Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 16. november 2015

Nyt fra maskinafdelingen #40-15 16/11:


M25 er nu delt i mange dele og derfor fortsatte Jan og Bjarne med klargøring til afsendelse af dynamodelene. Der blev savet et låg til dynamohus m.m. Bagefter blev motordele aftaget for rensning. På M15 fik Hans monteret endnu en byggeplade der blev tætnet og grundet før montage. Carsten arbejdede videre på deploriderne og Hans gav en hånd med. Lars og Peter arbejdede på en specialopgave til gravemaskinen. Jeg fik savet et par hylder og monteret hyldeknægte over rensekaret så der ikke længere roder ovenpå og forhindrer låget i at holde sig åbent. En god aften med 7 aktive på værkstederne.  
Nu er der ikke længe til at vi skal køre juletog og PR er udsendt til aviser og plakater hængt op. Husk selv at sprede det gode budskab i jeres lokalområde blandt familie, venner og kollegaer! J

Ankerhus inden låget kommer på

afrensning og afmontering af filtre

Deploridaksler renoveres

Hans sætter vintertid i værkstedet...
Hyldeknægte over rensekarret


søndag den 15. november 2015

Nyt fra Bafd 14-11-2015

Vores stoppemaskine er kilden til mange mekaniske udfordringer, men samtidig er den jo uundværlig, da alternativet er mange timers arbejde med tryklufthamre eller endnu værre, håndstopning med hakker. Stor respekt for dem der gjorde dette hver eneste dag for 50-60 år siden.

Lørdag startede vi med understopning ved "Knallertvejen", hvor vi løfter sporet i flere etaper. Efter ganske få sveller lykkedes det maskinen at løfte sig selv af sporet og så gik der lidt tid med at få den på plads igen. Herefter ville den ene motor ikke køre ordentligt, men en aftapning af vand i karburatoren (svømmerhuset) hjalp gevaldigt på dette på dette problem. Efter yderligere 20-30 meters understopning var hydraulikmotoren, som trækker maskinen frem, ved at falde af. Heldigvis kan vi klare de fleste reparationer på stedet, så da boltene, der holder selve vibrationsenheden på plads, efterfølgende knækkede, kunne vi også klare dette.

Trods alle besværlighederne og et par heftige byger kom vi et pænt stykke vej, og der mangler nu kun en dags understopningsarbejde før sporet er klar til juletrafikken.

Steffen

Hydraulikmotoren til fremdrift af maskinen er ved at falde af og en reparation
 er nødvendig (LLZ)

Et mobilt svejseværk kan hurtigt klare den slags problemer. (LLZ)


Så kører maskinen igen (LLZ).

Så er den gal igen. Vibrations-excentrikken på den ene enhed er ved at falde
af pga. knækkede bolte. Endnu en gang blev problemet løst. (OPB)
 

torsdag den 12. november 2015

Torsdagsbilledet #34

I disse dage står juletrafikken for døren. Derfor kan det være på sin plads, at mindes varme sommerdage med glade passagerer. På dette billede er vi tilbage ved et af Claus' første besøg på HVB i sommeren 1983.

M 25 med persontog på Sølund st. Med ryggen til ses dagens personale, Jørgen Panum til venstre og Bo Pedersen. I baggrunden ses det skur fra Nymølle, der i en kort periode stod på Sølund. Skuret har været hovedperson i et tidligere 'torsdagsbillede'.

Yngre læsere vil måske undre sig over billedformatet. Firkant-formatet var det normale billedformat før moderne 35 mm. kameraer vandt frem. Billede ovenfor blev taget med et Kodak Instamatic 133, som lige kunne gå an til jernbanemotiver, hvis vejret var godt og toget holdt stille.

onsdag den 11. november 2015

Hilsen fra South End, Themsen, England

En lille hilsen fra England, hvor jeg var ude at køre på en 2 kilometer lang 914mm bane ud til South End pier - angiveligt verdens længste.
Der kom derfor ikke nyt fra mandagens mafd sidste uge fra min hånd; godt Lars var vikar 😊

Dagen var desværre fuldstændig tåget, så havudsigten var stærkt begrænset. Men togturen i tågen var nu fin nok og foregik på Hallowen. Vi gik tilbage og kunne der snuppe et par fotos.

Carsten har desuden fundet dette link, som får disse ord med på vejen:

Hallowen på den lille station
to tog klar til afgang.


Banens kongevogn

Toget ankommet ude på pierens endestation

"havudsigt...." Redningsstationen i baggrunden

midtvejsstation

Toget på vej tilbage mod land































































































Lidt om banens historie fra WIKI:
The current Southend Pier was preceded by a wooden pier built in 1830. In 1851, a narrow gauge horse tramway was introduced to convey goods and visitors to the pier head.[2][3]
Construction of the current pier commenced in 1887, and the plans included provision for an electric railway. Construction of the line commenced in 1888, with electrification being carried out by Colonel R. E. B. Crompton. By 1890, 0.75 miles (1.21 km) of 3 ft 6 in (1,067 mm) gauge single track had been laid, and a single toastrack style car was in use. By the following year the line ran the then full pier length of 1.25 miles (2.01 km) and trailer cars were in use. The system expanded, until eventually, by 1930, four trains, each made up of seven cars, were running on a line that was double track throughout.[2]
In 1949 the rolling stock was replaced with new trains similar in design to London Underground stock, built by AC Cars, of Thames Ditton, in Surrey. The new stock comprised four trains, again of seven cars, and was liveried in green and cream. Each train could carry up to 260 passengers. At a top speed of 18 mph, the journey took four minutes each way, and during peak periods a train ran every five minutes, continuing until 11pm. The record for passengers carried in one day stands at 55,000.[2][4]
In 1950, two redundant 1899 built trailer cars were acquired by Volk's Electric Railway in Brighton, where they were converted into motor cars numbered 8 and 9. These cars continued to operate in Brighton until the late 1990s, when they were again retired. Car 8 was returned to Southend to join the Southend Pier Museum collection, and car 9 is on display at the South Downs Heritage Centre at Hassocks.[5]
No.2 signalbox, crossovers and train in 1972
In 1978 the electric railway closed, due to deterioration and the cost of repairs. The 1949 built electric cars were withdrawn, although preserved examples can be found in the Southend Pier Museum and the Lynn Tait Gallery in Leigh-on-Sea.[2][6]
in burgundy and white livery in 1987 (collapsed pier section behind)
The railway was reopened by Princess Anne on 2 May 1986 after rebuilding to 3 ft (914 mm) gauge.[7] Two new diesel trains were built by Severn Lamb and introduced on a simplified line comprising a single track with a passing loop and twin track terminal stations. As originally delivered, the trains were liveried in all-over burgundy with a white waist-band, but were repainted to a two-tone blue in 2006, retaining the white waist band. They also carry a "Southend Borough Council" logo.[2]
A battery powered single passenger car, built by Castleline of Nottingham, entered service in November 1995 for service in winter. This car is numbered 1835, the year that Southend Pier first appeared on Admiralty charts.[3] There are also several wagons for maintenance trains.
On 9 October 2005, a fire severely damaged much of the pier head including the railway station. The station was temporarily re-sited, until a new and modern structure was opened on the original site in September 2009.[8][9] Although the passenger trains were not damaged, two wagons used on maintenance trains were destroyed in the fire.

mandag den 9. november 2015

Nyt fra maskinafdelingen #39-15 09/11:



Onsdagsholdet fik jo motoren fint ud af M25og derfor gik aftenen med at adskille generator fra motor og fordele delene på paller, så de kan blive kørt til renovering ude i byen. Der blev også arbejdet noget på No15 og de nye koblinger fik en sidste gang maling – selvom de allerede var taget i anvendelse... En af aftenens særlige opgaver var at få bygget et ”Dieselhouse” til M24 reservemotoren, så den kan komme pænt på lager og forhåbentlig ikke komme i brug foreløbig. Der blev bygget en solid ramme og kasse til formålet. Roeboggien fik nyt filt, lejekasserne blev samlet og rammen klargjort til maling. Vi fik også sorteret de sidste nye kasser med lejer; nu venter dem vi havde i forvejen på optælling og registrering. Jeg talte 11 flittige fremmødte denne aften


Nye filtstykker og frisk olie i glidelejerne
Et stativ bygges direkte på motorramme og plader monteres

Dieselhouse M24R på hjul!

Hvor mange skal der til at løsne en bolt? Svar: 10 - 1 der arbejder og 9 der kigger på!
Generator fordeles på 3 paller og gøres klar til en tur ud i byen

Lars tester den lille fræser med tilpasning af kile


søndag den 8. november 2015

Nyt fra Bafd 7-11-2015

Lørdagens arbejde startede med genmontage af førersædet på stoppemaskine. Det var beklageligvis faldet af under sidste weekends indsats, men blev nu monteret efter betydeligt mere holdbare principper. Mens dette arbejde pågik fik de øvrigt fremmødte ryddet lidt op i vognhallen, opmærket brugbare roevognsaksler samt læsset den oprindelige motor fra T1 af på en palle i vognhallen.

Efter en times tid var vi klar til understopningsarbejdet, og med dette fortsatte vi resten af dagen. Vi fik understoppet, suppleret  samt udjævnet ballast på ca. 100 m, så arbejdet skrider godt fremad. Dagen sluttede med endnu lidt ballastudkørsel inden mørket for alvor sænkede sig over Hedeland og vi kørte hjemad.

Claus har leveret dagens billeder.

Steffen
Stoppemaskinen arbejder ved km 1.4

Stoppemaskinen nærmer sig dagens mål, sporskiftet til den lave oplagsplads. I baggrunden holder ballasttoget.

Færdigt arbejde i flotte efterårsfarver. Kun fejning af svellerne mangler.



lørdag den 7. november 2015

Nyt fra Mafd- & Bafd. hverdagsudgaven uge 45

Mandag fortsatte forberedelsesarbejdet for udtagning af motoren på M25.

Her dog lidt ældre billede, også med Per Børge i aktion på samme maskine.

Onsdag modtog vi 3 læs grus på Brh. til ballastbrug, og container til indsamling af udskiftede sveller.
Deploy-stakkene blev tømt, og nu mangler kun ganske få sveller bag hal og på den lave oplagsplads.













Undervejs tilgik godt nyt oppe fra Hhg, og da vi kom hjem, kunne følgende ses
Og for at skabe plads dertil i maskinværkstedet dertil,
blev der igår - bl.a. - skabt plads i vognhallen til Deutz-reservemotoren for M24

/
LLZ

torsdag den 5. november 2015

Torsdagsbilledet #33

I denne uge er vi på tur med baneafdelingen. Ikke en lang rejse, for vi er bare i Måløv. I 1993 var vi heldige at overtage en større mængde sveller fra det nedlagte sidespor på Måløv station. Et arbejdshold tog svellerne op over et par dage, inden de blev transporteret til Hedeland med vognmand.
Arbejdsholdet er ankommet til læssevejen på Måløv station og gør klar til dagens opgaver. Der er kaffe i plastikkopperne, måske blandet med noget stærkere? Moskovskaya-vodkaflasken på biltaget kunne godt tyde på det. Fra venstre ses: Mikkel Møller Nielsen, Henrik Gregersen, Claus Willems, Erik Petersen, Poul Berrild, Jørgen Panum, Peter Hein og Steffen Lyngesen.

søndag den 1. november 2015

Nyt fra Bafd 31-10-2015

Efter sidste lørdags indsats var alle sveller udvekslet og de kommende uger vil arbejdet bestå af understopning og ballastering af sporet, så det kan blive klar til juletogene. Vi startede i nordenden af sporet tættest på Sølund og fik understoppet ca. 100 m frem til Stenager.
Stigningen op mod overkørslen "knallertvejen" har gennem lang tid været stejl og meget ujævn, men nu har vi sat en jævn stigning på 33 o/oo af på markeringspinde. Sporet skal således nogle steder løftes ca. 20 cm hvilket kræver en større mængde ballast og mange passager med stoppemaskinen. Vi fik i løbet af lørdagen kørt adskillige læs ballast på og fik løftet sporet ca. 10 cm. Den resterende del af løftet vil blive taget i den kommende måned samt i forbindelse med ombygning af selve overkørslen der forventes at ske i løbet af foråret.

Steffen

Dagens enlige billede viser Finn under betjening af stoppemaskinen (LLZ)

fredag den 30. oktober 2015

Hverdags-nyt fra Mafd og Bafd, uge 44

Onsdag monteredes de reparerede stag på stoppemaskinen,
















og dernæst åget der styrer disse.
















Derefter blev der bag ved hallen opsamlet og stablet brugte sveller på deployer.

En defekt på slangen på til grabbens åbne-funktion, satte i midlertid en stopper for videre opsamling.

En ny slange blev dog fremskaffet og påmonteret i går, og indsamlingsopgaven fortsætter onsdag.


Da vi kom hjem havde havde M25 i mellemtiden fået afmonteret 2 topstykker, samt løsnet et par af de ret fastgroede 5/8" fin-gevind-bolte på hoveddynamoen, inde i førerhuset.















/
LLZ

torsdag den 29. oktober 2015

Torsdagsbilledet #32

Planlægning er det halve arbejde, siges det. Her planlægges på livet løs! Situationen er muligvis en smule opstillet, men meningen er god nok - ved samarbejde og omtanke kommer man længst.
Vi er ved at opføre den store vognhal på Hedehusgård station i 1994. I forggrunden ses meget enthusiastiske Finn Sørensen og Peter Hein, mens Gert Højgaard i baggrunden ser lidt mere skeptisk på tegningerne.

mandag den 26. oktober 2015

Nyt fra maskinafdelingen #38-15 26/10:


M25 kompressionsprøve

Bjarne og Per viste resultatet af den kompressionsprøve, som Onsdagsholdet havde foretaget på M25. Det er godt at kende udgangspunktet, men resultatet er skidt og forklarer tydeligt hvorfor motoren har haft startproblemer… Vi må håbe at den næste bliver dobbelt så god – men først skal motor og generator tages ud og det volder store vanskeligheder at få løsnet de store bolte, som motoren hænger i. Den sidder monteret på vibrationsdæmpende klodser i gummi og som er placeret lige under controlleren. Man kan derfor heller ikke bruge varme for at løsne de bolte, som nok ikke har været ude de sidste 50 år. Det skal nu nok lykkes alligevel! Bjarne og Per fik desuden fortsat med demontage af topstykker mm.

Hvordan får vi de bolte løsnet?










Lejekasser?
Poul og jeg sorterer de mange specielle lejer i kasser


Peters prop...
Prop monteres i lejekassen








Peter fremstillede en ny prop til et lejehus helt fra bunden af med lidt indspark fra Lars, mens Poul og jeg gik i gang med at sortere de mange kasser med blandede lejer, som vi har arvet. Der er en del rustne, men også fine og brugbare imellem – så vi sorterer dem og registrerer efter nummer og antal. Så kan vi altid finde ud af om vi har et på lager. Rasmus lånte sandblæserkabinen til en Blovstrød-opgave; et motor-topdæksel. Vi var 8 mand på værkstederne denne måneskinsklare aften. Frosten nærmer sig med 4 grader udendørs…

søndag den 25. oktober 2015

Nyt fra Bafd 24-10-2015

Lørdagen deltog i alt 11 mand i vores arbejde med svelleudskiftning mellem Sølund og Stenager. Vi nåede uden problemer frem til målet ved "Knallertvejen" og fik samlet de gamle sveller sammen. Dagens tal blev 49 stk og sammenlagt har vi nu udvekslet 1150 sveller siden opstarten på dette arbejde i 2014. Målet for Trafikstyrelsens projekttilskud er derfor nået, og den kommende måneds tid vil vi færdiggøre sporet med understopning og ballastering.

Claus, Kenneth og Ole har leveret billeder og video.

Steffen


Nye sveller læsses af deploriderne.


Svellerne bores med det gamle spor som underlag


Ind i mellem dagens arbejde blev der afholdt køreskole på M40

Man kan godt få sig en hyggelig snak mens spigrene sættes fast i svellen









Spigrene bankes i med trykluft



Glæde ved håndstart!
Den sidste svelle før overkørslen er klar til ilægning
Det glade arbejdshold klar til at køre M40, energivognen samt stakken med gamle sveller retur til Brandhøj st.