|
E28 har trukket Da7 ud i solen, så den kan blive korrekt rigget ned indtil julekørslen starter. |
Søndag var sommerens sidste køredag, der blev
hyggelig afsluttet med herlig stegt flæsk i Fløng forsamlingshus. Da7 skulle
derfor rigges ned og et tidligt hold var næsten færdige med opgaven, da vi andre
eftermiddagsfolk mødte ind. Vandet er tappet af, der er sat tørreblæser på og
risten er grundig rengjort. Og så er alt naturligvis smurt og tørret fint af. Steen
var tidligere på dagen kørt ud med D13 for at udskifte køreplanerne til U42-tog,
men fik nedbrud på Rubjerg – medbringeren på hjulet havde løsnet sig og
dæklåget faldet af. Hans S. og Rasmus hentede den hjem til Brandhøj med M30 og
ledte forgæves efter det tabte dæksel. Niels og Hans N. opsatte et nyt hegn
rundt Løgnebænken, så vi snart kan sidde i læ og fortælle gode historier. Vi
fik også nedtaget bannere og udskiftet plakaterne rundt billetsalget til
Efterårstog.
Aftenen startede med et projektstatusmøde og der er
heldigvis fremdrift på de opgaver, der arbejdes på. Sukkergris må dog tålmodigt
vente på ledig plads i værkstedet. Efter mødet fortsatte Kjelds brolæggerteam
de forberedelser til SF-sten foran snedkerværkstedet, som Carsten havde
arbejdet på i lørdags – sammen med et hold fra Rideklubben. De vil også gerne
have lidt sten foran deres port. Jan, Bjarne og Per borede huller og opsatte
vognsiderne på C3, hvorefter de kom ned igen - klar til en omgang grøn maling.
Jeg fik malet anden omgang sort på pufferdele, så de er klar til montage på C4.
Lars O. afrensede bogiefjedrene, så de snart kan få en omgang med Olsen-sort.
Gert arbejdede på M25 med montagen af manifolden og Jan har fået efterset kul i
både dynamo og motor. John L. og Alexander borede huller til smørenipler i de
rør, der skal bruges til stabilisatorarme på bogierne, mens Otto bearbejdede en
koblingspind i drejebænken til endnu en puffer. Fritz drejede videre på akslen
til M9. Carsten forsøgte at koordinere opgaverne til de mange hænder; jeg talte
21 mand på Gården, da vi var flest… /Leif
|
Der males og skrues i et koordineret system > |
|
Og snart stod der et færdigt hegn foran Løgnebænken |
|
Der bores hul og gevind til sidepladerne på C3 |
|
Maskinchefen med hovedet inde i M25 |
|
En erstatningshåndliste udsaves - en var flækket. |
|
Huller til smørenipler bores |
|
Sidste fjeder fornemt sandblæst - klar til maling |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.