Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 9. december 2017

Fin omtale af juletoget i Tuneposten

I den lokale avis Tuneposten har de bragt denne fine artikel og det er vi jo altid glade for. Om vi når at få sne i år er nok en hel anden sag - men vejrudsigten for søndagen 10/12-17  i Hedehusene melder let overskyet, ingen regn og mindre vind end i dag. Mon ikke der er mange der får lyst til en tur med toget? Jeg har :-)

torsdag den 7. december 2017

Torsdagsbilledet #140

Fra Hjarnes mapper tager vi nu et kig på den 5 og 6. august 1978, hvor der som vanligt arbejdes flittigt. Ikke alene skal der lægges spor ud i Hedeland, stationen på Hedehusgården skal også sporlægges, så der er plads til al det meget materiel, der kommer til klubben i disse første, travle år. Alt hvad der kan reddes, skal reddes - for industribanerne rundt i landet lukker ned med stor hast. Så her ser vi spor 1 under etablering med spinkle sporrammer. Alle disse spor er siden lagt om igen...
Finn og Henning bygger de første rammer i spor 1 5/8-1978 (050878-9)

Udbygning af spor 1 på Hhg. 6/8-1978 (050878-11)

Mandskabsvogn, melisvogn, passagervogn, M24 og arbejdsvogn i spor 1 på Hhg. 6/8-1978 (050878-14)

Et billede fra 25/6, viser at man nogen gange må lægge det om, der lige er lagt..

onsdag den 6. december 2017

En beretning fra Steen om familiens tur med juletoget 3. december :-)

Fra klubbens gode ven, Steen fra Diesel House har vi modtaget denne fine historie om familiens tur med juletoget i søndags :-) Tak for den! Steen og hans klubkammerater har hjulpet os med at få
lokomotivet M4, der har en danskbygget BurWain-motor, til at køre godt igen:

Lokomotivet Da7 på vej efter vognene i vognhallen



Toget kl. 11, klar til afgang


Juletog Søndag den 3. december 2017 noget helt særligt.
Det var den dag vi i noget af den lokale familie havde aftalt, at de skulle da lige se, hvad jeg har brugt noget af min fritid på det seneste år.
Vi havde aftalt at mødes på den lokale jernbanestation Vallensbæk kl 10. Og minsandten om ikke de var der 10 minutter før?. Vejret var lovet let regn og 3 grader, så derfor skulle vi med toget kl 11.00, fordi der var de overdækkede vogne.

Velkommen og I kører bare efter mig.
Da vi nærmede os Brandhøjgårdsvej, så vi sort røg stige op i nærheden af lyskrydset på hovedgaden, og det var så opfyringen af damptoget Da7, der var igang. Vi ankom til Hedehusgårdens station og parkerede. Og dieseltoget M25 med en Frichsmotor holdt forrest klar til afgang. Vi skulle jo først med toget kl 11.00.
Efter at damptoget havde hentet vognene i vognhallen, vi gik ombord. Ialt 8 personer heraf 3 børn.
En sådan køretur med et lokomotiv fra 1921, altså næsten 100 år gammelt er en fascinerende oplevelse. Stille og roligt igang og i adstadigt tempo ud i det vinterlignende landskab. Børnene råbte pludseligt SE, der var en kondiløber, som lige overhalede toget.
En tur over den smukke slette med køerne, der stadig er ude

Det er dejligt at sidde og kunne se landskabet rulle forbi, så man kan observere, hvad det gamle Hedeland grusgrav er blevet til af skøn natur nu mange år senere.

Undervejs fortalte jeg familien lidt om de aktiviteter, som interesserer mig og hvad det har medført for både Hedelands Veteranbane og Diesel House. De kunne nok se, at det ikke var "arbejde", men glæde over de resultater, som kan skabes ved den slags gøremål i samarbejde med andre entusiaster.

Ved Brandhøj station stoppede toget og ventede?
Jo nu kom det andet tog, der var kørt lidt tidligere, på det andet spor og kørte igennem.

Her krydser M25 med Da 7 på Brandhøj St. (foto:Steffen Lyngesen)
Og så kørte vi videre. Helt ned til Rubjerg station, hvor nogle spejdere kom og bød på pebernødder. Der stod vi af og gik ned til spejdernes juletræssalg og servering. I den runde overdækkede "udestue" var der monteret plastik, så spejderne kunne stå i læ og lave gløgg og varme æbleskiver. Lidt længere nede var opstillet et telt med borde og med faste bænke.

Vi nød æbleskiverne og gløggen, den var meget velsmagende og varmende, nu da vi havde kørt i fri luft derned. Og vi havde nydt udsigten og dampen fra lokomotivet, samt lugten af kulrøgen, når lokomotivet skulle arbejde hårdt for at trække toget op over en bakke.

Fascinerende, det var ligesom, da jeg var dreng i Helsingør og de små damplokomotiver skulle hente vognene på færgerne og køre dem op på stationen, inden de kunne køres helt til København. Lugten af kulrøg.
Og vi måtte lige skynde lidt på børnene, så de kunne få tisset færdigt i de opstillede toiletvogne på Rubjerg ved spejdernes stader. Vi skulle nå dieseltoget kl 12.00 tilbage til Hedehusgård station.
På hjemvejen var der ingen røg, kun duften af cigar fra lokomotivføreren. Til gengæld har man så fri udsigt, så vi fik talt om jul og ferier osv. Men turen er pragtfuld og masser af frisk luft, så vi tog noget motion og gik i "museet", hvor Hedeland har den store samling af plancher om lokomotiver og aktiviteter, hvor disse blev brugt i udviklingen af det danske samfund.

Og "pludselig brød solen frem" ligesom vi gik ud gennem de store døre foran vognhallen mod vest.
Vi summede lige lidt inden vi gik ned til bilerne.

Pragtfuld dag med mange indtryk for os alle. Fra 3 år og til 75.

Når det bliver forår og lidt mere varmt og grønt vil de minsandten derud igen???

 Tak til H V B for en dejlig dag.


Hilsen Steen Holtoug

 (fotos fra lørdag 2/12)

mandag den 4. december 2017

Nyt fra maskinafdelingen #47-17 4/12:


En låge i julekalenderen? Nej, aftenstemning ved museumshallen...

Efter en flot start på juletrafikken, så startede jeg aftenen med at folde de mange tæpper sammen igen, så de er klar til brug på lørdag. Vi besigtigede Superfos-maskine 2, der skal istandsættes til udstillingen. En opgave, der står på listen til januar. Vi fandt også et bræt til at reparere den lille lem ved smøregraven; en opgave som Kjeld og jeg gik i gang med. Per fik skiftet timermodulet til forvarmeren på M25, der pludselig ikke fungerede længere. Jan sandblæste flere dele til E28, bl.a. et par store bolte. På bremsehåndtaget til E28 fik Hans tilpasset, samlet og testet den nye aksel som Lars fik drejet forleden. Niels brugte sin nyerhvervede kunnen om en af drejebænkene og drejede en bøsning til bremseenheden ned til rette mål. Nu skal delene blot males, så er endnu en dims klar på E28. Vi var 9 mand på Gården denne flotte måneskinsaften. Vi håber på lige så godt vejr til lørdag.

"Juletræet" på Superfos-maskinen

Nyt timermodul til M25´s forvarmer

Ny trappelem til smøregraven under produktion.

Akseltilpasning til E28 bremsehåndtag

Gammel og nyt... En oversavet, rusten akselstump

Færdigsamlet

En større flok leder efter en bortkommen dims til bremsen...

lørdag den 2. december 2017

Juletog - første dag 2/12-17

Første juletog med M25 står klar til afgang. Damplokomotivet er på vej ud at hente vogne
Vi har glædet os længe som små børn til juleaften og i dag kunne vi så sende det første juletog afsted i det flotteste vejr, der har været længe! Og vejret holdt sig flot hele dagen - koldt, men vindstille og med til at give den næstebedste julestemning. Sne tager sig flottere ud - men kan være mere besværligt for togdriften... Med på damptoget var nyt personale; Otto havde tjansen som fyrbøderaspirant og klarede fint at holde dampen oppe på lokomotivet og Bruno havde sin første dag som togfører-aspirant. Det blev et meget vellykket debut og vi fik en herlig dag sammen med alle de mange gæster, der benyttede det gode vejr til en togtur ud til spejdernes hyggelige julestue. Viggo gav osse en hånd med at uddele og indsamle tæpper! Der blev også transporteret en hel del juletræer med retur til Hedehusgård St. så nu håber vi alle får en god jul.
Juletogene kører lørdage og søndage indtil jul.
(http://www.ibk.dk/juletog/)





Årets første juletræ på vej til roevognen for hjemtransport.

Lars er en glad lokofører på M25 :-)




Bruno holder godt fast. 




Der er stadig mange flotte juletræer tilbage at vælge imellem hos spejderne

torsdag den 30. november 2017

Torsdagsbilledet #139

Sidste mandag blev Superfos-maskinen støvet af, men den gang den var i drift, så var den nu også temmelig støvet. Her er et billedede taget af  Svend Jørgensen i Nørresundby engang i 60érne.
Det forestiller en af Jung maskinerne, der arbejder på havnen med transporter af råvarer op til fabrikken. Der var travlhed på havnen dengang. Cementfabrikken og svovlsyrefabrikken delte 785 mm sporet på havnen.Alene cementfabrikken skulle have op mod 100.000 tons kul transporteret op til de store ovne. Nu er maskinen anbragt fint på Brandhøj, som beskrevet på Bloggen
Carsten har i dagens anledning fundet dette fine billede frem af gemmerne. Foto: Svend Jørgensen
I Industribanebogen er der flere af Svends flotte fotos. Carsten har desuden fundet dette uddrag fra en artikel, der beskriver hvordan området så ud den gang.
Den er skrevet af Bente Jensen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv:


Syren

Markant i området var Dansk Svovlsyre –og kunstgødning fabrikken Limfjorden – i folkemunde

omtalt som ”Syren”. Fabrikken skiftede navn til Superfos i 1971 og fra 1989 var fabrikken

finskejet med navnet Kemira. Syren producerede NPK gødning. Næsten halvdelen af den danske

kunstgødning blev produceret på to fabrikker, der lå lige over for hinanden i Aalborg og

Nørresundby ved Limfjorden fra begyndelsen af 1900 tallet. Aalborg fabrikken var den ældste fra

1908 og blev i 1913 fulgt af Nørresundby fabrikken, som blev opført på enggrunde af ØK, der

allerede drev en cementfabrik i området. Fabrikken nedbrændte i 1919, men blev genopført på

samme sted. Fabrikken producerede i døgndrift og den beskæftigede fra o. 150 arbejdere til i

1960erne helt op til 500 personer.

Syren lå tæt ved fjorden, og havde sit eget havneanlæg. Det var nødvendigt at sejle de tunge

råstoffer: svovkis, råfosfat og brændsel helt ind til fabrikken. Syren var udskældt og miljø- og

arbejdsmiljøsager var mange, I slutningen af 1900-tallet fik fabrikken adskillige bøder for

miljøsvigt, utilstrækkelig renholdelse af produktionsanlæg, udslip af støv og gas fra

blandemaskiner. Der var stærke lugtgener fra produktionen. Der blev rejst arbejdsmiljøsager på

vegne af arbejderne af Fagbevægelsen. I dag kan det undre, at der blev tilladt opførelse af

almennyttige boliger som tæt nabo til fabrikken fra 1941-midt i 1950erne (Mølndalsvej,

Digmansvej, Teisensvej) af Nørresundby Kommune, men byen manglede andre

udvidelsesmuligheder. Nørresundby Stadion var ligeledes nær nabo. 1998 lukkede fabrikken og i

2001 købte Aalborg Kommunen arealet.



Ovenstående er, med tak, et uddrag af en artikel, der er fundet her:



mandag den 27. november 2017

Nyt fra maskinafdelingen #46-17 27/11:



Sidst på aftenen rangerede M24 Da7 ind på værkstedet, så der kan blive fyldt vand på onsdag.

Det regnede ret meget denne aften, men vi havde en opgave udendørs og det var at flytte rundt på materiellet, så det står bedst muligt klar til starten på julekørslen på lørdag. Så roevogn 1684, der skal gøres klar til jubilæumsarrangementet for det sidste roetog den22. december, blev kørt ud – så blev M4 byttet ud med roevogn 3907, hvilket krævede at M25 lige skulle ud også. Alt det sørgede Carsten, Lars O. og Mogens for, mens Kjeld og jeg valgte en lidt mere tør opgave; nemlig at folde tæpper sammen, så de også er klar til vores rejsende på toget. Efter en kaffepause, så blev også Da7 kørt over på værkstedet, så det kan blive klargjort på onsdag sammen med varmestyringen på M24 og siden fik M30 en plads i den lille remise. Så på den måde fik vi leget med tog i regnvejret og trængte til bagefter til endnu en bette pause, inden vi drog hjemad. Hvad der ellers blev syslet med er ikke noteret af redacteuren. Vi håber at det har regnet af til weekenden!

10 mand fik drukket en kop kaffe på Gården denne aften og nogen blev også våde J


Først på aftenen blev roevognene sat klar i sporet. Regnen vælter ned...

Lidt røg i køkkenet, når M24 skal startes næsten kold.


Da7 næsten på plads

M30 afventer ledigt spor. I baggrunden et julebanner.

søndag den 26. november 2017

50 år siden sidste roetog ved Nakskov Sukkerfabrik

22. december 1967 kl. 11 kørte det sidste roetog ind på sukkerfabrikken i Nakskov. Vi mindes at det er 50 år siden med et lille særarrangement på Hedelands Veteranbane.

22. december klokken 14.00 afgår fra Hedehusgård Station et beskedent roetog bestående af åbne roevogne og lukkede melisvogne. Det er Frichs-lokomotivet M 25, der fremfører roetoget og det er meget passende, for det var netop M 25, der gjorde den sidste tur med et roetog på Nakskovs baner.


Så langt et tog kan HVB ikke præstere 22. december! 16 ton diesellokomotiv (bygget af Kastrup Maskinfabrik) fra Nakskov Sukkerfabrik nærmer sig enden på det trestrengede spor mod nord ad Nakskov Kragenæs Jernbane. Skiftebukken til afgreningen fra normalsporet lige før Tårsvej ses nederst i højre hjørne. Foto: Avisudklip.


Roetoget følges af et persontog til de jernbaneinteresserede, der vil følge toget gennem Hedeland og deltage i de planlagte fotostop langs strækningen. Ved endestationen Fem Ege foretages lokomotivbytte og M 24 (bygget på netop Nakskovs Sukkerfabriks værksted) vil fremføre roetoget på tilbageturen til Hedehusgård, hvor der også er indlagte fotostop. Det er planen at være tilbage på Hedehusgård Station senest 16.30.

Billetterne er gratis. Ønsker man at slutte arrangementet af med glögg og æbleskiver, indkøb i kiosken eller en roebanefilm, kan man betale med MobilePay.

Mere information og køreplan her på bloggen efterhånden som tiden sig nærmer.

At roebanernes forsvinden dengang ikke foregik helt upåagtet udenfor kredsen af jernbaneinteresserede, dokumenteres af nedenstående artikel fra Ingeniøren 2. februar 1968.