Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 8. september 2018

Nyt fra bafd. 08-09-2018

I lunt septembervejr kunne fem mand fra baneafdelingen se frem til en dejlig lørdag på banen. Der var opgaver nok at tage fat på og efter at have rangeret dagens tog sammen, gik turen til Brandhøj. Banevognen sattes af i sporviften, mens fire tipvogne håndrangeredes ind i opbevaringshallen. En anden del af arbejdsholdet fik justeret en tungespids i skiftet, der fører til sporene foran opbevaringshallen.
Kenneth tilpasser en tungespids med tendens til at klemme. Det kan i værste fald forhindre fuld kontakt mellem tunge og sideskinne og skulle derfor udbedres. Lars giver gode råd.

Fire tipvogne på vej til deres plads i opbevaringshallen skubbet af Peter og Steffen.

Efterårets svelleudskiftninger står for døren og en af dagens opgaver var at forbore 175 sveller, så vi er klar til arbejdet. Forboringen gik glat. Vi har det rette værktøj og en god del rutine i arbejdet. Mens boreholdet gav den hele armen, arbejdede andre på en større ombygning af vores udstyr til ukrudtsbekæmpelse. Igennem sommeren har vi skåret enkelte træer ned langs banen. Vi fik savet stammerne til opfyringsbrænde og læsset i en tipvogn. Der står allerede tre fyldte vogne klar i opbevaringshallen.
Sveller gøres klar til boring.

Der bores så spånerne flyver! Kenneth og Steffen i gang med at lave de mere end 1000 huller, der skulle bores i svellerne.
Sidst på dagen fik vi tid til at skifte et par bolte på stoppemaskinen. Den havde voldt lidt problemer sidste lørdag og med svelleudskiftningerne i den kommende tid, er det vigtigt, at den fungerer uden bøvl. Smørestederne fik en gang med fedtsprøjten og hydraulikolien blev efterfyldt. Vi nåede også en del sortering og oprydning i de sager vi har i en af vores lukkede roebanevogne i opbevaringshallen. I vognen henstår nemlig de fire puffere fra vores Superfos-lokomotiver og det er efterhånden blevet tid til, at de skal genforenes med deres lokomotiver. For at spare vores rygge henter vi dem ud af vognen med gravemaskinen i den kommende tid.
Så er der adgang til Superfos-pufferne i vognen.

Vi har mange historiske ting på HVB. Pufferne er historiske, men kan også selv fortælle historie. Her er puffen fra Superfos-lokomotivet med nummeret 202 påført. En spasmager fra HVB har tilføjet lidt sømandshumor, så '202' er blevet til 202 grader, Ø-NØ og tilføjer 'agter'. Morten Banke?
Næste lørdag står arbejdsprogrammet på svelleudskiftning på strækningen mellem Flintebjerg og Rubjerg. Vi håber at nå så mange sveller som muligt og der er derfor arbejde til alle dem, der har lyst til frisk luft og banearbejde. Til frokost serveres gryderet med elg fra brændekomfuret. Vel mødt!

torsdag den 6. september 2018

Torsdagsbilledet #174 - Turberetning: Vale of Rheidol Railway

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste beretning her:


Vi får en snak med lokomotivpersonalet  ved Vale of Rheidol Railway

Efter den smukke rejse med Ffestiniog and Welsh highland railway, så fortsatte turen videre til Vale of Rheidol Railway. Den ligger højt oppe ved et storslået vandfald, der løber under Devils Bridge. Vi var der dog ikke for at se på natur men tog, så vi måtte nøjes med at se det i turistbrochuren. Lokomotivet stod klar lige ved indgangen og vi fik en fin sludder med personalet inden de kørte ud og koblede toget på. Stationen bød desuden på god kaffe og var ret hyggelig. Vi havde en forhånds-reserveret vogn. de var af en helt lukket type uden bagperron og kun få af vinduerne kunne åbnes. Det kneb derfor noget for fotograferne at få taget den sædvanlige overflod af fotos - så vi måtte hengive os til at nyde den meget flotte tur på kanten af bjerget med udsigt over dal og flod.
Vel nede på dagens sidste tur kunne vi følge med i rangeringen og nedrigning, hvorefter vi begav os til deres helt nybyggede remise og værksted. Hold da op hvor var det flot! En kraftig portalkran kørte over hele værkstedet og der var besøgsplatform i midten, så vi kunne overskue hele rummet. De restaurerer og nybygger både vogne og lokomotiver, så der var noget at se på. Efter endt rundvisning, så gik turen til vores overnatningssted - marine hotel i Aberystwyth , i hvilken der også kørte en mindre bjergbane op til et hotel. Den havde dog indstillet driften denne dag, så det blev kun et par fotos.

 https://www.rheidolrailway.co.uk/


Lokomotivet kobles på. Klar til afgang om et kort øjeblik.

Lukkede vogne med få vinduer, der kan åbnes

Men udsigten fejler ikke noget

og modsatte side er temmelig tæt på bjersiden det meste af turen

Vogn reservereret til IBF :-)

Ankommet til Aberystwyth, køres vognene i hallen og der fyldes kul på.

Vi går til værkstedet - nybyg fra 2012
Der var gang i flere spændende projekter. Udsigt fra besøgsplatformen til den ene side...
- og den anden. Fin slagleklipper - har de delvist selv bygget.


Så blev det tid til en øl i strandkanten for det danske hold: Thomas, Steffen (- Carsten her) Claus og Leif (undertegnede)

Den lokale bjergbane i byen


Næste Torsdagsberetning bliver fra turens besøg hos Talyllyn Railway og det lille, fine smalspors og industrimuseum.

mandag den 3. september 2018

Nyt fra maskinafdelingen #32-18 4/9:



Et større læs jern skal fra det ene sæt deplorider til det andet...

Færdigt arbejde! Godt der stod et lokomotiv til lige at hvile benene...


Så er ferietiden forbi og der er igen fuld bemanding på værkstederne :-)
Dagens første opgave, som Carsten og jeg baksede med var at frigive et sæt deplorider ved at sammenlægge materialer fra to halvfyldte sæt til et ved at hente det ene sæt deplorider fra ”skov-sporet” og derefter flytte de tunge sager over. Således frataget sin last, kunne Lars O. gå i gang med at rense enhederne for gamle beslag og få påsvejst et par nye øjer til sammenkobling og transport. Bo og Kenneth P arbejdede videre med tilpasning af de nystøbte hvidmetalslejer. Det er et tidskrævende og omhyggeligt præcisionsarbejde, hvor lejet jævnligt skal presses mod akslen for at se hvor det går på bl.a ved at anvende blå markeringsfarve. Målet er at få bogien køreklar til brug for C523. Denne vogn blev denne aften adskilt endnu mere af Erik, Martin og Carsten. Kjeld og jeg hjalp til med at få de afmonterede dele samlet sammen i et bur. Det bliver en gennemgribende istandsættelse, idet gulvplankerne også bliver afmonteret så rammen også kan få en renovering og ny omgang maling. Slutmålet er jo at vognen triller nyistandsat og nymalet ud af værkstedet med nye bænke og tag på. Niels fremstillede endnu et lejn til drejebænken, der passer på mål til udvalgte stål. E28-holdet arbejdede flittigt på at montere akseldækslerne og de elektriske forbindelser, så de kom et langt skridt videre og kunne næsten ikke stoppe med at arbejde, selvom der var frisk kaffe på kanden. Flere af os nåede da at forlade Gården inden da... Vi var 14 flittige folk på Gården denne aften.


Lars O. fjerner gamle beslag fra deploriderne og..

påsvejser transport-øjer. Vi giver en hånd med at vende dem...

Bo presser hvidmetallet godt ned mod akslen for at se hvor der afsættes slidmærker - disse steder skal så fjernes indtil hele fladen trykker jævnt mod akslen.
Det er et tålmodigt præcisionsarbejde at fjerne det overskydende materiale.




Trinbrædder og sider er afmonteret og bænkene løsnet. Til sidst blev listerne til gulvbrædderne afmonteret. De sad godt fast.

Snart lignerC523 bare en roevogn. Sider og ender stakket i pallekassen.

Sidst på aftenen sås E28 omringet af flittige folk og mange dele er blevet monteret i løbet af aftenen.



Husk det er sæsonens sidste køredag på søndag!

lørdag den 1. september 2018

Nyt fra Bafd 1-9-2018

Forrige lørdag brugte vi på at rydde banen for grene og buske, der som følge af tørkens ophør var vokset ind over sporet med en rasende hastighed. Det var nærmest som at grenene voksede mellem to tog på en køredag, så der var rigeligt at tage sig til. Ved samme lejlighed fik vi oprenset et par overkørsler.

Lørdag d. 1-9-2018 var vi 4 mand, der kørte banen igennem for at justere sporet et par steder, hvor det havde sat sig. Efter lidt omrangering på Brandhøj fik vi stoppemaskinen hevet ud af remisen og med den på krogen kørte vi ud til km 2,3, hvor den første justering skulle foregå. Efter et stykke tid var denne opgave afsluttet og vi kørte videre til km 4,6, hvor den anden justeringsopgave befandt sig.
Justering ved km 4,6
Vi var presset på tiden, da et særtog også var på vej, og netop i denne situation fik vi et mindre nedbrud på maskinen. En hurtig indsat med passende værktøj fik atter maskinen til at køre, og i god tid kunne vi køre ind på sidesporet på Fem Ege uden at genere særtoget.
Der kæmpes med at montere vibrationsenheden
 inden særtoget ankommer. 
Herefter kørte vi til Brandhøj og afsluttede dagen med arbejde i og udenfor vognhallen, bl.a. med sortering af spordele. Smøring af sporskifter blev også udført.

I løbet af 14 dage genoptager vi udskiftning af sveller, denne gang mellem Flintebjerg og Rubjerg. Vi begynder derfor allerede næste lørdag at gøre klar til dette.

Steffen

torsdag den 30. august 2018

Tuneposten har fin artikel om Jernbaner i Hedeland i deres sidste udgave fra den 23. august

Tuneposten - vores lokale talerør har skrevet denne fine artikel som bedre kan læses ved at klikke på dette link >


Torsdagsbilledet #173 - Ffestiniog and Welsh highland railway - turen

Torsdagsbilledet forsætter beretningen fra IBF´s tur til England og Wales. 

Se sidste beretning her:

Merddin Emrys: 0-4-4-0T  - ankommer til trinbrættet ved Boston Lodge.
The oldest operating Double Fairlie on the railway. Named after the 6th century Welsh poet. The locomotive underwent a major rebuild in 1987/8. Returned to steam in 2005 and converted to coal firing during the winter of 2006/2007. Returned to service in 2016 following an annual ten-yearly overhaul.

Efter besøget på værkstederne, så gik vi op til det tilhørende trinbræt for Boston Lodge og kort efter kom et af de lokomotiver vi tidligere havde set køre alene ud over dæmningen nu tilbage med et langt tog. Det var det flotte lokomotiv Merddin Emrys , der er et af de specielle Fairlie-type, der har kedel og skorsten i hver ende - nærmest to enheder, der er sat sammen ryg mod ryg. Det giver et flexibelt og kraftigt lokomotiv med stor trækkraft, men stadig kun tomandsbetjent. Der var reserveret en vogn til os, som vi straks indtog og så gik turen ellers gennem endnu et smukt og spændende landskab. Lidt beretning om turen under billederne >>

Boston Lodge trinbræt. Lige før toget ankommer...


Smukt landskab og søde får overalt

Udsigt over et af banens værksteder i et nedlagt skiferbruds lokaler. Normalsporet går også forbi læssepladsen her.

Der hænges ud af vinduerne for at tage et par gode skud...

Undervejs skal der påfyldes vand og kul...

Der hænges (stadig) ud af vinduerne for at tage et par gode skud...

Her slår banen en skarp kurve og -

- banen passerer henover sig selv for at reducere stigningen.

Nede til højre går det oprindelige trace, indtil området skulle inddæmmes til
brug for et vandkraftværk og banen blev flyttet en tak opad.



Turen gik til endestationen i Blaenau, hvor vi så lokomotivet køre rundt og gøre klar til turen tilbage - mens vores tur fortsatte til Vale of Rheidol Railway - som du kan læse mere om en anden torsdag...

mandag den 27. august 2018

Nyt fra maskinafdelingen #31-18 27/8:

Redacteuren er på banen igen efter en dejlig ferie, så nu er freden forbi ;-)

De gamle staldbygninger ligger nu fint sorteret i bunker rundt på grunden

Mens jeg har været væk, så er de gamle staldbygninger næsten blevet jævnet med jorden og denne aften blev næsten mere i bygningsafdelingens regi, da en opgave med at fjerne tiloversblevne fliser fra ridegårdens nedrivning hurtigst muligt skulle fjernes fra området. Heldigvis med kort transportvej og til brug for flisebelægning på den ny materielplads ved kulbunken. Kjeld og jeg dannede derfor et effektivt team, der fik flyttet og stakket ca. 300 fliser, mens mørket tog til og de sidste blev læsset af i lyset fra en mobillygte i fuldmånes skær. I mens fik Lars O. svejset en ny reol til 20 l. oliedunke, da den gamle hylde mere var til 50 l. tønder - og den slags fås ikke længere. Bagerfter fortsatte den flittige mand med at adskille C523, der skal ombygges, så den får tag og nye, længere bænklister. Indenfor arbejdedes videre med E28 og bl.a fik en omgang maling på førerstanden. Dæklågene til aksellejerne blev forsynet med nye gevind, da man ikke kan få nye bolte til de gamle WW tommegevind. Per har også fået drejet et par nye ruller til disse lejer.
Vi var 6 mand på Gården denne aften

Lørdagsholdet havde allerede påbegyndt opgaven, som vi afsluttede i rent meget mørke :-)
Alle fliser i fine stakke, klar til at etablere en ny materielplads.


C523 under adskillelse - så der kan svejses stolper på.




Førerpladsen til E28 i nymalet stand

Akseldækslerne får nye gevind isat