Per, Bjarne og Jan fik bl.a. monteret tanken på D13, samt tilpasning af studsen til køleren. Sven Erik fik boret endnu flere huller til koblinger. Hjarne medbragte en fin film fra Östra Södermanlands Järnväg , hvor han lige har været på visit. Den fik vi set efter en flittig arbejdsaften. 11 medlemmer var i gang denne aften.
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 25. oktober 2010
Nyt fra maskinafdelingen #42-10 25/10:
Etiketter:
D13,
Da7,
vognbygning,
Vognmaling
lørdag den 23. oktober 2010
Intet nyt fra baneafdelingen...
Lørdagen var Finn og jeg beskæftiget med opsætning af 'øjenskyl' i store remise og værksted. Dermed er der sket endnu et løft af arbejdsmiljøstandarden. Yderligere installerede vi nyt køleskab i kiosken, foretog diverse oprydning samt rensede tagrender på bygningen.
I min efterårsferie har jeg fået lavet mine to personvogne næsten færdige og er gået i gang med en Menck M 60-gravemaskine. I kan se billeder på:
http://www.flickr.com/photos/nystrup_grus/sets/72157623319625826/with/5071587398/
http://www.flickr.com/photos/nystrup_grus/sets/72157623436144097/with/5090294618/
Mvh Claus
I min efterårsferie har jeg fået lavet mine to personvogne næsten færdige og er gået i gang med en Menck M 60-gravemaskine. I kan se billeder på:
http://www.flickr.com/photos/nystrup_grus/sets/72157623319625826/with/5071587398/
http://www.flickr.com/photos/nystrup_grus/sets/72157623436144097/with/5090294618/
Mvh Claus
fredag den 22. oktober 2010
IBK 4-mandstur til NSM Valkenburg i Holland 22-24/10:
Niels Peder, Carsten, Lars og undertegnede drog på en weekendtur til Hollands største og bedst fungerende smalsporsklub, der som os har 700 mm sporvidde. Deres stationsområde og bane ligger ved en sø, der er opstået ved sandudvinding, men nu er rekreativt område - næsten som os... De tog meget vel imod os og viste alle deres flotte faciliteter frem. De har 1000 m2 værksted og lige så stort og flot et museum, samt flere flotte vognhaller og remiser, samt en stationsbygning på vej. Vi fik kørt med de ordinære dag- og aftentog, men desuden riggede de et særtog til for at køre os til deres fjerndepot. Her har de 50-60 lokomotiver stående - og oven i købet fyrede de siden et ekstra damplok op og hægtede et par af deres 76 køreklare tipvogne på for vores skyld. Vejret var desværre temmelig regnfuldt, hvilket lagde en dæmper på publikumstilstrømningen – så var der så meget mere tid til os :-) Da de desuden bød os på øl & aftensmad, så kunne gæstfriheden vist ikke blive flottere. Se et udpluk af mine fotos her:
/ Leif
Med Google translate slået til, så er det faktisk muligt at få meget ud af deres fine hjemmeside:
http://www.smalspoormuseum.nl/
/ Leif
Med Google translate slået til, så er det faktisk muligt at få meget ud af deres fine hjemmeside:
http://www.smalspoormuseum.nl/
mandag den 18. oktober 2010
Nyt fra maskinafdelingen #41-10 18/10:
Etiketter:
D13,
Da7,
vognbygning,
Vognmaling
søndag den 17. oktober 2010
Nyt om loket fra Fuglsø Mose
Steffen skriver:
Takket være Asgers beskrivelse af banen på landsudstillingen i Århus 1909, lykkedes det mig at navigere rundt i ”den virtuelle landsudstilling” på nettet og rent faktisk finde to billeder, som viser sporene på pladsen. Den meget korte bane er beliggende yderst til venstre langs med plankeværket. Desværre kan man ikke se lokomotivet, så det kan ikke bekræftes om det kan være vores eksemplar af Houmøller lokomotivet. På det ene af billederne (_1) ses dog et eller andet helt op ad de lyse tårn til venstre.
Billederne stammer fra Bymuseet i Århus. Måske har de nogle flere liggende fra den rigtige vinkel, som også viser lokomotivet??
Det er ikke sikkert, at det er det samme som det vi har fået, og heller ikke sikkert at det, der kørte i Århus, er identisk med det vi har fået.
Selvom vort lokomotiv skulle have spor af sølvbronce, kan det være noget, de har brugt på allesammen.
Jeg fik engang (fra Eilertsen?) en dårlig kopi af et billede fra Århus, hvor lokomotivet kan skimtes.
Hvor mange der blev bygget, og hvordan de så ud, foreligger der ikke meget om, kun de første i Bratten-Jerup har jeg set billeder af, og de bærer præg af at være forsøg.
Der har tilsyneladende været mindst en halv snes stk., men det er lidt usikkert, hvor de har cyklet rundt i Jylland.
ALPHA No. 8 kan vel også være en slags typebetegnelse?
Med venlig hilsen Peter Andersen
lørdag den 16. oktober 2010
Nyt fra Baneafdelingen 16-10-2010
Forrige lørdag arbejdede vi videre med det 3. sporskifte foran vognhallen, og det mangler nu kun montage af trækbukken. Selve trækbukken er blevet gjort bevægelig igen under indsats af en mængde varme og en del velrettede slag med en muggert. Den har næppe været motioneret i de sidste par årtier. Vi startede også med at skære sveller til sporet frem mod vognhallen af det lager som ligger på Brandhøj. I samme omgang bliver der heldigvis ryddet op i dette lager.
I går forsatte vi med svellesavningen, og var nu nået til adskillelsen af et større antal dobbeltsveller. De var efterladt fra tidligere år, da de ofte er meget besværlige at adskille. De er boltet sammen med et par solide bolte, som typisk er rustne, således at de er næsten umulige at drive ud af træet. Vi fremstillede et par dorne, og med diverse snedige opstillinger lykkedes det at skille svellerne ad, så de kunne bruges i sporet. Bemærk i øvrigt den samtidige pibeføring på billedet.Vi tildannede nogle overgangslasker mellem de to skinnestørrelser, og sidst på eftermiddagen var der lagt spor frem til den ene port.
Hilsen Steffen
mandag den 11. oktober 2010
Nyt fra maskinafdelingen #40-10 11/10:
Etiketter:
D13,
Snedkerværkstedet,
Vognmaling
tirsdag den 5. oktober 2010
Trafikafdelingsmødet Tirsdag 5. oktober
Et velbesøgt Tafd-møde blev afviklet i god ro og orden. 18 medlemmer deltog i årets evaluering med gennemgang af passagertal og antal anvendte tjenester, samt forberedelse til julekørslen. Priser og tider for 2010 fastholdes stort set i 2011. En gennemgang af sikkerhedsaspekterne for banedriften blev gennemgået.
Mødet sluttede 21:50
Mødet sluttede 21:50
mandag den 4. oktober 2010
Nyt fra maskinafdelingen #39-10 04/10:
lørdag den 2. oktober 2010
Nyt fra Baneafdelingen 2-10-2010
De to sidste lørdage er der blevet arbejdet med sporskifte nr. 3 foran vognhallen på Brandhøj. Svellerne er savet, skinner og tvangskinner er monteret, og tungerne er under tilpasning, således at de ligger godt til sideskinnerne. Det er derfor mindre ting som mangler på dette sporskifte, såsom montage af trækbuk og lidt underlagsplader ved tvangsskinnerne. Trækbukken bliver den, som vi hentede hjem fra et krat på Tjæreby station tidligere på året. Den er formentlig fra Skelskør banens bygning i 1892.
Vi forventer næste lørdag at begynde at bygge sporet frem til porten på vognhallen. Snart vil det første stykke materiel derfor kunne rulles indenfor porten.
Hilsen Steffen
onsdag den 29. september 2010
HUSK! Trafikafdelingsmøde tirsdag 5. oktober i Hedehuset kl. 19.
Nu hvor sommer plankørslen er slut, så er det ved at være tid til efterårets Trafikafdelingsmøde.
Mødet afholdes i Hedehuset - tirsdag d. 5. oktober kl. 19
Der er ikke kommet ønsker om andre emner til dagsorden, som derfor ser således ud:
1. Valg af ordstyrer
2. Statistik og økonomi – sommer 2010
3. Juletog
4. Uddannelse og sikkerhed
5. Evt.
mvh Claus
Mødet afholdes i Hedehuset - tirsdag d. 5. oktober kl. 19
Der er ikke kommet ønsker om andre emner til dagsorden, som derfor ser således ud:
1. Valg af ordstyrer
2. Statistik og økonomi – sommer 2010
3. Juletog
4. Uddannelse og sikkerhed
5. Evt.
mvh Claus
mandag den 27. september 2010
Nyt fra maskinafdelingen #38-10 27/9:
lørdag den 18. september 2010
Nyt fra Baneafdelingen 18-9-2010
Rørdal skifte under opskæring
I dag fortsatte vi arbejdet med sporskiftebygning foran vognhallen på Brandhøj st. Sporskifte nr. 2 mangler nu kun montage af trækbukken, og vi fik derfor fundet det tredje sporskifte frem. Efter 2 timers indsats med vinkelslibere er det nu adskilt og klar til at blive genopbygget i 700 mm sporvidde. Der er også ryddet op i svellerne foran vognhallen, og så snart det tredje sporskifte er monteret, kan vi begynde at lægge de første to spor ind i vognhallen.
Vi fik i løbet af dagen også læsset en af de gamle vognrammer fra Landbohøjskolen og transporteret den op på Hedehusgården. Denne vognramme bliver hugget op og stålet genbrugt som sveller under det spor, der skal nedstøbes i betongulvet.
Hilsen Steffen
Afretning af planum
Justering af tunge
mandag den 13. september 2010
Nyt fra maskinafdelingen #37-10 13/9:
mandag den 6. september 2010
Nyt fra maskinafdelingen #36-10 6/9:
Efter en veloverstået afslutning på sæsonen, så er der nu tid til at arbejde på fyld tryk igen… I lørdags blev taget lagt på C210, så jeg grundede siderne på de afskårne tagplanker med Gori.

Bo og Lars fik samlet det sidste på lejehusene og ryddet under Da7, således at den snart kan blive sænket på hjulsættene igen. Jeg fik malet D13 front og gitter rødt og grundet tanken, som Jan havde fjernet gammel maling fra. Jørgen gik i gang med at slibe bænkene ned. Christian forsøgte at få liv i buskrydderen uden held, men der var også alt for mange myg, som gjorde forsøg på at skræmme folk indendørs. Der trænger ellers langs lokomotiverne… Så i stedet blev det renset ud under Da7.
9 medlemmer sås på Gården denne aften…
9 medlemmer sås på Gården denne aften…
mandag den 30. august 2010
Nyt fra maskinafdelingen #35-10 30/8:
Vi skulle denne aften læsse det hjemhentede motorhus fra Fuglsø af, men inden Panum kom, så kunne jeg lige nå at rense og male det sidste akselsæt fra Da7 rødt. Carsten havde også behov for at få taget løftet af C210 for en mindre ændring af hjørnestolperne. Brædderne til taget er klar; malet 2 gange med hvid Gori – sidst i lørdags. Ved 19-tiden kom Panum med trailer og lokomotivmotorhus, så Christian, (nye) Jørgen og jeg dannede et hold og begav os til den nye vognhal, hvor Steffen ventede med Saltaen. Da vi kom frem, var batteriet imidlertid afladet og min bil måtte yde starthjælp… Derefter gik det forholdsvis let: Med et par stropper fik vi løftet huset af ladet og placeret på et par klodser. Nu står det tørt – men lidt i vejen for pallereolerne… På gården blev bremsene på M24 justeret og der blev arbejdet med dele til D13, hvor sandblæseren dog også gjorde knuder… Jan m.fl. fik den renset, sandblæst emnet og Per fik det grundmalet. Jeg fik malet kølergitter til D13 1. gang rødt. Carsten tog sig desuden af rundvisning af to mulige nye medlemmer.
søndag den 29. august 2010
Nu er det gamle metalskur fra Fuglsø på vej til Hedelands Veteranbane.
Formanden og Redacteuren drog over til Fuglsø mose for endelig at hente resterne af et af danmarks ældste motorlokomotiver. Se her, hvad Smalspor.dk skriver om "skuret":
Redacteurens beretning fra dagen: Lørdag morgen drog vi af sted i formandens Landrover med den store trailer spændt efter og med kurs mod Fuglsø Mose. BigRas har fornyeligt målt dimensionerne og taget fotos af skurets placering, så disse gav os en god idé om opgavens omfang. Vi havde også kontakt med mosens lokomotivansvarlige; Kent. Han viste sig meget hjælpsom, da jeg ringede og fortalte at vi havde planer om en afhentning. Jeg spurgte om hvilke hjælpemidler vi kunne forvente at finde på pladsen – i form af skinner og lign. som vi kunne trække skuret op ad osv. Men heldigvis tilbød Kent, at han kunne da ”bare” læsse ”skuret” med stedets frontlæsser. Tak for det!! På et øjeblik havde han fjernet vores store bekymring om, hvordan vi skulle få læsset skuret.
Vi blev således vejledt den sidste kilometer til pladsen og Kent læssede i et øjeblik skuret – dog efter et par eksperimenter med nogle løse gafler. Vi fik også en god snak om tog. De forventer at fortsætte med banedriften lang tid endnu og er endda ved at opbygge nye lokomotiver af gamle dele. Men så havde Kent travlt med at komme hjem og fortsætte med høsten. Det er jo ikke hver dag i denne August måned, at solen skinner som den skinnede denne dag… Så vi stak så Kent en lille erkentlighed og sagde mange tak for hjælpen. Vi fik så lov på egen hånd lige at gå til kanten af mosen under streng besked om ikke at tændepiben eller anden åben ild! Trods regn er brandfaren altid lurende! Kun mindre dele er sporlagt for tiden, men hovedsporet og to sidespor befares af de to Schömaer. Hjulprofilet ser en kende ”dobbeltflanget” ud – nok som resultat af heftig grusning… Se billeder fra det dejlige område via dette link:
Vi havde imidlertid travlt med at komme hjemad, for sneglefart var nok nødvendig med sådan en kostbar og noget skrøbelig last på ladet. Det gik nu fint og uden uforudsete problemer. Vi havde endda medvind over Storebælt og vores bekymringer om slinger ud for pylonerne slap vi heldigvis fri af. Vi var hos Panum 19:30 efter en meget lang køretur. Planen er at læsse skuret af på Hedehusgården mandag aften!
Abonner på:
Opslag (Atom)













