Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 18. september 2022

Nyt fra Bafd 17-09-2022

Efter et par lørdag med andre aktiviteter blandt Bafd medlemmer, så var vi atter samlet på Hedehusgaarden lørdag formiddag. Vi delte os i to hold og gik i gang med dagens aktiviteter.

Peter, Claus og senere på dagen også Lars og Steen arbejdede videre med spor 4 på Hedehusgaarden. Der blev ryddet op i de fældede træer, lagt sveller ud og klargjort skinner til bygning af sporet. Sideløbende med dette fik de sammen med Carsten og Kjeld gravet af foran snedkerværkstedet, hvor der senere på dagen blev lagt en del SF-sten.



M30 trækker skinner over langs så de passer med drejeskiven 





Spor 4 ved dagens afslutning. Nu mangler spigring,
ballastering og understopning


Alexander, John og Steffen benyttede de gode vejr til at få frisket alle kilometerstenene op langs med sporet. De fik en gang hvid Cempexo, men skal nok have en gang mere sammen med en gang rød maling til tallene. Desuden fik vi malet baggrundsplader m.fl. på overkørselsanlægget med en gang "Olsen Sort", så kontrolsignalerne nu er lettere at se.

Næste lørdag fortsætter vi med spor 4 samt evt. noget ballastpløjning langs med banen.

Steffen

Den første kilometersten er netop malet færdig.
Den stammer i øvrigt fra Præstø banen.

Km 2.0 er under behandling. Vi fik samtidig gravet lidt af ridestien.

Kontrolsignalet renses af inden maling.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.