Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 24. januar 2015

Nyt fra Bafd 24-1-2015

I lørdags lå der ca. 10 cm tung sne i Hedeland, så kørsel på banen var ikke en let opgave. M12 blev sendt i forvejen og ryddede banen, hvorefter Carsten og Peter kom kørende i M30 trækkende M35 opklodset på deplorider. Sneen var faktisk så tung at der endda måtte sandes ned ad bakkerne for at M12 kunne stå nogenlunde fast på sporet.

M35 (Kastrup) blev aflæsset med gravemaskinen og skubbet på plads i 600 mm sporet. En stor BurWain motor fra et skrottet elværk blev placeret på en af tipvognsunderdelene fra Hammersholt teglværk (omtalt i bloggen d. 17-1) og ligeledes skubbet på plads i hallen.

Frokosten blev for en gangs skyld indtaget på gården, da vi pga. udfordringerne med sneen ikke havde medbragt banevognen. Efter frokost forsatte arbejdet nogle timer endnu med flytning af et par trækalkvogne fra Faxe Kalkbrud. De er uden hjul, så de blev placeret på et par undervogne fra Københavns Vandforsyning og skubbet på plads. Vi har resterne af yderligere to vogne, der dog er i så dårlig stand, at de næppe kan flyttes, og derfor planlægger vi kun at gemme jerndelene fra disse vogne.

Dagen sluttede af med at flytte dræsinen fra Vandbygningsvæsnet på plads i hallen.

Steffen
M35 transporteres på deplorider ned til vognhallen på Brandhøj st.

M35 er løftet ned på 600 mm sporet og der arbejdes med at placere BurWain
motoren på en underdel fra Hammersholt Teglværk

Med skydebroen kan det materiellet på trods af vægten let flyttes mellem sporene


En trævogn fra Faxe Kalkbrud er hentet frem fra buskadset og er på vej
ind i hallen. (PLH).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.