning af spor 3. Vi fik læsset vores to ballastvogne med top og for at komme sikkert hjem til Hedehusgården kørte vi hjem ad to omgange. Alt materiel blev kørt på plads i vognhallen. Kun de to ballastvogne henstilledes aflåste på vognhalsbanegårdens lange udtræksspor.
Der fyldes godt i ballastvognene fra bunkerne på Brandhøj.
Efter vogneftersynet rangeres to personvogne væk fra den store remise. Fra venstre ses No. 3's gamle kedel, M 15 (tidligere nr. 3 i Ivigtut), M 30 og M 9 med to åbne personvogne.

mandag den 10. august 2015

Nyt fra maskinafdelingen #27-15 10/08:


Da7 får da sine 15 min. berømmelse :-)


Hedeland Naturpark er i dag på 1500 ha, og er anlagt oven på gamle grusgrave fra 60’erne.Naturparken rummer også aktiviteter som veteranjernbane, minijernbane, vinmarker, ridebaner, motocrossbaner, skibakke og amfiteater.

M9 bugserer M12 til værkstedet under stor opmærksomhed
















Efter lørdagens hyggelig grill-aften og en rekordvelbesøgt køresøndag var der rigeligt at snakke om denne aften. Om det var årsagen til det fine fremmøde eller om det er fordi ferietiden er ved at være slut, kan man kun gisne om J Vi startede aftenen med at rydde det sidste op, for bl.a. borde og stole skulle lige bæres på plads. Undervejs dukker en stor gruppe fotografer op og vil da meget gerne se vores faciliteter. De var på fototur til Hedeland, så de fik da næsten mere end de kunne bede om: Porten til den lille remise med Da7 blev åbnet, så lokomotivet blev fotograferet fra alle tænkelige vinkler. Bagefter fik de rundvisning og fotomulighed i vognhallen og samtidig var der rangering med M9 og M12, samt M30 og Storebæltsvognen. M12 kunne ikke starte, grundet en gået sikring og skulle efterses for at finde en årsag. Storebæltsvognen blev brugt til at hente grill og bar. Vi må da håbe at der kommer nogle gode skud i kassen og at det samtidig vil give os lidt PR som en fin sideeffekt. Der blev også uddelt rigeligt med pamfletter, så de forhåbentlig kommer forbi med hele familien en dag…

Borde bugseres også på plads
M12 efterses og sikringer skiftes

 M12 fik lov at stå med motoren i tomgang en tid uden at sikringen gik, så man mener den er OK igen. Benjamin fik repareret endnu et bræt på drejeskiven, som meget snart trænger til et helt nyt dæk! Jeg fik malet endnu en sektion af godsvogn og skur og så måtte vi da også fejre at Mikkel nu er godkendt som lokofører på Da7 J 11 mand sad på Løgnebænken denne dejlige sommeraften!
Lidt livsforlængende maling på godsvogn
Endnu en lap tilføjes patchwork-dækket på drejeskiven




mandag den 18. maj 2015

Nyt fra maskinafdelingen #20-15 18/05:


Det blev ikke aftenen hvor man kunne male banehegn! Meget regn… Jeg genoptog i stedet opgaven med at renovere en stor skruestik; sandblæsning og grunding. Peter gik i gang med eftersyn af roevogn 3907 og Lars kom senere for at tjekke det sidste. Dyserne til M24 reservemotor; er desværre fortsat i restordre, så Poul, Per og Carsten fik i stedet installeret forskelligt provisorisk udstyr til prøvestarten: Udstødning, køling i en tønde og en lånt tank fra M15. Inden da hjalp vi alle til med at få motoren op på en palle, så den lettere kan flyttes rundt. Mikkel fik også rettet armen op på det nye bremsetræk til M9. En fin, regnvåd aften med 7 fremmødte, flittige folk.


Skruestik i sandstorm

3907 efterses


M24 reservemotor skubbes på plads på pallen


Midlertidig tank monteres. Kølertønde er klar
Bremsearm varmes på plads

mandag den 4. maj 2015

Nyt fra maskinafdelingen #17-15 04/05:

Peter ser, hvad Mikkel har fundet til M9 på Brh

Alle underskåle til glidelejer til inspektion og oliering

Lars og piben på arbejde under vogn C827

Laserkontrolmåling. Medførte lidt ekstraarbejde.

endnu en samling på en løsholt skæres til

Udskiftet vandpumpe fra vandbehandlingsanlæg


Forberedelserne til kørselsæsonen er i fuld gang; Bo og Peter fortsatte med klargøring af Da7, hvor bl.a. risten fra røgkammeret skulle efterspændes og repareres. Bjarne og Gert fik udskiftet en defekt pumpe fra vandbehandlingsanlægget og efterset resten af systemet, så vi kan få behandlet vand på kedlen. Lars fik efterset den tredje vogn med glidelejer; C827 og efterset og efterspændt efter vedligeholdelsesskemaet, samt skiftet bolte på lejeskålene. 

Lars gav også et nap med til en laserkontrolmåling af de skinnestolper til det nye hegn, som Carsten og jeg møjsommeligt havde placeret ved hjælp af vaterpas og lodsnor. For pokker!  - hvor havde vi fået sat dem fast… fandt vi ud af , da de skulle hæves 5 cm. Resultatet bliver til gengæld godt! Mikkel tog med M2 på eftersøgning efter dele til M9´s bremserenovering og havde heldet med sig i en af godsvognene. Vi var 11 mand, som puslede rundt på Gården denne aften.



Onsdagsholdet har nu fået malet motor til T1. Flot!




tirsdag den 31. marts 2015

Nyt fra maskinafdelingen #13-15 30/03:

Forårsstemning foran værkstedet. Nymalet trin på tipvogn... 

 Selvom jeg ankom tidligt denne mandag, var der allerede fuld gang i værkstedet. Mikkel var blevet træt af det defekte trin på bremsetipvognen, så det havde han udskiftet og så gav jeg det en omgang ”roevognssort” Peter havde været ude sammen med Kenneth A og samle sveller ind (se Peters indlæg) og fortsatte så med afdrejning af det 4. hjul. Lars var i gang med at fremstille beslag for ramperne til Storebæltsvognen, så vi snart kan få den malet færdig. Dem fik jeg sandblæst og grundet. Senere, da det var tørt fik Mikkel og Lars dem monteret og jeg fik grundet de afskallede områder. 

Nyt trin på bremsetipvognen og de rustne endebeslag fjernes

Peter drejer det 4. hjul til M9, mens Bo og Kenneth taler mål
Rampebeslagene påsvejses Storebæltsvognen

Påsvejsning af flange til udstødningsrør
Det strømmede ind med folk denne aften, så efterhånden havde 12 mand lagt vejen forbi; Bo og Kenneth fik talt om mål for hjul og kedler; Poul og Carsten fik afrenset og genmonteret kølemanifold på M24 reservemotor og senere fik Carsten, Mikkel og Lars svejset en del til et nyt udstødningsrør. Mikkel fik også oprettet pufferstok på banevognen, der har været bukket et stykke tid…

Observation mens ny afrensningsmetode afprøves af Per.
Bjarne, Per og Jan fortsatte med afrensning af motor til T1 hvor Jan bl.a. fik malet generator og starter. Senere kom Rasmus forbi med vores gasbrænder til at opvarme hjul til akselmontage, da vi snart selv skal bruge den til M9´s hjulsæt. En helt fantastisk aften på værkstederne, hvor jeg også fik vist en nysgerrig familie rundt. De er vist sikkert publikum når kørselssæsonen går i  gang :-)