Frosten havde sluppet sit tag i jorden i den forløbne uge og derfor kunne vi genoptage arbejdet med at lægge fliser i vognhallen på Hedehusgården. Gruset blev lagt ud med grabben på gravemaskinen hvorefter den også lagde fliserne på plads, helt uden manuel håndtering bortset fra lidt efterfølgende sideretning af flisegangen. Tilsidst blev der udlagt nøddesten ved siden af fliserne. Et par tipvogne blev også læsset op med grus klar til den sidste etape af fliselægningen, og inden dagen var om, var vi kommet meget længere med at lave et pænt udstillingsområde i vognhallen på Hedehusgården.
Ved siden af dette fik vi startet den gule Salta gravemaskine op og brugt den til at transportere banemotoren fra M25 over på en palle, så den kan sendes til omlakering ude i byen i den kommende uge.
Leif fotograferede som sædvanligt flittigt, så mon ikke han lægger nogle billeder på bloggen inden længe?
Jo da, de er lige her! mvh Leif
Næste lørdag arbejder vi videre på Brandhøj med sporlægning.
Steffen
|
Lars har leveret dette billede af det færdige resultat. Det
er taget under kørsel ud af hallen.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.