Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 27. september 2026

Nyt fra baneafdelingen lørdag d. 26. september.

Kalenderen siger godt nok efterår, men vejret viste sig fra sin aller bedste side, da baneafdelingen drog ud i Hedelands flotte efterårsfarver.

Dagens hold bestod af Steffen, Børge, Kenneth og Peter, så rent matematisk gik det op, at dele os i to hold.

Steffen og Børge kørte en tur med brændertoget, mens Kenneth og Peter tog sig af den næste sidste oprydning på den lave opladsplads.

På vej til oplagspladsen, mens brændertoget afventer i baggrunden.

Banetoget rangeres ind på sidesporet.

Mens Steffen og Børge brændte banen af til Fem Ege, fik vi andre læsset de brugbare kilometersten og samlet de ubrugelige i en bunke, der vil blive afhentet til deponi i næste uge.
Der blev også læsset nogle sporskiftedele, der var dukket op i forbindelse med rydningen af arealet.

Kilometersten, sporskiftedele og en vogndrejeskive på vej til en ny placering på Brandhøj.

Og det blev her......


Efter frokost og en hurtig briefing forlod chefen arbejdet på grund af andre gøremål, men da dagen stadigvæk havde flere lyse timer i sig, blev endnu et læs med skrot afhentet fra den lave oplagsplads.

Kenneth arrangerer nogle gamle sveller, så det der skal skrottes ikke ligger direkte på jorden - overvåget af Børge i den ikoniske "du" stilling.


Skrotbunken vokser og vokser.......

I den kommende uge fortsætter arbejdet på Brandhøj, 
I første omgang med oprydning og sortering af de sporskiftedele, der ligger hengemt under et tykt lag mos. 
En af de opgaver der kan udføres på hverdage, når man kun er to.

Vi starter her......Det bliver spændende at se, hvad vi egentlig har, i hvilke størrelser og hvor meget, der er rustet væk. 

 // Peter.

søndag den 20. september 2026

HVB Plantog 20/09-26:

Dagens første motortog er fyldt op og afgår i strålende sol!

Der var gode forhold på dagen for sæsonens sidste sommertog. Solen skinnede fra en ret blå himmel, på trods om en tidligere udsigt til regn. Samtidig kørte de små tog på Brandhøjbanen og HHG-rideklub afholdt deres 80 års jubilæum på Gården! Der var derfor udsigt til en travl dag og de første tog var fyldt til randen med glade rejsende. En del stod naturligvis af på Stenager, men også flittige standsninger på Flintebjerg, Rubjerg, Plantagen og Fem Ege. Så hele Hedeland Naturpark kom i brug denne dag. En del benyttede det gode vejr til at gå til toppen af Rubjerg for at nyde den storslåede udsigt i det fine vejr, mens andre fandt begge trolde – nogen måtte dog give fortabt. De havde søgt i den forkerte retning… Det blev derfor en fornem sæsonafslutning – på trods af den kort forbipasserende regnbyge væltede vand ud over os kl. 14…. det næstsidste motortog havde således kun en håndfuld ombord, men senere var toget igen fyldt op! På sidste damptur medtog vi en del aktive medlemmer, for som traditionen byder, så slutter vi denne dag af med ”Stegt Flæsk ad Libitum” – årets ”lønudbetaling”. Igen i år i det Røde hus hos Borellas. Hyggeligt som altid og mætte blev vi så sandelig osse! Næste tog afgår i skolernes efterårsferie uge 42 – i år kører vi alle dage! /Leif

Lang kø til billetsalget og toget er allerede stort set fyldt op!



Rideklubben afholder deres 80 års jubilæum

opsamling på Stenager

- af alle dem, som lige har været på tur med Brandhøjbanen!

Sæsonens sidste tog afgår fra Fem Ege


og med opsamling af troldejægere på Flintebjerg

Og så slutter vi af med Stegt Flæsk - 29 deltagere!

lørdag den 19. september 2026

Nyt fra Bafd 19-09-2026

Dagens baneafdelingshold bestod af 5 mand; Kenneth, Lars, Steen, Børge og Steffen. Vi delte os hurtigt i to hold; et til slagleklipning og et til diverse arbejder på Brandhøj. Kenneth gav Børge og Steen en introduktion til slagleklipningens ædle kunst, og med Lars på holdet kørte de snart mod syd og slog langs banens højre side.

Kenneth og Steffen rettede den trækstang, der blev fremstillet sidste lørdag til det nye sporskifte på Brandhøj. Den fik både en tur i pressen og en tur i gas-essen inden den var velegnet til formålet. Herefter var der afgang til Brandhøj med banevognen forspændt M12. Ved Steanager blev slagklipperholdet indhentet, så ventetiden bag dette blev brugt til lidt beskæring ved Stenager. Der er altid noget at tage fat på.

En fælles frokost blev indtaget på Brandhøj, inden slagleholdet kørte videre mod syd. I løbet af eftermiddagen kom de hele vejen til Fem Ege. 

Lars udnyttede et transfer vindue og sammen med Kenenth og Steffen blev trækstang og aflåsning monteret på det ny sporskifte, inden Lars skulle videre til andre gøremål. Resten af dagen blev brugt til at opgradere vores videoovervågning i opbevaringshallen på Brandhøj. Det berømte gode kop kaffe var i anledning af akut bønnemangel reduceret noget, men satte et hyggeligt punktum for dagens aktiviteter. Slagleklipperen blev efterladt i hallen, og flishuggeren taget med op til Hedehusgård, hvor den skal have et eftersyn.

Steffen

Børge på slagleklipperen. Det bragte minderne frem om ungdommens 6 fods skårlægger (LLZ)

Slagleklipning ved birketræerne omkring km 0,5 (LLZ)

Hold 2 har indhentet hold 1 og må nu udvise lidt tålmodighed

Lars og Kenneth monterer trækstang

Der er også påsat hængelås på det nye skifte. 


torsdag den 17. september 2026

Torsdagsbilledet #273

Torsdagsbilledet - for 20 år siden!

Togkrydsning på Brandhøj. Det var tre år før vi påbegyndte bygningen af den store opbevaringshal.

Sommersæsonen 2026 ender på nu søndag den 20. september og som altid, så afslutter vi sæsonen med Stegt Flæsk ad Libitum. Det gjorde vi også i 2006 - dog den 10. og faktisk på samme spisested! Så det kan vi da kalde en tradition! Der er dog flere af dem, som er med på billedet, der ikke længere kan køre med toget - af flere årsager. Enten er de gået bort eller ikke længere tjenestegørende. Heldigvis er de fleste stadig aktive og vi glæder os til en hyggelig sæsonafslutning på søndag. Vi ses! /Leif

Næste gang toget kører, er til efteråret. Vi kører alle dage i skolernes efterårsferie. Se mere her >>


En tur over Sletten indeholdt også krydsende kvæg hen over sporet. Det kan man godt savne!


Finn, vores daværende Trafikchef takker for en god sæson


Forventeligt bliver vi en del flere deltagere på søndag - heldigvis mange, der også stadig er med her!

mandag den 14. september 2026

Nyt fra maskinafdelingen #28 14/09-26:

To hjulsæt færdigsamlede - nu skal de blot males

 De to første hjul blev varmet på en aksel i lørdags og det gik helt problemfrit. Denne aften fortsatte John arbejdet med at fjerne uønskede grater og andet på de næste par hjul og Brian fik sandblæst endnu et par fjedre. Imens blev bogie nr. 2 grundet af Luis og jeg fik malet ”den store drejebænk”, del 2 - en første omgang med grøn. Carsten påbegyndte et eftersyn på motoren fra Grimstruptroljen (der stammer fra et dambrug oppe ved Ringkøbing; detaljer følger senere) Den skal desuden omspores fra 600mm. Jan O. og Kjeld gik videre med opgaverne på GM32. Søren, Per og Hugo er nu gået i gang med Damp Af-ombygningen og allerede nu er der synlige tegn på, at projektet er gået godt i gang. Denne aften bestod opgaverne primært i at planlægge og i øvrigt gennemskue kabeltrækningerne rundt i bygningen. Vi var 12 mand på Gården denne aften, hvor Hugo og jeg også fik udskiftet reklamebanneret på vognhallen til U42-reklamen. Så kan det da være, at vores kunder på sommerens sidste køredag på søndag, bliver inspireret til en dejlig efterårstur! /Leif

De næste hjul får fjernet støbegraterne


- og endnu en fjeder er sandblæst

- og endnu en bogie bliver grundig grundmalet

Motoreftersyn af den lille motor til Grimstruptroljen


Første runde med grøn på drejebænken




Metodevalg er vigtige før arbejdet går rigtigt i gang








søndag den 13. september 2026

Nyt fra baneafdelingen lørdag d. 12.09.2026

Kaffen var endnu ikke løbet igennem, før Kenneth havde erstattet lyden af solsorteføjt med larmen fra en knap så Co2-neutral plæneklipper. 

Publikumsarealet foran vognhallen blev lige trimmet, inden de sidste medlemmer af baneafdelingen mødte ind til chefens morgenbriefing.

Ud over Kenneth bestod dagens arbejdshold af chefen selv, Claus N., Børge, Lars, Steen, en ny ung mand Søren og Peter.

Vi skulle køre brændertog og lave restarbejder på Brandhøj.

Efter en hurtig oprangering kørte banetoget først fra Hedehusgården, da brændertoget gennemsnitsfart er noget lavere.

Det nye sporskifte der blev bygget sidste år har haft en ruflet skinne, hvilket har givet en del larm ved togpassage. Denne skulle slibes og det var første gang vi fik brugt vores nye skinnesliber. 

Kenneth og Børge sliber, mens Steen holder ledningen.

Det færdige resultat.

Vi ville ikke slibe for meget, da vi ikke kender maskinen godt nok endnu, men den første prøvekørsel på den nyslebne skinne viser, at støjniveauet er reduceret betragteligt. Selve slibemaskinen er også et fantastisk stykke værktøj, som vi nok skal få glæde af i fremtiden.

Claus N. nåede ikke toget og tog turen til fods, og havde derfor rig mulighed for at dokumentere brændertogets indsats.

Fuldt blus på vej mod Sølund.

"Skønhed de ikke aner, findes langs smalsporede baner"

Lars og Søren i dyb koncentration, mens chefen har indtaget "du stillingen".

For et par uger siden løb vi tør for popnitter, men kassereren havde indkøbt nye så arbejdet på opbevaringshallen kunne fortsætte. Da arbejdet var afsluttet og vi havde poppet færdig var der stadig 6 popnitter i overskud.

Børge har trukket nitten, mens der brændes lystigt i baggrunden.

Overkørslen ved km. 2,0 trængte til en oprensning, så den opgave greb Børge og Claus, men popnittetangen nåede ikke at blive kold inden Steen og Lars atter var i fuld sving.

Steen og Lars fortsætter det gode arbejde.

Børge renser overkørsel i km. 2,0.....

.....mens Claus benyttede lejligheden til et fotoskud af M12 fra en anden vinkel.

Frokosten blev indtaget under åben himmel i det fine efterårsvejr og de 17 grader gjorde, at vi sagtens kunne holde varmen.

En hverdagsopgave bliver at få sorteret i alle de sporskiftedele, der efterhånden har lagt i 30 år.

Vi er også leveringsdygtige i mos-puder til jul.

En flok Canadiske gæs fløj forbi. I næste uge er de nok blevet til Amerikanske... :-)

Hjertespidsen i det nyanlagte sporskifte havde set bedre dage så Steffen fik svejst og slebet det, så det kan holde mange år endnu.

Chefen arbejder: Fuld koncentration under svejsning af hjertespids.

I mellemtiden fik vi andre fik monteret trækbukken til sporskiftet og fundet trækstænger frem.

Færdigt arbejde.

Steffen overvejer trækstangstildannelsen mens Lars puster ud efter at have boret 4 huller.....

"Nye" Søren prøver kræfterne af..... 

Vi gør alt til, at billederne til blokopslagene fra baneafdelingen bliver fanget i nuet, så derfor kommer fotograferne ofte ud i nogle sjove stillinger.

"Gule ærter" om fredagen er absolut "No Go", når man som fotograf gerne vil tæt på detaljen.

Claus fanget i et fotograferende øjebliksbillede.

Og det var Steffens afskæring af trækstang vi forevigede. 

Med de rette mål på trækstangen manglede der kun en sidste svejsning, før end vi kunne pakke sammen. Den fiksede Steffen og Claus i skøn forening så nu mangler der kun den sidste opretning af trækstangen, før den er klar til montering.

En sidste svejseklat, og trækstangen er klar.

Afgang mod Hedehusgården.

På lørdag fortsætter vi banearbejdet, så god uge til alle.

Fotos: Claus N. og Peter.