Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 17. marts 2013

Nyt fra Bafd 17-03-2013

Lørdag arbejdede vi videre med sporanlægget i vognhallen på Brandhøj. Inde i hallen fik vi gravet sporkassen ud til spor 107 og bagefter fik vi bygget de resterende knapt 24 m spor, som er adgangssporet til skydebroen. Desværre holdt der en gravemaskine i vejen, og det kolde vejr gjorde det umuligt at starte den, så vi opnåede ikke denne dag at få det første lokomotiv kørt ud på skydebroen. Det må vente til næste gang.

Sideløbende med sporarbejderne fik vi ryddet op i hallen og klargjort arealet nord for skydebroen til udgravning af sporkasser. Næste lørdag arbejder vi sandsynligvis videre med sporlægning i denne del af hallen.

Ole har leveret dagens billeder.

Steffen
Spor 107 bygges ind i hallen mens minigraveren holder det på plads i kurven
Der skulle kun skæres ca. 30 cm af skinnerne inden skydebroen kunne rulle på plads.

Det gik - næsten - at køre forbi gravemaskinen

mandag den 11. marts 2013

Nyt fra maskinafdelingen #07-13 11/03:

Håndrangering i 8 graders frost...


Vi startede alle aftenen med at rokere rundt på materiellet udenfor. Spanteplanet skulle frigøres til brug for nittearbejdet på GM32´s ramme, men var optaget af motorhus og førerrum fra M15. Vi fik rangeret rundt, så planet nu står klar til at Bo og Carsten kan varmnitte på onsdag.  Mads fik malet vippeleddet med en sidste omgang gul. Imens Martin afrensede rør-dele fik Per, Jan og jeg renset og grundet flere inddækningsdele fra M25. Vi var 7 på værkstedet denne aften.

 

Et meget lille lokomotiv :-)

Sådan lidt fra oven. Dele fra M25 hentes ned fra reolen.
Grundede dele lagt på rammen fra GM62, der skal nittes på onsdag.
Posted by Picasa

tirsdag den 5. marts 2013

HUSK! IBK Ordinær generalforsamling 2013


Generalforsamlingen 2012
 
 
 
HUSK på lørdag!
 
IBK  Ordinær generalforsamling 2013
 
IBK/HVB indkalder hermed til ordinær generalforsamling i henhold til lovene:

Lørdag d. 9. marts 2013 kl. 10.30 i Hedehuset, lokale 2.

Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene

Vel mødt!

mandag den 4. marts 2013

Nyt fra maskinafdelingen #06-13 04/03:



Mads fik malet det grundede vippeled for den 4-armede, hydrauliske understopper i flot gul, Peter og jeg fik malet de grundede dele på M25 i flot lys grå. Per fik drejet et par underlagsskiver til brændstoffilterets holder på M15 og Carsten fik ryddet op. En stille aften med 6 fremmødte.

 


















For at råde bod på dette, så har Maskinchefen fundet dette klip, der viser hvordan man rigtigt gør når der skal males vogne og stafferinger J

/Leif
Posted by Picasa

søndag den 3. marts 2013

Nyt fra Bafd 2-3-2013

Lørdag arbejdede vi ved vognhallen på Brandhøj. Vi var et hold på 6 mand, så der kunne arbejdes på flere fronter samtidigt. Peter og jeg fik tildannet og svejst dele til trækket på det sidste sporskifte foran hallen. Det blev monteret og kom til at virke udemærket.
Finn, Ole og Kenneth gik videre med understopning af spor 108. Efter ca. 15 meter konstaterede Kenneth at stoppemaskine var blevet noget leddeløs. Det viste sig at en af styrestængerne, der holder stoppeenheden på plads, var knækket. Det kunne vi alligevel ikke reparere på stedet, så stoppemaskinen blev kørt op på Hedehusgården til reparation.
Herefter fortsatte de med udjævning af den store jordbunke, som lå foran hallen, og efterfølgende med udgravning til sporkassen til spor 107. Efter kaffepausen byggede vi derfor den første sporramme i dette spor.

Næste lørdag er der generalforsamling, men herefter arbejdes der videre på Brandhøj.

Steffen


Der graves ud til sporkasse 107 med lasernivelleringsudstyr

Peter borer huller i azobesveller for montage
 af trækbuk


Spigring af spor 107

Spor 107 på vej mod porten

Jordbunken er jævnet pænt ud foran vognhallen. I forgrunden løber sporet
om bag ved hallen.


tirsdag den 26. februar 2013

Olsenbanden på skinner...

Faldt i øvrigt lige over denne absolut, totalt herligheds-mættede musikunderlagte billedkavalkade: http://www.youtube.com/watch?v=Tun-BUfAbKE

Det meste her i, ér jo historie, men - glædeligt er, at selve perlen findes, også i modebane-str.:
http://www.nord-licht.com/realshop/product_info.php?pName=fertigmodell-pedersh%E5b-57
Emoji
  VH
Lars

mandag den 25. februar 2013

Nyt fra maskinafdelingen #05-13 25/02:

Carsten svejser delene til vippeled


De grundede dele til vippeledet
Lars og Carsten fik færdigsvejset fæste og dertilhørende vippeled for den 4-armede, hydrauliske understopper, klubben har anskaffet for at kunne arbejde i områder med begrænset plads; det kan fx være understopning af sveller tæt ved sporskifter. Med dette fæste kan også dette værktøj monteres på gravemaskinen… Martin fik derefter delene nydelig sandblæst og jeg fik dem derefter grundet. Sådan fungerer en effektiv produktion J
 
 
 
 
 
Inden da havde Per, Jan og jeg færdigafrenset ved banemotoren på M25 og grundet det. Peter afrensede imens gulvet i M25, som jeg bagefter gav en omgang Olsen-sort. I onsdags blev den renoverede brændstofpumpe i øvrigt genmonteret på M25, så den forhåbentlig ikke kommer ud for samme havari som det skete med pumpen fra M24. Der søges fortsat vidt og bredt over hele Europa efter en brugbar erstatning! Mads fik malet trækstængerne en sidste omgang gul, inden han sammen med Peter opsmurte gravemaskinen. Andre gode medlemmer syslede rundt og 10 medlemmer var på Gården denne aften.
 
Det afrensede område ved banemotoren på M25 grundes


Den genmonterede brændstofpumpe i M25

Posted by Picasa

mandag den 18. februar 2013

Bafd.- & Mafd.- nyt, uge 7


Onsdag hentedes de nysavede azobe-sveller op på Hhg til brug for forårets sporskifte-renoveringsarbejder.
 
Onsdagsholdet havde i mellemtiden fået lagt motor i M15 og klargjort udstødning og manifol herfor.
 
 
 
Lørdag justeredes og understoppedes spor i skydebrograv.
 (Det støver stadig - ved indendørs-understopning)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
På lørdag kører vi videre på Brh. med opretning af spor 108, og bygning af sporene 107 / 106.
 
/
LLZ

mandag den 11. februar 2013

Nyt fra maskinafdelingen #04-13 11/02:

Mads maler trækbomme

Mogens og Carsten gik i vognhallen for at måle op til døre på C1 og C2. Mogens vil gerne udarbejde et forslag til en løsning, men har ikke ”låget” noget endnu J Mads fik malet transportbomme / trækstænger med Bafd-gul og jeg fik malet sneploven færdig med Olsen-sort. Jan og Per afrensede M25, nu der er god plads mens banemotoren er til renovering på DSB´s elektroværksted. Klingenberg kom forbi med en pakning til M15 og Gert med fastelavnsboller og lidt nyt om status på brændstofpumpen til M24. Vi var således 9 medlemmer, der hilste på denne aften.

GM32 ramme skal snart nittes

Jan afrenser M25, nu man kan komme til

Færdigmalede trækstænger og sneplov
Posted by Picasa

søndag den 10. februar 2013

Nyt fra Bafd 09-02-2013

Lørdagen startede med en jagt på vores omfattende lagre efter en sikring til M12, og derfor var en del af formiddagen gået inden vi kom afsted til Brandhøj. Dagen gik herefter med indendørs aktiviter i vognhallen hvor vi fik færdigbygget spor 108, så det nu ligger i vognhallens fulde længde. Med minigraveren fik Lars gravet ud til en del af det næste parallelle spor i hallen og de opgravede materialer blev lagt i spor 108 som ballast. Vi fik således en god lejlighed til at afprøve ballast (spagnum-)ploven, som blev omtalt i indlægget for 14 dage siden. Den virkede efter hensigten og kan givetvis spare en del manuelt arbejde med skovl i fremtiden. Inden da bør der dog laves nogle små modifikationer.

I ugens løb havde et hold bestående af Lars, Finn og Ole fået savet sveller til et par kommende sporskifterenoveringer på Hedehusgården. Overraskende nok lykkedes det at save azobesvellerne uden at slide kæden op på motorsaven, hvilket ellers plejer at være tilfældet.

De kommende par lørdage arbejdes der videre i vognhallen med sporbygning og understopning.

Steffen

Banetoget er ankommet til Brandhøj og er klar til dagens arbejde (CN)

Spor 108 under bygning. Det ligger meget tæt
på skydebrograven til højer i billedet (CN)

mandag den 4. februar 2013

Nyt fra maskinafdelingen #03-13 04/02: Møde i Mafd


 
Denne mandag havde Maskinchefen indkaldt til det årlige møde i Mafd for at vi sammen kunne udarbejde et oplæg til den kommende arbejdsplan til indstilling i bestyrelsen. Sidste års plan blev gennemgået for at se hvor mange projekter, der var afsluttet. Det kunne konstateres at året har været produktivt, men dog også med opgaver udenfor etape1. En større redigering at etapeplanerne blev der derfor ikke tale om, men vi fik drøftet mange gode emner. Planerne forventes godkendt af bestyrelsen og fremlagt på årets Generalforsamling i IBK, lørdag den 9. april. 12 medlemmer var vel mødt denne aften.

søndag den 3. februar 2013

Nyt fra Bafd 02-02-2013

Frosten havde sluppet sit tag i jorden i den forløbne uge og derfor kunne vi genoptage arbejdet med at lægge fliser i vognhallen på Hedehusgården. Gruset blev lagt ud med grabben på gravemaskinen hvorefter den også lagde fliserne på plads, helt uden manuel håndtering bortset fra lidt efterfølgende sideretning af flisegangen. Tilsidst blev der udlagt nøddesten ved siden af fliserne. Et par tipvogne blev også læsset op med grus klar til den sidste etape af fliselægningen, og inden dagen var om, var vi kommet meget længere med at lave et pænt udstillingsområde i vognhallen på Hedehusgården.

Ved siden af dette fik vi startet den gule Salta gravemaskine op og brugt den til at transportere banemotoren fra M25 over på en palle, så den kan sendes til omlakering ude i byen i den kommende uge.

Leif fotograferede som sædvanligt flittigt, så mon ikke han lægger nogle billeder på bloggen inden længe?
Jo da, de er lige her!  mvh Leif

Næste lørdag arbejder vi videre på Brandhøj med sporlægning.

Steffen


Lars har leveret dette billede af det færdige resultat. Det
er taget under kørsel ud af hallen.



onsdag den 30. januar 2013

aktivmøde i maskinafd mandag d. 4/2 kl. 19.00 på Hedehusgården


Der indkaldes til aktivmøde i maskinafd mandag d. 4. feb..2013 kl.. 19.00 på Hedehusgården

 
Før generalforsamlingen skal maskinafd.´s forslag til arbejdsprogram for 2013 fastlægges.

 
Dagorden :

 Velkomst (kp)
  1. ordstyrer
  2. referent
  3. sidste nyt.
  4. igangværende arbejder og projekter
  5. arbejdsprogram for 2013
  6. 3 trins raketten
  7. indkomne forslag

/Kenneth P

mandag den 28. januar 2013

Nyt fra maskinafdelingen #02-13 28/01:

Martin borer afvandingshul i den flot malede sneplov.

Sidste mandag fik Mads og Martin malet store dele af sneploven med Olsen-sort. Vi fortsatte arbejdet med at male alle delene denne aften, men først efter at Martin fik boret afvandingshuller de steder, der kan risikere at stå vand. Imens fik jeg afrenset den serie transportbomme, som Mikkel har fremstillet til Bafd til brug for deploriderne og Peter fik dem grundet. Lars fremstillede dele til ombygning af en magnetborestander til Bafd. Carsten fortsatte arbejdet med at renovere GM32–rammen. Mange hjalp nu også til hos Per og Jan, der er ved at adskille motorhus på M25, samt løsne banemotoren for at den kan komme fri. Den skal udtages til renovering, så vi ikke risikerer at den kortslutter. Der var 10 medlemmer forbi Gården denne aften.

Jan lægger strategien for at løsne de meget fastsiddende bolte...
Peter afmonterer fløjten på M25, mens der planlægges...
Færdigmalet sneplov med dele
Posted by Picasa

søndag den 27. januar 2013

Nyt fra Bafd 26-01-2013

5 graders frost og en jævn vind krævede mange lag tøj da Lars og jeg kørte ned på Brandhøj i går. Vi startede med at skære sveller til sporene i vognhallen, og fandt hurtigt i ud af, at de dybfrosne sveller sled voldsomt på kæderne til motorsaven. Da der ikke var flere brugbare kæder stoppede vi det projekt og gik videre med at flytte "spagnum ploven" ind på plads i hallen. Denne vogn monteret med et plovskær, stammer fra Store Vildmose, hvorfra den ved et tilfælde havnede hos os sidst i november. Den har oprindeligt være brugt til at pløje spagnum væk fra sporene i mosen, når det var blæst ind i sporet. Hos os er det tanken, at forsøge at bruge den som ballastplov.

Vi fik sat ploven på sporet og rettet løftemekanismen ud samt adskilt og smurt højdejusteringsmekanismen. Herefter blev den skubbet ind i hallen. Tilsidst fik vi monteret en låsemekanisme til portene til vognhallen.

Næste lørdag arbejder vi enten videre med sporlægning i vognhallen eller med fliselægning i hallen på Hedehusgården, hvis vores grus til fliselægning er tøet op. Et par af billederne er fra d. 20-1, hvor det virkelig frøs.

Steffen
Spagnumploven sporsættes

Selve plovskæret er monteret og løftestangen rettet ud.

Stenager trinbrædt 20-1-2013

Sne i Hedeland 20-1-2013

mandag den 21. januar 2013

Nyt fra Bane- og bygningsafdelingen 19-1-2013

De årlige afdelingsmøder i bane- og bygningsafdelingen blev afholdt i lørdags. Fremmødet var ganske pænt og vi fik vedtaget oplægget til etapeplanen samt arbejdsprogrammet gældende i 2013. Herefter skal det endeligt godkendes på generalforsamlingen til marts.

Inden mødet og efter mødet arbejdede vi med fliselægning i vognhallen på Hedehusgården. Selve fliselægningen blev der ikke meget af, for det meste af tiden gik med at hugge bundfrossent grus løs fra tipvognen, selvom den havde stået under tag på Brandhøj. Alle metoder blev forsøgt inklusiv adskillige forskellige redskaber på gravemaskinen, men resultatet udeblev og vi indstillede den del af arbejdet. Et par fliser blev der dog lagt under anvendelse af grabben på gravemaskinen.  Den var nemlig i ugens løb blevet modificeret med en kontraventil, så man undgår at byrden tabes selvom trykket falder. Grabben viste sig meget effektivt og det er herligt ikke at skulle bakse rundt med fliserne som vejer ca. 80 kg pr. stk. Når det en gang bliver tøvejr vil det være en smal sag at lægge fliserne.

Resten af dagen gik med oprydning i vognhallen og savning af brænde. Desuden fik Mikkel færdiggjort en portion trækstænger til deployer, som vi har savnet i mange år. Nu skal de blot males.

Næste lørdag arbejder vi videre i vognhallen på Brandhøj.

Steffen

Frossent grus hakkes ud af tipvognen

Der er monteret kontraventiler på grabben,
så lasten ikke tabes

mandag den 14. januar 2013

Nyt fra Bafd 12-1-2013

Lørdagen startede med aflæsning af en hydraulisk kost, der med tiden skal bruges til at feje svellerne rene for grus, mos og andet. Inden da skal den dog først ombygges, så den kan monteres på gravemaskinen.

Derefter kørte vi ned på Brandhøj og arbejdede videre indendørs i hallen. Vi fik samlet det sidste af sporet i skydebrograven og justeret det så meget, at der vi kunne lægge et par stykker fladjern ovenpå selve skinnehovedet, hvorefter skydebroen for første gang kunne rulle en tur på langs af skydebrograven.

Arbejdet med at forlænge spor 108 i hallen kom også lidt videre i løbet af dagen.

I ugens løb havde Lars og Ole læsset grus i nogle tipvogne og stillet dem indendørs i vognhallen. Dette grus skal bruges næste lørdag, hvor vi pga. aktivmøderne i bane- og bygningsafdelingen bliver oppe på Hedehusgården og udnytter tiden til at lægge fliser i vognhallen på Hedehusgården.

Steffen
Tirsdag d. 8-1: Der læsses grus til fliselægning
Ole og Arne retter sveller til i spor 108

Fladjern svejses fast på skinnerne i skydebrograven

Skydebroen har kørt sin første tur.