Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 21. maj 2017

Første plantogsdag 21. maj 2017 - med damptromle og tipvognskørsel - billedserie

Efter et forrygende jubilæum, så må billederne (næsten) tale for sig selv:

Personalet på Da7 (næsten) klar til afgang ;-)


Brandhøjbanen havde også deres første køredag - med fyldte tog

Medlem nr. 44 på besøg fra Jylland

Steen er også på tur for at tage et par gode film og billeder

På Sølund møder vi Tipvognstog med 3 som trækkraft


Stemning med damptromle og tipvogne til at hente skærver

Tipvognstoget læsset og på vej...

Den flotte talerstol, som vi havde lånt fra Andelslandsbyen Nyvang

Ophold på Brandhøj, mens vi får afklaret en mislyd fra Da7.
Det blev klaret ved at rotere en smørekop på Klien-Lindner-akslen


Tipvognstog anno 1930

Det kører for Brandhøjbanen!

Dagen ved at være slut og spejderne pakker kaffetelteltene ned.
Vi siger tak for kaffe og mange tak for hjælpen!

lørdag den 20. maj 2017

Jubilæumsdagen - link til ibk.dk

Der kan skrives meget godt om vores jubilæum. Og det bliver der heldigvis også på nettet, på Facebook og i aviserne. Vi har selv kort skrevet dette >  Når vi får sundet os lift, så skriver vi lidt mere ;-) men der er da en masse billeder...

I Taastrup Avis har de skrevet disse flotte ord >: (og sat en video fra Brandhøjbanen ind :-) )


torsdag den 18. maj 2017

Torsdagsbilledet #111

Sidste torsdagsbillede var programmet for 40 år siden. Denne uges billede er programmet for jubilæumsfesten ud i nær fremtid - nemlig på lørdag. Vi håber på sol, vindstille og en masse glade gæster! Se også omtalen på nettet hos Sjællandske Medier: http://sn.dk/Taastrup/Veteranbanen-fejrer-jubilaeum-Se-lokomotivparade-og-stig-til-vejrs-i-varmluftsballon/artikel/655756




mandag den 15. maj 2017

Nyt fra maskinafdelingen #20-17  15/05:


En dejlig solbeskinnet aften med motoren i gang på 5 lokomotiver.

Der herskede en hektisk stemning i og foran værkstedet, hvor flere af de små maskiner fik et grundigt eftersyn – både det årlige og en ekstra omgang for at være klar til jubilæet. Mikkel havde en travl dag og aften med at få dem alle klar. Det samme med dem, der arbejder med færdiggørelsen af M4 og især T1. Der bliver arbejdet flittigt for at få begge lokomotiver klar. Begge havde motoren i gang for at justere det sidste og montering af instrumenter, nøgler og startkontakter. T1 fik også et dyt-horn som blev vel rigeligt testet – synes maleren, der stod med hovedet i motorrummet og malede motorhus-stativet… De sidste dele til T1; motorhjælm, sider og sandkasse fik en omgang maling, så den kan blive endelig samlet på onsdag. Lars O. fik sammen med Carsten bøjet en massiv stang jern til en fin ”stok” til T1´s kobling, samt afrenset og malet den. Det blev sent denne aften, men så er status også: Vi når det! Vi fik samtidig hyggeligt besøg af Stefan fra Fyn og var derfor 9 medlemmer på værkstedet.


Lars og Carsten bøjer jernstang til pufferstok

Per får syet kablingen til M4´s instrumentpanel

Status efter en lang dag på værkstedet er god.


søndag den 14. maj 2017

Nyt fra bafd. 13-05-17

Sidste lørdag skiftede vi et par sveller i et af sporskifterne på Hedehusgården station. Denne lørdag var der igen fokus på sporskifter og på at lave skillevæg i vognhallen. Mens de forskellige arbejdshold startede op, blev banechefen kørt til Fem Ege, hvor han begyndte sin årlige strækningsvandring mhp. at tjekke banens tilstand og udarbejde sommerens vedligeholdelsesplan.
Sandblæsning af trækbuk. Arbejdstoget er kørt ind på vognhalsbanegården, hvis en af dagens mange lokomotivprøvekørsler skulle få behov for at komme ud på strækningen.

Hjemme på Hedehusgården blev den første skifteost sandblæst, mens det motoriserede jordbor blev hentet frem. Vi manglede nemlig at sætte et par stolper til væggen i vognhallen. De skulle sættes, før vi kunne begynde at bygge væggen.
Så begynder opsætningen af væggen. Jørgen og Lars på stiger, mens Kenneth i baggrunden må benytte et ASEA-lokomotiv som ståsted.

Imens den ene prøvetur og materielafhentning efter den anden passerede, bevægede sandblæsningen af trækbukke sig støt fremad. Inden dagen var omme var fire styks sandblæst og grundmalet. Forhåbentligt kan et malerhold i løbet af ugen få dem gjort færdige.
M 30 rangerer materiel på vognhalsbanegården. Lige foran M 30 har fotografen kortvarigt efterladt sit sandblæsningsarbejde.

I vognhallen fortsatte vægholdet resolut sit arbejde og nåede samtlige alu-lægter og fem gipsplader inden det blev fyraften. Ind i mellem var der også blevet tid til lidt målrettet græsslåning omkring vognhallen. Der blev ikke holdt mange pauser denne arbejdsdag!

Glæden var til gengæld stor, da det endelig blev tid til kaffe i baneafdelingen! Når vejret er godt, smager kaffen og småkagen bare lidt bedre.



























Arbejdsdagen sluttede med aflæsning af et af de telte vi skal bruge ved jubilæet på lørdag, tankning af lok og kompressor, inden kompressorvognen kørtes til Brandhøj og M 40 blev taget med den modsatte vej.

torsdag den 11. maj 2017

Torsdagsbilledet #110

Torsdagsbilledet er foromtalen i aviserne før den store indvielsesfest af Hedeland Nord og dermed Hedelands Veteranbane den 21. maj 1977. Vi kan nok ikke slå lige så stort brød op som den gang, men en herlig fest vil det blive når vi holder 40 års jubilæum den 20 - og 21. maj 2017...

Artiklerne i Tåstrup Avis  + Dagbladet 17. maj 1977

mandag den 8. maj 2017

Nyt fra maskinafdelingen #19-17  08/05:


No3 køres på plads. I baggrunden er T1 en tur på drejeskiven for at komme tilbage i midtersporet.

Bo havde i løbet af dagen fyret Vildmosen op for at teste fjedrene i sikkerhedsventilerne en ekstra gang og desuden er betjeningen til udblæsningsventilerne flyttet over i førersiden. Peter fortsatte arbejdet og fik desuden malet sandingsrør og inddækningsplader.

Efter de indledende forberedelser, så fik M4 igen sit motorhus på. Et herligt øjeblik! Bagefter blev det fastspændt , derefter blev gulv og instrumentpladerne monteret.  
T1 er også kommet langt. Carsten og Anders justerede akslerne, så de nysmurte kæder blev korrekt tilspændt og derefter blev der malet div. Jeg fik afrenset endnu en gulvplade, samt rammen til tanken – der kort efter maling med Olsen-sort kunne genmonteres. Sidst blev holderen til sædet afrenset og grundet. Niels arbejdede ihærdigt med snedkerværkstedets indretning. Vi var 11 mand på værkstederne denne aften. Mon ikke vi når at blive klar til jubilæet?



En lille konkurrence mellem T1 og M4: Hvem bliver først klar?

Motorhuset til M4 på vej op. Det er ikke sne, men slibestøv :-)

Så er det på plads. Lige nu fører M4 vist med et mulehår...

Tanken monteres på rammen under førerpladsen.

Rammen for motorhuset på T1 grundes

Sædeholder til T1 får en afrensning.

M4 ved aftenens slutning og M30 i baggrunden.


lørdag den 6. maj 2017

Nyt fra bafd. 06-05-2017

To hold fra baneafdelingen var på opgave denne smukke forårsdag. Et hold kørte ud på banen for at tage hånd om ukrudtsbekæmpelse, mens et andet hold blev på Hedehusgården for at skifte et par dårlige sveller i skiftet til spor 1 og 2.
Gravearbejdet er i gang.

Lars og Jørgen justerer rørstykker i skiftets tungerodsparti. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele dagen. Solcremen kom frem og står nu på sin plads i banevognen.

Svellerne sad godt fast og med skiftets placering i kanten af en grusvej, var det hårdt arbejde at få svellerne ud. Da de gamle svellerne endelig var ude og nye på plads, justerede vi rørstykker og spigrede skiftet færdigt. Efter reballastering og håndstopning kunne vi rydde op. I mellemtiden var ukrudtsholdet vendt tilbage og vi sluttede dagen af med at rydde buske og underskov bag kiosken. Det skal give lys og luft til bygningen og publikum lidt lettere ved at se hvor de kan købe billetter.

Meget andet foregik denne lørdag i værkstedsenden af Hedehusgården. Både Nr. 3 og Da 7 var genstand for diverse justeringer og malingsopgaver og i værkstedsremisen foregik der også en del.
Nr. 3 tager vand ved vandkranen, der ser ud til at kunne trænge til et eftersyn.

fredag den 5. maj 2017

Så er der nye blade på vej...

Blade på bordet til weekendlæsning! Tak til Tommy O. Jensen for en fin artikel i jernbanen om vores jubilæum!


I min postkasse var i dag kommet to dejlige blade med posten; jernbanen med en fin artikel om vores forestående 40 års jubilæum og Tipvognen, der ligeledes har fint indhold om den snarligt forestående begivenhed. Særligt synes jeg godt om redaktørens fin artikel om hans vej ind i smalsporenes verden... Der er også sjove fotos af T1 fra den gang den kom til Hedehusgården.
Så har du ikke fået post endnu, så glæd dig. Samtidig skal du se efter dit frikort i begge blade (under den lille forudsætning at du er medlem i begge foreninger...).

Det i Tipvognen ligger løst, så tjek konvolutten inden du smider den ud og der er to kort, hvis I er et ægtepar! Det med frikort til rejser med foreningens tog har DJK haft i mange år, men det er første år til HVB. Vi håber at mange vil få glæde af kortet!


mvh Leif


torsdag den 4. maj 2017

Torsdagsbilledet #109

Den nye stålplade til røgkammerdøren med smil på... Vildmosen under vores første renovering, der tog 12 år... (Foto: Leif)




























Den 17/11-2003 tog jeg dette foto af en ny, glad røgkammerdør på No3. Den gang var det svært at vide, at der endnu skulle gå næsten 5 år før "Vildmosen" igen kom ud at køre i 2008.
Efter sæsonen K14 måtte vi så fjerne den gamle kedel fra 1921 og bestille en ny. Det går der tid med, men mon ikke den samme, nu gamle røgkammerdør igen smiler under malingen? Den sidder nemlig nu på en ny kedel med et nyt røgkammer og netop i fredags blev officielt godkendt og klarmeldt til driften!
Vi nåede det inden jubilæet den 20. maj!! Flot gjort, gutter!

mvh Leif

mandag den 1. maj 2017

Nyt fra maskinafdelingen #18-17  01/05:


M25 står i tomgang under månelyset efter sit eftersyn. Motoren går efterhånden ret jævnt.


Da jeg hele aftenen stod med høreværn og sandblæste gulvplader og andre dele til T1, så bliver beretningen kort – men der blev arbejdet flittigt på både T1 og M4 med maling, fuge, speedertræk o.a. Carsten blev nødt til at udskifte den gamle køler på T1, som desværre var utæt. Så fandt han en anden gammel køler, der passede – men også den havde læk. En ny må anskaffes…

Mikkel og Jan foretog eftersyn på M25 og fik justeret bremser, motorgang mm. og Peter fik klargjort en god del på Da7. På snedkerværkstedet fik Niels ryddet endnu mere op og placeret maskinerne mere hensigtsmæssigt. Vi fik også besøg af Lissi og Lars, der gerne vil være aktive i vores lille forening og derfor har meldt sig ind. Lars er pensioneret smed, så der skal helt sikkert være fine opgaver at løse. Jeg gav den store rundvisning og jeg tror de kunne lide, hvad de så J Velkommen til dem. På den måde blev vi 13-15 medlemmer, der kom forbi Gården denne aften

De tre maskiner, der blev arbejdet på denne aften + Da7 udenfor


Fire færdigsandblæste og grundede dæksplader til T1...

Værktøjsrummet på T1 monteret og fuget, klar til sidste omgang maling.

M4

lørdag den 29. april 2017

Bygningsdagen 29. april

Modsat de fleste andre bygningsdage, hvor solen har skinnet fra en flot himmel - så startede denne dag med styrtregn! Så det var held i uheld at dagens vigtigste arbejder kunne foregå under tag :-)

To store opgaver foregik samtidig, men i hver sin halvdel af vognhallen; der skulle sættes pendler op over de sidste to gangveje og der skulle bygges en skillevæg mellem udstilling og baneafdelingens del af hallen. Det udstillede materiel skulle også have en omgang forårsrengøring. Desuden skulle der ryddes op og monteres hylder i kiosken, samt males på det ny skodde. I værkstedet skulle et utæt rørstykke repareres. Og modsat sædvanlig praksis for arbejdsdage, blev der arbejdet videre med T1, så den kan blive køreklar til jubilæet. Der blev fremstillet og monteret sandingsrør. 
Så med regnen væltende ned blev rensning af tagrender og stakitmaling udsat til en anden dag. Vi nåede et langt stykke med opgaverne. Billederne må tale for resten:


Et praktisk arbejdsbord til montage af ledninger i pendlerne

Trafikchefen opsætter nye hylder i kiosken

- og Peter Post får sorteret Tipvognen i nummerorden

Det utætte rørstykke får en tur på operationsbordet

Første hul af en lang række bores

- og skinnen bankes godt ned i undergrunden

en enkelt drikkepause blev afholdt

med et lassokast kommer ledningen op til kurven!

Pyha! Der skal bores rigtig mange huller i skinnerne.

En pause i regnvejret blev benyttet til at male på skodden

fredag den 28. april 2017

Nyt fra maskinafdelingen 28-29/4 -17

Da 7 ude foran dampremisen efter endt klargøring
Torsdag stod den på klargøring til syn på Da 7 og Vildmosen. Da 7 skulle have indvendigt syn, hvilket betyder at inspektøren skal kikke gennem renseklapperne ind i kedlen, mens Vildmosen skulle være fyret op. Næste år er det omvendt. Desuden blev der monteret og tilpasset gnistfanger, dombeklædningen og inddækningerne til spild- og kraftdamprørene over cylinderne.    

Vildmosen med dombeklædningen monteret

Gnistfangeren i røgkammet 
 Fredag kom inspektøren som skulle tjekke begge kedler, de bestod begge to. Derefter var Bo, Lars og jeg en tur med Vildmosen til Fem Ege.
Carsten arbejdede på T1 hvor kommoden blev endeligt monteret. Lars fik sandblæst og grundet det ene sandrør.
Bo tjekker for varmgang på Brandhøj

På Fem Ege 

Tilbage på sin vante plads 

T 1 ved fredagens udgang

Lars sandblæser sandrør