Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 26. juli 2018

Torsdagsbilledet #170

Torsdagsbilledet #170 blev alligevel ikke et afsnit mere fra Wales - det er simpelthen for varmt til at skrive historier - min PC brød også sammen. Jeg er sikker på, at den har fået hedeslag. Så i stedet viser jeg her, hvordan vores nye sommer-uniform kunne se ud, hvis varmen skal forsætte op i 30érne...
Det matchede også godt med vores publikum, der kørte med forleden dag uden en trævl på kroppen.
Så har vi også prøvet det på vores bane. Af hensyn til blufærdigheden på nettet er billedet taget med ryggen til...

Oplæg til ny HVB-uniform til dage med over 30 grader i skyggen...

Uniformen mangler dog en lomme til fløjten...

Særtog til Borderland, hvor flertallet af de rejsende havde valgt en endnu mere luftig udgave af påklædning end ovenstående

mandag den 23. juli 2018

Særtog og arbejdsaften 23. juli 2018

Særtogspersonalet holder skarpt øje efter det sidste hold Borderlings, der er på vej fra Hedehusene station...



Denne mandag startede med særtogskørsel ud til Borderland, en stor festival, der afholdes midt i Hedeland – kun for deltagere og lukket for publikum. HVB står for passagertransporten for de deltagere, der ankommer med toget til Hedehusene. Så vi kørte tog hele søndag aften og mandag eftermiddag. Dagens sidste afgang blev udsat knapt ½ time, da vi afventede Bordelings, der var med et forsinket DSB-tog. På torsdag er der åbent hus, så der kan alle gæster gratis tage toget dertil (med afgang fra Hhg 14.30 og 15.30; hjem fra Rbj17.30) Efter toget var kørt i remisen, så var det tid for personalet at få en is i den varme aftensol og der kom hyggelige gæster forbi. Vi fik klædt om til arbejdstøj, men så kom der atter gæster – et lille hold på to gutter fra den lille, fine bane Risten-Laksvig på deres vej til DIEMA i Tyskland. Carsten og jeg har lige mødt dem på IBF-turen til Wales, så det var ”träveligt at mötas igen” Så i stedet for arbejde, så blev det mere rundvisning og en øl på bænken. Heldigvis var Erik og Martin til stede og derfor kan det berettes at der blev fremstillet endnu et sær buer til vogntag, samt opmåling til bænk-lister. Kjeld fik samtidig afrenset afretterhøvlen og etableret ny udsugning via en tilpasningsstuds, han har drejet i træ.
Så på en ferieramt arbejdsdag var vi alligevel 6 mand + særtogsholdet, der var i gang på Gården. Mest med hygge, men det skal der vel også være plads til i sommerferien!


Toget blev fyldt godt op med oppakning. En transport-kørestol blev læsset på roevognen


Endelig klar til afgang

Ankomst til Borderland, hvor teltene er rejst i hele området

Aflæsning


Bruno og Carsten kører toget ind i vognhallen. 

Martin og Erik fremstiller et par tagbuer mere. Det var stort set hvad dagen frembragte af arbejde i værkstedet. 

søndag den 22. juli 2018

Nyt fra Bafd 21-7-2018

Lørdag kørte Lars og jeg gennem banen og fjernede træer og buske der ragede ind i fritrumsprofilet. Vi fik fjernet adskillige større træer ved Brandhøjbanen, og på strækning frem mod Rubjerg. Ved samme lejlighed fik vi også rig mulighed til at følge forberedelserne til festivallen Borderland, der afvikles i Hedeland på området omkring Rubjerg i den kommende uge. Det vil der sikkert komme meget mere om på bloggen.

Steffen

Rubjerg st, hvor der er skåret kraftigt i hegnet til venstre. Til højre er
de første telte tilhørende Borderland på vej op.

Sporet set mod syd samme sted. Selvom græsset er svedent
så gror træerne fint.

Et par birketræer måtte også lade livet, da de stod for tæt på sporet i forhold
til kørsel med slageklipper.

lørdag den 21. juli 2018

Hedelands Veteranbane markerer det Europæiske Kulturarvsår den 29. juli


Hedelands Veteranbane markerer det Europæiske Kulturarvs-år
Indtil for 50-60 år siden var tipvognstogene en uadskillelig del af hverdagen i Hedehusene, hvor store virksomheder var helt afhængige af smalsporede baner til transport af grus og ler. Med tipvognstogene markerer Hedelands Veteranbane det Europæiske Kulturarvsår og de små togs betydning for byens vækst og udvikling.

Tager du tager veterantoget ud i Hedeland søndag 29. juli kan du se tipvognstoget fra din plads i toget eller du kan stå af og se nærmere på lokomotiv og vogne på Hedehusgård station. I mange år var tipvognstog et hverdagssyn i de grus- og lergrave, der nu er blevet til Hedeland. I dag er tipvognstog sjældenheder, der kun kan ses få steder. På Hedelands Veteranbane har du muligheden for at se hvordan områdets grusgrave tidligere transporterede gruset frem til den nærmeste vej eller jernbane.

Tipvognstogene afgår fra Hedehusgård st. kl. 11.50 og 14.05. Bemærk at tipvognstogene ikke medtager passagerer. Men de tog, som medtager passagerer har også deres historie. Mange af banens lokomotiver og vogne stammer fra det omfattende net af roebaner, der både var på Lolland, Fyn og Vestsjælland. Disse tog transporterede tonsvis af roer til sukkerfabrikkerne i roesæsonen, men i 1968 var det slut. Så nu kan man køre med hos HVB og prøve at være en roe :-)

Fra kl. 13.00 er der mulighed for rundvisning i HVB’s remiser med guide, der beretter om de gamle lokomotivers historie og de frivilliges arbejde med at restaurere og vedligeholde jernbanemateriellet.

Find køreplan for persontog og billetpriser på http://www.ibk.dk/koreplan.htm

torsdag den 19. juli 2018

Torsdagsbilledet #169 - Turberetning: Lidt fra Bala Lake

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste ugens beretning her:

De to lokomotiver lige hjemkommet fra dagens dont foran remisen.



Bussen kørte som død og kritte fra Welshpool for at vi skulle nå at se toget ankomme. Men trafikken ville ikke lade os nå frem i tide, så da vi endelig ankom til Llanuwchllyn og havde fundet et sted at parkere på de smalle veje og kom hen til stationen, var vognene kørt i hallen – men lokomotiverne stod der stadig og vi fik derfor både en hyggelig snak med det flinke personale og taget en masse billeder. I vognhallen stod de lukkede vogene – der virkede velegnede til at køre med i regnvejr ;-) Vi fik lov at snuse rundt på hele området, så det blev et fint stop alligevel. Så må man jo bare komme igen en anden gang!



Banen langs Bala Lake er lidt over syv km lang og har sporvidden 2 ft. ( ~ 610 mm) og lokomotiverne er primært Hunslet lokomotiver, der har kørt i skiferbrud. Banen har oprindelig været normalspor, men få år efter sporet var taget op, så blev bygningen af veteranbanen påbegyndt og den åbnede for trafik 1972.





Efter besøget gik turen til vores overnatningssted i Caernarfon.  Måske er der et ”Torsdagsbillede” af det i næste uge...

Den gamle jernbanebro kan ikke længere befares - men flot er den. Banen slutter derfor lige før broen.

Sig navnet... Llanuwchllyn


IBF-holdet beskuer de fine lokomotiver og får en snak med personalet

Et Hunslet dieselloko foran vognhallen 

Banen har et forbavsende lille værksted - uisoleret og lidt til den rodede side.

En bunke, der så ud til at have ligget der et stykke tid...



- men de får bestemt udført fint arbejde alligevel
Den fine, gamle stationsbygning med kiosk og café

Stationen har et betjent sporskifteanlæg

End of line...

Det lokale busskur har farverig dekoration indvendigt

mandag den 16. juli 2018

Nyt fra maskinafdelingen #28-18 16/7:



Der planlægges hvordan E28 bedst vendes rundt...






























Vi startede denne aften stille og roligt på Løgnebænken, for det var en meget varm aften… Efterhånden var vi 10-12 folk samlet, og så kom der en kande kaffe på bordet. Men efterhånden havde vi planlagt opgaven med at få vendt E28 i teorien og så samledes vi alle om den opgave.

E28 har ligget på ryggen, mens der er blevet monteret aksler, hjul, motor og gear. Nu var tiden kommet til at vende den rundt og der er ikke rigtigt plads til løftemaskineri. Vi brugte derfor et par solide vippestænger og fik lokomotivet – der pt. vejer omkring 400 kg - vendt i løbet af et par tag og til sidst stod E28 på egne hjul igen. Nu begynder næste del af renoveringen, som består af en masse montagearbejde, men også at få repareret og monteret de sfæriske lejer til kobbelstængerne. Kenneth og jeg fik også hentet et par vogne mere, der skulle efterses. Det var C210 der stod for tur denne aften og næste gang bliver det C379 – men så er den omfattende opgave også snart afsluttet for i år. Undervejs fik jeg også grundet en del inde i førerhuset på Superfos-maskinen, så det går fremad. Erik og Martin fik også sat bue 12 & 13 i spænd, så mangler der kun en for at der er nok til tag på to vogne. Niels blev færdig med sin egenkonstruerede, smarte skærm til fræseren. Den kan vippes og vinkles i mange positioner og vil forbedre sikkerheden under fræsearbejde. Den kan med sin T-klods let flyttes til andre maskiner. Så der blev atter en mandag syslet rundt på hele Gården…
C210 og C379 hentes lige først til vogneftersyn

Vores første tag fik E28 vendt fint på siden


Næste tag bragte den på ret køl oven på pallen

og med de sidste bette nøk fik vi fjernet opklodsningen
Der smøres lim på begge flader af træet og de samles i en stak...

- så spændes der fra midten og ud og så skal det tørre til næste uge.
Ny, praktisk beskyttelsesskærm til fræseren af eget design.




Meget sidst på aftenen var kanterne blevet grundet i førerhuset...


søndag den 15. juli 2018

Plantoget 15. juli 2018



M24 rangerer til perron og M25 står klar til at hente sine vogne.

Så sært det er i år: Solen skinnede for en gangs skyld ikke fra morgenstunden. Men varmt og tørt er det stadig, og der er fortsat afbrændingsforbud. Så jeg kunne derfor ikke udfylde min tjeneste som fyrbøder-aspirant og fyre op under damplokomotivet. I stedet fik jeg den ære at påbegynde min oplæring som lokofører på M25 under Steffens kyndige vejledning, og vi startede derfor med en grundig gennemgang af lokomotivet og de punkter der altid skal kontrolleres førend nøglen kan drejes. Efter gennemgangen og lidt justeringer, så blev lokomotivet startet og mens vi ventede på at folkene på M24 fik trukket deres vogne ud og kørt til perron, fik jeg øvet lidt bremseteknik og blanket maskinen af, så den strålede i solen.
Vi hentede vognene og stod klar i udtrækssporet, mens dagens første, godt fyldte tog kørte afsted. Så kørte vi til perron og så kunne dagens ture ellers bare komme an! Solen kom skam også og det blev en varm dag i førerhuset - næsten som havde det været på damplokomotivet. Vi fik en herlig dag ud af det og jeg tror da nok jeg gennemførte dagen nogenlunde til kørelærerens tilfredshed :-)

mvh Tog-Leif

Rideklubben skal have ny stald og nedrivningsarbejdet forberedes


M24 på dagens første tur. M25 venter i skyggen...

Så er dagens "damptog" klar til afgang...

Så glad ser en aspirant ud efter første tur :-)

På sletten går hestene rundt - ret tæt på sporet og der udvises forsigtighed fra førerpladsen

- Vi kom forbi uden forhindringer

På Brandhøj må både vi og passagererne tålmodigt vente på M24 ;-)

Klar til afgang fra Fem Ege på dagens sidste tur. Herlig dag!

lørdag den 14. juli 2018

Nyt fra Bafd 14-07-2018

Lørdag bestod Bafd af 5 mand, der gennem dagen fik udrettet en lang række ting. Peter og Lars startede med at justere et sporskifte ved vognhallen, mens Keld fik sin debut på plænetraktoren. Sammen med Kenneth med følgeskab af motorplæneklipperen fik de slået græsset på arealerne på Hedehusgården. Græs er nok lidt en overdrivelse i disse tørketider, men ukrudt vokser ganske godt og ses tydeligt i det, der oprindeligt var et grønt græstæppe.
Jeg fik forstærket og efterspændt bænkene foran vognhallen.
Stoppeenheden skal efterspændes med mellemrum


Keld med plænetraktoren i en sky af støv

Bænkene efterspændes og forstærkes
Efter en frokost i skyggen på Løgnebænken kørte vi til Brandhøj, hvor vi efter lidt rangering fik hentet kompressorvognen frem. Derpå gik turen til strækningen mellem Rubjerg og Fem Ege, hvor vi efterspændte laskebolte på udvalgte steder, samtidig med at der blev luget for havtorn i sporet og slået ukrudt på perronerne.

Vi kørte atter retur til Brandhøj, parkerede kompressorvognen og fik startet vores gamle Salta gravemaskine op og læsset to vogne ballast. Den ene af disse blev tømt på flere lokaliteter på vejen retur til Hedehusgården, mens den anden skal bruges for vognhallen. Den herlige dag sluttede ved 18-tiden.

Steffen



Rensning af overkørsel ved km 2.0





 

torsdag den 12. juli 2018

Torsdagsbilledet #168 - turberetning fra Welshpool & Llanfair Light Railway (tour downhill)

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 



Der gøres klar til afgang og kulbeholdningen suppleres - bemærk slips og  hvid skjorte hos stationsbestyreren :-) 


Lørdagens andet stop var i Wales og en tur nedad bjerget fra Llanfair til Welshpool med sporvidden 2 ft 6 in (762 mm) Banen åbnede 1903 og lukkede igen 1956 – uden at have tjent en krone. Entusiaster overtager banen og første del af banen idriftsættes som veteranbane i 1963. 




Stationen i Llanfair var hyggelig og autentisk og der blev serveret dejlig kaffe i den lille café. Veteranbanerne her har ofte en veludstyret butik med alskens souveniers og denne var ikke en undtagelse. Vi så lokomotivet rangere rundt og der blev desuden indsat lidt godsvogne. Turen ned til Welshpool foregik i en vogn reserveret til os og der var desuden fine endeperroner at stå på. På lange dele af stræningen fulgte vi en strømmende flod og naturen omkring var smuk og grøn som den er i Wales. Det var en meget fin bane. Vi passerede det opkørende tog undervejs ogdet ville nok have være sjovere at køre med opad, men det passede ikke med vores stramme tidsplan. Da vi ankom til Welshpool stod bussen klar, for vi skulle straks videre til Bala Lake og forsøge at nå at se dagens sidste tog ankomme...  (se videre næste torsdag!)

Et hyggeligt stationsmiljø og vogne bl.a  fra Østrig grundet den for England afvigende sporvidde

Klar til afgang fra Llanfair. Fine motorlokomotiver ses ved remisen.


Strækningen var meget flot og passerede flere gange på broer over den flod, som banen går langs med

Midtvejs passerede vi det opadgående tog fra Whelspool

Toget medbragte et par fine godsvogne med bremsevognen bagerst


I Whelshpool stod dette flotte vandtårn, så lokomotivet kunne får sig en tår

Bussen stod klar til at tage os videre til Bala Lake med det samme