 |
| Dagens første motortog er fyldt op og afgår i strålende sol! |
Der
var gode forhold på dagen for sæsonens sidste sommertog. Solen skinnede fra en
ret blå himmel, på trods om en tidligere udsigt til regn. Samtidig kørte de små
tog på Brandhøjbanen og HHG-rideklub afholdt deres 80 års jubilæum på Gården! Der
var derfor udsigt til en travl dag og de første tog var fyldt til randen med
glade rejsende. En del stod naturligvis af på Stenager, men også flittige
standsninger på Flintebjerg, Rubjerg, Plantagen og Fem Ege. Så hele Hedeland
Naturpark kom i brug denne dag. En del benyttede det gode vejr til at gå til
toppen af Rubjerg for at nyde den storslåede udsigt i det fine vejr, mens andre
fandt begge trolde – nogen måtte dog give fortabt. De havde søgt i den forkerte
retning… Det blev derfor en fornem sæsonafslutning – på trods af den kort
forbipasserende regnbyge væltede vand ud over os kl. 14…. det næstsidste motortog
havde således kun en håndfuld ombord, men senere var toget igen fyldt op! På
sidste damptur medtog vi en del aktive medlemmer, for som traditionen byder, så
slutter vi denne dag af med ”Stegt Flæsk ad Libitum” – årets ”lønudbetaling”. Igen
i år i det Røde hus hos Borellas. Hyggeligt som altid og mætte blev vi så
sandelig osse! Næste tog afgår i skolernes efterårsferie uge 42 – i år kører vi
alle dage! /Leif
 |
| Lang kø til billetsalget og toget er allerede stort set fyldt op! |
 |
| Rideklubben afholder deres 80 års jubilæum |
 |
| opsamling på Stenager |
 |
| - af alle dem, som lige har været på tur med Brandhøjbanen! |
 |
| Sæsonens sidste tog afgår fra Fem Ege |
 |
| og med opsamling af troldejægere på Flintebjerg |
 |
| Og så slutter vi af med Stegt Flæsk - 29 deltagere! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.