Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 26. marts 2018

Nyt fra maskinafdelingen #15-18 26/03:



Superfos-maskinen blev trukket ud tidligt på aftenen for at udnytte det sidste dagslys. Dagens regnvejr var ophørt, så endelig blev der en lejlighed til at få kørt med stålbørsten på de udvendige flader. Det blev jeg så ved med, selv efter mørket lagde sig – men til sidst var det helt sort… Kjeld skiftede glas på sandblæseren. Det har været defekt i nogen tid, så det var dejligt. Niels afprøvede den efterfølgende, incl. det nye sand til afrensning af de dele han har fremstillet til en justerbar sikkerhedsskærm, som skal monteres ved den lille fræser. I snedkerværkstedet gik Martin, Erik og Carsten i gang med opskæring af lister til brug for fremstilling af limede tagbuer til overdækning af flere vogne. I alt talte jeg 11 på Gården denne aften, men kunne ikke holde øje med det hele ;-)


Fra grøn til påskegul... Stålbørsten finder flere steder ned til grunderen.
Vognen med løftegrej står klar, men det blev ikke denne aften at Superfos
kommer en tand højere op. Bremsetøjet er i klemme lige nu. 
Kjeld har nu fået afrenset juletræet, som snart kan males.

Denne aften stod den dog på glasudskiftning på sandblæseren.

Første liste til tagbuerne skæres op

Niels har grundet de afrensede dele til sikkerhedsskærmsarmen.

Aftenens opsavningsresultat betragtes med tilfredshed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.