Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 14. april 2012

Nyt fra Bafd 14-4-2012

Arne blæser sporet rent mens Finn og Anne-Marie gør kiosken forårsklar


Lørdagen blev brugt på forårsklargøring på banen. Vi kørte hele strækningen igennem og fik undervejs vasket og efterset overkørselsskiltene, blæst tunger og hjertestykker rene i alle sporskifter samt oprenset alle overkørslerne. Lidt beskæring af bevoksningen blev det også til.

Alt så ud til at have klaret vinteren og vores overkørselsanlæg ved Stærkendevejen tændte, som det skulle. Slukke automatisk kan det dog først når skinnerne er slidt rene for rust.

På vejen tilbage afhentede vi Kenneth, der i mellemtiden har vibreret gruset langs med siden og i bunden af skydebrograven i vognhallen.

Næste lørdag skal vi formentlig færdiggøre det sidste understopningsarbejde ved overkørslen syd for Brandhøj samt rette et par perronelementer op på Rubjerg.

Husk tilmelding til bygningsdagen d. 28-4-2012.

Steffen

Skiltevask og oprensning af overkørslen syd for Brandhøj st.

torsdag den 12. april 2012

Onsdags-Bafd. 12/04-12'

I går fortsattes arbejdet med skydebrograven;
Den sidste perronstøvle og perronkant isattes og Kenneth pladevibrerede rundt herom.
Dernæst tilføjedes stabilgrus i bunden, og vibrering forsattes heraf.
''Hævning af kage''
Imens afrettede jeg den sydlige del af gulvet.
Kenneth fik bugt, med kæmpe-"kagen" af overskydende beton på gulvet, som blev brækket op, og kørt ud mens jeg lavede mad.
''Kage-udbringning''
Pladevibratorens luftfilter tilstoppede dog imidlertid, og satte en effektiv ditto stopper, for den sidste del af skydebro-gravbundens færdiggørelse.
Afretning af gravbund
 
 
 
  
millionbøf a'la Bafd.:-)
Bafd.s' elektriske køkkenfaciliter blev også afprøvet, med udmærket spiseligt frokost-resultat; mio.bøf & pasta:-)
Bagefter kom Carsten ud med sneploven, som anbragtes ind i hallen, og vi sluttede af på Hhg med puffer-genmontering på M23.
En lang men god dag på banen.
/
LLZ

onsdag den 11. april 2012

invitation til Forårsmøde i Ma-afd. 23-4-12 kl. 19.00 på Hhg.

Maskinchefen indkalder hermed til møde i Mafd med følgende dagsorden:

  • Hængepartier
  • Service af mat.
  • Nye projekter (i henhold til arbejdsprogram)
  • Hvem deltager i hvad og hvornår.
  • Plads i værksted/hal til opgaverne.
  • Kan vi dele værkstederne op efter opgavetype ?
  • Kan vi  udover det lovgivningen kræver, opstille et kvalitetsniveau for vores arbejde ?  - og hvordan ?
  • Evt.
med venlig hilsen
 
Kenneth p

Ps. Jeg håber alle der har noget og bidrage med kommer og især dem der har og vil påtage sig nogle af opgaverne kommer. Kan man ikke komme, hører jeg gerne fra dig.

Nb. man må også gerne gøre sig nogle tanker om, i al almindelighed, hvad der er godt i ma-afd og hvad vi skal have mere af.

mandag den 9. april 2012

Nyt fra maskinafdelingen #14-12 09/04:

Lejekasserne løsnes fra boltene
Da Bafd snart er klar med graven til skydebroen, så gik Lars og Carsten denne aften i gang med at afmontere hjulsættene fra den rustne bro, så delene kan blive renoveret. Jeg hentede M12 og gravemaskinen, med hvilken Lars hurtigt og let fik de tunge dele læsset og vi fik dem kørt til værkstedet.





Så let kan et hjulsæt løftes...



Resten af aftenen brugte Carsten og jeg på at afrense LM9, så den er klar til maling når Jørgen har udført de sidste (midlertidige) reparationer af træværket. Carsten har ryddet arbejdsbordene i værkstedet op, så de fremstår som de altid burde efterlades efter endt arbejde…
Afrenset LM9



Maskinchefen kom forbi og så til aftenens arbejder og han vil snarest udsende en invitation og dagsorden til et fællesmøde i Mafd, mandag den 23/4 kl. 19. 4 mand på Gården denne dag.



Posted by Picasa

Nyt fra Bafd 9-4-2012


I dag lod vi vejret afgøre, at det var tid til indendørs aktiviteter. Vi kørte derfor ned på Brandhøj og arbejdede hele dagen indendørs alt i mens det regnede og blæste udendørs. Vi fik arbejdet videre på etableringen af graven til skydebroen og mangler nu kun at sætte et enkelt perronelement samt støbe en gavlvæg. 
Efter ankomsten til Hedehusgården fortsatte et hold med adskillelse af skydebroen, men herom senere i Leifs beretning.

Næste lørdag laver vi enten opretning af perronen på Rubjerg eller kører en generel forårsklargøring af banen.

Husk bygningsdagen d. 28. april 2012. Tilmeldinger modtages pr. mail, telefon mv.


Steffen

Der sættes perronelementer og afkortes perronstøvler.
Gulvet er altså vandret selvom det ikke ser sådan ud på billedet.

fredag den 6. april 2012

Onsdags-Bafd.

Onsdag stillede vi 3 mand til en herlig dag på oprydningsholdet:
''Forrygende opstart, med instruktør- co-pilot''
Ca. 50 sveller indsamledes fra primært de foregåendes ugers sporrenovering, og anbragtes ved den lave oplagsplads' sidespor, således disse let kan nåes fra Storebæltsvognen, uden omladning, og derfra direkte over i container ifm. næste afhentning af gamle sveller.
Endvidere blev sporskifte-buk og ost hentet frem - mhp. anvendelse på det nye forgrenings-skifte foran vognhallen.
''Oste- udbringning''
Tilfreds afslutning på bestået 1' dag for den ny maskinfører-elev;-)
Vi ses, til påske-Bafd. på mandag
/
LLZ

mandag den 2. april 2012

Nyt fra maskinafdelingen #13-12 02/04:

Pladerne til slagleklipperens motorhus ligger nu grundmalede.
Carsten arbejdede videre på rammen til GM32, men så var gearskiftet til magnetboremaskinen knækket og Lars gik flux i gang med at dreje en ny skiftestang, mens Carsten rensede og efterså gearkassen. Jørgen havde i onsdags udskiftet de mest medtagne brædder og flyttet det ene sæt porte fra GM32 over på LM9, da der er fremstillet nye porte hertil. Jeg afvaskede så den ene ende, før den skal males. Det kunne tydeligt ses, hvortil jeg var kommet… 5 mand sås på Gården denne aften.
                                                                                  Pladerne til motorhuset - grundmalede i Onsdags
Boring af huller i ny vange. Magnetboremaskine i baggrunden
Hvid er ikke den bedste farve til dampdrift...

Stiftens udformning aftales
Posted by Picasa

lørdag den 31. marts 2012

Nyt fra Bafd 31-03-2012



Oprydning efter dagens arbejde.
Arbejdet med sporrenoveringen syd for Brandhøj st. blev fortsat i går. Vi fik bukket de sidste par skinner og spigret den sidste ramme, hvorefter vi kørte ca. 12 m3 ballast i. Sporet blev løftet og justeret, så nu skulle det gerne være en del over højeste vandstand i området. Svellerne blev fejet rene og banen kan nu igen befares i sin fulde længde. Af restarbejde resterer nu indsamling af gamle sveller samt understopning af sporet i selve overkørslen, da dette skal udføres manuelt.
Claus har leveret lidt af dagens billeder.

I den kommende tid arbejdes der videre på onsdag?,  lørdag samt evt. 2. påskedag. Snak med Lars om dette.

Husk også den årlige bygningsdag d. 28. April. Indbydelse til denne følger, men jeg vil selvfølgelig gerne have tilmeldinger allerede nu.

Steffen


Bafd en råkold dag i marts. 8 mand + fotograf.






Spigring af spor. Snaderne har holdt deres indtog i afdelingen.
Udkørsel af ballast





Understopning af sporet. Det skal hæves op til 15 cm.
Sporet løftes med donkrafte inden understopningen.

mandag den 26. marts 2012

Nyt fra maskinafdelingen #12-12 26/03:


Monteret frontplade
fintilpasning...
om teori, måleteknik og dimensioner

Så kom den kantbukkede plade til slagleklipperens motorhus, – samt de øvrige plader, hvoraf en i aftenens løb ved Per, Jan og Carstens hjælp blev til en flot front. Svend og Kenneth drejede og beregnede hjulafdrejningens videre forløb og jeg sorterede endnu en aften tomme-bolte. 5 mand var flittige denne aften.

 

Svend drejer
Posted by Picasa

lørdag den 24. marts 2012

Nyt fra Bafd 24-03-2012


Lørdagens opgave bestod i fortsat arbejde med at renovere sporet omkring km 1.8. På én sporramme udvekslede vi svellerne ved at trække dem ud med gravemaskinens grab, hvorefter de nye sveller let og elegant og uden manuel håndtering blev skubbet ind på plads. En ganske effektiv metode.

De resterende to sporammer tæt på overkørslen skal hæves ca. 15 cm, og vi valgte derfor at adskille dem helt og lægge skinnerne til side, for derpå at afrette underlaget. Da sporet er beliggende i en skarp kurve benyttede vi også lejligheden til at forbukke skinnerne for at undgå knæk i laskesamlingerne.

Næste lørdag samler vi det sidste spor, hvorefter der skal fyldes ballast i og sporet justeres.

Steffen
Forberedelse til spigring af sporet

En sporramme er fjernet og ballasten kan rettes af

En enkelt skinne røg i den nærliggende grøft,
 men så var den også ren.

mandag den 19. marts 2012

Nyt fra maskinafdelingen #11-12 19/03:

Sandblæsning og grunding af de afmonterede dele fra M15-motoren er godt i gang, såvel som afrensning af olie og snavs fra blokken. Per Børge og Jan fortsatte med dette.












Carsten er ved at adskille rammen fra melisvogn og tilpasse erstatningsdelene. Jeg fortsatte endnu en aften med oprydning og sortering af bolte – er nu nået til tomme-boltene… Maskinchefen kom også forbi og inspicerede værkstederne, så 5 mand denne aften.
Posted by Picasa

lørdag den 17. marts 2012

Bafd-nyt, uge 11

Ugen begyndte med sideplade-kassens anbringelse på Storebæltvognen, hvilket bidrager til væsentligt at holde orden på, løfte- mv. grej på vognens sydende.















Torsdag forsatte Kenneth og jeg arbejdet på Storebæltsvognen, med udførsel af kørerampe-holdere, - således disse nu er anbragt på syd-siderne,
og ikke længere er i vejen, ved især lastnings- & losningsarbejder udført oppe fra vognen.


Endvidere påsvejstes også den savnede løftekrog.




















Lørdag stillede 6 mand, og vi fik påbegyndt udskiftningen af sveller syd for lastbilvejen.
Begyndelsen var lidt vanskelig, idet pladsen ikke tillod optimal, tværstillet anvendelse af gravemaskinen, for udtrækning af sveller.
Efter vi fik adskilt første sporramme, og arbejdet os nordpå, hvor pladsen var betydelig bedre, gik det øvrige arbejde med svelleudskiftning fint.
Især de nye "krokodille-tænder", påviste deres ønskede, forbedrende værd -
idet disse muliggør effektiv fastholdelse, af selv de mest genstridige og fedtede sveller,
som grabben nu kan udtrække, uden disse glider ud mellem kæberne.














Atter en herlig, hyggelig og produktiv Badf.-dag.
Endvidere havde Peter medbragt en kæmpe, hjemmelavet herlig drømmekage,
samt også 14 sandwich, så ingen gik hjem på tom mave:-)

/
LLZ

mandag den 12. marts 2012

Nyt fra maskinafdelingen #10-12 12/03:







I onsdags gik Svend i gang med afdrejningen af fire hjul til de nye bogier og der blev udført prøvetur med sneploven, hvilket viste udfordringer med fritrumsprofil og rullernes kontakt med skinnerne i de skarpeste sving. Det er dog ikke noget, der ikke kan løses.

Denne aften blev det dog mere adskillelsen af motoren fra M15 som Per Børge og Carsten fik set på. Det er motoren fra Grønlændermaskinen, der stammer fra kryolitbruddet i Ivigtut som nu står for tur. Vi fik heldigvis mange ubrugte og fint emballerede reservedele og manualer sammen med maskinen. De vil sagtens kunne finde anvendelse ved renoveringen, på trods af motorens generelt rimelige tilstand. Den har stået adskilt i rigtig mange år, da et tidligere arbejdshold gik i stå midt i projektet. Lars arbejdede med gravemaskinen og klargøring af banevognens værktøj og jeg fortsatte oprydningen på Boltlageret. 4 mand på en mandag.  

lørdag den 10. marts 2012

Nyt fra Baneafdelingen 10-03-2012



Efter en veloverstået generalforsamling fortsatte vi dagens indsats med opsamling af udskiftede sveller på strækningen mellem Hedehusgård og Brandhøj station. Svellerne blev sammen med en del øvrige kasserede sveller læsset i containeren på Brandhøj og bliver sandsynligvis bortkørt i den kommende uge. Redakteur Leif prøvede kræfter med kunsten at koordinere de 6 forskellige funktioner på gravemaskinen i forbindelse med læsning af svellerne, men fik da heldigvis også tid til at tage lidt billeder. Se fotos fra dagen her:

Resten af holdet brugte eftermiddagstimerne på fortsat indsamling af spormaterialer på området, hvorefter de blev sorteret og lagt på paller.

Næste lørdag starter vi op med sporrenovering ca. 200 m syd for Brandhøj.

Steffen