Torsdagsbilledet #139

Sidste mandag blev Superfos-maskinen støvet af, men den gang den var i drift, så var den nu også temmelig støvet. Her er et billedede taget af  Svend Jørgensen i Nørresundby engang i 60érne.
Det forestiller en af Jung maskinerne, der arbejder på havnen med transporter af råvarer op til fabrikken. Der var travlhed på havnen dengang. Cementfabrikken og svovlsyrefabrikken delte 785 mm sporet på havnen.Alene cementfabrikken skulle have op mod 100.000 tons kul transporteret op til de store ovne. Nu er maskinen anbragt fint på Brandhøj, som beskrevet på Bloggen

Carsten har i dagens anledning fundet dette fine billede frem af gemmerne. Foto: Svend Jørgensen

I Industribanebogen er der flere af Svends flotte fotos. Carsten har desuden fundet dette uddrag fra en artikel, der beskriver hvordan området så ud den gang.
Den er skrevet af Bente Jensen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv:

Syren

Markant i området var Dansk Svovlsyre –og kunstgødning fabrikken Limfjorden – i folkemunde

omtalt som ”Syren”. Fabrikken skiftede navn til Superfos i 1971 og fra 1989 var fabrikken

finskejet med navnet Kemira. Syren producerede NPK gødning. Næsten halvdelen af den danske

kunstgødning blev produceret på to fabrikker, der lå lige over for hinanden i Aalborg og

Nørresundby ved Limfjorden fra begyndelsen af 1900 tallet. Aalborg fabrikken var den ældste fra

1908 og blev i 1913 fulgt af Nørresundby fabrikken, som blev opført på enggrunde af ØK, der

allerede drev en cementfabrik i området. Fabrikken nedbrændte i 1919, men blev genopført på

samme sted. Fabrikken producerede i døgndrift og den beskæftigede fra o. 150 arbejdere til i

1960erne helt op til 500 personer.

Syren lå tæt ved fjorden, og havde sit eget havneanlæg. Det var nødvendigt at sejle de tunge

råstoffer: svovkis, råfosfat og brændsel helt ind til fabrikken. Syren var udskældt og miljø- og

arbejdsmiljøsager var mange, I slutningen af 1900-tallet fik fabrikken adskillige bøder for

miljøsvigt, utilstrækkelig renholdelse af produktionsanlæg, udslip af støv og gas fra

blandemaskiner. Der var stærke lugtgener fra produktionen. Der blev rejst arbejdsmiljøsager på

vegne af arbejderne af Fagbevægelsen. I dag kan det undre, at der blev tilladt opførelse af

almennyttige boliger som tæt nabo til fabrikken fra 1941-midt i 1950erne (Mølndalsvej,

Digmansvej, Teisensvej) af Nørresundby Kommune, men byen manglede andre

udvidelsesmuligheder. Nørresundby Stadion var ligeledes nær nabo. 1998 lukkede fabrikken og i

2001 købte Aalborg Kommunen arealet.

Ovenstående er, med tak, et uddrag af en artikel, der er fundet her:

 https://stigsborghavnefront.dk/upload/dokumenter/stigsborg_historien.pdf