|
Den gamle esse får varmen at føle en sidste gang... |
Lørdagens bygningsdag var jo desværre aflyst af
Corona-krise, men 3 mand i Mafd mødte frem og fortsatte arbejdet med oprydning
i remisen, der trænger efter at Superfos-lokomotivet er kommet ud og det er
lettere at rydde gulvet. Det gode vejr fik os dog osse udendørs. Et stort behov
for at få afsat en stak paller, ledte os over i Bedford-hjørnet hvor det gamle
esse-bord har stået ubrugt i herrens mange år. Det blev derfor lørdagens store
opgave at få det hugget op og borttransporteret - sammen med en masse afklippede grene - med Baneafdelingens hjælp.
Bagefter blev jorden planeret og et par gamle dørkplader blev lagt. Så var der
fin plads til en bunke paller. Bagefter blev hele gulvet og skinnerillerne
rengjort og der blev plads til at M30 kunne komme over i spor 3. Flot ser det ud.
|
Bordet i små dele sammen med andet skrot og grene fra hjørnet. |
|
Nyt pallelager taget i brug |
|
Vi fik også flyttet den gamle træ-tipvogn over på de nye skinner Bo har fremstillet. |
Det arbejde fortsatte Carsten og Bo denne mandag,
hvilket efterhånden efterlader en del i skrotdyngen. Inden da havde Peter og Bo fyret Da7
op og kørt en prøvetur ud til Brandhøj. Da7 er således klar til at køre, så nu
mangler vi blot at der kommer styr på Coronaen til den 17. maj… Bagefter smeltede Peter
hvidmetal ud af de gamle glidelejer på den boggie, der nu skal restaureres. Hans
Henrik fik malet delene til sporskiftebukken til den lille remise, så den også
snart kan komme på plads igen. Carsten fik også skilt vippetøjet på M30´s
motor, så de slidte flader kan blive sendt til slibning ude i byen. Jeg savede bl.a.
en dampfane og arbejdede med baglygten, så Superfosen også snart ser køreklar
ud… Således var vi 5-6 mand på værkstederne denne aften.
|
Da7 ryger stille, hjemvendt efter vellykket prøvetur. Så er den klar til sæsonen. Men er sæsonen klar? |
|
De to hjulsæt blev også afrenset i klørdags og nu kan lejerne adskilles og .. |
|
hvidmetallet blive smeltet ud og genbrugt |
|
Sporskiftebukken fik en sidste gang maling. |
|
Superfos med dampfanen højt |
|
Arbejdet med at "levendegøre" Superfos-lokomotivet er kommet et lille, men synligt skridt videre... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.