Lørdagen blev brugt til at fjerne de sidste ting fra maskinafdelingens godsvogn på Brandhøj st. Den forhenværende DSB godsvognskasse vil i nærmeste fremtid blive afhentet og genbrugt som anneks i et sommerhus i Nordsjælland, og derfor var det vigtigt at få tømt det sidste materiel ud af den. Noget blev kasseret, men det meste blev lagt på paller og anbragt i pallereolen i vognhallen på Brandhøj. Vi fik også lagt en del hjul på plads i reolen, hvorved der efterhånden er skabt et godt overblik over, hvad vi har liggende på lager.
Dagens sluttede af med reparation af plænetraktoren og istandsættelse af en nyerhvervet skinnedonkraft. Claus har leveret billeder samt en lille videosekvens for tilhængere af Deutz lokomotiver med Ruston motor.
https://youtu.be/Qe1J5xgoYeo
Steffen
|
Et par paller med fjedre og akselkasser sættes på plads i reolen |
|
Plænetraktoren får udskiftet kileremmen til skærebordet |
|
En gammel skinnedonkraft adskilles og smøres,
så den fremover kan bruges ved sporarbejderne.
Den var rustet sammen men kom atter til at virke.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.