Gang i det elektriske på to lokomotiver... |
I sidste
nyt meldte jeg det røde lys på M45 klar, men det nye lampebeslag sad ikke helt
så godt, så derfor fremstillede Bjarne og Carsten et nyt, som jeg fik grundet
og malet. Så kan Per få monteret ledningerne snart. Carsten fik også monteret
et nyt batteri.
M35 fra Grundfør teglværk, ukendt byggeår men nok i 40érne. Sporvidde 600 mm. Det vejer 4 tons uden jord :-) og har en 2 cyl. DEUTZ F2M417 vandkølet diesel på 35 hk. Kom til HVB 1980 sammen med M12 |
M35 kom
hjem fra den lave oplagsplads i lørdags for at blive grundig rengjort, hvilket
viste sig meget tiltrængt; et historisk lerlag på 5-6 centimeter - iblandet mos,
olie, glasskår, aviser og meget mere blev skovlet ud af Mads og mig. 6-7
spandfulde kom over i bunken med miljøaffald… Vi fik også skubbet førerhuset på
plads. Der er ikke længere noget vinkeljern til at holde pladerne på rette
plads. Trods det, så kan motoren let tørnes og hjulene dreje rundt. Vi blev dog
ikke helt færdige denne aften. Kæden skal skæres, bremsen løsnes og det hele
støvsuges inden lokomotivet kan slutte sig til de andre under taget i hallen på
Brandhøj.
Motorlågen var svejset på og skulle af med hårde midler. |
Afrenset førerrumsgulv i M35. Kædekassen ligger i hjørnet |
En hel række lokomotiver |
Sidste hjul får presset akselstumpen ud. |
På M30 fortsatte Jan med installation af en fast lader og Lars fik de sidste akselstykker presset ud af de små hjul. Poul og Carsten fik også set på opgaven med en prøvestart af M24 reservemotor som aftalt på Mafd-mødet sidste gang. 7 mand på værkstedet denne blæsende og regnvåde aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.