Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 2. juli 2015

Torsdagsbilledet #23

Et historisk tilbageblik, fundet i Carstens diassamling:


Året er 1980 og vi er på materielpladsen hos entreprenørfirmaet Carl Nielsen A/S i Fruens Bøge.
Forrest ses CN 3 (HVB M 20), bag denne CN 2 og bagerst CN 1 (HVB M 19).

Med venlig hilsen

Carsten 

lørdag den 27. juni 2015

Nyt fra Bafd 27-06-2015

En gang årligt kører vi banen igennem med slagleklipperen og rydder et ca. 1 meter bredt bælte på hver side af sporet. Dette arbejde blev indledt i mandags og fortsat af Kenneth og Peter torsdag aften. I dag kørte Kenneth og Lars igen af sted med slagleklippertoget, og da dagen var afsluttet manglede der kun ca. 3 km ud af sammenlagt 10 km.
Claus og jeg kørte ligeledes ud ad banen med et andet arbejdstog, hvor vi undervejs fik slået perroner, smurt sporskifter, malet kilometersten og trukket et par stød op, der generede slagleklipperen. Sidst på eftermiddagen var vi tilbage på Hedehusgården og fik afslutningsvis justeret bremser på M12.

Steffen 

Kilometer 0.5 stammer fra NPMB og får her opfrisket tallene

Nymalet km-sten
Trærødder trækkes op fra det bælte, hvor vi kører med slagleklipper (CN)
Slagleklipperen ved Naturlegepladsen. Der ses tydelig forskel før og efter
passagen af slagleklipperen (CN)




Det færdige resultat set fra Plantagen trb.

torsdag den 25. juni 2015

Torsdagsbilledet #22

 Endnu et scannet dias fra Carstens samling :-)
Billede 23. Hh D 5 + D 10 1985

En tidlig lørdag morgen i 1985 omlæsses Kystinspektoratets D 5 og D 10 fra en Ks-vogn på Hedehusene station til en lastbil der kørte dem til midlertidig opbevaring i en lade i Reerslev. Lokomotiverne var nogle dage inden hentet i Agger og læsset på Ks-vognen i Hurup Thy.

Med venlig hilsen


Carsten 

tirsdag den 23. juni 2015

Nyt fra maskinafdelingen #23-15 22/06:



Stemning fra Hedeland, der benyttes af alle transportformer. Mon der er potentielle gæster til søndag?














Peter og Lars kørte prøvetur med slagleklipper og M30 langs banen og turen gik rigtig fint. Vi andre besigtigede de hjemkomne dele til M15, som Mikkel har fået malet under professionelle forhold ude i byen. De er blevet virkelig flotte og førerhuset blev straks transporteret op til M15, mens de øvrige dele blev stuvet pænt af vejen, for at undgå ridser. Det medførte en oprydningsopgave i snedkerværkstedet… Jan fik malet en del af førerhuset indvendigt med lys grå. Det blev også til rundvisning af to nye medlemmer, hvor Otto blev hele aftenen og hjalp med. Kenneth fik gjort Da7 klar til søndag og fik kløvet en stak brænde til opfyring og Bjarne fik sammen med Gert set på vandbehandlingsanlægget. Jeg fik malet endnu en sektion af det nye banehegn. En fint, solrig kold sommeraften med 11 fremmødte medlemmer.


Motorhus til M15 flyttes rundt

- og førerhuset køres op til værkstedet til M15

Slagleklipperholdet tester på det høje græs ved Gården


Så nåede malekosten det skarpe hjørne...

Jan lukket inde i et førerhus med pensel i hånd :-)

Aftenstemning med nyt personale på slaglen.

søndag den 21. juni 2015

Lørdag d. 21-6-2015

Lørdag kørte vi særtog på banen hele dagen, men ind i mellem disse blev der også tid til andre aktiviteter. Dagens særtog blev dels kørt for et sølvbrudepar og dels for en 30 år fødselsdag, og med en  kompliceret køreplan, bl.a. med rangering fra Stenager til Brandhøj og efterfølgende omløb. Der kørte også et par rene materieltog, hvor vi undervejs brugte turen til at klippe de værste indragende grene væk.

På Hedehusgården blev alt græs slået, vi fik opstartet den gule gravemaskine, repareret et sporskifte og skiftet kilerem på plænetraktoren.

Steffen
 Det ene selskab havde opstillet en pølsevogn til stor glæde for gæster
og togpersonalet (PLH)

torsdag den 18. juni 2015

Torsdagsbilledet #21

Carsten er ved at scanne sine dias. Her er endnu et fantastisk, historisk tilbageblik:
Billede 21. M 40 i Knabstrup
M 40 på en af sine sidste ture på Knabstrup Teglværk.

Mvh


Carsten

søndag den 14. juni 2015

Nyt fra Bafd 13-6-2015

Lørdagen blev brugt til at fjerne de sidste ting fra maskinafdelingens godsvogn på Brandhøj st. Den forhenværende DSB godsvognskasse vil i nærmeste fremtid blive afhentet og genbrugt som anneks i et sommerhus i Nordsjælland, og derfor var det vigtigt at få tømt det sidste materiel ud af den. Noget blev kasseret, men det meste blev lagt på paller og anbragt i pallereolen i vognhallen på Brandhøj. Vi fik også lagt en del hjul på plads i reolen, hvorved der efterhånden er skabt et godt overblik over, hvad vi har liggende på lager.
Dagens sluttede af med reparation af plænetraktoren og istandsættelse af en nyerhvervet skinnedonkraft. Claus har leveret billeder samt en lille videosekvens for tilhængere af Deutz lokomotiver med Ruston motor. https://youtu.be/Qe1J5xgoYeo 

Steffen

Et par paller med fjedre og akselkasser sættes på plads i reolen


Plænetraktoren får udskiftet kileremmen til skærebordet


En gammel skinnedonkraft adskilles og smøres,
så den fremover kan bruges ved sporarbejderne.
Den var rustet sammen men kom atter til at virke.

torsdag den 11. juni 2015

Torsdagsbilledet #20

Carsten er ved at scanne sine dias. Her er endnu et fantastisk, historisk tilbageblik:
Billede 30. Oprydning på oplagspladsen 1990

Morten Banke, Poul Berild og Bo Pedersen i gang med oprydning på den gamle oplagsplads ved Poulsens grusgrav i 1990.
Bemærk det forholdsvis sjældne lastbilfabrikat.

Med venlig hilsen


Carsten 

tirsdag den 9. juni 2015

Nyt fra maskinafdelingen #22-15 08/06:

Særtog med særlig oprangering: to roevogne, en passagervogn og to melisvogne til kørestole. Dejlig tur!

Bjarne, Peter og jeg startede aftenen med at køre et særtog med en særlig oprangering, idet vi kørte med 8 kørestolsbrugere. De er medlemmer af en modeltogsklub og ville gerne se rigtig damplokomotiv. Turen blev en stor succes og alle deltagere fik en stor oplevelse og så ud til at nyde alt fra dampslag til fløjten og røglugt.

Endnu en sektion har fået maling...
















Efter turen og en masse ranger-arbejde, fik Bjarne og Peter rigget af og jeg kastede mig over opgaven med maling af banehegn.


De sidste forberedelser
til prøvestarten
Poul er klar til at give startforsøget et skud...



Poul og Carsten fik foretaget de sidste opgaver med klargøring af M24 reservemotoren og sidst på aftenen kom det spændende øjeblik, hvor motoren skulle prøvestartes. Det er nærmest på dagen et år siden motoren ankom til Gården. Se hvordan det gik her >> 

Der var en del publikum til prøvestarten :-) Vi var 8 på Gården denne aften.

fredag den 5. juni 2015

Maskinafdeling 5/6 15

Ny skruestik monteret i værksted
 Carsten og Søren havde i onsdag fået lavet og monteret lågen i den nye hegn ud mod Roskildevej, den fik en gang maling. C 379 fik lavet eftersynet færdig så den er klar på søndag. Carsten monteret den "nye" skurestik i maskinværkstedet. Der var også tid til en klipning af læhegnet, så når man skal ud og køre med M 2, så får man ikke grene i hovedet.  
Den nye låge 

C 379 har fået udført eftersynet 

Klippet læhegnet
/
Peter

torsdag den 4. juni 2015

torsdagsbilledet #19

Hermed torsdagsbillede fra Carstens dias-konvertering:

Billede 32. H+H skure


HVB har sin egen bygningshistorie, torsdagsbilledet er taget i Nymølle grusgrav (H+H) hvor vi i 1979 fik disse to dejlige skure overdraget kvit og frit.
Skuret med saddeltaget blev opstillet på Sølund station som stationsbygning. Karrieren blev dog kort, da det ret hurtigt blev erkendt, at der ikke var et egentligt behov for en stationsbygning.
Skuret til højre blev anvendt som vindfang/tilbygning på den lille remise og der finder vi det sandelig også i dag 36 år senere.

Mvh


Carsten 

mandag den 1. juni 2015

Nyt fra maskinafdelingen #21-15 01/06:


Carsten og jeg startede i gartnerafdelingen og fik slået ukrudt og græs omkring remiseområdet. Så fik jeg malet skruestikken og gav Mikkel en hånd med at rense et par bremsedele til M9, som han skulle fyldningssvejse. Mikkel arbejder på renovere disse dele, så de er helt klar når vi går i gang med det projekt. 
Dele til M9 bremser repareres
Poul og Carsten har endelig fået de bestilte reservedele, så de fik monteret dyser, brændstoffiltre og slanger mm. på M24 reservemotor. 

M24 reservemotor - nu med dyser
Lars, Peter og Bo færdiggjorde vogneftersyn på C210 og kom godt i gang med C379. Her blev lejn under pufferstokkene udskiftet, så højden igen er helt korrekt. Hvad der ellers hændte blev ikke noteret, for det nye banehegn maler sig jo ikke selv… Jeg talte dog 9 mand på Gården denne aften.


3 mand i gang med klargøring



Banehegn. Før/ efter et frisk strøg maling
Carsten er sammen med Søren påbegyndt en låge til banehegnet.

søndag den 31. maj 2015

HVB Plantog 31. maj - fotoserie fra dagen

Billedserie fra plandagen 31. maj :-)

3 mand på morgenrangering

Toget køres til perron. Folk er klar!

Dagens første afgang - heldigvis i sol. Morgenbygerne er overstået

Begejstrede passagerer - det kan vi li´

Viggo er selvfølgelig osse med!!

Folk søger straks mod naturlegepladsen

Dagens skovture er godt i gang!
Få passagerer med Brandhøjbanen
- men her kommer vi med flere :-)

Tørstige folk på lokomotivet :-)


blind passager tager plads på togføreren

- den må have skræmt resten af passagererne væk?!

En fin dag sluttes af ved at M24 trækker dampstammen i remise