Særtog for tyske jernbaneinteresserede 24/09-24:

To damplokomotiver fyret op i regnvejret

 Efteråret er kommet til Hedeland, og det skaber en særlig stemning, når der køres med damp i det lidt koldere vejr. Tirsdag den 24. september havde vi besøg af et fotohold fra Tyskland. De havde bestilt begge vores damplokomotiver i aktion, så de kunne få nogle gode billeder. Meget usædvanligt mødte 2 damphold derfor ind tidligt for at være klar til at fotograferne kom kl. 10. Da7 blev bemandet med Mikkel som lokofører og Rasmus M som fyrbøder. No 3 blev bemandet med Bruno som lokofører og med Rasmus B som fyrbøder. Lidt senere på dagen stødte Børge og Steen til som togførere.

Da7-holdet havde en overraskelse med til os alle. Deres motto for dagen var, at vi ikke måtte gå ned på udstyr eller glemme hyggen. Rasmus M´s kone Pernille havde sørget for alt godt til et perfekt cooked breakfast morgenmåltid, der naturligvis blev lavet på ægte damplokomotiv-maner af Mikkel og Rasmus. Det varmede godt i den kølige og våde morgen og smagte fantastisk. Sult, eller i dette tilfælde lækkersult, er madens bedste krydderi.

Vejret var ikke noget at prale af. Morgenen bød på regn, men heldigvis klarede det noget op midt på dagen for senere at slutte med silende regn. Det havde været bedre hvis gæsterne var kommet dagen før, men sådan skulle det ikke være. Der kom dog mange fine billeder og videoer i ”kassen”.

Hele dagen var fyldt med dampkørselsaktiviteter, som vi normalt ikke ser i den daglige drift. Der blev kørt med forspand, rent roe tog med 2 melisvogne og et tipvognstog. Der var lagt en plan for afviklingen af dagen og den blev gennemført så tæt på vi kunne komme og som vejret tillod det. De fleste af fotograferne blev der til det sidste hvor vi riggede af i silende regn og kørte i remise, godt trætte, kolde og gennemvåde. Dagen havde dog været spændende med de mange forskellige kørselsopgaver der blev gennemført til ære for fotograferne.

I næste måned er der Internationalt Feltbanetræf og mon ikke der kommer flere fotogene kørsler i denne forbindelse. Programmet for feltbanetræffet kan ses her. IFT24 - Hedelands Veteranbane (ibk.dk) Kun adgang for tilmeldte deltagere!

Billedmateriale: Steen Larsen, Børge Brandstrup, Mikkel Nielsen, Rasmus Munk og Bruno Jensen. Tekst: Bruno Jensen.

Nyt fra maskinafdelingen #23-24 24/06:

En roevogn hentes af M4 til særtransport

 En mere stille aften; værkstedsudvidelsen afventer nu de nye tagbuer. M4 kørte ud og hentede en roevogn, som blev anvendt til transport af de overskydende isoleringsplader. De skulle ud til vognhallen. Det krævede lidt rangering, fordi M25 stod foran. Men den opgave klarede Carsten og Johnny fint. M4 prustede dog lidt, hvilket gav en god, tyk diesel-os ud i den stille sommeraften. Andrew og jeg arbejdede på nye ophæng til bannere i museet og Jan S. kiggede videre på gode monteringsløsninger til monitorkasserne, der ellers næsten ser færdige ud. John med flere fik bakset stålprofiler ind til B3. Kjeld fik lige skruet to pallebænke mere sammen, som vi prøvesad under indtagelsen af en læskedrik. Vi var 10 mand på Gården denne milde sommeraften /Leif

lettere tåge af diesel-os fra M4

I snedkeriet får vi savet profiler i bannerophæng

der slæbes vinkeljern ind til B3

Aftenen sluttes af med en sodavand på de nye bænke

Nyt fra maskinafdelingen #26-21 18/10:

Efterløber fra B3 får en tur i bænken

Bo fortsatte afdrejningen af efterløberen til B3, mens resten af hjulsættene er gjort klar til afskibning til eksternt værksted. De har maskiner, der kan håndtere de store hjulsæt. Benjamin fik forbedret belysningen i omklædningen - tiltrængt. Carsten fik fikset stophanen og pakning på afkorteren. Sammen med Kjeld, fik han bagefter kigget på de udestående opgaver på melisvognen. Den kommer muligvis snart ind på værkstedet, så det projekt endelig kan blive afsluttet. Jeg fik malet rørholder, sandingshåndtag til M45 og en stor top til Bafd – men også komfuret i køkkenet fik en tur. Mens Carsten ryddede op i resten af værkstedet, så fik motorrum og resten af M30 en grundig aftørring indvendig og udvendig. De blev også puslet i andre hjørner og 9 mand blev set på Gården denne regnvåde dag i efterårsferien. I morgen bliver det tørvejr! - og første Løvfaldstog afgår kl. 10.30 /Leif

Heldigvis har den overmål og kan derfor drejes perfekt på mål

Her er højeste mål på kørefladen afdrejet

Afkorteren får monteret hanen til skærevandsslangen

en samling af nymalede dimser...

M30 før afrensning. Glemte efterbilledet - men pænere, vil jeg mene...

- og så er fjernvarmen på vej. Måske kommer vi alligevel til at kunne holde varmen vinteren over. Ellers må vi arbejde os varme...

Torsdagsbilledet #178

Denne uges Torsdagsbillede er af en lidt anden type end normalt. Mikkel, der bor på Fyn og derfor ikke så ofte kommer forbi, har været flittig i sit laboratorie og har udviklet disse fine modeller af vores materiel.
Jeg synes det fortjener ham ære at gå i gang med et så relevant smalsporsprojekt, så jeg opfordrede Mikkel til at skrive om opgaven og hans overvejelser. Bemærk at T1 både fås i farverne fra indvielsen og fra jubilæet :-) Her overlader jeg derfor både ord og billeder til Mikkel:

Hvis man kender Hedelands Veteranbane, så ved man også at industribaner i mange år var mere reglen end undtagelsen rundt omkring i Danmark.

Når man ser på de mange flotte modeljernbaneanlæg der er bygges rundt omkring, så er de imidlertid ofte overset, hvilket jeg syntes er en skam.

En del af forklaringen er muligvis at det smalsporsmateriel der produceres i høj grad er meget "anonymt".

Derfor besluttede jeg mig for at jeg vil skabe en bunke dansk materiel, som vil blive udgivet som meget nemme byggesæt.

For at kunne udfører dette, besøgte jeg Hedelands Veteranbane i forbindelse med deres 40 års jubilæum og udstyret med kamera og tommestok, blev en stor del af materiellet dokumenteret og opmålt.

Valget på T1 som det første lokomotiv, skete da T1 kørte indvielsestoget på netop Hedelands Veteranbane og var smukt istandsat til jubilæet.

Når man ser på billederne så vil kendere af lokomotivet bemærke en ting eller to. Eksempelvis virker nitter og skruer for store. Dette er helt bevidst da byggesættene produceres ved hjælp af 3D print teknologi. Små detaljer skal derfor overdrives for at virke naturlige på den færdige model. At nitterne virker voldsomme skyldes også lokomotivets meget lille størrelse som måler 3,3 x 1,47 cm i 1/87!

En anden ting er at man vil bemærke at der mangler alt indretning i førerpladsen. Dette er fordi at jeg arbejder mod at modellen kan motoriseres. Det kan derfor blive nødvendigt at forskubbe dele på førerpladsen lidt, men hvor meget og hvor lidt vides endnu ikke, da der endnu ikke er udvalgt et motor chassis, som skal danne grundlag for dette. Da der er tale om et meget lille lokomotiv, er det naturligvis en udfordring at få plads til både motor og digital dekoder.

Den udgives dog også i en "dummy" version, så man kan have den på en godsvogn, eller blot til at stå og hvile ud ved remisen.

Når T1 og roevogn er færdige og udgives, vil de blive frigivet på shapeways. Den nemme vej ind til alle mine modeller er via www.fagerli-models.dk hvor man også finder bl.a. SJS Odin og stationsinventar.

I forbindelse med dette arbejde, modtages materiale og forslag med en ufattelig stor kyshånd! fra alle danske typer smalsporsanlæg. For selvom at en del materiel er dokumenteret og opmålt, så er yderligere dokumentation en fantastisk hjælp! især tegninger af materiel, både af lokomotiver såvel af vogne er en mangelvare. Måske det findes derude? Men som en der ikke til dagligt bevæger sig i smalspors miljøet er det endnu ikke lykkedes mig at finde en god kilde til dette.

Installationer i forbindelse med smalspor har også interesse.

Jeg har ladet mig forstå at T1 har to søskende, hvoraf den ene er bevaret hos Hedeland Veteranbane og den anden sendtes til Finland.

Al grafisk materiale om disse maskiner efterlyses (foto/tegninger). Da det er en smal sag at gøre hele trioen tilgængelig, når nu der er taget hul på T1.

Man er mere end velkommen til at kontakte mig på via fagerlimodels@gmail.com

Torsdagsbilledet #144

I Torsdagsbilledet #140 kunne man blandt vognene se "den spidsgavlede", der her ses alene.
BigRas har sendt mig denne fine historie om vognens efterfølgende skæbne:

Kære Leif.

Jeg nyder at kigge på de overvældende mange gode fotos fra de skønne gamle dage, som I råder over i IBK.

Ved torsdag billedet #140, ser jeg minsandten at DJK's lukkede vogn (den grå lukkede vogn i baggrunden på første foto) i Bloustrød kaldet "Den Spids-Gavlede", holde på jeres spor og i brug. Den historie jeg har fået fortalt om denne vogn, hørt i både Bloustrød og på Hhg., er som følgende, at vognen oprindelig var en åben roevogn stammende fra Assens Sukkerfabriks baner og ved disse baner ombygget til lukket vogn for kørsel med sukker-prøver. Den var let genkendelig med sin vinduesudskæring i gavlen og sit spidse tag. Der findes et billede af denne vogn sammen med en af samme slags, på et billede i "Roer på Skinner" side 243 øverst th.

Vognen blev efter roebanernes nedlæggelse overtaget af DJK og udlånt til IBK, sammen med 2 melis-vogne - nr.7 (hvid fra Sakskøbing) og nr.21 (Brun fra Nakskov).

(den hvide melisvogn, Sakskøbing nr.7 blev fragtet videre fra Hhg. til Bloustrød, søndag den 3. marts 1985) Disse vogne var i drifts- og køreklar stand, da de blev fragtet videre fra IBK, til Bloustrød gruppen.

Desværre blev vognkasserne stærkt beskadiget ved branden, der i 1992 ødelagde den sidste tilbageværende tørrelade på Bloustrød Teglværk, som på daværende tidspunkt blev brugt til vognhal.

Nå men tilbage til "den spids-gavlede". Så vidt jeg har fået oplyst endte vognen  - som så meget andet materiel - med at blive opmagasineret udendørs på Brandhøj, og da tiden kom, hvor Bloustrød-gruppen var blevet etableret, og vognen skulle hentes til Bloustrød, da led ramme-konstruktionen af metaltræthed. I hvert fald kollapsede vognkassen, da denne skulle løftes op på ladet af den lastbil som skulle stå for transporten.

I Bloustrød lå i mange år ved siden af velfærdsbygningen, en stor presenning, dækkende over nogle gamle vogndele, som jeg fik fortalt indeholdt delene til "den spids-gavlede". Der fandtes intet foto, så jeg havde meget svært ved at forestille mig, hvordan sådan en vogn mund havde set ud. Det var først da "Roer på Skinner" udkom, at jeg af de gamle ved Bloustrød-gruppen fik vist at her fandtes foto af den hedengangne vogn.

De sørgelige rester af diverse beslag o.lign. opbevares nu på loftet af "Potten" i Bloustrød.

Det samme gør sig gældende for en anden special-vogn, nemlig den i "Roer på Skinner" på side 244, midten til venstre, viste 2-akslede vogn. fra denne er hjulaksler med tilhørende lejer og leje-gafler, bevaret på loftet af "Potten".

Så jeg håber en dag, engang ud i fremtiden, at nogen får lyst, og tid, og råd, til at gå i kast med at genskabe en af disse - for roebanerne, såvel som for os entusiaster - så specielle vogne, ud fra fotos og tilbageblevne originaldele.

Det var så lidt om, hvordan et gammelt foto, kunne sætte tankerne i sving.

Fortsæt endelig med Torsdagbilleder på jeres Blog. Glæden ved at vente på næste torsdags billeder, er lidt ligesom glæden ved at skulle åbne en ny jule-kalenderlåge - bliver altid positivt overrasket for indholdet.

MvH.

Rasmus Brandt Jensen

50-året for sidste roebanetog

Et jubilæum om året er bare ikke nok... Så når nu datoen, den 22. december, passede fint ind i planerne og juletrafikken afviklet som den skulle, så foreslog et par medlemmer at vi skulle festligholde 50-årsdagen for det sidste roetogs ankomst til Nakskov sukkerfabrik.
Se foromtaler og invitationerne her:

Første indbydelse >

Anden teaser >>

Tredie info og indbydelse >>>

Dagen, den 22. december oprandt og kl. 13.55, efter en kort tale af formanden, afgik D13 med de inviterede VIPér.
Kort efter fulgte selve roetoget med M25 som trækkraft og til sidst afgik passagertoget med M24 foran. På Brandhøj byttede M24 og M25 plads og turen gik videre. Undervejs blev der holdt flere fotostop og gæsterne holdt en fin fotolinje :-)
Ved Fem Ege blev der igen byttet rundt på M24 og M25, så roetoget på hjemvejen blev trukket af M24. Endnu et fotostop i kurven efter Plantagen, blev det sidste for herefter var det blevet for mørkt til fotografering. Turen gik raskt hjemad til Hedehusgård St. og der ventede Peter Post og Jørgen M. med varm glögg og æbleskiver og dermed blev et godt arrangement afsluttet og 50 året for det sidste roetog højtidligholdt på fineste vis.

Tak for et fint arrangement.
Leif

Fotolink til Formandens flotte fotos her >>

Fotolink til flere af sekretærens fotos her >>

50 år siden sidste roetog ved Nakskov Sukkerfabrik

22. december 1967 kl. 11 kørte det sidste roetog ind på sukkerfabrikken i Nakskov. Vi mindes at det er 50 år siden med et lille særarrangement på Hedelands Veteranbane.

22. december klokken 14.00 afgår fra Hedehusgård Station et beskedent roetog bestående af åbne roevogne og lukkede melisvogne. Det er Frichs-lokomotivet M 25, der fremfører roetoget og det er meget passende, for det var netop M 25, der gjorde den sidste tur med et roetog på Nakskovs baner.

Så langt et tog kan HVB ikke præstere 22. december! 16 ton diesellokomotiv (bygget af Kastrup Maskinfabrik) fra Nakskov Sukkerfabrik nærmer sig enden på det trestrengede spor mod nord ad Nakskov Kragenæs Jernbane. Skiftebukken til afgreningen fra normalsporet lige før Tårsvej ses nederst i højre hjørne. Foto: Avisudklip.

Roetoget følges af et persontog til de jernbaneinteresserede, der vil følge toget gennem Hedeland og deltage i de planlagte fotostop langs strækningen. Ved endestationen Fem Ege foretages lokomotivbytte og M 24 (bygget på netop Nakskovs Sukkerfabriks værksted) vil fremføre roetoget på tilbageturen til Hedehusgård, hvor der også er indlagte fotostop. Det er planen at være tilbage på Hedehusgård Station senest 16.30.

Billetterne er gratis. Ønsker man at slutte arrangementet af med glögg og æbleskiver, indkøb i kiosken eller en roebanefilm, kan man betale med MobilePay.

Mere information og køreplan her på bloggen efterhånden som tiden sig nærmer.

At roebanernes forsvinden dengang ikke foregik helt upåagtet udenfor kredsen af jernbaneinteresserede, dokumenteres af nedenstående artikel fra Ingeniøren 2. februar 1968.