Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

fredag den 30. januar 2015

Nyt fra Bafd. onsdag

Da vejret onsdag var med os bl.a. ved at regnen først faldt relativt sent, nåede vi denne dag indsamling af resten af svellerne på Sletten, og bagefter blev svelle-stakkene, i "dominobrik-stablen", plus den bagved liggende lange stak heraf, på Brandhøj langs hovedsporet indsamlet.



Pludseligt blev der på Sletten nærmest musestille, pga. opdagelsen ved fjernelsen af svellerne, af en herunder nu formentlig hjemløs beboer:









3 mand frem for
1 mus, uden hus


















Området fremstår allerede på afstand tydeligvis pænere, og næste gang fortsætter vi med indsamlingen af de 2 "mikado-stakke" af sveller på begge sider af sidesporet nede på den lave oplagsplads.




/
LLZ

torsdag den 29. januar 2015

Torsdagsbilledet #1

Carsten er ved at scanne sine gamle dias digitalt, så hvorfor ikke vise et par udvalgte af dem her:

Remisen og drejeskiven:
Maj 1984 - den nye drejeskive har endnu ikke fået trædæk.

mandag den 26. januar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #04-15 26/01:


M12 havde fået ny tændingslås forleden, men kom retur med en fejlmelding på defekt lys og horn. Per fandt dog hurtigt ud af at det blot var irrede sikringer. Samtidig tog flere fat på at afmontere udstødningen, som nu var for utæt. Mikkel måtte bruge mange slags værktøj, varme og kræfter på at få afmonteret et motorophæng, som potten var viklet ind i. Det lykkedes til sidst og så fik han den svejset. Bjarne, Lars og Jan fik i fællesskab repareret gevind og bolte på manifolden, mens Carsten og jeg benyttede lejligheden til at fjerne det smadrede vindue i højre bag. Jeg fik afrenset og grundet ramme og indfatning, så vi hurtigst muligt kan få et vindue monteret igen. Onsdagsholdet vil prøve at få den køreklar, så Bafd kan få den retur til lørdagens arbejder.

M12 utæt potte før svejsning
Pottesvejsning med specialtråd til rusten jern!
Manifold slibes og gevind repareres















Stor hammer til lille vindue..






















Poul, Carsten og Gert kom meget langt med afrensning af bundkar og topstykker på M24 reservemotor.
M24 reservemotor: Bundkar mv. afrenses

- og topstykker efterses og renses






























Bjarne og Jan fik desuden udskiftet filtrene på M30, hvilket også krævede en del afmontering…


Akselkassestagtilpasning = terser tilpasses

Peter og jeg arbejdede på No3. Peter afkortede og tilpassede terserne fra akselkasserne. Det vil gøre det muligt at skifte filtpuder uden at fjerne hjulsættet fra rammen. Jeg afrensede og grundede mellemlagsplader, beslag og balancefjeder, så hjulene snart kan blive genforenet med rammen.
Vi var 10 mand på værkstedet, hvoraf flere først sluttede meget sent med at arbejde – men så fik vi også nået rigtig meget denne aften.





Balancefjeder og mellemplader grundet




lørdag den 24. januar 2015

Nyt fra Bafd 24-1-2015

I lørdags lå der ca. 10 cm tung sne i Hedeland, så kørsel på banen var ikke en let opgave. M12 blev sendt i forvejen og ryddede banen, hvorefter Carsten og Peter kom kørende i M30 trækkende M35 opklodset på deplorider. Sneen var faktisk så tung at der endda måtte sandes ned ad bakkerne for at M12 kunne stå nogenlunde fast på sporet.

M35 (Kastrup) blev aflæsset med gravemaskinen og skubbet på plads i 600 mm sporet. En stor BurWain motor fra et skrottet elværk blev placeret på en af tipvognsunderdelene fra Hammersholt teglværk (omtalt i bloggen d. 17-1) og ligeledes skubbet på plads i hallen.

Frokosten blev for en gangs skyld indtaget på gården, da vi pga. udfordringerne med sneen ikke havde medbragt banevognen. Efter frokost forsatte arbejdet nogle timer endnu med flytning af et par trækalkvogne fra Faxe Kalkbrud. De er uden hjul, så de blev placeret på et par undervogne fra Københavns Vandforsyning og skubbet på plads. Vi har resterne af yderligere to vogne, der dog er i så dårlig stand, at de næppe kan flyttes, og derfor planlægger vi kun at gemme jerndelene fra disse vogne.

Dagen sluttede af med at flytte dræsinen fra Vandbygningsvæsnet på plads i hallen.

Steffen
M35 transporteres på deplorider ned til vognhallen på Brandhøj st.

M35 er løftet ned på 600 mm sporet og der arbejdes med at placere BurWain
motoren på en underdel fra Hammersholt Teglværk

Med skydebroen kan det materiellet på trods af vægten let flyttes mellem sporene


En trævogn fra Faxe Kalkbrud er hentet frem fra buskadset og er på vej
ind i hallen. (PLH).


torsdag den 22. januar 2015

Nyt fra Mafd. & Bafd., hverdags-udgaven

Onsdagens snefald på banen umuliggjorde den påtænkte fortsættelse af indsamling af udtjente sveller, og den med brugte sveller fyldte container på Brandhøj lykkedes med en 3-akslet lastbil ikke at få ombyttet med en tom.
M12 blev i stedet kørt på værkstedet og fik en tiltrængt udskiftning af tændingslåsen.


(Lars sendte ovenstående foto til mig, mens jeg befandt mig i Nærum og hvor er ikke var det mindste sne. - derfor fik jeg dette sendt fra Køge lidt senere på dagen. Ej heller der var sne. Hedeland er et magisk sted! /Leif)

Køgeegnen uden sne... kort efter besøget i Hedeland


Ombytning af container lykkedes først torsdag, hvor en 4-akslet lastbil klarede opgaven.

/
LLZ













mandag den 19. januar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #03-15 19/01:


Peter havde om søndagen fået malet det han havde grundet på No.3 om lørdagen, så derfor kunne han denne aften dreje og rulletere et nyt oliedæksel til M35, til erstatning for det manglende. Bjarne supplerede med gode råd. 
Poul og Carsten tog fat på afrensning og klargøring af reservemotoren til M24. Den var ellers blevet pakket ind, da vi måske havde regnet med ankomst af endnu en motor, der skulle bruge pladsen. 

Jan fik færdiggjort montagen af fremmednet til M30 og gennemgået alle filtre, så der kan købes nye samt til brug for vedligeholdelsesdokumentet.  

Mads fik malet det resterende på hjulsættene fra No. 3, så de er klar til montage. 

Jeg fik afrenset og støvsuget M35, samt sammen med Mads og Peter, sat førerhuset helt på plads. Herefter fik de vildfarne profiljern et par skruer, så lokomotivet nu er klar til transporten ud til Brandhøj. Mere skete rundt på Gården. 10 mand kom forbi, men jeg kan jo ikke holde øje med dem alle sammen ;-) 



søndag den 18. januar 2015

Nyt fra Bafd 17-1-2015

Lørdag fortsatte materielflytningen på Brandhøj. Første opgave var at skubbe Da7's gamle kedel på plads i hallen og dernæst blev M32 flyttet på plads i 600 mm sporet inde i hallen. Mens jeg fortsatte med at lave lidt tilpasninger af skinneenderne, der støder op til skydebroen, tog resten af holdet ned på den lave oplagsplads for at hente vores 785 mm materiel fra Københavns Vandforsyning frem. Der var ikke blevet mindre vådt på den lave oplagsplads i ugens løb, men det lykkedes at læsse i alt 6 kraftige undervogne på deplorider og transportere dem op til hallen. Her blev de læsset af og smurt op, da de alle er forsynet med glidelejer.

Maskinafdelingens godsvogn på Brandhøj indeholder stadigvæk adskillige motorer, og vi brugte således resten af eftermiddagen på at hente nogle af disse ud af godsvognen. De blev placeret på et par af 785 mm undervognene og skubbet ind i hallen.

Som kuriosum kan nævnes, at et par af undervognene fra Københavns Vandforsyning bærer præg af, at være omsporet fra ca. 900 mm og i øvrigt er identiske med den type tipvogne, der fandtes på Hammersholt Teglværk. Disse kan ses i den oprindelige udførelse på http://evp.dk/index.php?page=hammersholt-teglvark . Da en del af de øvrige vogne tydeligvis også er opbygget på aksler, der oprindeligt har været længere, er det ikke usandsynligt Københavns Vandforsyning har købt materiel fra Hammersholt Teglværk i slutningen af 60'erne og derefter ombygget det til rørtransport vogne mv.

Steffen
Da7's gamle kedel er placeret på en tipvognsunderdel fra Kähler, Korsør

M32 skubbes på plads i 600 mm sporene. Den kan rulle, men det går lidt trægt



En 785 mm undervogn læsses på deplorider (CN)

Materiellet løftes fri af krattet (CN)

785 mm materiel trækkes fri og klargøres til løft (CN)


M12 er ankommet med 785 mm materiellet fra den lave oplagsplads

Opsmøring af aksellejer på tipvogns undervognene fra Hammersholt (CN)
Lige inden mørket falder på, læsses en stribe gamle motorer på 785 mm
materiellet (CN)

lørdag den 17. januar 2015

Nyt fra Mafd 17-1-2015

Peter har sendt en lille beretning fra lørdagens arbejde i Maskinafdelingen:

""
I går fik Bo samlet alle akselkasserne, og jeg fik grundmalet der, hvor balancefjederen og aksekassen sidder. 

Carsten fik taget kæderne af M 35 og fik derefter byttet rundt på M 45 og T 1, så den nu er kommet ind på værkstedet. 

Peter.
 

M 35 og T 1 ude i solen

torsdag den 15. januar 2015

Nyt fra Bafd, hverdagsudgaven 13/1

Tirsdagen bød på bortskaffelse af sveller, efter udskiftningen i efteråret af ca 500 heraf ude på Sletten.

 
Containeren ankom til Brandhøj, hvor dens ønskede placering blev anvist, dvs. ca. 1 meter fra, og op langs med sporet ind til sporviften.
Derved sparedes tid, ved ikke først at skulle manøvrere denne på plads, og
læsning af sveller kunne således startes op straks, med maskinen holdende på Storebæltsvognen på sporet, og med deploy-sættene med svellerne placeret ude i hovedsporet.



Udfordringen med at nå svellerne i modsatte ende af deployerne, væk fra sporskiftet, løses let blot ved deploy-sættenes flytning ned mod sporskiftet, efterhånden som deployer-sæt tømmes for sveller.

Læsning af første læs sveller blev afsluttet, og de tomme deployer blev skubbet op i spor 2, og det næste læs kørt ned til samme placering som første læs, og stablet i container.













Efter tømning af andet læs sveller kørtes ud på Sletten med det ene tomme deploy-sæt, hvor hovedparten af de her resterende sveller efter forrige tirsdags opsamling, blev læsset på under 1 time, og tilbage på Brandhøj afsluttedes fyldning af container ved at også de 8 lange sporskifte-tømmer heldigvis lige akkurat kunne anbringes øverst i containeren.






Det var blevet mørkt da vi tog op mod Hhg, men en god dag var fuldend, vel vidende at ca 450 udtjente sveller meget snart forlader området, - også til dettes forskønnelse.


Finn & Ole har leveret billeder.

/
LLZ

mandag den 12. januar 2015

Nyt fra maskinafdelingen #02-15 12/01:

Gang i det elektriske på to lokomotiver...

I sidste nyt meldte jeg det røde lys på M45 klar, men det nye lampebeslag sad ikke helt så godt, så derfor fremstillede Bjarne og Carsten et nyt, som jeg fik grundet og malet. Så kan Per få monteret ledningerne snart. Carsten fik også monteret et nyt batteri.















M35 fra Grundfør teglværk, ukendt byggeår men nok i 40érne.
 Sporvidde 600 mm. Det vejer 4 tons uden jord :-)
og har en 2 cyl. DEUTZ F2M417 vandkølet diesel på 35 hk.
Kom til HVB 1980 sammen med M12
M35 kom hjem fra den lave oplagsplads i lørdags for at blive grundig rengjort, hvilket viste sig meget tiltrængt; et historisk lerlag på 5-6 centimeter - iblandet mos, olie, glasskår, aviser og meget mere blev skovlet ud af Mads og mig. 6-7 spandfulde kom over i bunken med miljøaffald… Vi fik også skubbet førerhuset på plads. Der er ikke længere noget vinkeljern til at holde pladerne på rette plads. Trods det, så kan motoren let tørnes og hjulene dreje rundt. Vi blev dog ikke helt færdige denne aften. Kæden skal skæres, bremsen løsnes og det hele støvsuges inden lokomotivet kan slutte sig til de andre under taget i hallen på Brandhøj. 
Motorlågen var svejset på og skulle af med hårde midler.

Afrenset førerrumsgulv i M35. Kædekassen ligger i hjørnet

En hel række lokomotiver


Sidste hjul får presset akselstumpen ud.
















































På M30 fortsatte Jan med installation af en fast lader og Lars fik de sidste akselstykker presset ud af de små hjul. Poul og Carsten fik også set på opgaven med en prøvestart af M24 reservemotor som aftalt på Mafd-mødet sidste gang. 7 mand på værkstedet denne blæsende og regnvåde aften.

søndag den 11. januar 2015

Nyt fra Bafd 10-1-2015

To storme rasede henover Danmark i weekenden og vi valgte selvfølgelig at arbejde, mens den ene passerede landet med regn, sol og hagl i en afvekslende blanding. Dagens opgave bestod i fortsat materielflytning på Brandhøj.

Først blev Skævinge lokomotivet M33 genforenet med det ene hjulsæt og placeret på 785 mm sporene. Efter at have kigget lidt på hjulsættet fandt vi ud af, at det har en meget stor lighed med de hjulsæt der findes under Nymølle lokomotiver, selvom resten af lokomotivet ikke ligner et Nymølle produkt.

Lars og Mikkel havde i mellemtiden hentet den gamle kedel til Da7, der siden 2002 har været hensat i rangerhovedet på Hedehusgården. Den blev placeret på en stor tipvognsunderdel fra Kähler i Korsør og rullet ind i hallen.

Den lave oplagsplads var i ugens løb blevet endnu mere vandlidende, men der er heldigvis en god sandbund under mudderet, så det lykkedes at få løftet Pedershaab lokomotivet M32 op på deplorider og transporteret det ind i hallen. Vi fik skovlet en trillebør jord ud af det, løsnet bremsen og fjernet kæderne, hvorefter det kunne sporsættes på 600 mm spor og rulle, sandsynligvis for første gang siden 1959.

Til slut fik vi læsset Kastrup lokomotivet M35 på deplorider og transporteret det til Hedehusgården, hvor det vil blive afrenset, så det kan henstilles. Trods knapt 30 år på vores oplagsplads og sandsynligvis yderligere ca. 10 års henstilling på Grundfør teglværk kan hjulene på dette også bevæges ligesom motoren kan tørnes.

Efter dagens indsats har vi kun 4 lokomotiver stående udendørs, hvoraf M35 forventes anbragt i vognhallen meget snart. Claus har leveret dagens billeder.

Steffen

M33 på skydebroen klar til at rulles på plads. M21 ses til venstre.


Den gamle kedel til Da7 er ankommet til Brandhøj


M32 løftes fri af mudderet. I forgrunden ses en del af et fører-
hus, der oprindeligt har siddet på et Nymølle lokomotiv nr. 18

I ly for regnen løsnes bremsetrækket på M32

Nyt fra Mafd 10-1-2015

Peter har sendt følgende beretning fra lørdagens arbejder i maskinafdelingen.

"
Carsten og jeg startede med at bore et hul til palen som skal forbinde håndtaget med låsen og i løbet af dagen blev døren monteret og førerhuset til M15 prøvet på undervognen. 

Ind i mellem når Carsten ikke havde brug for hjælp, lavede Bo og jeg Vildmose-lokomotivet. Bo fik slebet af sølerne og tappene på hjulene. Jeg fik afmonteret den bagerste fjeder og fik slebet malerester af omkring hvor fjederen havde siddet og i resten af hullet, hvor også askekasse normalt sidder monteret. Derudover var tiden også dertil, at jeg lige fik slebet tappene som balancefjederen vipper omkring. 

Mogens var forbi og fik skiftet dækket på sækkevognen, der var sprunget efter en tung transport sidste år.

Carsten og jeg sluttede lige dagen af med at få ryddet op og fejet gulvet, som var meget beskidt.

/ Peter

  

Førerhuset klar til at blive kørt til sandblæsning.
En stolt mand fremviser sit resultat.
 Balancefjeders tappe (den bagerste fjerder) er slebet og klar til at blive bundet ind og derefter renset og malet.

Rummet hvor balancefjerden og askekassen sidder er slebet ned og klar til grunder.