Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 19. maj 2014

Nyt fra maskinafdelingen #23-14 19/5:

Rangering og portmaling i aftensolen

Stemning: Sol, ryttere og rangering

Retur med C260 efter hyggelig rangering på Brh

- en af vores yngre lokomotivførere...

et mærkeligt tog...















Eftermiddagen og aftenen bød på betydeligt bedre vejr end gårsdagens… Sol havde afløst regn og jeg kunne derfor fortsætte arbejdet med at male vognhallens porte en anden omgang sort. I mens tømte Carsten en vandtank, der stod på i rodet på roevogn 1684. Den er fyldt med træpaller, der skal skæres op til brænde… Tanken skal indgå i et særligt særtog fredag. Dette krævede desuden en del rangering for at få rette vogn frem, som tanken skulle placeres på, nemlig 3907 som har udtagelige bænke. Peter, Mads og Kenneth drog derefter med Carsten og M23 ud med en vogn, der skulle ombyttes med C260, der fejlagtigt har været henstillet på Brandhøj. Den blev kørt retur og fik sit eftersyn af Kenneth, Peter og Mads, samt til sidst en grundig rengøring. På M24 fik Bjarne og Carsten monteret den renoverede vandpumpe, flere rør og kabler, samt den ude i byen-reparerede manifold. Det går fremad!
Dagens fremmøde var blot 6 mand, men til gengæld effektive.

søndag den 18. maj 2014

Første køredag i K14:


Efter mange dages klargøring og forberedelser blev det endelig igen tid til at få kørt tog med glade passagerer igen. Vejrudsigten fra dagen før havde talt om lidt byger senere, men sol fra morgenstunden. Helt så godt så det ikke ud, men heldigvis var der mange med de første afgange.

Det virkede faktisk som om vores gæster havde glædet sig lige så meget som os til at vi kom i gang igen. Naturlegepladsen blev hurtig fyldt med legende børn og voksne. Desværre holdt vejrudsigten sig ikke tilbage: Ved tretiden kom regnen og så var det slut med de fyldte tog. Dagen kom dog godt hjem alligevel og så kan vi jo blot håbe på bedre vejr næste søndag…

Ole og Jørgen klar til årets første afgang kl. 10.30

Da7 skal til at rangere vognstammen ud

Turen over sletten

Ungerne glæder sig til Naturlegepladsen

Mange gæster på Fem Ege ser på mens der køres om

- der vinkes!

- der vinkes!

Det er begyndt at dryppe lidt...

og så er det desværre tid til regntøj og paraply...

mandag den 12. maj 2014

Nyt fra maskinafdelingen #22-14 12/5:




210 får det store eftersyn
De eftersete vogne køres retur til vognhallen















Kenneths ferie er slut, men med hjælp fra Mads og Peter endte aftenen til gengæld også med at vognene nu er opsmurt, efterspændt og kontrolleret i alle ender og kanter. De er derfor klar til sæsonens første plantog på søndag.



Den nye dør på M15 førerhus hængsles
Det færdige arbejde besigtiges


 Mogens og Carsten på dagholdet fik oprettet et par store buler i M15´s førerhus, samt arbejdet på den nye dør. Carsten gjorde arbejdet færdigt med at få boret hængslerne på dør og karm. Nu mangler blot nyt låsetøj. 







M24 vandpumpe testes








M24 luftfilter monteres
Der bores på lidt plads; samledåse flyttes

På M24 fik jeg grundet og malet det nye dæksel med varmelegeme, der blev monteret forleden. Pers nymonterede samledåse sad desværre lidt i vejen, da luftfilteret skulle monteres, så den blev flyttet til modsatte side. I mens afprøvede Jan og Bjarne om vandpumpen nu er blevet tæt. Det så sådan ud. Så derfor blev den også afrenset og fik en gang maling. Trods det nymalede, så blev der arbejdet på montage af flere dele: Tilbageløbsslangen, luftfilter, rør mv. kom på motoren igen. Vi vil snart have den ud at køre igen! 9 mand arbejdede flittigt i værkstedet denne aften.


efter maling...
Før maling...

mandag den 5. maj 2014

Nyt fra maskinafdelingen #21-14 5/5:



LM9 får det årlige eftersyn



Kenneth holder ferie og hvor er dejligere at være end under en vogn i Hedeland? Det er tid til det årlige vogneftersyn, så vi er klar til sæsonstart d. 18. maj. For at kunne få vogne ind skulle "brillen" under Da7 dog nødtørftig fastgøres, så vi kunne bugsere lokomotivet over i værkstedremisens midterste spor. Med graven klar til vogneftersyn, hjalp Mads og Peter til med rangeringen og fik sammen med Kenneth hentet LM9 i vognhallen. De to drenge fik noget at se til med bugsering af liften fra den ene ende til den anden for løft af vognkassen, så bogierne kunne smøres og tjekkes. 
Travlhed omkring M24

Efter flytningen af Da7 fik jeg malet skorstenen 2. gang og derefter afrenset og malet forsiden af cylindre og gliderkasser. 

De afrensede cylindre og gliderkasser får ovnsort
Det pynter vel efterhånden på fronten

Rundt om M24 var der også travlhed; Jan fik samlet bremserør, Per genetableret mere af de elektriske installationer, mens Carsten og Bjarne arbejdede med pakninger og oliefiltre. Pludselig dukkede et pakkebud op: Han medbragte en pakke, der viste sig at indeholde et 220V/ 2200W varmelegeme og tilhørende dæksel til motorforvarmning. Faktisk var vi alle i gang med M24 på et tidspunkt, så det var et omsværmet lokomotiv!   Det ser godt ud og al energi blev straks sat ind på at teste det i en spand vand, samt se hvordan man kunne etablere en forsyning via tilslutningen til fremmednet. 

Varmelegemet beundres
løst monteret i dækslet













- og testes






Lars fik også besøg af en gæst, der medbragte en ny simmering til den manuelle skinnebukker, så den er også klar til aktion nu. Det er herligt, når værkstedet summer af aktivitet. Det gjorde sørme denne aften med 10 medlemmer på Gården.

lørdag den 3. maj 2014

Nyt fra maskinafdelingen #20-14 3/5:

Opretningen af spor 109 og 110: Ole fordeler ballast

Mens Bafd drog afsted for at oprette spor 109 og 110 i det gode, men kolde vejr – så tændte vi fyret i værkstedsremisen og gik i gang med dagens opgaver: Carsten og Bo knoklede med askekassen, især dens låge og bundplade. Der er nu blevet lavet et hængsel med lås, som ikke burde tære fast på samme måde som det gamle. Efter et par forsøg er det blevet rigtig godt. Det gamle håndtag er flyttet til en ny bundplade og begge dele tilpasset til askekassens føringsskinner.


Håndtaget flyttes til den nye plade

Fodpedalen til askekasselugen tilpasses med varme


Det driller - men blev godt til sidst!
Tilpasning af askekasselugen


i gang med maling af det grundede på M24 motor

Jeg fik afrenset stedet hvor vandpumpen på M24 har lækket vand ud på motoren og fået den til at ruste. Derefter fik det grunder og første gang sort. Resten af det sorte i spanden kom ud på portene i vognhallen. Derefter fik skorstenen på Da7 en tur med afrensning og sort ovnlak. Vandpumpen på M24 har i øvrigt vist sig ikke at være blevet tæt efter svejsningen, så jagten på en bedre løsning er sat i gang. Med Bafd så var vi 9 mand på Gården denne lørdag.
Nymalet, sort skorsten gemt under lagnerne...

tirsdag den 29. april 2014

Nyt fra maskinafdelingen #19-14 28/4:

Tipvogne i drift ved graveopgave

Røret dækkes til igen
 EN solbeskinnet mandag havde fået et lille dagarbejdshold til at gå i gang med at trække tomrør til en ny forsyningsledning fra værkstedet til den lille remise, da den luftbårne ledning er lidt underdimensioneret. Arbejdet blev udført med flittig brug af tipvogne, så et nærmest autentisk driftsmiljø opstod for en kort bemærkning. Der er derfor nu gravet rør ned, samt fjernet rod fra kirsebærtræet, som blev fældet på Bygningsdagen. Det er en del af en plan om udvidelse af Slyngelkrogen. 




Jeg fortsatte også en opgave fra Bygningsdagen, idet jeg forsatte med maling af vognhalsportenes karme med sort. Peter og Mads hjalp med at få samlet det sidste ved askekassen på Da7, mens Bjarne og Carsten arbejdede med vandpumpe og pakninger på M24. Sidst på aftenen trillede Lars og jeg materiellet i remise. Flere andre kiggede forbi, så vi var 9 mand på Gården denne dejlige ”sommeraften”

Portrammen i sort

Reparation af revne i M24´s vandpumpe

Peter og Mads monterer dækplade og banerømmer på Da7
Låge og pakning monteres

Kirsebærroden køres bort sammen med restgruset