Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 30. august 2018

Torsdagsbilledet #173 - Ffestiniog and Welsh highland railway - turen

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste beretning her:

Merddin Emrys: 0-4-4-0T  - ankommer til trinbrættet ved Boston Lodge.
The oldest operating Double Fairlie on the railway. Named after the 6th century Welsh poet. The locomotive underwent a major rebuild in 1987/8. Returned to steam in 2005 and converted to coal firing during the winter of 2006/2007. Returned to service in 2016 following an annual ten-yearly overhaul.

Efter besøget på værkstederne, så gik vi op til det tilhørende trinbræt for Boston Lodge og kort efter kom et af de lokomotiver vi tidligere havde set køre alene ud over dæmningen nu tilbage med et langt tog. Det var det flotte lokomotiv Merddin Emrys , der er et af de specielle Fairlie-type, der har kedel og skorsten i hver ende - nærmest to enheder, der er sat sammen ryg mod ryg. Det giver et flexibelt og kraftigt lokomotiv med stor trækkraft, men stadig kun tomandsbetjent. Der var reserveret en vogn til os, som vi straks indtog og så gik turen ellers gennem endnu et smukt og spændende landskab. Lidt beretning om turen under billederne >>

Boston Lodge trinbræt. Lige før toget ankommer...


Smukt landskab og søde får overalt

Udsigt over et af banens værksteder i et nedlagt skiferbruds lokaler. Normalsporet går også forbi læssepladsen her.

Der hænges ud af vinduerne for at tage et par gode skud...

Undervejs skal der påfyldes vand og kul...

Der hænges (stadig) ud af vinduerne for at tage et par gode skud...

Her slår banen en skarp kurve og -

- banen passerer henover sig selv for at reducere stigningen.

Nede til højre går det oprindelige trace, indtil området skulle inddæmmes til
brug for et vandkraftværk og banen blev flyttet en tak opad.



Turen gik til endestationen i Blaenau, hvor vi så lokomotivet køre rundt og gøre klar til turen tilbage - mens vores tur fortsatte til Vale of Rheidol Railway - som du kan læse mere om en anden torsdag...

mandag den 27. august 2018

Nyt fra maskinafdelingen #31-18 27/8:

Redacteuren er på banen igen efter en dejlig ferie, så nu er freden forbi ;-)

De gamle staldbygninger ligger nu fint sorteret i bunker rundt på grunden

Mens jeg har været væk, så er de gamle staldbygninger næsten blevet jævnet med jorden og denne aften blev næsten mere i bygningsafdelingens regi, da en opgave med at fjerne tiloversblevne fliser fra ridegårdens nedrivning hurtigst muligt skulle fjernes fra området. Heldigvis med kort transportvej og til brug for flisebelægning på den ny materielplads ved kulbunken. Kjeld og jeg dannede derfor et effektivt team, der fik flyttet og stakket ca. 300 fliser, mens mørket tog til og de sidste blev læsset af i lyset fra en mobillygte i fuldmånes skær. I mens fik Lars O. svejset en ny reol til 20 l. oliedunke, da den gamle hylde mere var til 50 l. tønder - og den slags fås ikke længere. Bagerfter fortsatte den flittige mand med at adskille C523, der skal ombygges, så den får tag og nye, længere bænklister. Indenfor arbejdedes videre med E28 og bl.a fik en omgang maling på førerstanden. Dæklågene til aksellejerne blev forsynet med nye gevind, da man ikke kan få nye bolte til de gamle WW tommegevind. Per har også fået drejet et par nye ruller til disse lejer.
Vi var 6 mand på Gården denne aften

Lørdagsholdet havde allerede påbegyndt opgaven, som vi afsluttede i rent meget mørke :-)
Alle fliser i fine stakke, klar til at etablere en ny materielplads.


C523 under adskillelse - så der kan svejses stolper på.




Førerpladsen til E28 i nymalet stand

Akseldækslerne får nye gevind isat

søndag den 19. august 2018

Grillaften 18-08-2018

Lørdag 18. august var dagen for den traditionelle grillaften for aktive medlemmer og deres familier. Medlemmer mødes på Hedehusgården. Opgaverne fordeltes og med forberedte indkøbslister gik indkøbene let. Traditioner har godt af små justeringer ind i mellem og i år havde vi valgt at rykke spisningen til museumshallen. Da der udover vores eget særtog også skulle køres et større bryllupstog, blev der efter oprangering god plads i hallen til bar, anretterborde og langbordet til de 41 deltagere.
Som sædvanligt er der et større arbejde med tilrigning. Her slæber Kjeld stole. I baggrunden ses staldbygningen på Hedehusgården under nedrivning.
Tog med stole, borde og diverse udstyr kører til museumshallen. I toget nogle af de arbejdsomme tilriggere: Benjamin, Kjeld, Claus W, Per og Peter.
"Hvordan øger vi effektiviteten af brugerinterface i en driftssituation?" synes Claus W at tænke.
Da borde og stole var på plads, begyndte medlemmer og familie at ankomme. Inden havde et par aktive nået at slå græs rundt omkring på Hedehusgården, idet den senere tids regn har fået det grønne til at spire.Vi afgik fra Hedehusgård med Rubjerg som mål.
Da et særtog med et bryllupsselskab lagde beslag på en del vogne, havde vi indsat D 13 som forløber for kaffetoget. Her ses D 13 i spor 3 foran M 25 med bryllupstoget, mens M 24 holder klar i spor 2.
Aktive HVB'ere ser til mens bryllupstoget fyldt med festklædte gæster ruller ind i Rubjergs spor 1.

Kaffen er drukket og lidt af det store kageudvalg forsvandt også. Men der var rigeligt til aftenkaffen også! M 24 med kaffetoget i spor 1 og D 13 som forstærkningstog i spor 2.
Hjemme på Hedehusgården tændtes grillen op mens medlemmerne fandt pladser, købte øl og vin. Derefter var der rigelig og god mad til alle, inden endnu en togtur til Rubjerg i det tiltagende mørke. Hedeland er også smuk, når det er mørkt.
M 24 har løbet om og kobles nu til toget. Kort efter vender vi atter tilbage til Hedehusgården, varm kaffe og kage venter i museumshallen.
Endnu en god grillaften var til ende. Adskillige nye aktive og deres familier oplevede grillaftenens traditioner og var med til at bidrage med god stemning og mad. I år kunne vi tælle 5 store hjemmebagte kager og gammeldags æblekage, flere slags kold kartoffelsalat, et antal grønne salater, hjemmebagt brød og hjemmelavet agurkesalat. Tak til alle for bidragene til mad, arrangement og højt humør.

torsdag den 16. august 2018

Torsdagsbilledet #172 - Ffestiniog and Welsh highland railway.

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste ugens beretning her:

Beyer-Garratt Locomotive på vej over dæmingen til stationen i Porthmadog


Efter en fin middag og overnatning i Caernarfon, så gik turen om morgenen videre til Ffestiniog and Welsh Highland railway. Undervejs dertil gjorde vi stop ved et lille el-lomokomotiv, der havde kørt skifer... Næste stop blev på den centrale banegård i Porthmadog, hvorfra man enten kører over Snowdon til Caernarfon eller i den anden retning mod Blaenau Ffestiniog.
Da trafikken endnu ikke var påbegyndt, kunne vi uforstyrret vade rundt og besigtige vogne, signalpost og det øvrige stationsterræn.

Derefter gik turen over den lange dæmning til banens værksteder: Boston Lodge Works, der er indrettet i en nedlagt skiferbruds gamle værksteder. Her har de længe døjet med for lidt plads, men store planer er under udførelse og flere nye vognhaller er blevet opført. Det næste bliver værkstedet og damp-remisen, der står for tur. Vi fik en fin rundvisning i de spændende værksteder, hvor meget flot arbejde bliver udført. Især deres maler-afdeling imponerer; vogne påføres flere lag lak med pensel til det bliver højglans, samt malet med fine stafferinger.
At de kan fremstille så flotte vogne helt fra bunden under de forhold, er ret godt klaret. Vognene bygges op over et aluminiumsskelet, beklædes med plader og fint træarbejde og udstyres til sidst med luftaffjedrede bogier.
Vi fulgte også med til opfyring og klargøring af de fem enheder, indtil lokomotiverne løbende havde afgang ned til stationen for at hente vogne og passagerer. Lokomotiverne topgejles med Brasso så alt messing skinner i solen. Der bruges også en hel del knofedt!

Efter en meget fin rundvisning og efter at have nydt lokomotivernes tur over dæmningen, så spadserede vi til nærmeste trinbræt, hvor toget snart ville komme forbi og tage os med. Om det må du læse en anden Torsdag.


Dagens første foto-stop var ved et Logan Accu-lokomotiv der arbejdede i Aberlleffeni skiferbrud fra 1956 til 1978

Porthmadog signalhytte og med station og vogne i baggrunden

De mange vogne står klar til dagens trafik.

Rutekort for banerne. Porthmadog ligger i midten.
Rundvisningen på Boston works starter med en historisk gennemgang

Et par af de opfyrede lokomotiver pudses og poleres før afgang

Så går turen over dæmningen efter vogne.

Banen har også en del motorlokomotiver. Her et af de større

- og endnu flere køreklare damplokomotiver


Rigeligt med Brasso og knofedt skal der til!


Et view over Boston Works-området fra dæmningssiden

Inde fra et af værkstederne...

Rundvisningen er slut og turen går nu op til trinbrættet.


fredag den 10. august 2018

Jazztoget - Særtog 8. august

Jazz-orkesteret "Sprit of the New Orleans" spiller på perronen med "Vildmosen" som kulisse i baggrunden.

Med lige så godt vejr som til sidste tur med jazztoget den 30. maj, så blev den store forskel at vi stadig ikke må fyre op under kedlen i vores damplokomotiv. Den helt udsolgte tur blev derfor kørt med M25 foran. For ikke at skuffe dem, der havde glædet sig til dampen, så trak vi No 3 ud af remisen. Det kom til at danne en fin kulisse for jazz-orkesteret "Sprit of the New Orleans", der spillede en række fine numre mens gæsterne indtog deres pladser i toget. Vejret egnede sig fint til et besøg i togførervognen, hvor man kunne hente lidt drikkevarer. Orkesteret kom så også ombord, så de kunne spille et sæt undervejs. Kl. 12.15 fløjtede vi afgang og turen gik med adstadigt tempo ud over sletten til Rubjerg St., hvor kun orkesteret blev sat af. Så mens de stillede op, så kørte vi andre en tur til Fem Ege og vendte toget. Da vi kom retur, så spillede musikken så gæsterne kunne finde deres vej til Lergraven og de lækre madposer, som blev delt ud der. Folk fandt en god plads i skygge eller sol og mens musikken spillede, blev maden indtaget. Klokken 15 lød fløjten fra toget og turen gik atter mod Hedehusgården med et tog fyldt med folk, der så ud til at have nydt turen.

Med de tilbagemeldinger, som vi har fået indtil videre, så satser vi på at gentage successen til næste år. Årets deltagere får tilbuddet om at deltage før andre, men der bør være pladser nok.


Musikken spiller, der hentes drikkevarer og "Vildmose" får denne dag opgaven med at være blikfang.

Orkesteret på plads i midten af toget.

På Rubjerg St. er turen slut for bandet, mens vi fortsætter turen

Orkester på gå-ben til Lergraven mens vi andre kører videre

M25 kører om, mens gæsterne ser på

De mere teknikinteresserede får en "rundvisnng" i motorrummet på M25

Så går turen til Lergraven. Følg musikken!
Maden serveres i fine poser med håndskrevet hilsen

Orkesteret får plads i skyggen

- mens de fleste andre vælger at sidde i solen og lytte til musikken


Kl. 15.15 er turen slut får denne gang. Vi satser på at gentage successen næste år!