Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten tipvognstog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tipvognstog. Vis alle opslag

lørdag den 30. december 2023

Nyt fra Bafd 30-12-2023

Årets næstsidste arbejdsdag i baneafdelingen tog fat hvor arbejdet sluttede i torsdags: fjernelse af jord så vi kan placere nogle helt nødvendige opstillingsspor omkring drejeskiven. Et imponerende stort fremmøde tillod at flere andre opgaver også kunne løses.

Vognudveksling. E 28 overtager en stamme tomme tipvogne i spor 2, mens M 30 tager en stamme læssede med sydpå fra spor 1. Mørket er ved at sænke sig.

Fra morgenstunden var Claus B, Børge og Peter først ude af starthullerne, med Steffen, Steen, Søren, Kenneth, Carsten, Niels, Lars og Claus N lige i hælene. Rasmus stødte til lidt senere og den gode bemanding betød at to næsten lige store hold tog sig af udgravning og sanering i museumshallens to østligste spor.

E 28 med fyldt tipvognstog i spor 4.

E 28 skubber tomme vogne frem til læsning. Solen er skarp og lokoføreren skærmer for øjnene.

Et mangeårigt medlem kom forbi med et par fine gaver, som havde stået i skuret længe nok. Nu kommer de til at leve videre på HVB. Tak for de flotte ting!

Som et led i omrangeringen i museumshallen blev D 8 koblet sammen med banevognen. Måske som et forvarsel om kommende ture ud i Hedeland?

Arbejdsdagen bød på varm mad til frokost. Claus N lavede ukrainsk gryderet på brændekomfuret og serverede estiske æg til forret. Sjovt nok manglede kvalitetsvodkaen, men vi var jo på arbejde! Med maverne fyldte fortsatte arbejdet. I museumshallen fik vi forenden af FJ V op på en deploride, men mangler endnu en under bagenden, inden lokomotivet kan flyttes til Brandhøj. Klar til transport blev dog Pedershaab-motorvognen fra Vandbygningsvæsenet, ligesom der blev ryddet godt op i de oplagrede sager.

Omkring drejeskiven fortsatte arbejdet med at gøre plads til de nye spor. Selvom vi nåede langt, er der endnu en dags arbejde tilbage, inden vi kan gøre klar til sporlægning. Selve sporarbejdet er absolut overkommeligt og bliver formentligt udført som udfyldningsarbejde i den kommende tid.

Østligste spor i museumshallen er ryddet, og det er lettere at komme til de maskiner vi skal have flyttet til Brandhøj.


Steen og Niels folder pressening sammen som led i oprydningen.

To Pedershaab'er fra Vandbygningsvæsenet. Den ene snart smukt færdigrestaureret, den anden kræver nok mere tålmodighed.

Vi sluttede først arbejdet, da mørket gjorde det vanskeligt at lave mere. For de fleste var det sidste arbejdsdag på HVB i 2023, men traditionen tro tager et lille hold endnu en tjans i morgen.

Til dem og alle bloggens læsere: Godt nytår!

torsdag den 28. december 2023

Nyt fra Bafd 28-12-2023

Det er blevet en tradition at baneafdelingen arbejder mellem jul og nytår. Peter, Rasmus og Niels havde bygget tre hjertestykker i går, og de to første var også med på holdet i dag. På en lidt grå og regnfuld morgen mødte også Kenneth, Claus B og N frem til arbejdet, mens Rasmus, Søren og Lars dukkede op senere. På programmet stod bortgravning af lidt jord, der lå i vejen for optimal udnyttelse af drejeskiven. 

Vi kørte bortgravet jord væk med to stammer tipvogne. Her er M 12 på vej med et fyldt tog, mens M 30 er på vej til spor 3 med tomme vogne.

Claus B og Peter fik rigget gravemaskinen til med det rette udstyr og taget de første skovlfulde, mens Kenneth og Claus N kørte til Brandhøj for afhentning af tipvognsstammen. Der skulle rangeres en del for at komme til vognene, men med hjælp fra Rasmus kom vi afsted efter en lille times rangering. Tilbage på Hedehusgård kom der gang i udgravningen og inden frokost havde vi fået rutinen i fyldning og tømning af tipvogne. Tempoet kom betydeligt op, efter vi tømte de fire vogne med brænde og begyndte at køre med to stammer. Claus N, Peter og Kenneth stablede brændet i brændeskuret mens Claus B koncentrerede sig om gravning.

M 12 er på vej ud fra sporviften på Brandhøj med 8 tipvogne - de fire fyldt med optændingsbrænde.

Forberedelser til gravning. Bunke af ituskårne fliser fjernet. Peter river gammel hegnspæl op.

Så er der kommet graveskovl på maskinen, og tipvognene fyldes.

I en kort pause kunne vi beundre tre hjertestykker - begyndelsen til de tre sporskifter til den kommende station Vinterrasserne. Foto: Peter H.

Efter frokost fik vi forstærkning af Søren og Lars og arbejdet fortsatte. M 12 og M 30 kørte pendulfart mellem Hedehusgård og aflæsningsstedet. Selvom mørket sænkede sig, arbejdede vi videre og i alt nåede vi at fylde og tømme 28 tipvogne. De sidste fire stillede vi i spor 20 da det tiltagende mørke umuliggjorde sikker tømning. 

Det er snart plads til et par stikspor vest for drejeskiven.


Læsning af de sidste fire vogne påbegyndes. Godt vi har en tålelig pladsbelysning.

Vi rangerede på plads og kunne nå en kop kaffe inden vi tog hvert til sit. Der er flere arbejdsdage i vente inden det nye år begynder. Vi håber at nå videre med både sporskifter og sporarealet ved drejeskiven.

torsdag den 2. maj 2019

Torsdagsbilledet #204

Sommersæsonen for 2019 begynder i år den 19. maj! Torsdagsbilledet er fra den 2. maj 2009
Begge tog klar til afgang fra HHg - det ene med fotografer; det andet med grus...

Denne uges Torsdagsbilleder er på dagen taget for præcis 10 år siden og taget ved en af de bedste særtogs-fotolejligheder i banens historie. Det var et arrangement, som Dansk Jenbane Klub (DJK) havde bestilt og alle sejl blev sat til for at det skulle blive et godt arrangement. Så der blev både vist rundt, begge damplokomotiver blev fyret op og mod sædvande, så afgik de fra Hedehusgård St. med skorstenen mod syd. At vi samtidig var så heldige med vejret, gjorde jo kun dagen bedre :-)

Først blev tipvognene dog fyldt op og M9 rangerede toget hen til No3

I vognhallen blev der fortalt om vores samling og derefter vist rundt i udstillingen


Så kørte togene afsted, for atter at mødes på Brandhøj til ære for de mange fotografer. 
Byggeriet af opbevaringshallen blev først påbegyndt om efteråret.

Tipvognstoget i et realistisk miljø med masser af grus rundt om.

Toget på vej  over sletten mod Rubjerg

Rubjerg i baggrunden

På Rubjerg St. mødes togene atter før turen går mod Fem Ege

Ved Fem Ege tager alle fotografer igen opstilling og passagervognene kobles af, så det kan se ud som et rigtigt roetog.

torsdag den 2. august 2018

Torsdagsbilledet #171 - Kultur på Skinner den 29. juli 2018

Tipvognene afhentes på Brandhøj St. Her passerer morgenens første "damp"tog

Torsdagsbilledet #171 er ganske nyt. Det er fra vores indlæg til arrangementet Kultur på Skinner, der blev festligholdt ved at vi først afholdt en grundig rundvisning for de deltagere, der havde købt billet til alle de baner øst for storebælt - som deltog i dette arrangement (se pamfletten her >) Siden kørte vi to tipvognstog ud til Rubjerg hvor vi mødtes med plantogene undervejs. Så kunne passagererne se, hvordan et tog til en lergrav eller grusbane kunne have taget sig ud engang. Toget med de fire tipvogne blev kørt af M3 og Carsten - der havde brugt  aftenen før til at få klargjort lokomotivet, hvilket nødvendiggjorde at han fik adskilt og renset brændstofpumpen. Den havde fået samlet en del møg til sig... Jeg havde fornøjelsen at stå bag på tipvognene som togfører og havde en fin udsigt til Bordeerland, der var ved at nedlægge deres ugelange lejr. De Borderlings, der gerne ville tidligt hjem, kunne indløse billet til plantogene.


Turen går gennem den grønne skov

Dette kunne godt have været et grus-tog på vej til en udgravning efter et par læs mere...

Krydsning på den denne dag  travle Rubjerg St. hvor Borderlings venter på toget til Hedehusgård St.

Tipvognstog afventer krydsning med plantoget på Sølund St.

Vi overvejede om man kunne anvende toget til bagagetransporten :-)

lørdag den 21. juli 2018

Hedelands Veteranbane markerer det Europæiske Kulturarvsår den 29. juli


Hedelands Veteranbane markerer det Europæiske Kulturarvs-år
Indtil for 50-60 år siden var tipvognstogene en uadskillelig del af hverdagen i Hedehusene, hvor store virksomheder var helt afhængige af smalsporede baner til transport af grus og ler. Med tipvognstogene markerer Hedelands Veteranbane det Europæiske Kulturarvsår og de små togs betydning for byens vækst og udvikling.

Tager du tager veterantoget ud i Hedeland søndag 29. juli kan du se tipvognstoget fra din plads i toget eller du kan stå af og se nærmere på lokomotiv og vogne på Hedehusgård station. I mange år var tipvognstog et hverdagssyn i de grus- og lergrave, der nu er blevet til Hedeland. I dag er tipvognstog sjældenheder, der kun kan ses få steder. På Hedelands Veteranbane har du muligheden for at se hvordan områdets grusgrave tidligere transporterede gruset frem til den nærmeste vej eller jernbane.

Tipvognstogene afgår fra Hedehusgård st. kl. 11.50 og 14.05. Bemærk at tipvognstogene ikke medtager passagerer. Men de tog, som medtager passagerer har også deres historie. Mange af banens lokomotiver og vogne stammer fra det omfattende net af roebaner, der både var på Lolland, Fyn og Vestsjælland. Disse tog transporterede tonsvis af roer til sukkerfabrikkerne i roesæsonen, men i 1968 var det slut. Så nu kan man køre med hos HVB og prøve at være en roe :-)

Fra kl. 13.00 er der mulighed for rundvisning i HVB’s remiser med guide, der beretter om de gamle lokomotivers historie og de frivilliges arbejde med at restaurere og vedligeholde jernbanemateriellet.

Find køreplan for persontog og billetpriser på http://www.ibk.dk/koreplan.htm

lørdag den 1. juli 2017

Nyt fra Bafd 01-07-2017

På de store baner er sommeren sæson for de store sporfornyelser. På HVB er der ikke tid til meget sporarbejde: trafikken tillader ikke sporarbejder og en del af mandskabet holder ferie, mens andre bruger deres fritid på togtjeneste. Dagens hold i baneafdelingen bestod af 4 mand, der bevægede sig ud i fugtigt, men lunt sommervejr.
Udsigt fra M 12: 6 læssede tipvogne klar til aflæsning på arealet ved siden af kulgården på Hedehusgård station. Med tiden er det planen at etablere flisebelagt stållager og midlertidig afsætningsplads på området, men først skal det fyldes op og planeres.

En stamme fyldte tipvogne blev tømt på området lige nord for kulgården. Tipvognene havde henstået fyldte siden jubilæet i maj og fyldet skulle nu gøre nytte - og tipvognene tilbage i opbevaringshallen på Brandhøj.
Lars fordeler fyld efter metoden 'dynamisk krøjningskast' og kan på den måde fordele fyld på hele arealet uden at flytte maskinen. Banneret til højre byder vejfarende på Hovedgaden fra Roskilde velkommen til Hedehusene og HVB.

Efter tømning rengjorde Benjamin vognene grundigt.

Med den seneste tids nedbør havde tipvognene samlet en del vand. Oldebjerg-vognene havde øjensynligt ikke de huller i bunden, der kan holde vognene nogenlunde tørre. Efter rengøring blev vognene derfor henstillet i spor 1 og baljerne gennemhullet.
Jørgen laver huller i en tipvogn. Tre huller i bunden af hver balje vil fremover være med til at holde vognene rimeligt tørre, når de henstår udendørs.

Tipvognstog på vej til Brandhøj.
Efter gennemhulning kørte vi tipvognskolonnen til Brandhøj. Her var der brug for en del rangering for at få tipvognsstammen på plads i hallens spor 110. Af hensyn til sommerens buskadsrydning er det vigtigt, at vi let kan komme til vores 'grønne' udstyr uden at rangere for meget. Det står nu lettilgængeligt lige indenfor portene i spor 110 og 107.

søndag den 21. maj 2017

Første plantogsdag 21. maj 2017 - med damptromle og tipvognskørsel - billedserie

Efter et forrygende jubilæum, så må billederne (næsten) tale for sig selv:

Personalet på Da7 (næsten) klar til afgang ;-)


Brandhøjbanen havde også deres første køredag - med fyldte tog

Medlem nr. 44 på besøg fra Jylland

Steen er også på tur for at tage et par gode film og billeder

På Sølund møder vi Tipvognstog med 3 som trækkraft


Stemning med damptromle og tipvogne til at hente skærver

Tipvognstoget læsset og på vej...

Den flotte talerstol, som vi havde lånt fra Andelslandsbyen Nyvang

Ophold på Brandhøj, mens vi får afklaret en mislyd fra Da7.
Det blev klaret ved at rotere en smørekop på Klien-Lindner-akslen


Tipvognstog anno 1930

Det kører for Brandhøjbanen!

Dagen ved at være slut og spejderne pakker kaffetelteltene ned.
Vi siger tak for kaffe og mange tak for hjælpen!