Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 19. oktober 2015

Nyt fra maskinafdelingen #37-15 19/10:

Den (næsten) færdige drejeskive malet og indhegnet

M25 adskilles. Jan synes det er sjovt arbejde!
Otto og Peter gav en god hånd med, så drejeskiven lige fik en anden omgang Gori og dermed er klar til juletrafik og snevejr. Derefter gik Otto med på M25, hvor Bjarne og Jan fortsatte med at afmontere alt det, der skal til for at få motor og generator fri af bundrammen.

Peter og Poul fremstillede et par aksler med gevind. De er til udskiftning af nogen meget slidte fra deploriderne.

Carsten, Hans og Mikkel fik monteret isolering i M15-3, samt monteret bagpladen med utallige skruer. Motoren blev derefter prøvestartet for at se om termostaten gør som ønsket, men vi manglede et punkttermometer for helt at sikre at det fungerer. Men motoren kører så fint og oser stort set ikke. Lars fræsede notgange i akslen til T1 og vil gerne være færdig nu! Vi glæder os også til at kunne fortsætte arbejdet på T1 ;-) Jeg fik da også malet de nye koblinger med sort. Vi var 12 aktive aktive på værkstederne denne aften!


Isolering kommer på plads

Bagpladen monteres


og skrues fas med mange skruer

Prøvestart for at teste termostat. Remissekatten holder øje!


Lars bliver her (næsten) færdig med akslen til T1

Koblingerne har fået sort

søndag den 18. oktober 2015

Nyt fra Bafd 17-10-2015

Lørdagens vejr var ikke det mest indbydende. Alligevel kunne vi ved arbejdsdagens start konstatere et fremmøde på seks mand; Ole, Finn, Lars, Benjamin, Otto og undertegnede. Som de seneste lørdage skulle vi skifte sveller mellem Brandhøj og Sølund. På Brandhøj station ankom vi tidligt nok til at forskrække en græssende hjort. Efter at have afhentet de nye sveller og M 40 med energivognen, begyndte vi arbejdet med at hive spirg op. Som sidste lørdag fik vi hurtigt selskab af forbipasserende, der fik lov at prøve kræfter med brækjern og håndstart af M 40.
Vi havde også selskab af vores nabo, Brandhøjbanen, der havde køredag i anledning af efterårsferien. Igennem tågen skimtes et af deres tog i baggrunden. I forgrunden kæmper Benjamin og Lars med et genstridigt spirg.
Vi arbejdede os støt og roligt gennem stakken af nye sveller på deploriderne og de overtog efterhånden de gamle svellers plads i sporet.
Otto og Benjamin i gang med at slå spirg i de nye sveller. I baggrunden 'Knallertvejen', der er mål for efterårets svelleudskiftning. Mon ikke målet nås på lørdag?
Vi rydder straks pænt op efter os! 54 gamle sveller blev læsset på deploriderne, og på lørdag må vi tage hul på en ny ladning sveller fra sidesporet på Brandhøj station.
Vi var færdige med udvekslingen af 54 sveller omkring kaffetid. Vi sluttede arbejdsdagen af med at indsamle de gamle sveller og køre dem til spor 2 på Brandhøj. Dér afventer omkring 500 gamle sveller på fire sæt deplorider nu afhentning for efterfølgende bortskaffelse på kontrolleret losseplads.
Med placeringen af det fjerde sæt deplorider med gamle sveller i spor 2 på Brandhøj går arbejdsdagen ind i sin sidste fase. Nu skal vi bare hjem til Hedehusgården - noget der kan være lidt vanskeligt på denne årstid på grund af fedtede skinner. Vi kom dog hjem i fin stil - tilfredse med vores indsats.

fredag den 16. oktober 2015

Drejeskiven del 3 - 151015


Så blev det lille specialteam (næsten) færdig med "projekt nyt dæk på drejeskiven" Der mangler nu kun lidt tilpasninger ved låsebeslag og en inspektionsluge. Lad billederne fra aftenens indsats tale for sig selv. Tak til holdet for godt arbejde!

(klik på fotos for at få en billedserie med større visning)


Passerbræt monteres så den perfekte cirkel kan markeres

Remissekatten holder øje med arbejdets fremdrift hele aftenen

Der skæres ud til drejeskamlen i midten af skiven

Der skæres ud til hjulprofilet i midterplankernes side

Testsnittet inspiceres og saven justeres lidt

Der skal tre mand til at føre de lange planker igennem saven

Der saves til  i den ene ende og males i den anden

Drejeskiven testkøres med succes og aftenens arbejde er endt. Det begynder at regne let...

Vi betragter Onsdagsholdets fine arbejde med at afmontere motorhus

Nyt fra Bafd 10-10-2015 findes længere nede på siden

torsdag den 15. oktober 2015

Torsdagsbilledet #30

Forrige uge så vi den nyanlagte trace over sletten. Her er vi (senere på året 1989) nået til vejs ende med sporlægningen. I det der siden er blevet en tradition, sluttede vi af med et 'heltebillede'. Det er blevet til en hel del af den slags siden!
Med M 12 og melisvogn 9 (den gang arbejdsvogn for baneafdelingen) poserer en række medlemmer for fotografen. I øverste række fra venstre ses: Henning Dyrkilde, Claus Nielsen og Steffen Lyngesen. Siddende fra venstre: Hans-Henrik Nielsen, Finn Sørensen og Peter Hein. Poul Berrild tog billedet.

mandag den 12. oktober 2015

Nyt fra maskinafdelingen #36-15 12/10: (og onsdag 7/10)

Onsdag aften lægges del 2 af drejeskiven
Her ændres en plade til en skive :-)
Store mængder sveller klar til afhentning
Gamle sveller pakkes på deploriderne



M24 efter velafsluttet prøvetur med fuldt tog
(klik på fotos for større billeder)

Drejeskiven fik dæk på 2. halvdel forleden aften, så nu mangler blot midten og afslutning langs enderne. Det skete på en arbejdsonsdag, hvor også maskinafdelingen fik færdigjusteret og prøvekort M24 med et tilfredsstillende resultat. Der resterer blot lidt bremsejustering og småting før den kan klarmeldes til juletrafikken. Baneafdelingen sendte også et deling afsted efter alle de mange udskiftede sveller, der blev opsamlet på deplorider og nu afventer afhentning. 

Jeg kunne derfor starte aftenen med at male det nylagte dæk og derefter fortsætte med at Lejfe de koblinger til M15-3 og M30 som Mikkel færdiggjorde denne aften. Mikkel gav også en hånd hos M25-holdet, der denne aften påbegyndte det store projekt med at renovere motor og dynamo på M25. Køler og brændstof blev tømt af og motorhus blev løsnet og gjort klar til at blive løftet af. Motoren skal have renoveret cylindre med foringer og stempler, samt efterset krumtap og lejer.

Hans og Carsten monterede de fabriksplader på M15-3, som Hans har sat så rigtig flot i stand derhjemme. Taget blev også fastgjort og andre arbejder, der snart vil gøre det muligt at montere motorhus igen, blev udført. Peter fik skrabet lejeskål til for endnu en hjulaksel og hjalp derefter Lars og Poul med det sidste på styrene fra stoppemaskinen, der har været knækket endnu en gang. Det er også et barskt miljø de sidder i… Lars fik også fræset en notgang i akslen fra T1. Kenneth fik også set på filtbeholdningen til glideleje-renoveringen. Således var vi 11 mand i gang denne kolde aften i efterårsferien.
Drejeskiven males... sort arbejde en mørk nat

Peter skraber glidelejet til
Næsten i mål. Ikke mange trædesteder mere...


Skiltehuller bores i M15-3
Taget på M15 skrues fast

Hans undersænker til passende størrelse skruer

M25-holdet klar til det store projekt
Mange bolte skal løsnes fra motorhuset


- og meget skal afmonteres 

Det sidste svejses på koblingerne
Gevind skæres i styrene fra stoppemaskinen


Kobling får en tur i sandblæseren 


- og en gang Russergrunder

Lars  fræser notgang i aksel til T1


søndag den 11. oktober 2015

Nyt fra Bafd 10-10-2015

Lørdag forsatte vi med svelleudskiftningen nord for Stenager trinbræt. Vi har nu udvekslet over 1000 sveller siden opstarten på projektet i efteråret 2014, og der er kun få arbejdsdage tilbage inden vi når målet ved "Knallertvejen" og derefter begynder at understoppe det nyrenoverede spor. Dagens tal blev udveksling af 65 sveller og vi kunne sagtens have nået en hel del mere, men vi havde alle forskellige gøremål senere på eftermiddagen.  Claus og Kenneth har leveret dagens billeder.

Steffen

Vi arbejder langs med en relativt befærdet sti, så arbejdet
bliver set og beundret af mange. Et par familier med børn
stillede straks børnenes arbejdskraft til rådighed for at
optage spigrer. Med aluværktøj går det nogenlunde let.


Der skal dog alligevel lægges kræfter i.

Svellerne trækkes ud med gravemaskinen


Spormål er monteret og spigrene bankes i ved Stenager

Vi besluttede at tage en ekstra ramme, så det var i gang med brækjernene
endnu en gang og denne gang uden assistance.

De gamle sveller læsses på deploriderne under ledelse af Søren

torsdag den 8. oktober 2015

Torsdagsbilledet #29

Vi har materiel fra de fleste steder i Danmark og endda fra den nordligste del af riget - Grønland. Det samme gælder skinner og andre spordele. I 1986 klargjorde vi skinner til transport fra Københavns Vandforsynings store vandværk i Regnemark mellem Køge og Ringsted. Vejret var varmt, skinnelageret lå i en lavning og de frønnede sveller var fulde af fluer. Men vi nød hvert minut!
Sporrammer skilles ad i Regnemark. Med ryggen til ses Steffen Lyngesen, i langærmet sweater Tipvognens mangeårige redaktør, Peter Andersen og yderst til højre Peter Hein. Peter er lettere overbelyst og det kan skyldes kraftig lystilbagekastning, som mit daværende Minolta XG-1 ikke kunne håndtere.

mandag den 5. oktober 2015

Nyt fra maskinafdelingen #35-15 05/10:


Drejeskiven fik 2. omgang maling i mellem skinnerne og er ellers klar til at få lagt trædækket. Så drengene og jeg fik ryddet op i det gamle træ, der blev skåret op i håndterbare størrelser. Derefter gik vi i gang med afrensning og renovering af delene til det ”nye” bremsetræk til M9, så det er klart til opgaven. M24 kører ikke helt jævnt endnu, så alle rør og slanger blev tjekket og derefter blev M15 brugt som trækkraft til at få M24 ud. M15 har snart et komplet ledningsnet igen og både lys & horn er funktionsduelige. Taget er næsten monteret, så nu er det projekt snart ved en ende.  Der mangler blot motorhus og det sidste…
Mikkel fremstiller jo nye koblingsadaptere til både M15 og M30 og Carsten havde fået de nye materialer hjem. Det blev skåret og svejst på og Lars fræsede koblingspindene passende i smig.

Jeg fik afrenset rust på den ene, så den kan blive Lejfet. Akslen til T1 blev også bearbejdet med notgang. Mere skete der nok, men med 10 aktive fremmødte er det ikke let at holde styr på hele fremdriften sådan en travl aften J
Ledningerne til lys føres gennem taget, der nu ligger på

M24 og brændstofpumpen får igen besøg

Koblingsadapter fuldsvejses og bremsedele til M9 adskilles

Koblingspind fræses i smig

M15 trækker M24 ud til en prøvestart. Den ryger noget endnu.

lørdag den 3. oktober 2015

Nyt fra Bafd 3/10-15:




Efterårets svellekampagne er godt i gang og Redacteuren tog derfor med Bafd på opgave denne fantastisk dejlige solskinsdag. Jeg havde også Philip med som min Vingman. Inden afgangen fra Gården skulle der dog lige køres en leverance jern ned til værkstedet og gravemaskinen fik denne opgave. Onsdagsholdet havde jo udført et fint forarbejde på strækningen ud for Stenager trinbræt, så kunne straks gå i gang med at løfte spigrene. Et hold hentede kompressor og en stak sveller fra Brh med M40. Philip fik opgaven med at markere og bore de sidste 20 sveller med 720 mm mål, mens andre lagde underlagsplader og spigrede efterhånden som Lars fik skiftet svellerne. Vi huskede da også at holde et par pauser undervejs og til eftermiddag var der to slags hjemmebagte kager. Tak til Solveig og Arendse for god motivationskage. Det gav lige energien til at udskifte sveller under dagens sidste sporramme, så vi fik skiftet 5 rammer med i alt 65 sveller. Dernæst satte vi resten af svellerne på den lave oplagsplads, hentede et tomt sæt deplorider og læssede de gamle sveller derpå.
De blev rangeret til Brh sammen med de øvrige, som snart skal hentes til bortskaffelse på rette vis.


Dagens hold-foto og kaffepause med næsten alle dagens deltagere i svellekampagnen.  


Endnu en vældig fin dag på banen med 10 fremmødte.  I Mafd blev der arbejdet videre med deploriderne, samt afdrejet aksel-ende og støbt endnu et sæt lejer til roebaneboggiens glidelejer.


Næste lørdag er der endnu en gang mulighed for at være med på Banen J

torsdag den 1. oktober 2015

Torsdagsbilledet #28

Claus har scannet nogle af sine papirbilleder fra dengang man havde 12, 24 eller 36 skud i kameraet og en fremkaldelse kostede omkring 100 kr. af ens surt tjente løn fra rengøring hos Paaske Brød eller tastning af girokort på postgirokontoret. I de kommende uger tager vi tilbage til 80'erne og 90'erne og ser situationer fra IBK's arbejde i Hedeland og et par lynskud fra diverse ture til fremmede lokaliteter.

I 1989 anlagde Hedeland traceen over Sletten. Kort efter færdiggørelsen var et hold fra baneafdelingen på besigtigelse. Strækningen blev hurtigt sporlagt - og sidste år udskiftede vi svellerne med helt nye.
Små mænd på sletten. Fra venstre: Hans-Henrik Nielsen med lille Henrik Sørensen i hånden, Gert Højgaard, Finn Sørensen og Claus Nielsen. En anden må have taget billedet med mit kamera - måske Steffen Lyngesen?