Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 29. juli 2013

Nyt fra maskinafdelingen #21-13 29/07:


De defekte topstykker inspiceres og forslag til reparation drøftes
I løbet af ugen er der arbejdet videre med renoveringen af topstykkerne på M25 – men uden det fornødne held. Der er fortsat utætheder i de renoverede enheder. Der skal nu søges efter nye dele eller andre metoder. På Da7 afvaskede Kenneth taget indvendigt og Mikkel foretog nødreparation af risten– en ny skal bygges i vinterens løb.
 
 
Kenneth afvasker indertaget i Da7
 
Jeg fik afrenset og malet både tag og side på den ene halvdel af banevognen – så den nu ligner et dobbelthus, hvor naboerne ikke kan blive enige om vedligeholdelsen J Per og Carsten syslede også rundt, men vi fik drukket en kop dejlig kaffe i den hyggelige sommeraften og hørt nyt fra Carsten tur til Hjerl Hede. 5 medlemmer i fremmødt i en stille ferieuge.
 
Naboer uenige om vedligeholdelsen? Nej - bare første del af opgaven løst...



Posted by Picasa

mandag den 22. juli 2013

Nyt fra maskinafdelingen #20-13 22/07:

Slagleklipperstolesædeholder-maling

En varm sommerdag. Så varm at man ikke kunne male videre på Banevognen, da den var skoldhed… I stedet fik jeg afrenset og grundet ændringerne på slagleklipperens stol og det nye operatørsæde. Malerholdet Martin og Mads fortsatte  med afslibningen af Banevognens skyggeside og jeg rengjorde taget. Da kom Stefan fra Fyn forbi på sin seje cykel for at hilse på – hvilket gav os lejlighed til at holde en lang pause i skyggen J Bjarne fik styr på vandbehandlingsanlægget og vi fik smidt 50 kg salttabletter i rensevandsbeholderen. Sidst på aftenen gav vi Mikkel en hånd med at få to af de renoverede topstykker tilbage på M25. 7 medlemmer svedte således i sommervarmen.

Stefan , Mikkel og Mads i aftensolen
Stefans seje, specialbyggede med-plads-til-en-flyttekasse-cykel
Mikkel lægger de nyfremstillede pakninger på.
to renoverede topstykker på deres rette plads
Posted by Picasa

mandag den 15. juli 2013

Nyt fra maskinafdelingen #19-13 15/07: DIEMA lokomotiv ankommet!

M30 - DIEMA type DFL 60/1.2 1991/no. 5145

Så oprandt endelig den dag hvor vores nye lokomotiv ankom til Hedehusgården. Det har været en lang og bulet vej, som er en helt artikel værdig. I korte træk, så er det nys ankomne et 6 tons DIEMA-dieselhydraulisk lokomotiv (type DFL 60/1.2 1991/no. 5145 ); vores del af en byttehandel med et ikke-driftsklart 600 mm, to-akslet Oberursel benzolmotorlokomotiv fra 1913 (no. 6095). Det er således et af de allerførste typer af motorlokomotiver og som sådan en sjældenhed… Oberusel-lokomotivet har været udlånt til Frankfurt Feldbahnmuseum siden 2003 med aftale om returnering i istandsat, men ikke driftsklar tilstand her i 2015. Tidligt forespurgte de dog om det var muligt at erhverve dette lokomotiv, idet det er fremstillet i byen Oberursel, nært beliggende ved Frankfurt. Andre lokomotiver har været på tale som bytteobjekter, men da vores krav har været et driftsklart lokomotiv i 700 mm sporvidde, så har udfordringerne været store. Det handler jo også om økonomi…



Oberursel på legepladsen ved Kastrup fort
Oberursel under renovering i Frankfurt. I baggrunden Schöma-lokomotiv - et tidligere forsøg på at finde et egnet bytteobjekt. Desværre for slidt.

De nye tandhjul til transmissionen
DIEMA-lokomotivet, der er fra 1991, har kørt på en nordtysk kobberværk i Lünen med sporvidden 600 mm. Før afsendelsen fra Tyskland har det været på værksted i Bordeux for fremstilling af nye aksler til omsporing. Her fandt man et defekt tandhjul, som vi har medfinansieret udskiftning af. Dette - og andre årsager - har udskudt den oprindelige levering med flere måneder, så en del utålmodighed har været at spore. Det nye lokomotiv har nemlig hydraulisk kraftoverførsel, hvilket gør det muligt at fremføre med meget langsom og konstant fart - samt bremse og sætte i bak blot ved at dreje betjeningen modsat. Det vil derfor være yderst velegnet til at køre med slagleklipperen, samt som rangermaskine. Det er til gengæld ikke ret hurtigt… (topfart 12,5 km/t)
Carstens foto af en stykgodstransport

Et højt løft og så fint ned på sporet
Lastvognen ankom til Hhg mandag morgen kl. 9 med lokomotivet som stykgods, sammen med mange andre sager. Her stod en kran klar til at læsse af og kort efter var lokomotivet sat på sporet og startet op. Der var dog dele, der var gået løse under aflæsningen, så det blev kørt over graven og gennemgået grundigt. Flere medlemmer havde valgt at afsætte dagen til at være med til aflæsning og check, så det blev hurtigt køreklart. Derefter blev et par småting rettet - som fx sandingsrør.

Se Anders´s detaljerede beretning om forløbet på Smalspor.dk her:



















Så blev slagleklipperen hentet for tilpasning af slagleskamlen. Denne skulle ændres for at forbedre stabiliteten på køretøjet under transport. Herefter blev fremstillet holdere til operatørstolen og betjeningskonsol, samt koblingsstang mellem DIEMA og slagleklipper. Nu skal DIEMAén prøvekøres og godkendes, hvilket burde være en rutinesag for et lokomotiv, der er typegodkendt i Tyskland. Herefter skal lokomotivførerne godkendes til betjening af enheden.


Lars fjerner siden af skamlen, så den kan flyttes 20 cm. over midten, modsat vægtklodserne



















Opmåling og test af operatør-plads
påsvejsning af skammel-udvidelse

























Mikkel var også på Brandhøj og fandt de afmonterede dele fra M25 til at placere en "kaffemølle" på fronten af motorhuset. Han har planer om at vi tilbagefører udseendet til årene 1966-68, hvor M25 blev taget ud af drift. Malerholdet gik i gang med at afslibe og male banevognen, der efterhånden trængte til en omgang. Mads fik også malet småskader på gravemaskinen. Bjarne fik checket vandbehandlingsanlægget, der var fejlmeldt i søndags. Mange kiggede forbi i løbet af dagen for at se det nye under – 12-15 medlemmer var på Gården denne herlige dag og aften, hvor køretøjssamlingen blev ændret med M30 – et nummer, det har overtaget fra Oberurseleren.

Malerholdet afrenser og maler banevognen - etape 1...
"Testkørsel" med "Hvepsen" og M30 sidst på aftenen...



Posted by Picasa

fredag den 12. juli 2013

Nyt fra Bafd uge 27-28

Lørdag d. 6-7 kørte vi hele banen i gennem og slog græs på perroner, fældede træer og beskar buske, så de ikke rækker ind i fritrumsprofilet. Som forberedelse til kørsel med slagleklipperen i den kommende periode fik vi ved samme lejlighed flyttet et par store sten, der lå for tæt på sporet.

I ugens løb er fjernvarmekrydsningen ved Hedehusgården blevet udført og onsdag eftermiddag var arbejderne så fremskredne, at vi kunne retablere sporet. Et par sveller blev udskiftet, ballast blev fyldt i sporet og det blev understoppet. Onsdag aften var sporet atter farbart.

Steffen

Der tyndes ud i bevoksningen på Stenager trb.
 
En sten flyttes udenfor det område, hvor slagklipperen snart skal køre

mandag den 8. juli 2013

Nyt fra maskinafdelingen #18-13 08/07:

"Renden" -
- og rørene, der skal derned.
"Tandlægen" i gang med grab-tænderne.
På vognkasse-ekspedition
- og vurdering af sporskifte
Håndrangering af GM32 -
henover den dybe udgravning!
Vel ovre. Det gik uden problemer :-)


– men vi er jo ikke de eneste, der hånd-rangerer vognene rundt på smalsporene og har meget trafik over overkørslen...

Se disse fine film fra Pingxi Valley i Taiwan ; en travl overkørsel og minedrift i Kina J

 


Lars havde fået en god snak om gravemaskiner med folkene, der i denne uge skal grave fjernvarmerør under banen. Det er planlagt således, at sporene atter er klar til trafik på søndag. Hullet er ca. 180x180 dybt / bredt og rørene skal bringe fjernvarme frem til et nyt industrilager vest for byen.









 Lars og jeg fik derefter foretaget småreparationer på egen gravemaskine og skærpet tænder på svelleudtrækkerne. Mikkel og Carsten fik fremstillet en trækstang til deploriderne, der sidder under vognkassen til GM32.













Så gik turen gennem afspæringerne og – med livet som indsats - over den dybe kløft. Vognkassen  blev – efter en del rangering – anbragt bag i vognhallen. Der er pt. behov for mere lokomotivplads i værkstedet. Desuden blev der besigtiget arbejdsvogne og sporskifter, samt hyggesludret blandt de 8 fremmødte medlemmer, der var på Gården i det dejlige vejr.

 





















 

Posted by Picasa

mandag den 1. juli 2013

Nyt fra maskinafdelingen #17-13 01/07:


Denne ferieramte aften (men dog med 6 fremmødte) var lokomotivværkstedet ubemandet, mens Infrastrukturafdelingen fortsatte med istandsættelsen af det nye maskinværkstedsområde: Der blev nedtaget de sidste vægstumper og gamle loftsplader, mens de nyopsatte blev malet hvide og spærrene brune. Det er der jo ikke mange fotos i – så derfor et par links herunder: JM-film har optaget denne i søndags:
 
Og en vandretur i 2011 rundt det overgroede 700 mm spor i Aalholm kan du se her:
 
Og for lige at slutte af med en klassiker fra en Albansk Lignite-mine:


(og var det ikke nok, så har Lars sendt disse link:
Blot hvis man ikke allerede har set nogle af disse filmperler, - man som jernbaneentusiast sandelig ikke bør snyde sig selv forEmoji:

http://www.youtube.com/watch?v=orHxa-ECaHA
http://www.youtube.com/watch?v=H74TsL89jDU
http://www.youtube.com/watch?v=tFOW-AroxQk

  VH
Lars

Posted by Picasa

søndag den 23. juni 2013

Nyt fra Bafd 22-6-2013

I ugens løb havde baneafdelingens udgave af onsdagsholdet arbejdet med renovering af sporskifte 104, som ligger mellem Slyngekrogen og den lille remise. De gamle sveller blev udskiftet med azobe tømmer og diverse småreparationer blev udført. Arbejdet blev afsluttet lørdag, dog mangler der en understopning. Søndag kunne det igen bruges i trafikken.

Steffen

Alle skinner er fjernet og nye azobesveller udlægges
Så er der klar til søndagens trafik

onsdag den 19. juni 2013

Kør med på hele turen fra Fem Ege til Hedehusgården


NU er den her! Filmen alle har ventet på!

Se filmen her:


Hele turen fra Fem Ege til Hedehusene på en grå og regnfuld juni-dag. Lokomotivet er No. 3 og videokameraet er anbragt lige under røgkammeret. Undervejs er der mange fantastiske oplevelser: Haren krydser sporet, kalven løber efter sin mor og der er krydsning med M23 på Brandhøj. 30 minutters spændingsmættet underholdning. Sæt dig med en kop kaffe, skru op for lyden og nyd hele turen i ro og mag - set fra forenden af et lokomotiv!

God fornøjelse :-)


Vildmosen No3 her set på vej forbi Naturlegepladsen


mandag den 17. juni 2013

Nyt fra maskinafdelingen #16-13 17/06:


Lars har modtaget en pakke, der forhåbentlig kan få M24 i drift igen; en brugt B-pumpe med de rette specifikationer på de fleste punkter. Et ihærdigt søgearbejde på nettet har således bragt flere gode resultater og dette er det første fysiske udbytte. Den skal nu donere reservedele til reparationen af den oprindelige brændstofpumpe fra M24.

- en skattekiste!


 Motorhuset fra M25 fik Jan og Per afmonteret i onsdags, så vi brugte aftenen på det fortsatte arbejde med at adskille M25, så man kan få efterset og om nødvendigt renovere alle 4 topstykker – mens vi venter på reservedele. Mikkel stod for afmonteringen af topstykkerne, mens vi andre afrensede motorrummet – nu vi kan komme til og afmonterede køleren, der er i vejen, når der skal tørnes. Det gav en del oliespild og følgelig en oprydning bagefter. Motorhuset blev løftet på et par deplorider og kørt udenfor. Her kan det passende blive malet. Så er der plads til at arbejde på selve motoren imens. Peter fik desuden slået græsset rundt vognhallen. Vi var således 8 fremmødte, der alle arbejdede flittigt denne aften

Afmontering af M25 køler
- det er længe siden nogen har gjort rent her!
Topstykket løftes forsigtigt fri!
M25 - nu uden topstykker. Fjernet fornemt af denne mand!
Motorhuset anbragt på deplorider. Bemærk at Mikkel har en Frichs T-shirt på. Meget passende!
Et topstykke og Mikkels specialværktøj til at presse fjederen ned, mens låseringen fjernes
Posted by Picasa

søndag den 16. juni 2013

Nyt fra Bafd15-6-2013

8 mand stod der lørdag formiddag klar til at gå i gang med arbejdet i baneafdelingen. En glædelig overraskelse som blev udnytte ved at dele styrken op i to hold. Det ene hold justerede sporet færdig i kurven, hvor vi for nyligt har skiftet sveller. Det andet hold kastede sig over at udskifte træktømmeret i sporskifte 108, der forbinder hovedsporet med sporviften foran museumshallen på Hedehusgården. Lidt pudsreparation blev også udført i vores kommende udvidelse af maskinværkstedet.

Alle hold blev færdige inden frokosten, der blev indtaget i skyggen i "Slyngelkrogen" ved værkstedet.
Efter frokost kørte vi på Brandhøj og fik sorteret nogle paller med spiger, underlagsplader og lasker. Det bliver en sand fornøjelse blot at kunne hente en palle med de rigtige materialer, når vil skal til at forlænge banen mod Tune.

Ole har leveret dagens billede.

Steffen
Der arbejdes på at montere trækbukken på sporskiftet lige inden frokost.
Det meste af dagen var der dog indtil flere som arbejdede samtidigt.

torsdag den 13. juni 2013

Lidt nyt fra Hedeland

Lidt nyheder fra Hedeland:




I/S Hedeland har fået bevilliget penge til opkøb af jord til udvidelse af Hedeland, deriblandt det område, hvor vores baneforlængelse altid har været planlagt at gå - indtil nogen jordspekulanter opkøbte denne del. Nu er prisen tilsyneladende kommet ned til et realistisk niveau: Se artiklen fra Dagbladet her

Vores trofaste "nabo" Hardy er afgået ved døden. Vi kommer da til at savne hans besøg - men nok ikke lugten af gammel brænderøg og cigar. Æret være hans minde. Se de fine foto-serier her:
og her fra da Hardy fik en skurvogn i vinters:


Og så se en lille video med Vildmosen på vej op ad bakken til Hedehusgården - min første You-tube video...

mvh Redacteuren

mandag den 10. juni 2013

Nyt fra maskinafdelingen #15-13 10/06:

Gamle reservetopstykker til Frichs. Mindst et skal renoveres til erstatning for det defekte fra M25


Denne aften blev der afholdt arbejdsmøde i Maskinafdelingen, hvor vi skulle gennemgå status på vores højprioritetsprojekter: M23 – M24 – M25 og prioritere presserende opgaver, samt fordeling af opgaver vedtaget på Generalforsamlingen. Desuden blev der udnævnt områdeansvarlige. Vi var 12 fremmødte medlemmer til mødet.

Posted by Picasa

Nyt fra Bafd 8-6-2013

Lørdagen blev brugt til mange forskellige arbejder på og ved sporarealet ved Hedehusgården. Vi fik afsluttet et projekt med efterspænding af laskebolte på sporarealet foran vognhallen og fik færdiggjort de sidste småting ved sporskifte 105, der blev renoveret for et par måneder siden. Græsset på arealerne blev klippet og endelig fik Lars rettet lidt af på gårdspladsen foran værkstedet, så vandet kan løbe væk frem for at løbe ind mod porten.

Steffen