|
Endnu et læs "gulv" køres afsted som ballast - i herlig aftensol |
|
Det skal lige fordeles efter aflæsningen, så der er frit spor. |
|
Den sidste- og største "pind" lander på bukkene |
|
Gang i både boremaskine og drejebænk |
|
Grundig grunding af sæderammerne til bænkene |
|
Analyse af opgaven med tryklufttanken på M24 |
|
Afgratning af pufferne til D8 |
|
tiltrængt afrensning |
|
der er styr på tanken... |
|
Flot resultat af dagens arbejde |
Med en vild energi havde Rasmus kastet sig over at læsse fladvognen med 64 sveller og
bagefter fordelt dem jævnt i spor 1. Jeg fik lige set de sidste ryge af vognen
i hastigt tempo. Så var det tid til en tur med en tipvogn, fyldt med resterne
af gulvet fra værkstedet. Carsten, Rasmus og jeg tog en hyggelig tur ned ad
rampen for at læsse det af. Det skal bruges som fyld til hævning af rampen,
step 2. En smuk for genbrug…
|
Resultatet af "en-mandsstyrken Rasmus" arbejde - 64 fordelte sveller |
Denne
aften i afdelingen startede ellers med et hurtigt statusmøde og en kort
evaluering af lørdagens generalforsamling – GF22. Det skrider planmæssigt frem
med de forskellige projekter. Der var kommet en større leverance med jern til
vognprojektet, som alle mand gav en hånd med at bære over på værkstedet. Bagefter
kunne vi så gå i værkstederne; Otto, Fritz og
Jens kløede på med de store møtrikker til D9´s aksel, adskillelse og afrensning
af fræserens delehoved, samt opmåling og tegning af et beslag.
John L. fik boret og undersænket de sidste huller i lejedækslerne til de små
deplorider. I snedkerværkstedet savede Jan og Bjarne skabeloner, der skal anvendes
ved udskæring til bænkene og Rasmus fik grundet alle de færdige sædeholdere med
Gori22. Rundt om M24 var der et stort hold under Gerts vejledning, som arbejdede
med at få den store tryklufttank fri, så den snart kan blive trykprøvet af Force.
Det skal gøres med 12 års mellemrum. Det krævede dog varme på de rørpropper,
som sidder i begge sider. Lars O. slap derfor opgaven med at afgrate de nye
puffere til D8 og kom hen med gasbrænderen og fik dem løsnet. Brian
fremstillede et smart ophæng, så der er styr på tanken, mens der rodes. Det
viste sig heldigvis, at der sidder en udluftningsventil i toppen af tanken. Det
var der tvivl om… Hans H. fik afrenset og grundet et par motorbeslag til D8, så
de snart er klar. Jeg påbegyndte afrensningen indvendigt af Gm62, så den snart
kan få en omgang maling. Udvendig afrensning venter lige til lørdag, hvor
vognen skal indgå i et fototog med roebanemateriel. Så er det godt den er
nyvasket 😊
Jeg talte 14 flittige folk på Gården denne hyggelige aften /Leif
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.