Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten Skydebro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skydebro. Vis alle opslag

torsdag den 16. april 2026

Torsdagsbilledet #257

 Beretningen om skydebroen får lige et Torsdagsbillede mere...

Skydebroen blev transporteret op til værkstedet og demonteret. Det meste var rustet godt igennem, så det blev primært akslerne med hjul og konstruktionsmetoden, som blev genbrugt. Der var oprindeligt kædetræk til at bevæge skydebroen, men det blev i sidste ende fravalgt, da det nok ville give flere ulemper end fordele. Så nu skal den skubbes manuelt og bremses af med kiler - det fungerer fint i praksis.

Den oprindelige skydebro med kædetrækket på, er ankommet til værkstedet 9. april 2012

Svejsning af de nye dele 9. juli 2012. M24, M9 og GM32 er også på værkstedet

29. oktober 2012 får skydebroen det sidste lag "Olsen"-sort og den er snart klar til levering

torsdag den 9. april 2026

Torsdagsbilledet #256

 Vi fortsætter lidt med historien om bygningen af vognhallen på Brandhøj. Her er en beskrivelse af de mange arbejdsopgaver, som skal udføres i forbindelse med sporlægning og etablering af skydebroen. Arbejdet med graven fortsætter til 2012. Skydebroen, der oprindeligt stammer fra Superfos, er samtidig ved at blive restaureret og ombygget i maskinafdelingen.

De originale hjul stammer fra Superfos-skydebroen fra remisen i Nørre-Sundby. Den kom til IBK i 1979 - sammen med de to Superfos damplokomotiver.


Se beretning fra Bafd 12/4-12 her:

Se Blog-indlægget fra Mafd 8/10-2012 her: 

Se den næsten leveringsklare skydebro her fra Mafd 22/10-12

onsdag den 25. august 2010

Opgaver ved vognhallen!

Kære medlemmer

På opfordring fra bestyrelsen vil jeg skrive lidt om de videre planer for arbejdet med vognhallen på Brandhøj.

Lørdag d. 21/8 fortsatte vi med sporlægningen foran hallen, hvilket vi også vil gøre de kommende par måneder. Der skal bygges 2 sporskifter og noget spor inden vi som det første kan få lagt to spor ind i hallen. Det vestligste af disse spor skal herefter nedstøbes i et betongulv på ca. 150 m2, hvorimod det andet bygges med træsveller på ganske traditionel vis.
Støbearbejdet skulle gerne overstås inden vinter, således at vi kan få noget materiel under tag. Herefter skal der opsættes pallereoler langs vestsiden. Selve pallereolerne har vi erhvervet i løbet af sommeren, og de ligger allerede nu i vognhallen.
I forbindelse med støbningen af gulvet skal der også støbes et klaplag langs kanten af udgravningen til skydebrogruben. På dette klaplag opstilles fundablokke, som derpå udstøbes. Sideløbende med dette vil de resterende to sporskifter blive bygget foran vognhallen, og de sidste 2 spor, som går ind i hallen. De resterende spor, som kun har forbindelse til skydebroen, etableres, når fundablokkene er udstøbt.
Der er således en mængde opgaver, som kan løses af andre end baneafdelingens faste stab, og dermed bidrage til at vi får fuld nytte af hallen på et tidligere tidspunkt. Disse opgaver er bl.a.:

- Skæring af jern, som skal bruges som stålsveller under det vestligste spor

- Adskillelse af sporskifter, i alt 3 stk

- Ombygning af skydebro efter foreliggende tegninger

- Indkøb og montage af stålinddækninger ved døre

- Færdiggørelse af elinstallation/tavle.

- Støbning af gulv og skydebrogrube

Herudover ligger der selvfølgelig en større opgave i flytning af materiel og oplagring på lagerreol, når vi er klar til dette. Hvis nogle af medlemmerne kan stille arbejdshold, som kan løse nogle af disse opgaver, vil jeg meget gerne høre om dette og hjælpe dem på vej.

Mange hilsner
Steffen

lørdag den 25. november 2017

Nyt fra Bafd 25.11.2017

Traditionen tro samles en flok aktive på Hedehusgården morgenen efter julefrokosten, der i år blev afholdt på Axelborg. I den tågede frostmorgen gik fire mand lidt over 10 i gang med dagens opgaver. Lidt senere var endnu to medlemmer kommet ud af sengen, og selvom den ene hurtigt måtte tage hjem igen, blev det dog til et pænt arbejdshold. Efterårets nedfaldne blade blev fjernet fra sporarealer og drejeskivegrube, hvor de kan genere driften i den kommende julesæson. Derudover fik vi renset tagrender på kiosken og fjernede også blade fra arealerne omkring kiosken. Banner-opstillingen ved Brandhøjgårdsvej sikrede vi også lige med nogle fliser. Superfos-maskinen blev fra morgenstunden trukket udenfor og fik den sidste afrensning.

Tågen er ved at lette. Steffen og Jørgen fjerner blade, mens Carsten renser røgkammer på Superfos-maskinen.

Efter frokost kørte Steffen og Claus med M12, banevogn og 'den blå vogn' med løftegrej til Brandhøj og gjorde klar til at sætte Superfos-loket på plads. Langsomt fulgte M 30 med Jung-maskinen efter, bemandet med Bo, Carsten og Jørgen.
M 30 rangerer langsomt damploket ind på sporviften foran opbevaringshallen.

Deploriderne er fjernet og nu er Superfos-maskinen på vej ned på skinnerne. Sporet har 3 sporvidder, så tungen skal holdes lige i munden, når det rette par skinner skal rammes.

Bo og Steffen giver maskinen det sidste ryk til siden. Nu kan maskinen sænkes det sidste stykke.
Superfos-maskinen er tilbage på sin skydebro fra remisen ved fabrikken i Nørre Sundby. Der har den ikke stået, siden de begge forlod Jylland i 1979 for at få et varigt hjem hos os.
På plads i opbevaringshallen mellem to 785 mm tipvogne. Mon ikke vi i løbet af vinteren får shinet søstermaskinen lidt op, så den kan blive udstillingsklar til 2018?

Med hjem fra Brandhøj havde vi 1684, der skal have et eftersyn på værkstedet, inden den kan indgå i vores roebanearrangement 22. december.
Efter vi havde rangeret på plads, planlagde vi opgaver, der skal stå klar til os, hvis vi skulle gå hen og få virkeligt dårligt vejr. Med lidt forberedelse kan vi således have opgaver til et par indendørs arbejdsdage i baneafdelingen.

mandag den 18. februar 2013

Bafd.- & Mafd.- nyt, uge 7


Onsdag hentedes de nysavede azobe-sveller op på Hhg til brug for forårets sporskifte-renoveringsarbejder.
 
Onsdagsholdet havde i mellemtiden fået lagt motor i M15 og klargjort udstødning og manifol herfor.
 
 
 
Lørdag justeredes og understoppedes spor i skydebrograv.
 (Det støver stadig - ved indendørs-understopning)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
På lørdag kører vi videre på Brh. med opretning af spor 108, og bygning af sporene 107 / 106.
 
/
LLZ

mandag den 14. januar 2013

Nyt fra Bafd 12-1-2013

Lørdagen startede med aflæsning af en hydraulisk kost, der med tiden skal bruges til at feje svellerne rene for grus, mos og andet. Inden da skal den dog først ombygges, så den kan monteres på gravemaskinen.

Derefter kørte vi ned på Brandhøj og arbejdede videre indendørs i hallen. Vi fik samlet det sidste af sporet i skydebrograven og justeret det så meget, at der vi kunne lægge et par stykker fladjern ovenpå selve skinnehovedet, hvorefter skydebroen for første gang kunne rulle en tur på langs af skydebrograven.

Arbejdet med at forlænge spor 108 i hallen kom også lidt videre i løbet af dagen.

I ugens løb havde Lars og Ole læsset grus i nogle tipvogne og stillet dem indendørs i vognhallen. Dette grus skal bruges næste lørdag, hvor vi pga. aktivmøderne i bane- og bygningsafdelingen bliver oppe på Hedehusgården og udnytter tiden til at lægge fliser i vognhallen på Hedehusgården.

Steffen
Tirsdag d. 8-1: Der læsses grus til fliselægning
Ole og Arne retter sveller til i spor 108

Fladjern svejses fast på skinnerne i skydebrograven

Skydebroen har kørt sin første tur.

søndag den 6. januar 2013

Nyt fra Bafd 5-1-2013

I går fik et talstærkt hold arbejdet videre i vognhallen på Brandhøj. Arbejdsopgaven bestod i ilægning af skydebroen. Først byggede vi en 6m sporsektion i skydebrograven med den usædvanlige sporvidde 1545 mm. Herefter hejste vi skydebroen på plads med Salta gravemaskinen, men måtte konstatere at skinnerne på selve skydebroen ramte betonkanten og at det som forventet var særdeles snært med pladsen. Sporet i skydebrograven blev hævet til færdig højde og endnu engang blev skydebroen bakset på plads. Denne gang var det så bundrammen i skydebroen som stødte mod køreskinnerne. Der skal derfor lægges noget fladstål på disse, hvilket vi grundet mangel på egnede materialer må udskyde til næste lørdag.

Resten af dagen gik herefter med bygning af den resterende del af sporet i skydebro graven samt forlængelse af et af de øvrige halspor.

Claus og Kenneth har leveret billeder af dagens arbejde.

Steffen

Udlægning af skinner i skydebrograven

Montage af sveller

Indhejsning af skydebro

Skydebroen kan (næsten) være der

søndag den 30. december 2012

Nyt fra Bafd 29-12-2012

Dagen begyndte så at sige ikke så godt, da både Lars og Kenneth var fraværende. Den ene med influenza, og den anden med en ”syg” bil der krævede øjeblikkelig handling på nærmeste værksted.
Vi valgte derfor ikke at tage gravemaskinen med til vognhallen, hvor det var planen at komme videre med skydebroen.

I vognhallen gik vi i gang med at forberede ilæggelse af sveller og der blev målt ud til den store landmåler eksamen med Teodolit’en, så vi var sikre på at få gravet svellerne der skal bære skinnerne til skydebroen langt nok ned. Det viste sig at de stort set skulle under det nuværende niveau i skydebrograven. Ændringen i højderne skyldes at der anvendes nogen større skinner (45 kg/m) end oprindeligt forudsat til at bære skydebroen.

Mikkel, Finn, Henrik, Jørgen og Peter gik i gang med at grave hullet til den første svelle, og var ikke synderligt begejstret for alt det arbejde der var blevet gjort tidligere med at vibrere gruset i bunden af graven, da det mere eller mindre var umuligt at grave i. Kenneth meldte sin ankomst over frokost og der blev sendt et stafet-tog tilbage til gården for at hente ham og gravemaskinen. Graveholdet gik derfor i gang med at bore huller i skinnerne til lasker. Imidlertid var disse skinner af noget godt gammelt stål, så det kostede et par bor at komme igennem, selvom nogen mente at det havde noget med borenes kvalitet at gøre. Vores gode gamle boremaskine måtte nok engang vise sit værd, selvom der ikke er tale om nogen letvægtskonstruktion, der også kræver en del strøm. Og strøm var også en udfordring, idet vores el-værk i banevognen nok engang strækkede, så det lille værk der fungerer som lysgenerator i hallen måtte holde for. Det gik dog rimeligt.

Mikkel hentede Kenneth og gravemaskinen, og velankommet til hallen gik det jo noget nemmere med at få gravet ud til sveller og det tog sådan ca. 10 minutter at grave en rende. Kenneth gravede og Mikkel dirigerede, imens de øvrige ved hjælp af rullevognen til vores gasflasker fik bakset nogen af svellerne ned i de allerede lavede render.

Alt forløb planmæssigt, indtil en sten valgte at placere sig så uheldigt i det ene bånd på gravemaskinen at det røg af tandhjulet under manøvrering. Forskellige tiltag blev prøvet for at ”snige” det ind på plads igen, men det lykkedes ikke, og vi valgte at slægge båndet, sætte det på plads og spænde det op igen. Dette gøres med en snedig indretning i undervognen der nærmest bare er en lille cylinder, der fyldes op med fedt, der derved spænder båndet op. Men hele denne øvelse tog selvfølgelig noget tid, og ukvemsord som ”amatør fedtprøjte” og ”billigt skrammel” fløj igennem luften, da vi også havde problemer med at få fedtsprøjten til at virke, da båndet skulle spændes op igen. Det kom dog på til sidst uden problemer, og alle tilstedeværende ved nu hvordan man slægger båndene og spænder dem op igen.

Vores store gravemaskine stod i vejen for at kunne grave nogen af renderne og som forventet, så kunne den ikke starte. Frem med start-kablerne og så måtte den lille gravemaskine hjælpe den store. Efter nogen manøvrering (den fylder rigtig godt inde i hallen og lamperne sidder i perfekt højde til at blive revet ned) blev det muligt at få gravet de sidste render og med den lille gravemaskine blev de sidste sveller hentet fra stakken og lagt på plads i hullerne.

Det blev en lang dag med en masse udfordringer og godt trætte kom vi tilbage til gården omkring kl. 17:30, men den gode nyhed er at skinnerne er klar til blive lagt i skydebrograven, så næste lørdag er målet at få lagt skinnerne i, få dem spigret og understoppet i den rigtige højde og hvis dagens ellers går godt, også at få selve skydebroen sat ned i renden.

/Kenneth

mandag den 29. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #40-12 29/10:


4 mand i gang med stålbørsterne
Redacteuren maler dørkpladerne Olsen-sort
- og Per maler
Jan afrenser M15




Malerholdet blev denne aften udvidet med BigRas, så vi var 4 mand der bevæbnet med hver vores stålkost afrensede skydebroens dørkplader for rust og glødeskal. Derefter fik vi givet pladerne en ordentlig omgang Olsen-sort på begge sider. Hermed er skydebroen klar til levering til Bafd! Ros til Carsten, Mogens og til det effektive malerhold for flot arbejde.


 
Carsten og Mogens fik rokeret kranen på plads, og derefter fremstillet dele til GM32. Saven drillede dog ved at skære skævt, så Per og Jan deltog i fejlsøgningen.
 
De havde ellers afrenset dækket på M15 og grundet hele overfladen. Det var en aften med godt gang i de støjende værktøjer, så efterfølgende var det helt rart at sidde i Damp A og hvile ørerne til en privat optagelse fra ´87 af magnetbanen ved Siemens, samt den enkelsporede hængebane i Wuppertahl. En god arbejdsaften med 8 mand i fuld gang.



Fejlsøgning på saven
Skydebro snart klar til levering!


Posted by Picasa

mandag den 22. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #39-12 22/10:

Næsten færdigmalet skydebro

Malerholdet Mads, Martin og Mig var igen fuldtallige og fik derfor hurtigt malet skydebroen 2. og sidste omgang sort.
Carsten fortsatte med at overføre mål fra den gamle pufferplanke på GM32 til nyt jern.
Jan fik sandblæst flere dele fra M15 og jeg fik malet et par grundede dele med en omgang sort. En hyggelig aften, der sluttede lidt tidligt så vi kunne sludre i Damp a´. 8 forbi Gården denne aften.

Håndbremsedele afmonteres og sandblæses
Posted by Picasa

mandag den 15. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #38-12 15/10


Sidst fik vi grundet skydebroen og denne gang fik den første omgang sort af Martin og jeg. Mads er på efterårsferie i York, hvor der ligger en meget stort (og flot) jernbanemuseum. Heldige ham.
Vi fik malet hele broen i prima kvalitet, så den er klar til næste og formodentlig sidste omgang maling. Carsten fik imens overført målene fra GM32´s pufferplanke til et nyt stykke jern og boret en stor del af hullerne.
Per og Bjarne gennemgik reservedelene til M15, der har ligget i årevis i en stor transportkasse. Delene stammer fra det reservedelskit, der fulgte med lokomotiverne til Grønland så de vigtigste nødreparationer hurtigt kunne udføres lokalt i Ivigtut. Således var vi seks medlemmer forbi denne aften.

Posted by Picasa

mandag den 8. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #37-12 08/10:

Skydebroen afrenset og grundet af Malerholdet MMM
Nye rammedele til GM32 udskæres

 
Malerholdet Mads, Martin og Mig startede aftenen med at fjerne overfladerust på den færdigsvejste skydebro; siden blev den grundig afrenset og grundet. Den er således klar til en omgang sort.

Carsten gik videre med renoveringen af rammen til M32, så sammen med Jan og Per blev der udskåret nye dele til rammen.
 
Bagefter fik Jan og Per monteret Simme-ring og kugleleje i dækpladen, der derefter blev genmonteret på gearkassen. En god og produktiv aften for de 6 mand på værkstedet.



Dækplade med leje og Simmering genmonteres
Pladen monteret og et kig i den flotte gearkasse

Posted by Picasa

mandag den 1. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #36-12 01/10:



Skydebroen på højkant. De sidste svejsninger
Posted by Picasa
Denne aften fik Carsten færdigsvejst skydebroen. Det krævede hjulsæt og dækplader fjernet, samt en del roteren med den store konstruktion, hvilket kran og Kenneth hjalp til med. Et flot stykke arbejde! Opgaven med rustafrensning og malerarbejde blev herefter overdraget til det ny malerteam, bestående af Mads, Martin og Redacteuren. Vi fik denne aften afrenset og malet undervogn og hjul på M15 op i flot lokomotivrødt. Per vejledte teamet og fik samtidig afrenset dæk og sider på M15. Nu kan Simme-ringen komme an. Hjarne havde lige været i Mariefred hos ÖSIJ og kunne underholde med beretningen om de mange opfyrede damplokomotiver, der kørte på sæsonens sidste køredag. Således var vi 7 medlemmer på værkstedet denne aften.
Martin maler det sidste hjul på M15

mandag den 24. september 2012

Nyt fra maskinafdelingen #35-12 24/09:

rejfning af tandhjulshullet


På skydebroen har Mogens og Carsten nu fået tilpasset alle dækplader, samt dele til stativerne. Denne aften blev hullet for tandhjulet sat i den ene dækplade. Mogens fik desuden fremstillet de plader, der skal bruges til inddækning af tandhjulet – der i første omgang ikke tages i brug, fordi der ikke er plads til håndtag mv. ude i vognhallen. Jan og Per har stadig en Simmering i restordre til M15 og benyttede lejligheden til en grundig oprydning. Mads og jeg fik renset vaskekaret for slam og senere genmonteret de nymalede sideplader på slagleklipperen. En fin aften med 6 medlemmer forbi.

Posted by Picasa

mandag den 17. september 2012

Nyt fra maskinafdelingen #34-12 17/09:

Stativet påsvejses skydebroen. Bemærk udskæring til aksel


Mogens og Carsten har fået svejset og monteret den ene af stativerne, der skal bære skydebroens dækplader. Det ene hjulsæt blev derefter igen placeret på sin plads.  Den ene sidedækplade blev også opmålt, udskåret og monteret. På M15 fik Jan og Per monteret den lille, nye Simmering i akselpladen – men den store under montagen valgte at krænge sig selv om. Formodningen går på at det er fordi den nu er fremstillet helt af plast og ikke som før med jernring udenom. De håber, den kan udskiftes med en anden type ring. Mads og jeg fik malet ”Hvepsen” – slagleklipperen en omgang gul mere, så den er klar til en køretur før jul – hvis nødvendigt. Det ses, at Svend har været flittig. Der ligger nu 8 flot afdrejede hjul og 3½ aksler klar. Denne aften havde vi desuden besøg af BigRas og et muligt nyt medlem, der deltog nysgerrigt hele aftenen. Med dem talt med var vi 8 på værkstedet denne aften.


Posted by Picasa
ØV, Simmering er krænget ud!

mandag den 10. september 2012

Nyt fra maskinafdelingen #33-12 10/09:



- en stille aften for en hævet M15..
Jan og Per fik i onsdags efter planen løftet rammen på M15 og adskilt gear og drivaksel, så Simmeringene kunne udskiftes. De gamle ringe – og især den yderste – var blevet hård i gummiet. Den tætnede derfor ikke ret godt. De nye skulle efter planen monteres denne aften, men hyggeligt besøg af flere holdt dem i Damp á. Det herlige er, at dét bestemmer man jo selv J


Mogens og Carsten planlægger stativet til skydebroens dækplader
Udskæring af midterste dækplade
Mogens og Carsten fik udtænkt og opmålt udskæringerne til et stativ, der skal bære skydebroens dækplader.  Mads og Mogens fik derefter skåret alle vinkelstykkerne, der skal indgå i stativet. Den første; miderste af selve dækpladerne blev også opmålt og udskåret, hvorefter Carsten fik skåret alle udsnit.
 
Mads og Mogens skærer dele til stativer
 
 
 
 
 
 




Lars, Peter og jeg fik af genbrugsdele fremstillet en lav drejbar stol til brug for arbejde på fx gangtøj og andet lavt-liggende arbejde. Sandblæsning og maling af en spejlholder til gravemaskinen og maling på Mühlhäuser-byggepladen blev også nået. Hvad ellers blev nået, så jeg ikke – men 11 medlemmer blev set på Gården denne aften.


Lars og Carsten lyser op på værkstedet...


Dækplade tilpasset!


 En lav og solid værkstedsstol færdig!
Posted by Picasa