Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

fredag den 19. april 2019

Nyt fra Bafd, Hverdagsholdet uge 16

Efter bl.a. nylog afvaskning af skilte & tavler -






-
var opgaven udveksling af skiftetømmer foran vognhallen, ind til Baneafdelingens spor.

For at etablere plads for de godt 4 meter lange svellers udskiftning, gravedes der frit,
og i mellemtiden var energivognen blevet hentet på Brandhøj.


hvorefter de tunge azobe-sveller udveksledes med anvendelse af svelletangen




Positionering af de nye klaredes bekvemt fra samme position via en svelle lagt imellem;
 


Afslutningsvis monteredes sporskiftetræk og dørkpladen på svellerne:















/
LLZ

torsdag den 18. april 2019

Torsdagsbilledet #202

Med årets vogneftersyn vel overstået i fin tid før sæsonstarten den 19. maj 2019, så er her et par billeder fra den 31. marts 2007, hvor vi forsøgte os med en Vogndag - en idé tilsvarende Bygningsdagen - hvor alle mand samles og i fælleskab får gjort banen klar til sæsonstart. Det gik så vidt jeg husker fint, men det er ikke muligt at blive klar med alle vogne på en enkelt dag - dertil er opgaven for stor. Så dette års flittige vognteam har brugt mange mandage og onsdage på opgaven.

Steffen giver C827 en omgang grundig vognvask på Vogndag 31/3-2007

Alle vogne ude af vognhallen, klar til at blive efterset og vasket

3907 over graven - Steffen i den. Povl Nielsen, Nokken giver en hånd med!

Denne dag fik vi læsset en Grimstrup-trolje af en vogn og prøvekørt den på de 10 meters 600 mm prøvestrækning.

mandag den 15. april 2019

Nyt fra maskinafdelingen #15-19 15/04:



Mål og størrelser afklares, så de rette mål kan sættes i tagspærene


Ombygningen af C523 er godt i gang: Siderne er ved at blive prøvemonteret på de nye vinkler og jeg fik denne aften sandblæst, grundet og malet endnu en håndfuld beslag, mens Kjeld og Carsten savede tværbjælkerne til placering af kongetappen, der skal sidde midt på bogierne. I snedkerværkstedet arbejdede Martin videre med udskæring af de snit i spærene, hvor tagbuerne skal lægges. For at skabe plads til en prøvesamling af taget, så gav Kjeld og Carsten også en hånd med at få ryddet tilstrækkeligt med plads der. Vognklargøringsholdet har udført en kæmpe indsats og kunne derfor denne aften afslutte årets eftersyn. Det blev fejret med udskiftning af begge bogier på 1758, således at de gamle kan undergå en gennemgribende renovering på tilsvarende vis som de tidligere. Niels fik drejet et par ringe, der skal bruges til affjedringsrullerne på de nye bogier. Vi var 10 mand, som knoklede til langt over normal sluttetid – men så kom vi også langt denne aften!

Tværbjælke skæres
- og det sidste snit udføres i bjælken

halvdelen sorte og halvdelen hvide; beslag til montage af siderne

Bogien kom i den sorte bog... Den skal have en gennemgribende renovering!

Den nye bogie er på plads og kæden monteres. 
Sidste vogn er dermed klargjort til sæsonstart den 19. maj!



Den gamle bogie udskiftes med en ny, som kommer over på 1758

Ring til balancehjul til de nye bogier

lørdag den 13. april 2019

Nyt fra Bafd. 13-04-2019

Mens sidste lørdag blev brugt på mindre opgaver på Hedehusgården, bl.a. komplet adskillelse af overkørselsanlæggene fra Hedehusene st., kørte vi denne lørdag ud på banestrækningen for at udføre forårsklargøring af banen.
4 overkørselssignaler, betjeningsskab og kontrolanlæg blev påbegyndt adskilt 30. marts og standerne blev fuldstændigt afklædt sidste lørdag. Delene er nu samlet i et pallebur og klar til transport til opbevaring i hallen på Brandhøj.

Efter et kort planlægningsmøde kørte dagens arbejdshold til Brandhøj. Nogle med tog, andre med bil. På den måde er det lettere at komme hjemad, hvis man har presserende familieaftaler inden dagens arbejder er færdigt. På Brandhøj hentede vi energivognen, hvorefter vi kørte til Fem Ege. Dagens program bestod i at gennemblæse samtlige sporskifter på strækningen, måle dem i henhold til vores vedligeholdelsesprocedurer, rense tungernes glideplader og smøre dem grundigt. Overkørselsanlægget ved Stærkendevej skulle have pudset lampernes linser og samtlige overkørsler have samme tur med trykluftblæsning som sporskifterne.
I forgrunden er Lars og Benjamin i færd med at rydde mindre skud, mens Steffen sammen med Jørgen M og Finn er i gang at pudse linser på overkørselsanlægget.

Rilleskinnerne er lette at rense med en kost. Her er Lars ude med kosten.

Overskæringen syd for Sølund blæses igennem af Claus. Trykluftspyddet forsynes af vores kompressor, og fjerner forholdsvist let selv store mængder fastkørt jord, grus og blade fra sporrillen. Solide sikkerhedsbriller er absolut påkrævet, og hue eller hætte hjælper med at forhindre støv i håret eller ned ad ryggen. Foto: LLZ.

Undervej udførte vi desuden mindre reparationer af fx stationsskilt og rydning af bevoksning. Særligt på sydsiden af overkørslen ved Stærkendevej ryddede vi en del bevoksning for at skabe sikker indsigt til overkørslens kontrolsignal og mod vejen. Det sidste vil gøre det lettere for togpersonalet, at danne sig et indtryk af om trafikken standser ved stoplinjen.
Sporskifte under opsmøring af Benjamin og Lars. Buskene blomstrer, træerne springer ud og gæs og småfugle høres langs banen. I løbet af dagen ændrede vejret sig fra køligt til solrigt og lidt varmere.

Dagens arbejde afsluttedes på Hedehusgården. Efter endt brug af energivognen kørte Lars og Claus til Brandhøj med den, mens Steffen og Benjamin opmålte og smurte de sidste skifter.
På Hedehusgård Station varetog et dedikeret arbejdshold bestående af Bruno og vores yngste aktive medlem afrensning af stationsaptering. Så er der rene overflader at male til bygningsdagen 27. april.

Der er planlagt arbejde flere dage i løbet af den næste uges tid. Et mindre bafd-hold forventes stablet på benene tirsdag og 2. påskedag udfører vi understopning mellem Flintebjerg og Rubjerg.

torsdag den 11. april 2019

Torsdagsbilledet #201

Vi kan jo snart ikke vente på at det bliver den 19. maj, så toget kan fløjte afgang igen :-)

Torsdagsbilledet er fra et særtog den 28. maj 2005, hvor det var kort før vi kunne indvie de nye, flotte og selvbyggede vogne C1 og C2 - nemlig den 17. juli 2005.
Så toget var kortere, brunere og kun en enkelt vogn havde tag på, nemlig C379. Det var også de år, hvor der gik får og græssede på Sletten - det var nu også meget hyggeligt.

Afgang med skovtursgæster fra Rubjerg Station

Udsigt over Sletten, med fårene ned ved vandhullet

I baggrunden ses de nyligt udjævnede bakker, efter at grus-indvindingen er stoppet for kort tid siden.

mandag den 8. april 2019

Nyt fra maskinafdelingen #14-19 08/04:

Akslerne testmonteret som afstandsstykker, så endestykket kan svejses på med de rette mål


Bo var allerede godt i gang med klargøringen af No3, som bliver trækkraften på årets første plantogsafgange. ”Vildmosen” fik slet ikke lov at køre sidste år, så nu må det være tid! Som en af opgaverne er at verificere at skalaen på manometeret viser rigtigt tryk og til det formål har vi en prøvestand. Der var ikke behov for at korrigere visningen i år. Dernæst blev kedlen fyldt med trykluft for at se om den er fin og tæt og at sikkerhedsventilerne ikke står og siver. Også det så godt ud. Carsten var samtidig i gang med at samle og svejse den første bogie med akslerne monteret i gaflerne for at sætte afstanden præcist. Lars O. fik også boret hul og svejset rør i stålbakken til vandbehandlingsanlægget. Gert kom lige forbi og så at det var godt! Kjeld fortsatte sit sorte malearbejde fra i lørdags af alle afstandsstykker og beslag og fik derefter sat malertape rundt alle stolper, så de kunne få sort lige til kanten. Han var også på tur og hente Gori 22, som jeg fik påført alle håndlisterne, så de snart kan blive malet. Inden da havde jeg fået renset vores rensekar – der tydeligvis har været flittig brugt at dømme på bundfaldet. Nu er der frisk CleanWash i truget!

Martin fik med overfræseren formgivet enderne smukt på tagspærene og fik sidst på aftenen hjælp af Carsten og Hans, så spærene kunne få en gang høvl langs alle kanter. Vognklargøringen fik også klaret endnu en vogn, samt monteret smørenipler på lejekasserne. Til sidst blev Gm62 hentet ind, så den også kan få et eftersyn på onsdag. Vi var 11 mand, der med stor flid fortsatte på de mange opgaver og desuden kom der 3-4 medlemmer forbi på kort visit – så endnu en fin aften i klubben!

Kalibrering af manometre til damplokomotiverne


Kedlen fyldt med trykluft. 
Med kendermine: Nogen utætheder? Nix!

Travlhed langs vogn C827, der (også) får et grundigt eftersyn

Rensekarret får en tiltrængt afrensning og frisk CleanWash

Anden omgang sort til afstandsstykkerne. Siderne ligger klar til at få Gori 22.

Fuldsvejsning af bogie-rammen

- og fuldsvejsning af rustfrit stålrør i karret.

Sidst på aftenen er GM62 kommet ind og der afholdes planlægningsmøde!

Der er ikke plads til det lange spær indendørs,
 så de må en tur ud og vende, mens det får en tur i afretteren

torsdag den 4. april 2019

Torsdagsbilledet #200

Denne uges torsdagsbillede er en collage fra Bygningsdagen i 2009 - 10 år siden.

HUSKAT: Bygningsdagen 2019 er den 27. april :-)

Overordnet set, så foretager vi os det samme på Bygningsdagen fra år til år - men heldigvis også en masse nyt... Sikkert er det at der serveres en god frokost og om eftermiddagen er der kaffe og kage!

onsdag den 3. april 2019

Onsdagshygge! 3. april 2019

I onsdags var alle aktive blevet inviteret til et herligt dækket frokostbord, sponseret af Fløng Forsamlingshus or arrangeret af Bruno. En af de heldige deltagere udefra var Steen fra Diesel House, som jo har hjulpet klubben med rådgivning og reservedele til istandsættelsen af de sidste to BurWain motorer, der er istandsat. Steen har samtidig været flittig med pennen og skrevet dette referat fra dagen :-)

Arrangøren Bruno, vores æresmedlem Klingenberg og Carsten ved bordet :-)

Hemmeligheden: Brunos Dampolje



Den 3. april var der inviteret til Onsdagshygge med gammelost i Damp-A.

Spændende.

Der kom 15 mand, hvor jeg kendte de fleste. Bord 1 og Bord 2 med deltagerne og bord 3 med alle fornødenhederne. Det så meget lækkert ud. Ved siden af var gemt lidt godt til halsen.

Bruno havde ved en god sponsors hjælp fået lavet retterne.

Men det hele startede faktisk noget tidligere, nærmere var det den 16. januar, hvor Ib og jeg helt tilfældigt og uafhængigt af hinanden havde lidt Bur Wain vi skulle udveksle og efter en frokostøls tid kom Bruno forbi og vi fik smagt lidt på det hjemmebryggede. Det var godt.

Og så kom min kommentar ”Og hvad havde du så tænkt dig at vi skal spise til ??” nå ja den lå lige på tungen og så rullede den bare ud. Man kan da ikke servere så godt øl uden tilbehør.

Og så pludselig lå der en invitation til onsdagshyggen.

Det var en overraskelse med den dejlige mad. Friskbagt groft rugbrød og tilsvarende landbrød. En krukke med dejligt fedt til lige at klistre sagerne sammen. Hjemmelavet rullepølse med løgringe og sky, kalvebryst med flødepeberrod og frisk revet peberrod, samt lidt salat. Stærk fuldfed gammelost med sky, løgringe og brun rom. Den kan også drikkes i stedet for cognac.

Alt sammen hjemmelavet, velsmagende og med alt tilbehør. Alt er ikke nævnt her men det smagte bare. Et kulinarisk højdepunkt den dag, uge, måned med sådan en påske forfrokost.

Og så kom Brunos hemmelighed frem. Sort guld, også kaldet Nimbus og Dampolje. Det er stærke sager, som over maden blev fortyndet med lidt Harald Jensen og flere af den slags. Og så gik snakken og dette refereres sæføli ikke her. Men det var meget hyggeligt.

Og pludselig rejste Bruno sig og påkaldte sig alles opmærksomhed.

Er dette et godt og acceptabelt arrangement fremstillet af vores sponsor Fløng Forsamlingshus?

Hvem stemmer imod ”nul” og hvem stemmer for ?  Alle 15.

Forslaget er så at gentage succesen senere på året. Datoen var der mange som havde en holdning til.

Men datoen vil være efter en succesfuld køresæson. Dette blev proklameret af Bruno himself.

Så tak for en dejlig dag.

Steen

Mere om aktiviteterne i Fløng Forsamlingshus kan man se her >>

mandag den 1. april 2019

Nyt fra maskinafdelingen #13-19 01/04:





Endu en boggie får et grundigt eftersyn, samt opsmøring af glidelejer og konsol

Onsdagsholdet har flittigt arbejdet videre med klargøringen af personvogne og det fortsatte Bjarne og Jan ihærdigt denne aften med C827, der også fik den store tur. Værkstedet var herlig fyldt med aktivitet; Kenneth og Bo arbejdede videre med renovering af lejehus, Carsten og Kjeld skar endnu flere dele op til de nye bogier; Lars O. fik først svejst hjørnerne på de rustfri stålbakker til vandbehandlingsanlægget, siden hjalp han mig med at sandblæse 5 konsoller til bogierne. Jeg fik imens grundet de nyligt påsvejste vinkler til montage af vognsiderne, samt de dertilhørende afstandsstykker. Martin fik tilpasset håndlisterne, så de netop går fri af stolperne, samt arbejdet videre på tagremmene. I maskinværkstedet var der gang i to drejebænke, idet Per skulle fjerne en lille tiendedel fra ringen til M24´s ”brændstofpumpesamler” og Bo fik drejet en flange til No3.

Det var derfor en dejlig travl aften på alle værksteder med 11 mand i sving.


Grundig grunding af vinklerne til montage af vognsiderne


Lars udfører præcisionssvejsning af de rustfri stålbakker

Kenneth og Bo forbereder de næste lejekasser til støbning af hvidmetal


Carsten og Kjeld skærer endnu flere dele til bogierne

Martin giver håndlisterne hug :-)

Tørresnor med afstandsstykker og grundede konsoller.
 Lars O. er i baggrunden ved at sandblæse den tredje ud af fem
Per skal lige dreje en bitte smule mere af ringen

- og Bo skal dreje en ny flange til No 3

Klubben er blevet doneret denne fine ventilslibemaskine :-)