Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 28. juli 2012

Bafd.-nyt 28/7-12'

Efter længde-tilpasning af stempelstok-ende, på den nye cylinder for slagleklipperens drejebevægelse blev klaret i ugens løb, oprandt endelig længe ventede test-dag.

Omend ikke alle var lige frisk fremmødte, startede dagen dog fint;
Kenneth og Peter fik udskiftet FM-radioen i gravemaskinen, mens jeg lagde Ø12 hul ud i den nye, Ø25-cylinderstok, således denne kunne samles og fikseres med en dertil egnet pasbolt.
( idet sådanne er præcist rundslebet, fra fabrik, til Ø11,97 og betydelig stærkere end en alm. bolt)

Disciplinen var genanvendelse af det afdrejede stempelstok-hoved, fra den gamle Bomford-cylinder, idet hul herfor på slagle-hovedets rotor-kædetræk stadig krævede en præcis Ø35 stempelstok-ende.
Selve operation var påkrævet, idet en original-cylinder ikke længere fremstilles, og følgelig heraf er særdeles bekostelig.

Efter frokost fik vi påsat cylinderen på klippe-hovedet, og en simpel test påviste at alt nu var tæt.
(Tak til Mikkel for fin prof.-svejsning af cylinder:-)
Herefter begav vi os afsted, medbringende kædesav og mere end alm. højt humør.

Efter prøvekørsel, lidt syd for overkørselsanlægget, og frem hertil, der påviste at maskinen fungerede fint, gik det ellers nordpå, med Kenneth som maskinfører og Peter som "slagle-spejder", der efterså strækningen videre nordpå for evt. sten og større grene mv.






Omend nogle større omfang nedbør, der holdt sig lidt vel længe, over området - påvirkedes dagens gode oplevelser på banen ikke spor heraf. -










Glæden over at kunne se en ende, på de ellers hidtidige, og stadigt mere tidskrævende beskærings-arbejder, overskyggede ganske enkelt styrt-regnen:-)

/
LLZ

mandag den 23. juli 2012

Nyt fra maskinafdelingen #27-12 23/07


En indgået fejlmelding fra Maskinchefen på radioen i Da7 og en radio i M23, der fik sikringen til at gå, fik Per og jeg til at tage teknikerkasketterne på og bevæbne os med måleværktøj; først søgte vi fejlen på M23, hvor vi fandt en gennemslidt isolering inde under bagpladen på bundstykket. Det var en kortslutning til kabinet fra et uisoleret stik.  Et isoleret spadestik løste den fejl. Radioen på Da7 fungerer fint på et nyopladet batteri, men batteriet var fra 2007 og ikke af bedste type. Vi udskiftede med et andet brugt, men bedre egnet og håber det giver bedre resultat. Villi kom også forbi og bidrog til fejlsøgningen. Carsten fortsatte arbejdet på skydebroen med montering af de sidste to skinner, der monteres på mellempladerne med bolte. Til sidst fik vi fjernet to deplorider, der stod i vejen for Svends arbejdsplads ved hjuldrejebænken. 4 mand arbejdede i en ferieramt uge.


 
Tagrammen fra M15, som Per fik frigjort og rettet op i onsdags
Per viser et tilpasset nyt hjørne på M15
Skinnestykker bores og gevind skæres
Posted by Picasa

lørdag den 21. juli 2012

Bafd.-nyt 21/7



Lørdag tog Finn, Arne, Kenneth og jeg på banen, hvor aktiviteterne bestod i opfølgning af sidste turs græsslåning af perroner, denne gang ved slåning af græsset op til alle perroner-forkanterne med plæneklipperen, da plænetraktoren ikke kan klippe helt herop til.
Områderne omkring alle sporskiftebukkene ryddede Arne for højt græs med buskrydderen.

Da kameraet ej var husket, linkes i stedet ( / for de der ikke allerede har set den) denne lækkerbisken:
http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=vi+m%C3%B8des+under+uret&type=all&limit=120
(Fra omkring 12' min. bliver det rigtig herligt. Navnlig når man har sin daglige færd i dette område:-)

/
LLZ

mandag den 16. juli 2012

Nyt fra maskinafdelingen #26-12 16/07:

de skrå huller bores gennem skinnefoden
Mandagsholdet blev denne aften forstærket med Anders, der er hjemme på sommerferie. Sammen med Carsten og Mogens fortsattes arbejdet på skydebroen; denne aften med montering af den første skinne, der monteres på mellempladerne med bolte. De må bores skråt i med skinnefodens vinkel. Et andet team af Lars, Kenneth A og Mikkel arbejdede med tilpasning af en ny hydraulik-enhed til slagleklipperen. Den gamle, der ikke let kan genanskaffes, havde revet en stempelring og var utæt. En ny er derfor blevet anskaffet, men skulle forkortes for at passe de gamle mål. Operationen lykkedes – test og samling mangler. Mikkel og Kenneth A fik derefter afhentet en trykbeholder fra Storebæltsvognens bremsesystem. Den passede heldigvis perfekt til den gule Salta, hvis gamle luftbeholder var blevet utæt. Per og jeg gik i gang med at adskille M15´s tag fra ramme med skæreskive og mejsel, men det var grundig fastgjort, så vi blev ikke færdige denne aften. Maskinchefen kom også forbi, så 9 mand på Gården.



Det nye hydraulikrør afkortes
gamle og nye hydraulikdele...
svejsningerne mærkes op med huller og..
..tagpladen skæres fra rammen
De gamle fittings afmonteres tanken
Den "nye" tank monteret
Posted by Picasa

mandag den 9. juli 2012

Nyt fra maskinafdelingen #25-12 09/07:

Lars klar ved bremsen. Da7 i flyvende fart...

Dagholdet i Mafd, bestående af Bo, Ole og Lars havde brugt dagen på at gøre Da7 køreklar, så den kan overtage driften mens No 3 kommer på værkstedet og får udskiftet bremsehængere, så man kan få monteret de nye bremseklodser. Bo og Lars fyrede derefter maskinen op og jeg hoppede med på prøveturen ud til Feg. Imens fortsatte Carsten og Mogens med opbygningen af den nye skydebro, hvilket indebær en hel del svejsning. Rammen er klar, monteret med hjulsæt og nu samles de jern, der skal bære sporene. For at højden bliver rigtig og for at styrke konstruktionen, bliver der monteret otte mellemlagsplader, som skinnerne skal monteres på. Per Børge fik klargjort M15s motorhus og kabine, så de kan blive sendt til sandblæsning. 9 medlemmer var forbi Gården denne dag.

Carsten og Mogens på broen
Mellemlægspladerne påsvejses
Posted by Picasa

lørdag den 7. juli 2012

Nyt fra Bafd 07-07-12

Plænetraktoren læsses

Denne behagelige lørdag havde Banechefen planlagt græsslåning af alle perroner, samt at få sorteret et par gode sveller frem af stakken til sporet bagom hallen på Brh. Som noget nyt blev traktoren derfor læsset ombord på fladvognen og turen gik derefter til Sølund St., hvor den første perron af flere blev slået til perfektion. Efter Stenager kom vi til Brandhøj, hvor gravemaskinen blev sat af  med samt Lars, Finn og Jørgen. De fik til opgave at udvælge brugbart svellemateriale ud af en stak på den lave oplagsplads. Det viste sig, at stakken indeholdt et ilderbo, hvis frokosten blev forstyrret; flere flotte krebs lå klar til spisning… Steffen og jeg fortsatte ud til Fem Ege med ophold på alle perroner undervejs. På tilbageturen gjorde vi et langt holdt på Rubjerg St. for at skære resten af det væltede piletræ op i brugbare stykker og køre det til Gården til brug som brænde. På Brandhøj var de gode sveller lagt på deplorider og placeret ved sporskifterne til brug for udbygningen. Så blev udvalgte skinnestykker skåret af og læsset på fladvognen. De skal bruges til renovering af skydebroen, som Carsten er gået i gang med. Turen gik herefter hjem til Gården, hvor brændet blev læsset af sammen med skinnestykkerne. Skydebroen havde allerede taget fin form, da vi nåede Gården. Den er snart færdig….

Endnu en herlig dag på Banen!

mvh Redacteuren

Redacteuren slår sin første perron!
Banechefen har iført sig skærebuxer og fjerner den væltede pil
Alle på Sletten er lidt tilbagelænede...
Kaffepause på Brh
Udvalgte skinnestykker afskæres til skydebroen
den efterladte rodebunke fra svelleholdet!
Pilebrændet læsses af
Skydebroen har allerede taget form!
Posted by Picasa

tirsdag den 3. juli 2012

Bafd.nyt uge 26

Tirsdag og onsdag blev der arbejdet videre med regn-afvandings-renden på vestsiden på af hallen på Brandhøj, samt fjernet sidste svellestak, oppe fra nord-enden af Hedehusgården.

Lørdag fik vi ryddet området bag den gamle tank for sporskiftetømmer, eu-paller og store mængder budskads, mm. samt fjernet tanken.









I går mandag, var udfordringen dog at tage ud på Rubjerg for at fjerne et væltet piletræ, der spærrede ganske effektivt i spor 2.
Med rette værktøj var opgaven dog behagelig hurtigt overstået;-)









Ole har leveret billeder fra dagene.

/
LLZ

mandag den 2. juli 2012

Nyt fra maskinafdelingen #24-12 02/07:

Den nye, lave rulle-dovensvend placeret ved koldsaven
Nymalet med Olsen-sort




Sidste mandag var vist lavt bemandet – men til gengæld blev der ryddet flot op i på værkstedet af Mogens og Carsten. Denne aften var vi syv fremmødte, der tog fat på de mange opgaver. Kenneth og Carsten fik set på M23, der var fejlmeldt efter søndagens kørsel; meget svært at skifte mellem frem og bak. Det viste sig heldigvis at være manglende smøring – men et sted, der normalt kun opsmøres ved eftersyn. Den gamle maskine bruger nok mere end normalt… Per Og Jan skar bulede hjørner ud af M15, så den kan genvinde fordums pæne former og jeg hjalp Mogens med at fremstille en højdetilpasset rullebuk til koldsaven. Nu kan den stå på boremaskinens land. Den blev indviet med skåltaler J Jan og Carsten fik også set på den nye dobbeltisolerede miljø-dieseltank. Der skal klargøres et fundament til den ved pumpehuset.

Det skarpe hjørne rundes...

Posted by Picasa

lørdag den 23. juni 2012

Nyt fra Bafd 23-6-2012


Lørdagen blev benyttet til oprydning både på Hedehusgården og på Brandhøj. Gennem mange år har der ved brændeskuret på Hedehusgården ligget en mindre bunke sveller delvist sammenfiltret med træ, som skulle saves til brænde. Vi fik taget disse sveller med på Brandhøj, hvilket inspirerede Carsten og Anders til at save det sidste brænde, slå græsset og få ryddet pænt op dér hvor bunken havde ligget. Et nydeligt resultat, der sammen med de øvrige nyklippede græsarealer og Leif's blomsterfyldte tipvogn giver et godt indtryk til kunderne.

På Brandhøj fortsatte Lars og Arne indsamling og sortering af sveller flere steder på arealet mens jeg fik bukket sporskiftet til, spigret samt monteret tvangsskinner. Dagen sluttede med lidt græsslåning omkring sporskiftebukkene på Rubjerg, der var  forsvundet i græsset, som gror ganske uhæmmet for tiden.

Steffen


Gamle, men brugbare perronelementer sorteres og stakkes efterfølgende i en stak til venstre for billedet. I forgrunden er sideskinnen ved at blive bukket med skinnebukkeren inden den kan spigres fast med korrekt sporvidde. Tvangsskinnen ligge også klar til montage.


tirsdag den 19. juni 2012

Kultog i USA

Extreme Trains - The Coal Train



Hvad man dog ikke finder på YouTube...

En spændende udsendelse om en af de store kulbaner i USA, der kører gennem den berømte "Horse shoe"- kurve. Udsendelsen indeholder også dele om sporvedligehold og hjuludskiftning på 5 minutter..

Matt joins the coal train hauling a priceless cargo of coal through Pennsylvania from mine to power plant. Getting the train, which weighs 1,400 tons when full, over the Allegheny mountains can be quite a challenge. Matt pitches in with the crew as they load up the train and learns how the Nazis tried to blow the tracks during World War II

Kultog:

 part 1:


 part 2:


 part 3:


part 4:

part 5:
http://www.youtube.com/watch?v=_guBAryvToo&feature=relmfu


Generel historie om lokomotiver incl. mineloko og Panama-kanalens træk-tog:



mandag den 18. juni 2012

Nyt fra maskinafdelingen #23-12 18/06:

 
M15 tager hatten af!
Så tog M15 hatten af… Med vores røde stabler som uundværligt redskab, fik vi taget taget af; men først fik vi reddet kryolitten, der havde gemt sig oven på taget i disse mange år i en spand. Det er jo den sidste kryolit fra minen i Iviqtut! Jan og Per havde i onsdags taget inderbeklædningen af og fjernet al glasuld. Nu er det også fjernet fra taget. Det er dog så bulet, at der skal en ny plade til. Det ser ud som om et læs kryolit er landet direkte på taget. Carsten og jeg fik ryddet op i de mange dele, der blev fundet frem bag værkstedet til bygningsdagen, så de kunne komme på en palle og blive placeret på Brh. Svend har de sidste mange onsdage drejet hjul og det ser godt ud! Jeg synes han fortjente en rengjort drejebænk at arbejde videre på. Kenneth puslede rundt med div. opgaver, så med ham var vi fem flittige denne aften.
Svends store produktion af hjul i rengjorte omgivelser

Lejekasser, fjedre og koblingsdele fra tipvogne


Posted by Picasa

lørdag den 16. juni 2012

Nyt fra Bafd 16-6-2012



Lørdag fortsatte vi arbejdet på Brandhøj st. Der blev arbejdet videre med bygningen af sporskiftet foran vognhallen, hvor tungepartiet skulle tilpasses og fastgøres. Sporskiftet har en ret lille radius og da det samtidig er bygget af 24 kg skinner kræver det hyppig brug af vores skinnebukker for at ramme den rette form.

Samtidig med sporskiftebyggeriet fik vi sat endnu et par paller på plads i reolen. Denne gang med fundablokke mv. som gennem alle årene har ligget bag ved værkstedsremisen på Hedehusgården. Endnu et led i den større oprydning som vi har igangsat på vores arealer efter bygningen af vognhallen på Brandhøj.

Lars og Claus brugte gravemaskinen til at hente skinner frem til bygningen af sporet bag om vognhallen. Endvidere fik de ryddet op i et par svellestakke.
Næste lørdag fortsætter vi med savning af sveller til dette spor samt færdiggørelse af sporskiftet.

Claus har igen leveret dagens billeder.

Steffen


Der trækkes skinner ud til sporet bag om hallen

Løft af sveller inden spigring

Svejsning af glideplader til tungerne

Sortering af  sveller

På vej hjemad mod Hedehusgården sidst på eftermiddagen