Igennem lang tid har No. 3 set noget amputeret ud.
I december 2014 berettede bloggen at den gamle kedel var kørt til Tyskland for at hjælpe
Lonkwitz Edelstahltechnik til at bygge en ny kedel til lokomotivet. Efter en del tegne- og konstruktionsarbejde blev det teoretiske arbejde godkendt af de tyske myndigheder i eftersommeren 2015. Nu er kedlen færdig. Fra fabrikken har vi modtaget en billedserie, der viser kedlen på forskellige stadier af færdiggørelse.
Efter planerne skulle vi have både den gamle - og ikke mindst den nye - kedel tilbage i Hedehusene på onsdag. Derefter vil det vise sig, hvor stort et arbejde der venter i værkstedet med at forene den nye kedel og resten af lokomotivet til en fungerende enhed.
|
Fyrboks under samling. |
|
Rundkedel hæftet på ydre fyrkasse. |
|
To fotos af kedlen efter trykprøve. Alle fotos: Lonkwitz Edelstahltechnik. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.