Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 20. oktober 2014

Nyt fra maskinafdelingen #40-14 20/10:

Lokomotivet M29 er danskbygget hos Hoffmann & sønner i Brabrand 1943. Vægt ca. 4 tons, sporvidden 785 mm. Motoren er en luftkølet VW 226 benzin på 22hk. M29 har lige som M45, Jenbacheren 
– i sine sidste driftsår været beskæftiget ved byggeriet af vandledningen fra Regnemark til København. Det kom køreklart til IBK i 1984 og har siden stået ude det meste af tiden, hvilket desværre godt kan ses på de rustne plader. Der er dog masser af gods endnu...



Træer vokser ud af pufferplanken

Redacteuren tørrer og fjerner det rådne træ inde fra pufferen
 Redacteuren holdt en velfortjent efterårsferie sidste mandag, mens resten af holdet har fortsat arbejdet på alle fronter. Der er arbejdet videre på renoveringen af undervognen og lejer på No 3, på motoren i M2 og M29 (ikke M19!) er blevet løftet op på deploriderne. Derfor kunne Peter, Mads og jeg afrense M29 for mange års opsamlet mos, jord, sten og flere træer, der havde slået rødder rundt på lokomotivet. De største træer havde slået rødder i det nu rådne træ, der er indbygget i pufferne. Afrensning med skrabere og trykluft fik has på problemerne, så når M29 kommer i tørvejr håber vi rustangrebene stopper. Der går nok et par år inden vi går i gang med en renovering… 


M2 gøres klar til endnu et startforsøg
Bjarne, Jan og Per har gennemtjekket M2og forsøgt at få liv i motoren, men trods et nyt 6V batteri, var der ikke nok kræfter til at trække den i gang. Der er simpelthen for lidt energi i batteriet. Starteren slår ej heller fra af sig selv. Nye forsøg gøres… Til M45 er der bestilt nye lamper, så vi fik afrenset og grundet de seje, armerede lampebeskyttere. Så kan de nye lamper få en fin ramme J
Der arbejdes på døren til motorhus på M15
Den rette vinkel på vippestykke til spigeroptageren afprøves









Carsten fortsatte arbejdet med at montere håndtag på døren til førerhuset på M15, så vi snart kan få det hele sendt til sandblæsning og grunding.
Peter og Lars fik fræset hovedet og påsvejst vippepunkt på endnu en letvægts spigerløfter til Bafd´s svelle-udskiftningskampagne. Man må ikke gå ned på godt og nok værktøj. En god aften med 8 fremmødte






lørdag den 11. oktober 2014

Bafd 11/10-14:

Midtvejsstatus ved frokostide :-)


På en helt almindelig arbejdslørdag med Bafd deltog Redacteuren og Philip i arbejdet.  Det var stykket, der gik fra "100 svelle-rekorden" i 2012 og sydpå, der stod for tur. Dagens hold på 6 mand var dog for lille til at slå den eller sidste lørdags nye rekord på 104 skiftede sveller, så vi kløede bare på med vanligt tempo. Vi var dog så heldige at være movie-stars, idet Niels var ude og filme Bafd i arbejde. Det bliver spændende at se en dag. Se en lille video af spigerne her 20 sek:
Det har hjulpet gevaldigt med de nye, lette og specialtilpassede jern. Der kommer hurtigt et par spiger ud af svellerne, så svellen kan skubbes ud og en ny anbringes. Der skiftes 2 ad gangen og de nye, forborede sveller bliver lagt klar på sporet. Vejret viste sig fra sin bedste efterårsside: Vindstille, solrigt og alligevel ikke for varmt… Dagens arbejde resulterede i 52 skiftede sveller og en svellestak boret for med den nye skabelon og fordelt langs sporet. Vi huskede også at holde frokost og kaffepause. Billederne her må berette resten >>:


M19 klargjort til flytning ned til Brandhøj

Carsten fik også nydt solen og gjort M29 klar til løft. Bremserne havde sat sig ret grundigt.
Danskbygget hos Hoffmann&sønner i Brabrand 1943. Vægt ca. 4 tons. Motoren er en luftkølet VW 226 benzin på 22hk. 785mm sporvidde.

mandag den 6. oktober 2014

Nyt fra maskinafdelingen #39-14 6/10:


Siden sidste mandag har flere hold fortsat arbejdet med No.3, Vildmosen. Den står nu løftet med forreste hjulsæt afmonteret, så gennemføringen til fjederstokkenen kan blive tætnet. Kedlen står nu udenfor og røgkammeret er hugget af med en ildøkse ;-)  For at få plads til 1684 med alle delene ude i vognhallen, så er M2 og M45 blevet kørt ind på værkstedet. Lejligheden bliver derfor brugt til at få dem prøvestartet, så vi ved at de stadig kan køre. Denne aften blev det M45, Jenbacheren der fik opmærksomheden. Der blev påfyldt frisk kølervæske og olien blev efterset. Batteriet kunne ikke trække motoren i gang – men med et batteri udlånt fra M9 gik det meget bedre. Se filmen af prøvestarten her: (ca. 8 min.)

Bagefter gik Mads i gang med at afrense motorhjælmen og senere gav jeg en hånd med at få den malet. Inden da fik M30 en sidste omgang maling, så den snart kan komme på prøvetur.

Per og Bjarne arbejdede med at få batteriet på M2 i gang igen – dog uden det store held. Det er et 6 V batteri, så vi er ikke lagerførende i et reserve. Det bliver købt nyt, så må vi se om det går bedre. Der var desuden en utæthed i benzinslangen, der kræver nyt.

Carsten og Peter gik i gang med at skille karmen fra det nu deforme røgkammer fra No3. ved at bore nitterne ud med den store boremaskine. Endnu en sjov aften på værkstedet med 8 fremmødte.

No 3 kedel uden røgkammer. I baggrunden ASEA-maskinen hævet på deplorider


En stribe smålokomotiver i værkstedet...

Den utætte gennemføring til forreste fjederstok på No3.

M2 og M45 bytter plads

Pers gamle 6V lader kommer frem. Batteriet er dog ret fladt...
Nitterne bores ud af karmen til røgkammeret på No3.

Et farveorgie. M45 får en omgang gul på motorhjælmen


M45 Jenbacher Werke model JW20, bygget 1967. 3,8t. Byggenummer 354-513 som et af to maskiner leveret i Danmark. Oprindelig sporvidde 760mm. Har arbejdet ved boring af en vandledningstunnel i Godthåb (Nuuk) og ved nedgravning af vandledning ved Haraldsted sø. Lokomotivet kom til HVB 1984 og har en 1 cylindret, vandkølet dieselmotor på 20 HK med glødeslukker på udstødningen.
Her vist med nymalet motorhjælm :-)

Instrumenteringen i M45 Jenbacheren

søndag den 5. oktober 2014

Nyt fra Bafd 4-10-2014

Lørdag fortsatte svelleudskiftningen på Sletten. Onsdagsholdet havde trukket halvdelen af spigerne op og desuden havde vi forboret en del af svellerne, så forventningerne til dagens produktion var store.
Boreprocessen blev yderligere forbedret i løbet af dagen og fik produceret 55 ekstra sveller udover dem, der skulle bruges til at nå frem til den nordlige kvægrist, som var dagens mål. Arbejdet gik problemfrit og lidt over kl. 15 kunne vi banke det sidste spiger på plads efter udskiftning af i alt 104 stk. sveller. Vores 2 år gamle rekord var derfor overgået med 4 svellet, endda med et mindre mandskab og på væsentligt kortere tid.

Efter en velfortjent kaffepause med Solveigs fortrinlige krydderkage fik vi udlagt de resterende 55 forborede sveller, så de er klar ilægning næste lørdag. Derefter kørte vi på Brandhøj og læssede de resterende bundter af nye sveller om, således at de er lettere at håndtere ved de kommende arbejdsdage.
Claus har leveret dagens billeder.

Steffen

Svelle nr. 104 skubbes på plads

De sidste sveller spigres og rettes ind

Sidste spiger slås i. Vi har ikke råd til forgyldte spiger
så gul tape fra Girobank benyttes i stedet for


Rekordholdet samlet til det obligatoriske gruppebillede. Bemærk efterårets orange + six-pence mode. 
Bundter af forborede sveller lægges ud 

Svellebundter læsses om ved vognhallen

lørdag den 4. oktober 2014

Bafd. & Mafd. -onsdagsholdene

Onsdag var vi 5 mand på banen og forberede lørdagens svelleudskiftning på strækningen på Sletten op til kvægristen, ved spigrer-optrækning på hver 2. svelle.

Arbejdet gik let ved anvendelse den nye letvægts-værktøj, til optrækning af den første, hårde distance - ca 2 cm, således næste værktøj - kobenet der trækker spigrene op det sidste stykke, kan få fat i disse.


Optrækning af sidste spigre, mens der hviler ud;-)



Efter hjemkomst til Hhg forberedtes fremstilling af ekstraudgave det nye værktøj, således hastighed ved spigrer-optrækning markant forøges.


"Kopi-fræsning" af selve kæberne:
Efter hånd-opslibing af Ø14-skrupfræser gik fræsearbejdet meget hurtigt.








 



Et nyt "hammer-emne" til erstatning for det knækkede til brug ved spigring med trykluft, blev i ugens løb også anskaffet, mhp. atter at have 2 spigrerhammer-luftværktøjer i aktion samtidig.


Onsdagsholdet i Maskinafdelingen havde på Hedehusgården i mellemtiden havde fået klargjort ASEA-ellokomotivet for transport til dettes fremtidige indendørs opbevaring på Brh.



/
LLZ

mandag den 29. september 2014

Nyt fra maskinafdelingen #38-14 29/9:


Et flittigt Fredagshold har nu fået adskilt Vildmosen i mange dele, som ligger fint pakket i roevogn 1684. Kedlen er anbragt på deplorider, så den er lige til at køre ud på en lastvogn til Tyskland. Først skal røgkammeret dog aftages, hvilket ikke er en helt lille opgave… Bagefter skal alle de mange afmonterede dele have et grundigt eftersyn og en ny omgang maling. Utætheden i kedlen har desværre ført en del rustskader med sig på de omgivende dele. Den første opgave er dog at få tætnet gennemføringen til den forreste, venstre fjederstok. Den går gennem vandkassen og der drypper derfor vand ned i hovedlejet. Det kræver at hjulsættet skal afmonteres og lejet efterses. Aftenen blev mest brugt på denne planlægning og andre kloge tanker. Jeg fortsatte dog mit eget maleprojekt på M30, så den snart kan blive helt klarmeldt. En fin aften med 8 medlemmer forbi Gården.

Vi er dog ikke de eneste flittige: Rasmus har sendt dette fine link med følgende kommentar:
Teknisk Skole bygger Smalspor!
Det er vist ikke hverdag's kost at der ruller et ny-fremstillet lokomotiv ud fra danske virksomheder. Men det hænder af og til.

Jeg sad og søgte fotos af lokomotiver på Google, og vups! så lå der 2 fotos fra Skjern af et dansk nyfremstillet industribane-lok.  som unge skolepraktikanter har bygget op fra bunden, og efterfølgende er projektet afleveret til Abildå Brunkulsleje. 
Videre søgning gav også resultat på vedhæftede artikel fra Skjern Tekniske Skole's hjemmeside.

Jeg synes det er super nuttet.

Og så er der endnu et eksemplar til optagelse på smalspor.dk  og en gylden mulighed og undskyldning for et besøg i Abildå's Brunkulsleje/museum.

mvh.

Rasmus 
Kedel afmonteret. og på egne hjul Nu skal røgkammeret rives af.

Adskilt i 3 bunker: kedel, undervogn og alt det andet

M30 får opmalet striberne

- og orange bagende + front

Stort set færdigmalet

Det nye førerhus til no. 3 :-)

søndag den 28. september 2014

Nyt fra Bafd 27-09-2014

Lørdag fortsatte vi svelleudskiftningsarbejdet på Sletten med et hold på 6 mand. Oprangeringen var forberedt sidste lørdag, så vi kom hurtigt i gang med det egentlige arbejde. Efter et par timer var rutinen indarbejdet og vi fik udvekslet 73 sveller foruden boret og fordelt yderligere ca. 40 sveller.

I ugens løb havde et lille hverdagshold fremstillet et nyt og noget lettere brækjern til at trække de eksisterende spiger op de første og ofte særdeles hårde centimeter. Selvom svellerne er modne til udskiftning så kan nogle af spigerne (heldigvis) sidde næsten urokkeligt fast, og vi har hidtil brugt et meget tungt brækjern til denne opgave. Derfor er der blevet udviklet en letvægtsmodel, som vi vil benytte fremover indtil vi har fundet ud af, hvordan dette arbejde kan udføres maskinelt.

Næste lørdag arbejder vi videre med svelleudskiftningen og håber på et stort fremmøde.

Rasmus har leveret billeder fra dagen.

Steffen
Svellerne bores inden de lægges i sporet. Først bores markeringer
gennem borelæreren og derefter bores der til fuld dybde.

Svellerne lægges i stakke med 6 stk og køres ud langs sporet

Sporbygning i et flot efterårsvejr

Vores firbenede venner langs med stakkene med nye, forborede sveller.

Kenneth er i gang med at banke spigerne på plads

Klar til hjemkørsel men der er forhindringer på sporet.

tirsdag den 23. september 2014

Drone-optagelser af tog i Hedeland

Vi kørte en særligt særtog den 7/7/14 med Engelske jernbane entusiaster og der var Benny Kühnell ude med sin video-drone og optog denne fine lille film.
Jeg fik ham med mit kamera, mens han fik mig :-)

Se også Bennys film fra plantogs-søndagen den 14/7 her:
Begejstrede englændere med toget

Video-dronen i aktion

Benny styrer dronen med sikker hånd

Toget filmes ved Hedehusgården

Dronen ude ved Plntagen trb.














Mit blog-indlæg fra dagen kan man se her:


mandag den 22. september 2014

Nyt fra maskinafdelingen #37-14 22/9:


Den gamle kedel trænger til ferie og skal en tur til Tyskland...
Peter var tyvstartet på mandagens arbejde, da vi andre kom til Gården J Det er fortsat opgaven med at frigøre kedlen på No. 3 – Vildmosen, der står på programmet. Onsdagsholdet havde afmonteret førerhuset og anbragt det på en transportabel palleopstilling. Skorstenen ligeså – det havde været en sej omgang. Nu er alle rør og andre fittings således afmonteret og aftenen gik derfor med at frigøre røgkammer fra rammen og demontering af kulkasser, kedelinddækning, samt en masse andet nips. 








Vi anvender den nymalede 1684 som opbevaringsplads for de mange dele. Så vi kørte den lige en tur om drejeskiven, da kulkasserne skulle lastes. Det gik nemt med kranen, der er blevet flyttet ud over midtersporet.

Jeg fik malet M30 med maling som Jan har fået farveblandet specifikt til at ramme originalfarverne. Det er lykkedes ret godt. De nye puffere fik en omgang sort. Vi var 6 flittige medlemmer i gang denne fine aften, hvor efteråret begynder at kunne mærkes.


Kulkasserne løsnes og afmonteres -

- og løftes forsigtigt op i 1684

aftenens afmonteringsarbejde besigtes

M30 med nymalet bagende. Mangler dog 2. omgang.

søndag den 21. september 2014

Nyt fra Maskinafdelingen 15-9-2014

Peter har sendt følgende beretning fra lørdagens arbejde med at adskille Vildmoselokomotivet, så kedlen kan sendes til Tyskland for opmåling og efterfølgende fremstilling af en ny kedel.
""
I går arbejdede Bo og jeg videre på Vildmosen. Vi brugte det meste af formiddagen på at afmontere kraftdamprørene og spilddamprørene, derudover blev der afmonteret en del haner og rør. Smøreapparatet kom også af sammen med de rør der leder olie fra smøreapparatet og ned i cylinderene. Eftermiddagen blev brugt til at afmontere askekassen og det bagerste stykke kedelbeklædning. Der blev også tid til at tage risten og fyrlågen af. Så nu mangler kedelbeklædning og kulkasserne.  

/ Peter



Maskinen set bagfra efter dagens arbejde hvor man kan se,
det afmonterede stykke kedelbeklædning.

Maskinen set forfra efter dagen arbejde, hvor man kan se,
 at kraftdamprør mangler.
Et tomt røgkammer
Et sjældent kik i fyrkassen.