Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 2. april 2018

Påskeægget - JUNG

JUNG-lokomotivet da det stadig var i drift  i 70érne. Det blev taget ud af drift i 1976.

Mens vores værksteder i Hedeland holder påskelukket på en højhellig 2. påskedag og folket slår mave efter den gode påskefrokost med familien, så kan det være at Sven og hans klubkammerater er i gang med det samme som vi også sysler med. Sven er nemlig sammen med de andre i Muskau Waldeisenbahn ved at istandsætte et 600 mm JUNG-Hilaxlokomotiv, der minder meget om det Superfos-lokomotiv vi arbejder på. De har arbejdet på lokomotivet siden 2008 og har en plan om at få det ud at køre. De er dog nu nået til det dyre arbejde med at få kedlen istandsat. De håber at det kan lade sig gøre uden at udskifte den helt. Det er den originale kedel fra 1938 - nye kedelrør fra 1974 og med en nyere kobberfyrboks fra 1965. Lige nu arbejde de på bl.a. puffer-delene og bremsearrangementet. Sven og jeg havde en hyggelig chat via Messenger, hvor vi udvekslede erfaringer og han har opbygget en solid viden om denne type lokomotiver, som han gerne deler ud af. Sven har været på besøg hos os til vores Feldbahnertreffen i 2002, så jeg skulle hilse :-) Vi var over 20 fra IBK, der deltog året efter hos dem - såvel som i 2012, hvor de igen var rigtig gode værter for træffet. De har en meget flot 600 mm bane og en enorm mængde driftsklare lokomotiver og vogne. (Se deres hjemmeside her for mere info om træffene i 2003 og -12)

Sven har givet mig lov at bringe et par af hans fotos af deres renoveringsprojekt og af lokomotivet fra dens sidste driftsdage i 70érne.

Bremserne renoveres fuldstændigt - der er desværre slup på 5 mm.
En opgave, som vi også skal have udført. Dog i et lidt mindre omfang.


Det er samme type fløjte begge lokomotiver har haft.


En original tegning af "juletræet"


JUNG-lokomotivet i 1973


JUNG-lokomotivet i 1975

JUNG-lokomotivet fra fabrikskataloget

Sven har indrettet et lækkert værksted i sit eget hus. Så kan man altid lige sysle lidt med at fremstille dele til bl.a JUNG-lokomotivet. Men det er nu også fordi han bor 140 km fra banen, så han står selv for størstedelen af arbejdet med delene.  Se beskrivelsen af hans fine værksted her >

Sven fremstiller selv nye bolte til puffertøjet







Status for lokomotivet september 2017 - her på vej til en udstilling. 



torsdag den 29. marts 2018

Torsdagsbilledet #155

Langt hovedparten af torsdagsbillederne er ældre optagelser fra HVB. Denne gang er der dog tale om et helt aktuelt billede. Det viser et helt nyt sporstykke med 700 mm. sporvidde.
700 mm. sporstykke med blankpolerede 60 kg/m skinner, varierende befæstigelser og lave egesveller. På sporet er monteret diverse genstande, der anvendes ved sporbygning.
Sporstumpen var at finde på Strukton Rails stand på DSE-messen på Danmarks Tekniske Universitet - en karrieremesse for ingeniørstuderende.


Sporvidden på 700 mm. var ikke valgt for at hylde hverken HVB eller roebanerne. Det var bare et mål, der passede med pladsen på standen. 

mandag den 26. marts 2018

Nyt fra maskinafdelingen #15-18 26/03:



Superfos-maskinen blev trukket ud tidligt på aftenen for at udnytte det sidste dagslys. Dagens regnvejr var ophørt, så endelig blev der en lejlighed til at få kørt med stålbørsten på de udvendige flader. Det blev jeg så ved med, selv efter mørket lagde sig – men til sidst var det helt sort… Kjeld skiftede glas på sandblæseren. Det har været defekt i nogen tid, så det var dejligt. Niels afprøvede den efterfølgende, incl. det nye sand til afrensning af de dele han har fremstillet til en justerbar sikkerhedsskærm, som skal monteres ved den lille fræser. I snedkerværkstedet gik Martin, Erik og Carsten i gang med opskæring af lister til brug for fremstilling af limede tagbuer til overdækning af flere vogne. I alt talte jeg 11 på Gården denne aften, men kunne ikke holde øje med det hele ;-)


Fra grøn til påskegul... Stålbørsten finder flere steder ned til grunderen.
Vognen med løftegrej står klar, men det blev ikke denne aften at Superfos
kommer en tand højere op. Bremsetøjet er i klemme lige nu. 
Kjeld har nu fået afrenset juletræet, som snart kan males.

Denne aften stod den dog på glasudskiftning på sandblæseren.

Første liste til tagbuerne skæres op

Niels har grundet de afrensede dele til sikkerhedsskærmsarmen.

Aftenens opsavningsresultat betragtes med tilfredshed.

torsdag den 22. marts 2018

Torsdagsbilledet #154

Mens det stadig er dejlig frostkoldt udenfor, så må det være tid til vinterbilleder... På sidste torsdagsfoto #153 var det jo dejlig sol en oktoberdag i 1979 og det er også på denne vinterdag i januar 1997, hvor Da7 bliver fyret op fordi man simpelt hen må prøve at køre en fototur i det smukke vejr.
Bjarne har venligst lånt en stribe fotos fra perioden 97-2001, som får lov at afløse lidt for Hjarne, inden vi går i gang med hans mappe II.


Næsten for enden af sporet, der stadig var under anlæggelse ned mod Plantagen og Fem Ege. Det blev indviet i 2004.


Brandhøj St. passeres - l5 år før der tænkes på en vognhal her...


mandag den 19. marts 2018

Mandagsnyt-rejseudgaven (opdateret)

Redacteurens foto af Gamla Stan under indflyvningen til Stockholm

Den stakkel redacteur er af sit arbejde sendt til det kolde nord... Sveriges smukkke hovedstad Stockholm. Heldigvis med flot sol og dejligt vejr. En søndagstur til VASA-museet med sporvogn tæller da som en erstatning for en mandag aften. Når nu lejligheden byder sig, så må den nysgerrige da forfølge et nedlagt havnespor på sydsiden af Södermalm. Der er ikke meget at finde om dette spor på nettet, men jeg fulgte det indtil en port foran en gammel tunnel afspærrede mig vejen. Pludselig dukkede tre knægte op over porten og jeg spurgte hvordan de var kommet ind. De berettede at porten i modsat ende stod åben og som den lovlydige borger jeg er, så gik jeg udenom og fandt efter nogen søgen bemeldte indgang og fulgte derefter sporet gennem den ca. 200 m lange tunnel - lidt spændt på om den mon var beboet af nogen. De eneste jeg træf var et par store harer, der åbenbart holdt til der. Jeg fangede en i flugten - med kameraet.
Med en sporvognsbillet til 44 svkr. kan man blive kørt den korte vej til museet.
Om sommeren kører der også veteransporvogne.

En flot model af VASA med originalen bagved...



en sporskiftebuk i sneen


en del af strækningen går under de to travle motorvejsbroer over til Södermalm
Den åbne port inbyder jo til at blive efterforsket...

I den modsatte retning af tunnellen går sporet videre mod Centralsjükhuset
Inde fra tunellen ud mod den lukkede port. Et fint spor...


En af flere harer løber skræmt væk. Beklager jeg forstyrrede.


Jeg håber at de andre i maskinafdelingen har udrettet større sager denne mandag aften end jeg har...


 Man kan læse mere om havnesporet på denne svenske wikipedia-side >


mvh Leif

Update: Dagen efter besøgte jeg tunnelen under Södersjukhuset!
Se havnebanens forløb på dette kort fra 1940>>
Turen fra den ene tunnel til den næste går langs vandet. Oppe højre anes sygehuset

Tunnelindgang ses i skyggen

Den "hemmelige" trappe op til sygehuset! Etableret under 2W-krigen til brug for evakuering og beskyttelsesrum.
Den åbne dør går til et lille "stationsrum" ved siden af.

For enden a tunellen er der bygget en solid mur op over sporet,
men der var et lille glukhul med kig til hovedsporet

Snart ude i solen igen....


søndag den 18. marts 2018

Nyt fra Bafd 17-03-2018

Selvom vi ikke vader rundt i sne, så var alt frosset lørdag morgen, og dermed kunne vi ikke komme videre med svelleudvekslingen. Fremmødet i Baneafdelingen tillod nu heller ikke dette alligevel, så kræfterne blev brugt til andre opgaver i læ for den meget kolde vind.

Carsten, Keld og jeg begyndte at gøre plads til placering af en Scania motor i pallereolen i museumshallen på Hedehusgården. Et par paller blev rykket ud af reolen med henblik på flytning til Brandhøj hhv. skrotning. Herefter blev den tonstunge motor uden større besvær løftet ned af deploriderne og med en pallevogn bakset på plads i bunden af pallereolen. Der var adskillige centimeter tilbage, da først den var placeret.

Lars stødte til op ad formiddagen, og ved fælles hjælp fik vi fundet træ frem, der skal bruges til at fabrikere tagbuer til overdækning af endnu et par personvogne. Træet blev placeret i snedkerværkstedet, så træholdet kan gå videre med dette projekt.

Lidt omrangering skaffede atter plads til M24 i hallen, og herefter brugte jeg og Lars resten af dagen på at montere en nyanskaffet stige på siden af banevognen. I værkstedet arbejdede Keld bl.a. videre med sandblæsning af dele til dampfordelingsstykket til Superfos lokomotivet.

Steffen

torsdag den 15. marts 2018

Torsdagsbilledet #153

Torsdagsbilledet: Men selvom de ikke helt nåede til Sølund som planlagt... Så nåede vi sidste side i Hjarnes 1. mappe om Industribaneklubbens første, travle år

Arbejdstog, oktober 1979

Der etableres sporskifte på Hedehusgården

Banekolonnen med heste i baggrunden - der hvor museumshallen nu ligger


Sidste foto i Hjarnes mappe 1, viser status på bygning af den lille remise. I baggrunden ASEA-lok

mandag den 12. marts 2018

Nyt fra maskinafdelingen #14-18 12/03:


Lars giver de nye trækbomme en gang banegul


Der kom en del folk forbi Gården denne aften. Der skulle bl.a. afhentes et par gamle maskiner, for at gøre plads til et par nye, brugte… Så vi havde en livlig kaffepause inden dagens arbejder gik i gang.
Arbejdet på Superfoslokomotivet fortsatte denne aften med mere afrensning af gammel maling og rust, så det snart kan få en omgang grunder og maling. Der mangler dog lidt bedre vejr, så lokomotivet kan komme udenfor til en grundig afrensning. I mens bedre vejr afventes afrenser Kjeld juletræets mange haner, så de fremstår flot i messing.
Lars O. fik rettet vantskruen fra bremsen ud igen i onsdags, så den er god som ny. Han havde derfor tid til at få malet den nye trækbom i den flotte, gule farve vi bruger dertil. Vi modtog vores nye værkstedsstøvsuger forleden. Desværre med en transportskade i form af et ituslået hjul. I stedet for at returnere med at det bøvl det kan medføre, så fremstiller Niels beslag til et par mere solide hjul.
Nu er de mange nye kuglelejer til E28 endelig ankommet, så arbejdet med samling af hjul og aksler kan gå videre. Hans fik presset de store lejer i lejekasserne. Et hold forsøgte at få monteret det andet hjul på den nye drivaksel, som Bo har drejet til E28. Det første blev monteret forleden med mindre besvær, mens det lykkedes ikke denne aften – så et nyt forsøg må gøres. Martin og Erik gjorde desuden de videre forberedelser til arbejdet med fremstilling af tagbuer. Så bortset fra at sne nu er afløst af regn, så var det en fin aften med 12 medlemmer forbi Gården.


Hans fik presset de nye lejer i lejekasserne til E28 

Førerhuset på Superfos-maskinen er ved at være renset af og
snart klar til en omgang grunder.

Den genoprettede vant til bremsetrækket

Der gøres et forsøg med at banke et hjul på plads - dog uden held denne aften.

Plast er ikke hvad det har været. Helt ny støvsuger og hjulet allerede knækket under transporten.
En forbedret hjulmodel er her prøvemonteret

EL-Lokomotiv med fleksibel sporvidde...




søndag den 11. marts 2018

Nyt fra Bafd. 10-03-2018

Lørdag morgen kunne sne, frostgrader og frossen jord godt få almindelige mennesker til at tro, at udendørs arbejde i baneafdelingen var udelukket. Men med en lang liste af opgaver, havde vi adskillige, der godt kunne udføres på en dag som denne. Fire mand afgik fra Hedehusgård st. incl. en gammel lokomotivdonkraft, der skulle til opmagasinering i opbevaringshallen på Brandhøj.
Overkørslen syd for Sølund skovlede vi fri for sne, da den så noget værre ud end de øvrige. Kenneth og Steffen skovler mens Peter Post kvalitetssikrer. Sporskifteostene på Sølund trænger til en ordentlig omgang med sandblæser og pensel.
På Brandhøj afsluttede vi montering af de sidste længder tagrende. Dermed er østsiden forsynet med en meget solidt ophængt tagrende, der bedre kan modstå kraftige snemængder som dem, der rev den gamle rende ned.

Efter hverdagsholdenes oprydning i forrige uge henstod løftebroen fra vores østtyske stoppemaskine foran hallen. Der er gode hydraulikdele på broen, så den skulle indendørs. Det krævede lidt arbejde med brækjern og hydraulikslanger at få støttebenene hævet så meget at vi kunne køre broen ind i opbevaringshallen. Undervejs i processen havde vi M 40 startet og den tog sig af rangeringen.
Steffen og Claus klemmer den sidste stump tagrende på plads. Vejret skiftede i løbet af dagen mellem solskin og overskyet. Foto: KHA

Vi har i de sidste par år forsynet flere sporskiftetræk med smørenipler og en ny aflåsningsanordning med øjebolte. Efter frokosten gik vi i gang med den opgave og vi fik klaret alle tre skifter i hovedsporet på Brandhøj st. kun afbrudt af en kaffepause. Sideløbende blev der udført buskrydning på vestsiden af sporet. Da det stadig var lyst nok til at arbejde, nåede vi også at forsyne skiftet til den lave oplagsplads med nipler og låsebeslag, inden turen gik hjem til Hedehusgård igen.
Skiftet til sporviften foran opbevaringshallen forsynes med smørenipler. Kenneth og Steffen nørkler med nipler.